Monthly Archives: February 2014

Landingsstel knækkede under grønlandsk Dash-fly – helt efter beregningerne

En overbelastning af landingsstellet grundet en for hård landing sendte et Dash 8-200 fly fra Air Greenland af banen og ned af en 10 meter høj skrænt i grønlandske Ilulissat i sidste måned.

Ifølge den foreløbige rapport fra Havarikommissionen, som netop er blevet offentliggjort, knækkede en lille metalstang, en såkaldt ’fuse’ pin, i venstre landingsstel to steder under landingen.

Undersøgelser viser, at metallet ikke led af strukturelle svagheder, hvorfor den lille sikrings-stang, som holder landingsstellet fra at klappe op i hjulbrønden, når det er foldet ud, opførte sig helt efter beregningerne, da den blev udsat for hårdt pres.


Den omtalte sikringsstang, fuse pin, i Havarikommissionens nærbillede.

Den er konstrueret til at give efter, hvis landingshjulet hamrer for hårdt ned i landingsbanen. Hjul og landingsstel sidder direkte under motor og brændstoftank. Så den knækkede stang sørgede for, at landingsstellet gled tilbage i hjulbrønden i stedet for at penetrere motor og brændstoftank.

Kraftig sidevind

Ifølge Havarikommissionen fik piloterne frem til landingen oplysninger om, at der herskede voldsomme vindforhold i lufthavnen, som har en af Grønlands kortere landingsbaner på cirka 800 meter.

Der er ikke defineret en maksimal vindhastighed ved landing for flytypen, men de korte modeller af Dash 8 er kun testet med op til 36 knob sidevind og 10 knob medvind, og det endda kun på lange og brede landingsbaner.

I Ilulissat var forholdene umiddelbart før landing en sidevind på 26 knob med vindstød på op til 39 knob.

Ifølge Havarikommissionen foldede venstre landingsstel op i hjulbrønden, i det øjeblik flyet landede.

Efter godt 100 meter mistede piloterne endegyldigt kontrollen over fartøjet, og efter små 400 meter ramte flyet den såkaldte Precision Approach Path Indicator, skred af banen og faldt ned af en 10 meter høj skrænt, før det kom til hvile i et klippefyldt område.

Dramatiske sekunder

Derefter fulgte nogle dramatiske sekunder, hvor piloterne, som ikke kunne komme ud af den fastkilede cockpitdør, i stedet kravlede op af en luge i loftet og firede sig ned ad et reb.


Havarikommissionens tegning af landingsstellet.

Herefter kunne kaptajnen udefra hjælpe stewardessen med at åbne kabinedøren, som ligeledes havde sat sig fast. Det tog i alt 40 sekunder, før passagerne, hvoraf flere siden har fortalt at der lugtede af brændstof, kunne bringes i sikkerhed.

Heldigvis udbrød der ikke brand, og ingen kom heldigvis alvorligt til skade ved havariet, selv om fire personer – deriblandt de to piloter – blev kørt på sygehuset til observation.

Totalskadet

Flyet er siden blevet konstateret totalskadet af flyselskabets forsikringsselskab.

Venstre vinge havde fået skader på den yderste del, ligesom motoren blev ødelagt, efter at propellen havde været i jorden. Alle fire blade var knækket, hvilket indikerer, at propellen var i omdrejninger, da den ramte banen.

Flyet fik desuden storestrukturelle skader på fuselagen, som dog holdt sig sammen i ét stykke trods styrtet ned af skrænten.

Direktør: Vi er nødt til at kigge på vores operationelle forhold

Den foreløbige havarirapport konkluderer ikke på forløbet i Ilulissat, men beskriver de forhold havariinspektørerne hidtil har afdækket.

Direktør i Air Greenland Michael Højgaard vurderer, at den primære årsag er den knækkede sikringsstang. Han tør til gengæld endnu ikke udtale sig om, hvorvidt at piloterne landede flyet ved for høj vindhastighed.

»Vi mener vi har overholdt de regler, som gælder i selskabet nu, men det er jo det vi arbejder med at kigge på. Vi logger en masse data på vores flight data recordere, og dem arbejdes der intenst med nu,« siger Michael Højgaard.

Han erkender dog, at flyet må være blevet fløjet ud over hvad det var designet til, når landingsstellet kollapsede som det skal ved for hård landing.

