Daily Archives: February 1, 2014

Der er plankton med horn, plankton formet som en amerikansk fodbold, ananas-plankton, raket-plankton og plankton med form som en børnegynge. Faktisk er der så meget af det, at det står for halvdelen af klodens fotosyntese, og at forskerne kæmper med at klassificere de små organismer.

Men folkene bag online-communitiet Zooniverse er kommet forskerne til undsætning og har fået folk fra hele verden til at hjælpe fra stuerne, hvor de bare behøver at sætte sig i sofaen med en bærbar eller tablet. Præcis som det allerede er sket med kortlægningen af stjerner, galakser, planeter, hvallyde, og vilde dyr i nationalparker.

Siden september er der klassificeret 335.000 organismer på den såkaldte Plankton Portal, som er udviklet af forskere ved University of Miami Rosenstiel School of Marine and Atmospheric Science (RSMAS).

Et letforståeligt spil

Plankton Portal er letforståeligt som et computerspil, der guider brugerne til at gennemse billeder taget af en undervandsrobot og afgøre, hvilke organismer billederne viser. Billederne er taget af In Situ Ichthyoplankton Imaging System (ISIIS), der er en specialfremstillet robot, som tog billeder i 2010 i et strømskel ud for det sydlige Californien.

På tre dage blev der taget flere millioner undervandsbilleder, som det vil tage over tre år for de tre forskere bag projektet at gennemgå. Men med hjælp fra lægfolk verden over går processen hurtigere.

Ifølge forskerne kan computere slet ikke magte opgaven.

»En computer vil være i stand til at klassificere mellem bredere grupper af organismer, som f.eks en reje modsat en gople, men for at skelne mellem arter inden for en familie, er det stadig bedst at bruge menneskets øjne,« siger ph.d.-studerende Jessica Luo, der er med i projektet, til Science Daily.

Indtil videre har forskerne fået kortlagt fem procent af deres materiale, og løbende sender folk overraskende billeder, der fører til nye opdagelser. En af forskerne skriver blandet andet sådan her i projektets nyhedsbrev:

»Det her er et af mine favoritbilleder i denne uge, fordi man ser Liriope tetraphylla, der faktisk er i gang med at æde pile-ormen! Så vidt jeg ved, er det eneste videnskabelige studie af, hvad Liriope æder, fra en offentliggørelse af Larry Madin i 1988 i Bulletin of Marine Science. Ingen har nogensinde rapporteret at Liripo også æder pileorme før nu.«

Lego har sammen med Google flyttet de fysiske klodser ind i den digitale verden og skabt Lego Build. Du kan med andre ord bygge så meget, du lyster, direkte i din browser – og når du er færdig, kan du tilmed dele dine bygninger gennem Googles sociale netværk Google+. Når først du er logget ind, kan du se, hvad andre i dine cirkler har lavet.

Det hele startede egentlig i 2012 som et australsk eksperiment, men det er nu blevet åbnet for alle i anledning af premieren på filmen ‘the Lego Movie’.

Google har brugt WebGL for at få byggeprocessen til at fungere på en PC, men for at få adgang til alle byggeklodserne på en Android-enhed, skal man give tilladelse til WebGL. Det gøres ved at skrive chrome://flags i adressefeltet og vælge ‘aktiver WebGL’.

Og når man så har siddet lidt og flyttet klodser rundt på skærmen og set på, hvad andre har bygget, kan man selvfølgelig også få den tanke, at det er sjovere at hælde en spand legoklodser ud på gulvet og skabe noget i den fysiske verden …

Se Lego Build i aktion i denne video:

Når skiskyderne ved årets vinter-OL står klar til at tage af sted på deres rute omkring den russiske by Sochi, er det dansk teknologi, der gør det muligt for de russiske officials at give dem et ‘go’. Og det er samme teknologi, der sikrer, at redningsfolk hurtigt får besked, hvis de skal ud til en løjpe eller en skøjtebane for at hjælpe.

