Daily Archives: February 2, 2014

Blog: Hvad er FOSDEM ?

Taxi-chaffeuren spurgte hvad det “FOSDEM” egentlig var, der foregår på “Universite Libre” — for det lignede ikke en konference.

Det er faktisk et godt spørgsmål.

Det koster ikke noget at komme ind for publikum, så der er ingen registrering eller nametags.

Til gengæld kommer alt og alle: Hardcore computer nørder og familer på weekendudflugt.

Hvis man vil have en T-shirt må man give en donation til FOSDEM.

Man risikerer at et foredrag man gerne ville høre er placeret i et klasselokale med plads til 50 personer, selvom der er 200 der gerne vil høre det.

Vil man have noget at spise er der et hjørne med forskellige boder og varevogne der serverer sædvanlig belgisk junkfood.

Universitetets kantine kæmper for at levere kaffe nok osv.

Det minder mig mest af alt om dyrskuerne i Roskilde og Herning.

Jeg har derfor besluttet at FOSDEM er et Computerskue.

Jeg ved ikke hvor mange af mine læsere her der nogensinde har været til et dyrskue, så jeg må hellere understrege at det på ingen måde er en nedladende sammenligning, tværtimod.

Dyrskuerne var pulsen i den danske landbrugssuccess, det var her friske ideer blev spredt, det var der erfaringer blev udvekslet, det var der unge mennesker søgte lykkken og fandt ansættelse.

En af de absolut sureste tjanser i dansk landbrug, var at blive hjemme og malke, mens alle andre tog til dyrskue.

Nu hvor Open Source Days er feset ud i sandet, var det måske FOSDEM vi burde lade os inspirere af ?

Overvej for det første at en af organisatørene estimerede at 4000-5000 mennesker kommer forbi, alt i alt.

Det er ret mange mennesker.

Til sammenligning er computer/software events i Danmark altid dyre lukkede fester der kun yderst sjældent når over 1000 deltagere.

Men stemningen er også en helt anden: Når det ikke koster noget at komme ind, har man ikke den der “jeg skal have noget for pengene” ting hængende over hovedet, man kan koncentrere sig om hvad man virkelig har lyst til, eller bare sludre med gamle venner og bekendte, ligesom det nu falder for.

Til højre for mig diskuterer et eller andet open source projekt hvorledes de skal organisere deres næste release og hvem der må skrive på deres blog, bag mig er andre igang med at rydde op i en bug-database osv.

Det kunne faktisk være sjovt at se hvad der skete, hvis vi lavede et dansk ComputerSkue og slog dørene op på vid gab og inviterer alle til at kigge indenfor i computerbranchen, istedet for at holde lukkede fester…

Hvis du synes det lyder fuldstændig syret, så tag famlien under armen og drag til dyrskue i Roskilde (sidste dage i Maj) eller Herning (første dage i juli) og mærk stemningen og energien.

Eller tag til FOSDEM næste år, det er helt klart en oplevelse.

phk

Posted in computer.

Idea Man – Microsofts medstifter taler ud

Paul Allen
Paul Allen fortæller spændende om opvæksten med Bill Gates og deres numre i skolen for at få adgang til de usandsynligt spændende og dyre computere.

Gates og Allens samarbejde ender med Microsoft og historien om de første år i den senere kæmpevirksomhed retfærdiggør i sig selv at du bør læse bogen.





Computerworld Læser er vores nedslag på spændende, underholdende eller lærerige bøger, vi falder over.

Det er ikke nødvendigvis nyheder, bestsellers eller bøger med direkte relation til it – men bøger som har en relation til udviklingen af de videnskaber, den historie eller kultur, som er en del af den teknologiske og digitale hverdag, vi nu lever i.

Hvordan går man fra at være en initiativrig, men almindelig ung mand, til at være en af verdens rigeste mennesker på 10 år? Det var virkeligheden for Paul Allen, som i 1975 stiftede Microsoft sammen med sin måske mere kendte og yngre makker Bill Gates.

Idea Man er Paul Allens’ (f. 1953) selvbiografi om opvæksten i Seattle, ven- og makkerskabet med Bill Gates, de første vilde år i Microsoft og de efterfølgende år som hovedrig mæcen og (af og til) succesfuld investor.

Specielt årene i start 70′erne, hvor Allen og Gates koder på lånte terminaler og venter på det teknologiske gennembrud, der gør personlige computere attraktive og billige nok til at sikre udbredelsen, er interessante. Og det samme er hele historien, set fra Allens synsvinkel, om Microsofts op- og nedture i de første 8-10 år.

Bogen blev ved udgivelsen meget omtalt, fordi Paul Allen ikke lægger fingrene imellem, når det handler om Bill Gates’ gode og især dårlige sider. Bill Gates, som Allen lærte at kende som 12-årig, bliver beskrevet som hårdtarbejdende ud i det ekstreme og som en stærk forretningspartner.

Der er blandt historier om, hvordan Allen og Gates faldt i søvn over deres tastaturer, og der er historier om, hvordan Bill Gates kunne kode tre dage i træk for bagefter at sove under sit skrivebord, mens hans sekretær bekymret hentede hjælp.

Gates er en hård negl
Men først og fremmest fremstiller Paul Allen også Gates som en hård negl og en hård chef. Ikke mindst er Paul Allen tilsyneladende aldrig kommet sig over, at hans gamle ven Gates flere gange i de tidlige år fik forhandlet sig til en større ejerandel af Microsoft. Allen skynder sig dog at forsikre læseren om, at alt gammelt nag i dag er glemt, hvis man skulle mistænke ham for lidt bitterhed.

“Var det ikke, lige fordi han havde tjent sine milliarder i Microsoft, er det dybest set ret kedsommeligt”

Desværre er det, som om de mange spændende historier om Microsoft og de forretningsmæssige nærdødsoplevelser, firmaet har i de tidlige år, bare ikke rigtigt springer ud fra siderne.

Endnu værre bliver det, når Paul Allen i anden halvdel af bogen fortæller om de seneste 20-25 år, hvor han har investeret sine milliarder af dollar i blandt andet privat rumfart, Jimi Hendrix museet (Allen kan lide at spille guitar) og et Science Fiction museum (Allen kunne lide SciFi, da han var ung) og 100 andre værdige sager her, der og alle vegne. Inklusiv indkøbet af både et basketball hold og et amerikansk fodboldhold.

En venlig og meget rig mand
De mange gode initiativer får Paul Allen til at fremstå som en venlig, betænksom og meget velstillet mand, der kan lide projekter og gerne vil gøre noget for sin hjemby Seattle. Men var det ikke, lige fordi han havde tjent sine milliarder i Microsoft, er det dybest set ret kedsommeligt. Ikke mindst historierne om, hvordan Allen ringer til sin gode ven Bono, og at han har spillet guitar til Mick Jaggers 56-års fødselsdag, virker påklistrede og lugter for meget af namedropping fra en fyr, som ellers ikke burde have noget at bevise.

Alt i alt er Idea Man ikke en ringe bog, da den reddes af historien om det tidlige Microsoft, men det er en bog, der burde stoppe, da Allen i 1983 ikke længere arbejder for Microsoft. For derefter virker både fortællingen og Allen uden nærvær og nerve i en endeløs opremsning af, hvad de superrige gør for at holde kedsomheden fra døren.

Paul Allen, Idea Man – A Memoir by the Cofounder of Microsoft. Udgivet af Penguin i 2011. 368 sider. Boganmeldelsen er udgivet i samarbejde med Bogblogger.dk

Posted in computer.