Halvanden meter lange plasticrør er igen blevet et bud på, hvordan Nordsøens slid på den danske vestkyst kan stoppes. Denne gang har det store hollandske entreprenørfirma The Royal BAM Group med en omsætning på 50 milliarder kroner og 25.000 ansatte tilbudt den danske stat at sikre Vestkysten med de omstridte drænrør.
Rørene skabte for nogle år siden voldsom debat herhjemme, hvor danske forskere slog fast, at de var virkningsløse. Ingeniøren dækkede også sagen tæt med gennemgang af forsøgsresultaterne, interview med forskere og med opfinder Poul Jakobsen.
Trods tidligere negative konklusioner, så har BAM nu testet rørene i Holland i samarbejde med det hollandske kystdirektorat, og deres konklusion er, at de virker, skriver Nordjyske.
I et testområde øgede rørene ifølge de hollandske test fra 2007 til 2011 mængden af sand med 110.000 kubikmeter, og stranden voksede sig til det bredeste, den havde været siden 1965. Størrelsen af sandkornene voksede også, og da rørene blev fjernet i 2011 forsvandt det ekstra sand igen.
Ifølge Nordjyske var både BAM og det hollandske kystdirektorat meget begejstrede for resultatet, men et tilknyttet forskerhold fra Deltares Institute, påpegede, at der også var kommet masser af sand i et referenceområde uden rør, og deres vurdering var, at de ekstra mængder sand i forsøgsområdet også ville være kommet uden rørene. Den vurdering blev forkastet af BAM og det hollandske kystdirektorat, der lavede deres egen rapport med en positiv konklusion.
Giver kompensation hvis rør ikke virker
Nu har BAM og opfinderen bag rørene, den kontroversielle Poul Jakobsen, været til møde med Folketingets transportudvalg, fordi der skal vælges et firma til at kystsikre Vestkysten de næste fem år.
I øjeblikket bliver der årligt hældt sand for 100 millioner kroner på den såkaldte fællesstrækning på 110 kilometer fra Agger til Nymindegab. Den pris kan BAM sænke til 44 millioner kroner, og skulle drænrørene ikke virke, vil de betale en kompensation på 30 procent af prisen.
Flere politikere giver over for Nordjyske udtryk for, at de vil se med neutrale øjne på tilbuddet fra BAM, men er heller ikke blinde for, at danske forsøg tidligere har konkluderet, at rørene er virkningsløse.
I praksis skal en eventuel kystsikring med drænrørene ske i samarbejde med Kystdirektoratet, og derfor skal eksperter herfra nu til at genoverveje, om drænrørene er en mulighed. Kystdirektoratet har dog tidligere udtrykt klar skepsis over for rørene, og i en kort kommentar til Nordjyske lyder det også, at direktoratet vurderer, at de positive testresultater i Holland skyldes naturlige variationer.
Poul Jakobsen lover dog, at han ikke – med sin person – vil stå i vejen for en aftale mellem Kystdirektoratet og BAM.
»Jeg vil ikke være at se på Vestkysten,« siger han.
Sagen om drænrør fylder så meget hos Kystdirektoratet, at de halvanden meter lange plasticrør er blevet direktoratets klart største sagskompleks nogensinde på 75.000 dokumentsider.
I begyndelsen af 2011 vurderede souschef i Kystdirektoratet, Carl-Christian Munk-Nielsen, at direktoratet hvert år bruger et mandeår i arbejdstimer på plasticrørene.
Leave a Reply