Det er nemlig Frederikssund-virksomheden Procom, der har udviklet udstyret til tovejskommunikation på 140 kanaler mellem officials, redningsfolk, dommere og security under legene. Procom har leveret antenner, combinere, filtre og basestationer til tyske Riedel, som har fået opgaven af OL-arrangørerne.

De russiske myndigheder har tildelt systemet nogle frekvenser, og i Sochi var udfordringen for Riedel og dermed Procom, at kanalerne lå tæt på hinanden, hvilket gør det sværere at isolere frekvenserne, så flere kanaler kan være i luften på samme tid.

»Myndighederne skæver ikke så meget til, om der opstår interferens­problemer med andre radiosystemer på tætliggende frekvenser,« siger udviklingschef i Procom Adnan Ahmad med et smil.

»Men det er en sjov og udfordrende opgave for os i udviklingsafdelingen, og udviklerne føler, der er prestige i det,« fortæller udviklingschefen, der dog som underleverandør ikke selv kommer til at se det endelige resultat.

Politi, opera og Formel 1

Procom har specialiseret sig i antenner til professionelle, der arbejder med mennesker i livstruende situationer, og som derfor har brug for sikker og hurtig kommunika­tion – for eksempel er det Procoms antenner, der sidder på politiets motorcykler.

Teknologien bag løsningerne findes i bund og grund i forvejen og anvendes også af andre. Men Procom har haft succes med at få kunder, der har skullet bruge specialtilpasset udstyr – f.eks. Formel 1-biler (hvor antennen skulle være så lille som muligt for at reducere vindmodstand) og Operaen i København (hvor den helst ikke skulle skæmme designet).

Og så var det også Procoms udstyr, der muliggjorde kommunikationen mellem vovehalsen Felix Baumgartner og kontroltårnet, da han tog sit rekordspring fra strato­sfæren i 2012.

Støjknusende filtre

I forbindelse med den specifikke ordre til OL i Rusland har opgaven populært sagt været at designe og levere et combinersystem til at samle 140 radiokanaler ud til 7 antenner i 450 MHz-båndet og et 9-kanals combinersystem til 60 MHz-båndet til én antenne. Båndbredden ved vinter-OL er som nævnt ret smal, og det har været en udfordring for Procom, forklarer udviklingschefen Adnan Ahmad.

»Det frekvensområde, man får tildelt, har en bestemt båndbredde, og at presse mange kanaler ned i den båndbredde, er udfordringen for os,« siger han.

Hvis man sætter en antenne op til hver kanal, vil det dels skabe en masse støj mellem kanalerne, dels være en dyr løsning. Så man har behov for at samle dem i én eller få antenner.

Procom har derfor skullet sætte komponenterne sammen, så der er tilstrækkelig dæmpning mellem kanalerne på de frekvenser, der er blevet tildelt.

Løsningen består af basestations­antenner samt combinere, der indeholder kavitetsfiltre med meget skarpe flanker rundt om signalet, så kanalerne ikke forstyrrer hinanden.

Eftersom den danske virksomhed tidligere havde leveret lignende udstyr til OL i London gennem samme kunde, Riedel, kunne kunden genbruge en del af udstyret, så opgaven i Rusland endte med udstyr til 62 af de 140 kanaler.

Produktion og R&D hånd i hånd

Ifølge Adnan Ahmad skyldes Procoms succes, at virksomheden er i stand til at levere fleksible produkter hurtigt, og en af hemmelighederne bag den hurtige levering af specialprodukter er, at alt fra salg over udvikling til produktion er samlet på virksomheden i Frederikssund.

En tur gennem lokalerne viser en klassisk opbygning – administration, produktion, lager og forsendelse. Udviklingsafdelingen med tilhørende værksteder er integreret i selve produktionshallen, hvor langt de fleste af virksomhedens 115 medarbejdere arbejder med at samle og teste antennerne. Dermed bliver afstanden mellem ingeniører og smede, elektrikere og montører så kort som muligt.

»Det betyder rigtig meget, at vi har produktionen lige ved siden af udviklingsafdelingen. Vi kan for eksempel gøre ordren klar og hurtigt tilpasse frekvenserne, hvis kunden endnu ikke ved, hvilke frekvenser, han får tildelt,« siger Adnan Ahmad.