»Det må jo være den konklusion, man kan tage på det. Når flyet sådan set har opført sig, som det skal, er der jo selvfølgelig noget, der tyder på, at der er nogle operationelle forhold, som vi skal have kigget stærkt ned i,« siger han.

Flere uheld med kollapset landingsstel

Hvis konklusionen i den endelige rapport er, at kollapset af fuse pin’en var den primære årsag til havariet i Ilulissat, er det ikke første gang, at den indbyggede sikkerhedsmekanisme resulterer i episoder med kollapset landingsstel.

Netop en knækket fuse pin grundet hård landing efter en klodset indflyvning lå til grund, da et Dash 8-fly fra Iceland Air kørte af banen i Nuuk i 2011.

I Norge har flyselskabet Widerøe, som også opererer på korte baner, flere gange haft havarier som følge af, at hårde landinger i medvind eller sidevind har knækket sikringen og kollapset landingsstellet.

Hverken i Norge eller Grønland har havarierne ført til dødsfald eller alvorligt tilskadekomne.

Landingsstellet er til gengæld ikke det samme, som sidder på de Dash 8 Q400-modeller, der i 2007 var skyld i flere uheld med SAS-fly. Efterfølgende skilte SAS sig af med modellen.

Læs også: SAS har haft problemer med Dash-flyenes luger i adskillige år

Posted in computer.

Hacket Bitcoin-børs begærer betalingsstandsning

Det er nu endnu mere tvivlsomt, at verdens indtil for nylig største børs for køb og salg af den digitale valuta Bitcoin igen kommer på fode. Fredag gik selskabet bag Mt.Gox-børsen nemlig formelt i betalingsstandsning, skriver Reuters.

Mt. Gox lukkede ned for alle handler for tre uger siden, angiveligt som følge af et hackerangreb der havde stået på gennem længere tid.

Læs også: Bitcoin ramt af DDoS-angreb med muteret kode

Nedlukningen har betydet, at de kunder, som har deponeret deres Bitcoins hos Mt. Gox, ikke har kunnet trække dem ud. Der er fortsat tvivl om, hvorvidt kunderne vil kunne få deres Bitcoins tilbage, eller om de er forsvundet som følge af hackerangrebet.

Mt. Gox, der oprindeligt blev stiftet som en online markedsplads for samlekortspillet Magic The Gathering, var indtil nedlukningen den toneangivende børs for Bitcoin, og det var valutakursen hos Mt. Gox, som blev regnet for at være den bedste indikator for værdien af Bitcoins.

Læs også: Chef for lukket Bitcoin-børs bryder tavsheden: Arbejder hårdt på en løsning

Trods lukningen af Mt. Gox fortsætter handlen med Bitcoins dog på en lang række alternative børser. Ifølge Reuters er den første generation af idealistiske udbydere på vej til at blive erstattet af mere seriøse udbydere.

Posted in computer.

DTU vrimler med lederspirer

Klokken er 17.05. Oplægget begynder om ti minutter, men indtil videre er kun få af 75 tilmeldte mødt op. Arrangementet er ellers flyttet til større lokaler, da der oprindelig kun var plads til 50 unge lederspirer. Interessen har været stor, men nu ser Ulrik Helledi fra IDA Lederforum, arrangøren bag, en smule bekymret ud.

Fem minutter senere myldrer de ind. For de fleste studerende på DTU varer skoledagen fra 8 til 17, men den lange dag har ikke forhindret dem i at være her. Alle tilmeldte er mødt frem.

Opret et cv på Jobfinder. Så er du lidt tættere på et nyt job.

Ulrik Helledi byder velkommen med store gloser om fremtidens ledelse, som ifølge ham er i en brydningstid.

»Teknologi og urbanisering driver udviklingen,« siger han.

Inden han giver ordet videre, stiller han de studerende sandwich og øl i udsigt til slut. Først til det seriøse.

Ny virkelighed for ledere

‘Har du en leder i maven?’ lyder oplægget fra erhvervspsykolog Jens Christian Hovind, som forklarer, at der er flere måder at lede på. Nogle går i front og viser vejen, mens andre ser det som deres fornemste opgave at få andre til at samarbejde.

»Men der er en ny virkelighed for lederne derude,« siger han. 

Læs også: Syv ting som kun fantastiske ledere gør

»Den virkelighed indebærer, at lederne ikke længere har monopol på at vide noget først. Teknologi har gjort den samme viden tilgængelig for alle.«

Hvor lederne engang havde længe til at tænke, inden de skulle videregive information, er de nu nødt til at fokusere anderledes. De skal blive bedre til at samarbejde, og ledelse skal være mindre hierarkisk.