Antennerne er ude

Blandt den danske kommunika­tionsvirksomheds produkter finder man GPS-antenner, marineantenner, mobilantenner og mikrobølgeantenner, men også filtre og combinere, hvilket er et bredt sortiment i forhold til konkurrenterne. Derfor kommer kunderne blandt andet til Procom, når de har brug for en antenne til en speciel frekvens, og når antennen måske skal have en større båndbredde eller en speciel rækkevidde.

Procoms antenner og andet udstyr står allerede klar i ferie- og OL-byen Sochi – klar til skiskydere, curlingkvinder og -mænd, bob­slædekørere, skøjteløbere og alle de andre sportsudøvere, der skal dyste om en plads på skamlen ved verdens mest prestigefyldte sportsbegivenhed fra på fredag og frem til 23. februar.

G. Allan-Jensen skriver: Når det sner en helt stille dag, bliver man lidt forvirret over sneens måde at falde på. Forventeligt skulle snefnuggene vel falde helt lodret; men det gør de ikke. De falder nærmest ‘hulter til bulter’. Umiddelbart er der ikke særligt meget system i snevejret – eller er der?

Kim Sarup, meteorolog på DMI, svarer:

Det er helt korrekt: I laboratoriet falder alle legemer lodret ned. Det påviste Galileo Galilei som den første ved at droppe bolde med forskellig vægt fra Det Skæve Tårn i Pisa. Og fjerner vi luftmodstanden og lader legemerne falde i vakuum, så falder de endda lige hurtigt uanset størrelse, form og vægt.

Vi kan dog ikke se bort fra luftmodstanden i atmosfæren, som jo er ren (indimellem kun i én forstand) luft. Som tommelfingerregel gælder det, at jo større et objekts overfladeareal er i forhold til objektets masse, jo større effekt har luftmodstanden. For snefnug betyder det, at de er ekstremt påvirkelige. Deres komplekse, sekstakkede krystalstruktur gør dem uhyre følsomme over for selv de allersvageste luftbevægelser. Og det er netop pointen.

Der er nemlig masser af uro i den jordnære atmosfære, selv på dage vi oplever som vindstille. Der er termiske hvirvler omkring objekter, hvis temperatur afviger blot en smule fra luftens, der er turbulens bag forhindringer og forstyrrelser skabt af objekter i bevægelse. Vi kan sjældent mærke uroen, men vi kan se effekterne af den – f.eks. i snefnuggenes kaotiske dans.

Snefnuggene er derimod for store til at være påvirket af de såkaldte brownske bevægelser, som skabes af kollisioner fra enkelt atomer og molekyler med relativt høj hastighed. Deres bevægelser minder meget om brownske bevægelser, men har altså en anden årsag.

Leonardo da Vinci (1452-1519) behøver formentlig ingen nærmere præsentation. Og så alligevel. For selvom vi alle ved, at der var tale om en genial og alsidig herre, så er der stadig overraskelser, når man løber igennem hans portefølje af bedrifter.

Ud over at have ført penslen til blandt andre mesterværkerne ‘Mona Lisa’ og ‘Den sidste nadver’ er han også kendt som billedhugger, opfinder, botaniker og ingeniør – uddannet af sin egen nysgerrighed.

Og så vidste han et og andet om den menneskelige anatomi efter at have fulgt og foretaget adskillige obduktioner – beviset kender vi fra tegningen af ‘Den Vitruvianske Mand’, som blev flittigt benyttet i romanen ‘Da Vinci Mysteriet’. Derudover har han lavet adskillige tegninger af hjernen, organer og skeletter fra både mennesker og dyr.

Nu kommer en række af da Vincis notitser til skue på Koldinghus sammen med modeller, skabt ud fra hans tegninger – af f.eks. en flyvemaskine, en stribe våben, maskiner og køretøjer.

Spejlvendt dokumentation

Udstillingen byder også på reproduktioner af opfinderens tegninger og skriveteknik, blandt andet er han kendt for at forhindre plagiater ved at skrive sin dokumentation spejlvendt!

Udstillingen er sat op af australske Grande Exhibition, der har bygget videre på en mindre da Vinci-udstilling om kunstnerens opfindsomme maskiner. Denne større udstilling skulle i stedet komme hele vejen rundt om personen og ved hjælp af 3D-animationer tage grundigt fat om de største af da Vincis værker som maler og billedhugger.

Ud over maskiner og kunst kastede Leonardo da Vinci sig desuden over botanik, musikinstrumenter og topografi, og så var han meget optaget af lys og astronomi. Og kanoner. Meget af alt dette vil kunne opleves på Koldinghus.

‘Da Vincis opfindelser’, særudstilling om Leonardo da Vinci på Koldinghus, Markdanersgade 11, 6000 Kolding. Åben 1. februar til 4. maj 2014, alle dage kl. 10-17. Entré 80 kr., børn under 18 år gratis, studerende 40 kr. Mere information på koldinghus.dk

To direkte tog mellem Aarhus og Hamborg dagligt er alt for lidt – og en rejsetid på 4½ time er alt for meget, mener 17 syd-, midt- og nordjyske kommuner. De har derfor sat rådgiverfirmaet Atkins til at undersøge mulighederne for hurtigere togtransport og hyppigere tog mellem Aarhus og Hamborg.

Resultatet af analysen viser overraskende, at man ved gratis administrative snuptagsløsninger kan opnå 70 procent af en samlede rejsetidsforkortelse på godt halvanden time.

‘Det er således muligt at reducere rejsetiden med næsten 1 1/4 time i forhold til den nuværende rejsetid uden at foretage nogen investeringer i infrastrukturen men alene ved at optimere køreplanerne således, at det internationale tog mellem Aarhus og Hamburg opprioriteres’.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at firdoble antallet af daglige Eurocitytog og skære halvanden time af rejsetiden mellem de to byer, konkluderer Atkins i sin rapport Østjysk initiativ for bedre togforbindelser mellem den østjyske byregion og Hamborg.

Bemærkelsesværdigt nok resulterer store fysiske forbedringer som elektrificering og nyt signalsystem derimod ikke ikke i nogen særlig effekt. Heller ikke dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg fører til nogen særlig forkortet rejsetid. De har til gengæld betydning for sporkapaciteten, så der kan sendes flere tog afsted.

Først når timemodellens baneudretning og opgradering af hastighed mellem Aarhus og Fredericia i rapportens 2025-scenarie er etableret, og når jernbanesløjfen ved Rensborg på den tyske side er rettet ud, kommer der igen en mærkbar effekt på 18-19 minutter. Og så er en tredjedel af den nuværende rejsetid elimineret.

Fire scenarier

For de østjyske kommuner er Hamborg ikke alene et vigtigt økonomisk kraftcentrum, men også den transportmæssige port til Europa. Og ligesom korridoren København-Hamborg, er togstrækningen mellem Aarhus og Hamborg nu også avanceret til at være Ten-T-korridor, dvs. en del af det transeuropæiske netværk.

Atkins-Rapporten opregner fire scenarier for forbedrede togforbindelser mellem Østjylland og Hamburg. Og hvis alle scenarier gennemføres, kan rejsetiden altså skæres ned fra 4½ til knapt tre timer – hvilket ifølge rapporten er 20 minutter mindre end bilrejsetiden – og toghyppigheden kan øges til otte daglige tog. Det vil, skønner Atkins, gøre det muligt at fordoble passagertallet mellem Østjylland og Hamborg og fremme den regionale trafik på strækningen, samtidig med at driftsøkonomien er positiv eller i det mindste neutral.

Rejsetiden kan trimmes ved at skære antallet af stop undervejs ned fra 13 til syv, ved at gennemføre de hurtigste køretider for delstrækningerne på hele strækningen og ved at beskære det tekniske tidstillæg, der bliver lagt ind i køreplanerne med 14 procent. På Aarhus-Hamborg-korridoren opererer DSB og DB i dag med 19 procent, hvilket er langt mere, end de 5 procent, som den internationale jernbaneorganisation UIC, der udsteder tekniske anbefalinger til togselskaberne, foreskriver.