Med det in mente skal de studerende teste deres egen lederprofil. Hver især rangerer de nogle udsagn, ud fra hvordan de bedst passer på deres personlighed. Det handler blandt andet om deres vilje til at hjælpe andre, behov for magt, og hvordan de tror, at andre ser dem.

Mange specialister i lokalet

Testen deles ud, og det næste kvarter bliver tavsheden kun brudt en enkelt gang, da en pige spontant udbryder:

»Det er altså svært, det her.«

Resultatet gøres op. Har du flest point i A, er det udtryk for et afhængighedsbehov, hvor du finder det vigtigt at være social og have tætte relationer. Har du flest i P, har du et behov for at præstere, som betyder, at du søger udfordringer og aldrig er tilfreds med status quo. Har du derimod flest i I, er du primært drevet af et ønske om indflydelse og magt.

Læs også: Specialisterne taber lønkapløbet til lederne

»Der må være mange P’er i dette lokale,« siger Jens Christian Hovind og får sparket gang i debatten.

Han har ret. De fleste har mange point i kategorien P, som betyder, at de ofte er drevet af trangen til altid at præstere bedre. Det får en af de studerende til at bemærke, at specialister ofte bliver udnævnt til ledere:

»Men de egner sig ofte ikke til det, gør de? Altså når det altid handler om at præstere?«

Og hvad er den gode leder egentlig, vil de fleste gerne vide. Jens Christian Hovind må erkende, at han ikke har formlen på at være en god leder. I stedet beder han de studerende komme med eksempler på, hvordan de får ledererfaringer.

Målet er en lederpost

Buddene er mange. Én har været leder på Roskilde Festival, mens en anden er spejderleder og har taget kurser i ungdomsledelse. En tredje arbejder som frivillig i en organisation, hvor han har taget en coach­uddannelse og udfordrer sig selv på sine ledersider.

Og så er der 24-årige Simon Rasmussen, som er i gang med en kandidat i kemisk og biokemisk teknologi. Allerede inden han begyndte i gymnasiet, havde han kortlagt sin vej til lederjobbet. Når han til sommer har afsluttet sin uddannelse, satser han på at stå med drømmejobbet i en af de store rådgivende ingeniørvirksomheder.

»Og så skal der helst ikke gå mere end ti år, før jeg sidder i lederstillingen,« siger han.

Klokken er blevet 19.30. Ulrik Helledi afbryder oplægget og beder om hurtig feedback. Der er ros fra salen, men samtidig også ubesvarede spørgsmål. For én ting er, at der ikke findes en formel på, hvordan man bliver leder.

»Men hvordan finder jeg så min mavefornemmelse?« lyder det.

Igen må Jens Christian Hovind blive svar skyldig.

Og så er der øl.

Posted in computer.

Boligejere: Overvåg vores energiforbrug

Har du tjekket din mail i dag? Har du tjekket din bankkonto inden for den seneste uge? Har du tjekket dit energiforbrug inden for de seneste tre måneder?

De fleste vil svare bekræftende på de to første spørgsmål, mens det er mere tvivlsomt, hvor mange der kan nikke til det sidste. Uvidenheden betyder nemlig, at folk ikke gør noget ved høje energiregninger, for de opdager dem ikke, når de decideret skal lede efter efter dem i de betalingsudskrifter, der hober sig op i landets e-bokse.


En konfrontation med en høj energiregning er den bedste tilskyndelse til at energirenovere, men for mange danskere er regningen blevet usynlig, fordi den bare betales en gang om året via betalingsservice. Det skal laves om, mener både Bolius og Fjernvarme Fyn Foto: Unspecified

»Når vi spørger folk om, hvad der får dem til at energirenovere, så er det, når de bliver præsenteret for en regning. Når de ikke bliver præsenteret for en regning, så er sandsynligheden for, at de handler, meget lavere,« siger Steen Breiner, der er kommunikations- og marketingchef i rådgivningstjenesten Bolius.

Læs også: Frygt får danskerne til at droppe energirenovering

Bolius har fredag offentliggjort en rundspørge blandt 3.100 boligejere. Den viste, at interessen for at energirenovere er dalende. Hovedårsagen er, at folk ikke vil investere i isolering, nye vinduer eller udskiftning af det gamle fyr, fordi de frygter for deres jobsituation og privatøkonomi.

Men en anden vigtig faktor er, at folk ikke forventer, at energirenovering vil kunne betale sig, bl.a. fordi de ikke holder øje med, hvad de bruger på el og varme i dag.

Således svarer godt hver anden, at de kun forventer mindre eller ubetydelige besparelser ved energirenovering. Den skeptiske gruppe er imidlertid den samme, som ikke følger med i deres eget energiforbrug. Derfor slår analytikerne til lyd for, at der skal skabes mere opmærksomhed om folks energiregninger, så den ikke bare køre direkte over betalingsservice og videre ud i glemslen.

De har spurgt boligejerne, om de vil lade deres energiforbrug overvåge af en uvildig instans, som kan fortælle dem om udviklingen i energiforbruget. Det svarer omkring 30 procent ja til, mens 25 procent er imod. Resten er enten hverken for eller imod eller ved ikke, hvad de skal svare.

Læs også: Nu skal københavnere og vestjyder også have smarte elmålere

Men skal sådan en overvågning kunne lade sig gøre, så kræver det systemer, der kan aflæse forbrugsmålere til både el og varme og melde resultatet tilbage til kunder, energiselskaber og eventuelle ‘uafhængige instanser’, som kan vejlede kunderne.

Bolius har selv et forsøg i gang i 180 huse i Middelfart kaldet ‘Smart energi i hjemmet’ (SEIH), men resultaterne foreligger endnu ikke.

I Odense har Fjernvarme Fyn til gengæld tre års erfaring med intelligent aflæsning af deres 60.100 kunders varmeforbrug. Kunderne kan downloade en app, der følger energiforbruget, og tilmelde sig en service, hvor de får en mail eller en sms, hvis forbruget ændrer sig. Desuden bruger Fjernvarme Fyn selv tallene til at identificere kunder, hvis forbrug ændrer sig kraftigt, fortæller distributionschef Jakob Storm Rasmussen.

»Vores erfaring er, at det ikke er nok at sende et postkort eller ringe dem op. Så siger folk bare: Ja ja, det skal vi nok gøre noget ved. Men der sker ikke så meget. I stedet sender vi vores konsulenter ud på besøg. De skifter ikke kundernes komponenter, men de kan se, om der eksempelvis er en defekt styring, eller gulvvarmen er forkert indreguleret. Og så kan folk bestille en vvs’er til at reparere det.«

Bolius håber at flere energiselskaber vil investere i intelligente målere.

Posted in computer.

Dyrlæger overforbruger de mest kritiske antibiotika til kæledyr

Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold har besøgt 50 dyrlægeklinikker og fundet, at over halvdelen af dyrlægerne bruger bredspektrede antibiotikatyper til at behandle hunde og katte til trods for vejledningernes anbefaling om altid først at vælge de smalspektrede.

Ikke alene er der tale om et overforbrug af de bredspektrede antibiotika, som er særligt resistensskabende, men også af typer, som betragtes som kritisk nødvendige i behandling af mennesker. Derfor slår både læger og forskere alarm over forbruget, skriver Metroxpress:

»Det er bekymrende, at man giver dyrene disse bredspektrede antibiotika, for man udstyrer dyrene med farlige resistente bakterier, som bliver spredt til de dyreejere, som vi risikerer ikke at kunne behandle,« siger professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, Hans Jørn Kolmos til gratisavisen.

Behandling med antibiotika skal dræbe de sygdomsfremkaldende bakterier. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterierne beskytter sig ved med tiden at udvikle resistens over for antibiotikummet. Det er derfor vigtigt ikke at overforbruge antibiotika.

Antibiotika kan opdeles i smalspektrede og bredspektrede antibiotika. Smalspektrede antibiotika rammer kun enkelte bakteriegrupper, mens bredspektrede antibiotika rammer mange forskellige bakteriegrupper på én gang.

Fordelen ved bredspektrede antibiotika er, at de kan anvendes til behandling, før man ved, hvilke bakterier der forårsager infektionen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen. Det kan føre til fremvækst af resistente bakterier.

Kilde: DTU Fødevareinstituttet

Læs også: Læger slår alarm over stigning i forbruget af de farligste antibiotika til svin

Allerede sidste år berettede Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet i den årlige Danmap-rapport, at forbruget af de bredspektrede antibiotika til kæledyr har været støt stigende siden 2005. Heraf udgjorde de særligt kritiske typer 5-10 procent af det samlede forbrug.

Dyrlægeforeningen: Vi har ikke sjusket

Dyrlægeforeningen udgav i november 2012 retningslinjer for behandling af hund og kat, hvoraf det fremgik, at de bredspektrede antibiotikatyper giver størst risiko for resistensudvikling og derfor så vidt muligt bør undgås.

Alligevel finder Fødevarestyrelsens rejsehold nu, at 50 procent af de adspurgte dyrlæger bruger bredspektrede antibiotika som Amoxicillin og Clavulansyre til behandling af hudbetændelser, som ellers kunne behandles udvortes med shampoo.

Samtidig udfører hovedparten af dyrlægerne – over 75 procent – kun resistensundersøgelser mindre end 1-3 gange om måneden.

Formanden for Dyrlægeforeningen Carsten jensen indrømmer over for Metroxpress, at der er problemer, da dyrlægerne hidtil har været tilbøjelige til at vælge godkendte bredspektrede antibiotika, der virker, men som kan udvikle resistens:

»Vi har ikke sjusket, men behandlet hurtigt og effektivt af hensyn til kundernes økonomi. I fremtiden skal vi gøre det fagligt mere korrekt. Det bliver noget dyrere, men bedre for alle,« siger han.

Resistens overføres til kæledyrsejerne

I forbindelse med udgivelsen af Danmap-rapporten 2012 lød det fra medforfatteren Vibeke Frøkjær Jensen, at der ingen overvågning er af forekomsten af antibiotikaresistens hos kæledyr, selvom den udbredte brug af bredspektrede og kritisk vigtige antibiotika muligvis kan udgøre et betydeligt problem:

»Vi ved, at resistente bakterier kan overføres fra kæledyr til mennesker. Det er derfor væsentligt, at få klarlagt risikoen for overførsel af resistens fra kæledyr for især kritisk vigtige antibiotika til mennesker,« lød opfordringen i en pressemeddelelse.

Læs også: Professor: Myndigheder eksporterer bakterieproblemer fra staldene til hospitalerne

Kæledyr fik sammen med kvæg og heste 4 procent af det samlede forbrug af antibiotika til dyr opgjort i kilo.

Posted in computer.

Dong og finsk partner vil forvandle halm til flybrændstof

Dong Energy og finske Neste Oil indgår et samarbejde om at udvikle og teste en proces til at fremstille diesel og flybrændstof ud fra restprodukter fra landbruget, for eksempel halm.

Inbicon-anlægget i Kalundborg, som ellers har produceret bioethanol , skal forbehandle biomassen med sin enzymproces, hvorefter Neste Oil overtager cellulosesukkeret og forarbejder det videre til olie i en mikrobiel proces, hvor en særlig mikroorganisme omdanner sukkeret til et olielignende produkt.

Læs også: Dongs Inbicon-anlæg øger ethanol-udbyttet markant

Olie kan derefter anvendes som råmateriale til fremstilling af biodiesel og flybrændstof af høj kvalitet.

Neste Oil er ifølge selskabet selv i øjeblikket den eneste biobrændselsproducent i verden, der kan fremstille disse højkvalitetsbrændsler i industriel skala fra flere end ti forskellige råmaterialer.

»Øget brug af affalds- og restprodukt-baserede råmaterialer er et af vores vigtigste mål, og mikrobiel olie fremstillet af restprodukter som for eksempel halm fra træindustrien og landbruget er en af de råvarer, der potentielt kan anvendes i fremtiden,« siger Lars Peter Lindfors, Neste Oils Senior Vice President, Technology i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at samarbejdet markerer en forsættelse af den løbende forskning i mikrobiel olie, der skal lede frem til produktion i industriel skala. Neste Oil har drevet et pilotanlæg med fremstilling af mikrobiel olie i Porvoo, Finland, siden 2012.

Afprøvet i pilotskala

Neste Oil og Dong Energy har allerede afprøvet teknologierne i laboratorie- og pilotskala. Nu skal teknologierne så optimeres og afprøves i større skala i mindst et år.

»Med dette samarbejde får vi en partner til den videre udvikling af vores teknologi, og samtidig bliver Neste Oil i stand til at udvikle deres egen teknologi ved hjælp af vores produkt,« siger direktør Henrik Maimann fra Dong Energy og tilføjer, at fremstilling af jetbrændstof fra biomasse er et område, der tiltrækker sig stigende interesse verden over.

Hvis alt går vel vil Neste Oil – ifølge Henrik Maimann – sandsynligvis bygge et fuldskala anlæg der, hvor den rigtige biomasse findes. Det kunne i teorien godt være i Danmark, da vi har et stort halmoverskud.

»Inbicons rolle i et fuldskala-anlæg vil være som leverandør af know-how om opbygning af forbehandlingsprocessen,« siger han.

Neste Oil har specialiseret sig i raffinering og salg af lavemissionsbrændsler af høj kvalitet til transportsektoren. Virksomheden er verdens førende leverandør af vedvarende diesel, havde i 2013 en omsætning på godt 130 milliarder kroner og beskæftiger omkring 5.000 ansatte.

Posted in computer.

Nye rigge, vedligehold og forsinket efterforskning presser Maersk Drilling

På trods af et rekordår for Maersk Drilling, hvor selskabet landede et overskud på knap 2,9 milliarder kroner, venter der problemer forude.

Koncernen har otte rigge under konstruktion i henholdsvis Singapore og Sydkorea, og det danske selskab har for længst sikret sig langsigtede kontrakter for seks af de otte borerigge. Det er fire jack-up-rigge og to boreskibe.

Men Mærsk mangler kontrakter på to af boreskibene, og det presser forventningerne på den lange bane, oplyser selskabet.

»Vi befinder os på de rigtige markeder, men ser en nedgang i dybvandsmarkedet,« siger administrerende direktør, Claus V. Hemmingsen.

Årsagen er stigende konkurrence, hvor flere konkurrenter sender nye rigge på havet. Desuden skyldes det, at flere store olieselskaber har udskudt de efterforskningsprojekter, hvor de skulle bruge riggene. Olieselskaberne har større fokus på at optimere og øge produktion fra eksisterende felter, oplyser Maersk Drilling.

Selskabet forventer at leje riggene ud til kort- og langsigtede projekter. Det har man gjort langs den afrikanske vestkyst, lyder det fra Lyngby, hvor Maersk Drilling har hovedkvarter.

Maersk har også haft flere rigge på værft for vedligehold. Seks rigge har været ud af markedet i kortere eller længere perioder i løbet af 2013, og to rigge har fået udskudt vedligehold til 2014.

»Det er ekstraordinære udfordringer, der påvirker resultatet negativt,« lyder det fra Claus V. Hemmingsen.

Maersk Drilling vil også i år have seks rigge på værft til vedligehold ud over de to, der bliver rykket fra 2013.

Posted in computer.

Nye miljøkrav vil ramme hårdt i mange brancher

8.500 indsigelser er der kommet mod EU-Kommissionens 884 sider lange udkast til harmoniserede – og opstrammede – miljø- og effektivitetskrav til kraftværker og fyringsanlæg over 50 MW.

En betragtelig mængde, der dels afspejler, at kraftværkssektoren i EU er stor og mangfoldig, dels er udtryk for, at kravene nu bliver bindende og fremover skal skrives ind i samtlige kraftværkers miljøgodkendelser. Før var Bref-noternes krav blot vejledende.

Med Miljøstyrelsen som koordinator har Danmark alene afleveret 375 kommentarer. For ifølge de danske kraftværkers brancheorganisation tager de foreslåede effektivitetskrav ikke højde for kraftværkernes rolle i det danske energisystem, hvor de ofte producerer for fjern­varmens skyld.

Og samtidig mener blandt andre Dansk Energi, at miljøkravene til biomasseanlæggene er for unuan­cerede og skrappe for halm. Alt sammen noget, som i sidste ende kan betyde en lukning af danske kraftværker.

Læs også: Nye miljøkrav truer dansk omstilling fra kul til halm og træ

De omdiskuterede krav baseres på ‘best available technologies’, som udledes af indberettede data fra avancerede referenceanlæg i hele EU – som for eksempel det høj­effektive Nordjyllandsværk og Fyns­værkets biomassekedel.

Et sekretariat, som er placeret i Sevilla, har sammenfattet alt dette til et forslag til grænseværdier og ressourceforbrug (effektivitetskrav) for store fyringsanlæg, som blev sendt ud første gang i juni 2012.

Nu sidder de så og tygger på de mange indsigelser og har ifølge Miljøstyrelsen meldt ud, at de ikke vil lave et nyt udkast, men muligvis nedsætte nogle arbejdsgrupper omkring specifikke emner.

Hvordan kravene til de store fyringsanlæg ender med at blive udformet, kan man ikke sige noget om i dag, men sikkert er det, at der venter omkring 30 andre brancher en tilsvarende tur igennem bureaukratimøllen. Og at organisationer som Landbrug og Fødevarer samt myndigheder som Miljøstyrelsen opruster og organiserer partner­skaber med de forskellige brancher for at sikre indflydelse på Bref-noternes udformning.

Et cirkus at sikre ensartede krav

Ifølge miljøchef Anette Christian­sen fra Landbrug og Fødevarer sidder man nu med andet udkast af krav til svine- og fjerkræbrug, som også gav anledning til rigtig mange kommentarer.

Snart skal man i gang med det endnu mere omfattende ‘Food, drink and milk’-område, der både inkluderer de mange fødevarevirksomheder som eksempelvis mejerier, pølse- og kartoffelmels­fabrikker.

»Det er et cirkus at få ensartet miljøreguleringen i hele EU, men vi mener, at det er vigtigt og besværet værd for at sikre ensartede konkurrencevilkår,« siger hun.

Som et eksempel på de eksiste­rende forskelle nævner Anette Christiansen, at vi i Danmark stiller miljøkrav efter antallet af dyr i bedriften, mens man i de øvrige lande regulerer efter, hvilke udledninger bedriften er årsag til.

Behov for nye metoder

EU beslutter miljøkrav til europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med de ‘bedste tilgængelige teknikker’; på engelsk ‘Best Available Techniques’ eller BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte Bref-dokumenter, som står for ‘BAT Reference Documents’.

Bref-dokumenterne, som omfatter krav til virksomhedernes udledninger og brug af ressourcer, bliver revideret hvert ottende år, så nye teknikker kan blive en del af lovgivningen.

Implementering af direktivet for industrielle emissioner (IED), som trådte i kraft i Danmark 7. januar 2013, betød, at Bref–dokumenternes status er ændret fra vejledende til bindende krav, som virksomhederne skal have indarbejdet i deres miljøgodkendelse.

Virksomheder har pligt til at overholde de nye krav senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne. Kilde: Miljøstyrelsen

Også kraftværkernes brancheorganisation, Dansk Energi, er som udgangspunkt tilhænger af harmonisering af miljøreglerne for kraftværker i hele EU. Også i Dansk Industri peger chefkonsulent i DI’s Miljøenhed Morten Løber på, at besværet giver mening, fordi det kan sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU-landene:

»Men den aktuelle proces med store fyringsanlæg er hæmmet af, at Kommissionen har travlt med at få de nye BAT-noter ud. Derfor anvender man en metode, der tager udgangspunkt i, hvordan man tidligere lavede BAT-noter, hvilket for eksempel giver sig udslag i, at man benytter relativt få referenceanlæg. Det har givet anledning til mange indsigelser, fordi nogle ikke mener, at anlægget er repræsentativt nok,« siger Morten Løber.

Han tilføjer, at kommissionen i fremtiden måske burde finde en anden og mere statistisk baseret måde at angive ‘best available technology’ på, for eksempel ved at udvælge den bedste femtedel af anlæggene.

Chance for dansk teknologi

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er godt tilfreds med udkastet til nye miljøkrav, der passer godt til de spidskompetencer, som danske virksomheder besidder inden for luftrensning og effektive kraftværker:

»Nu er det vigtigt for vores virksomheder, at Bref-noterne bliver vedtaget uden yderligere forsinkelser, og at de indføres og håndhæves ens i alle lande,« siger direktør Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi, der roser de danske myndigheder for at organisere partnerskaber på området.

De nye miljøkrav træder sandsynligvis i kraft i 2019-2020.

Posted in computer.

Danskere kan som de første i verden måle ultra rent vand

Forskere fra Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM) har udviklet en målecelle, der gør det muligt at måle direkte og meget præcist på renheden af vand. Målecellen er den første i verden, der er godkendt til brug på målinger af ultra rent vand. Det skriver DFM selv i en pressemeddelelse.

Bag målecellen står ph.d. Hans Dalsgaard Jensen og ph.d. Carsten Thirstrup, som er tilknyttet det måletekniske institut, der hører under DTU.

Den ny metode betegnes som banebrydende inden for måleteknisk viden, og sidste år vandt Hans Dalsgaard Jensen international anerkendelse, da han modtog en pris for sit paper om metoden ved en måleteknisk konference i USA.

»Indtil nu har industrierne, som anvender rent og ultra-rent vand i deres produkter, målt på en indirekte måde, fordi der ikke har været bedre kalibreringsmetoder tilgængelige. Og derfor har de ikke kunnet være 100 procent sikker på vandets renhed,« siger Hans Dalsgaard Jensen.

Vands ledningsevne er afgørende

Cellen kan afgøre renheden af vandet ved at måle på den elektriske ledningsevne, hvilket primært afhænger af koncentrationen af salte og ioner. Jo dårligere ledningsevne, desto renere vand.

Da der kun skal meget små mængder forurening til at ændre ledningsevnen af vand, er en måling af ledningsevnen den mest simple metode til at bestemme renheden. En koncentration på én part per billion natriumklorid (husholdningssalt) vil eksempelvis ændre ledningsevnen med 4 procent.

»I rent vand er fjernet partikler, biologisk materiale og den største mængde af ioner, så der kun er en lille mængde opløste salte og gasser tilbage i vandet. Et mål for vands renhed hænger sammen med den elektriske ledningsevne. Ved at måle ledningsevne kan man fastslå renheden,« siger Hans Dalsgaard Jensen, der fortsætter:

»Man kan illustrere ledningsevneskalaen ved at starte med havvand, som vi opfatter som meget salt. Fjerner man 99 procent af saltet, får man drikkevand, fjerner man 99 procent af det tilbageværende salt, har vi destilleret vand, og fjerner man yderligere 99 procent af saltet, når vi til ultra-rent vand, som vi kan udmåle med vores nye metode,« forklarer han.

Ultra rent vand er vigtigt for industrien

Ultra rent vand anvendes blandt andet i medicinalindustrien, der lovmæssigt er forpligtet til at sikre, at medicin, der skal injiceres i kroppen, indeholder meget rent vand.

»Det er for eksempel lovpligtigt inden for den farmaceutiske industri at teste, om vandet er rent nok til at fremstille produkter af. Lidt polemisk kan man sige, at nu får man også en metode, der rent faktisk kan løse opgaven,« siger Hans Dalsgaard Jensen.

Samtidig bruges meget rent vand af kraftværker i turbineanlægene for at mindske energispildet på kemisk at nedbryde metaller og legeringer i vandet. Ligeledes inden for elektronikproduktion sikrer brugen af uforurenet vand, at produkterne ikke bliver ødelagt.

Posted in computer.

Frygt får danskerne til at droppe energirenovering

Regeringens ambitioner om at få flere til at nedbringe boligens energiforbrug ser ud til at blive svære at gennemføre. Ifølge en rundspørge, som TNS Gallup sammen med rådgivningstjenesten Bolius har gennemført blandt 3.100 boligejere, er interessen for at energirenovere nemlig faldet med 12,5 procent siden 2012.


Interessen for at energirenovere falder ifølge en ny undersøgelse fra Bolius. Samtidig er regeringen på vej med en ny strategi, der skal få gang i energirenoveringen igen.

»Luften er ved at gå ud af energiballonen. Vores analyse peger på fire hovedårsager til den uheldige udvikling: Trængt privatøkonomi, frygten for stigende skatter og afgifter samt risikoen for at miste jobbet er de tre negative, men den positive er, at der allerede er en del, der har energirenoveret og derfor ikke længere er interesserede,« siger senioranalytiker Henrik Sonne fra Bolius i en pressemeddelelse.

For yngre boligejere hænger den manglende interesse for deres energiforbrug især sammen med mangel på tid, mens ældre og mere velhavende boligejere især nævner manglende tiltro til tilbagebetalingstiden som en barriere i forhold til at energirenovere.

Læs også: Lidegaard: Boligejere skal ikke regne med statstilskud til energirenovering

Til gengæld vil 80 procent af dem, der faktisk har energirenoveret, anbefale andre at gøre det samme.

»Det er meget positivt, at hele 80 procent vil anbefale andre at energirenovere. Det viser, at når folk først kommer i gang, så er de glade for energiforbedringerne. Derfor er det vigtigt at få de gode eksempler frem i lyset, for det virker meget bedre end brochurer, regneark og kampagner,« mener Ulrik Heilmann, der er administrerende direktør i Bolius.

Regeringen er på vej med en ny strategi for energirenovering. Egentlig skulle den have været præsenteret tidligere i år, men tumulten omkring SFs udtræden af regeringen og den efterfølgende ministerrokade har indtil videre udskudt præsentationen.

Læs også: Efterisolering har ramt muren

Posted in computer.