Daily Archives: February 3, 2014

På trods af fraværet af bevægelige dele er SSD-diske blevet kritiseret for at være mindst lige så ustabile som traditionelle diske.�

En kritik, der også er kommet fra selveste Linus Torvalds. 

Linus Torvalds skriver således på sin blog, at en fejlramt SSD-disk satte hans arbejde med kernen til Linux 3.12 i stå. 

Vi er (ikke) tilfredse
SSD bliver ellers ofte lovprist som fejlfri, og det er da også en udbredt opfattelse, at teknologien er meget kompetent.

At der er mange tilfredse kunder, kan også ses af afstemningen på Computerworld. 649 stemmer ud af 870, der anvender SSD, er tilfredse.

Men otte procent (74 stemmer) har oplevet problemer, og det er et opsigtsvækkende højt tal. Næsten en ud af ti har haft problemer med en SSD-disk.

Ifølge firmaet Ibas, der har specialiseret sig i at redde data fra ødelagte diske, er SSD da heller ikke mere stabil end almindelige diske.

“Vi ser lige så mange defekter med SSD som med traditionelle harddiske, selv om flash-enhederne hverken indeholder mekaniske eller roterende dele. Desuden holder SSD-enheder ikke længere end traditionelle harddiske,” siger Henrik Andersen, der er landechef i Danmark.

Og den sure erfaring er ikke kun forbeholdt Linux’ far. 

Eksempelvis skriver Thomas Petersen i debattråden under afstemningen:

“Købte for et par år siden en OCZ-disk, som døde inden for en dag, fik den byttet til en der var død, og byttet den til en der kørte et par dage. Fik så endelig en Intel-disk i stedet, som har kørt upåklageligt.”

Og Anders Nielsen supplerer med følgende erfaring:

“Jeg oplevede fuldstændig samme situation som dig med OCZ SSD-diske lige omkring samme tid, vil jeg tro. 2-3 døde diske på alt fra 1 time til 1 dag. Nu har jeg en Samsung 840 Pro, der fungerer perfekt.”

Mange kokke
Et af ankepunkterne mod SSD-diskene er da også, at der er rigtig mange fabrikanter og derfor svingende kvalitet af produkterne.

Ligeledes betyder det også, at der ikke er en standard for eksempelvis kryptering, hvilket i nogle tilfælde gør det umuligt at genskabe data fra en ødelagt disk.

Læs også: Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

Der er omkring 100 forskellige SSD-leverandører, mens der kun er tre leverandører af de traditionelle harddiske.

Læs også: SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Lyn og torden
Men der er tilfredshed at spore, når det handler om SSD’ens store force: Hastighed.

Martin Andersen formulerer på denne måde i debattråden:

“Det er ikke nødvendigvis nemt at overføre data fra den gamle HDD til den nye SSD. Men alt er muligt, og når det så er oppe at køre, tænker man: Hvorfor gjorde jeg ikke dette for længe siden.”

12 procent (111 stemmer) af deltagerne gav udtryk for, at de gerne vil skifte den roterende lagerbeholdning ud med SSD. 

Sådan ser afstemningen ud
Mellem den 29. januar og 31. januar har 870 Computerworld-læsere afgivet deres stemme og fulgt op med 36 debatindlæg med supplerende erfaringer eller gode råd. Tak for det

Fordelingen fra afstemningen ser således ud:

Læs også: Afstemning: Bruger du SSD, og er du tilfreds?

Jeg anvender SSD-drev i mine enheder og oplever ingen problemer: 74 procent (649 personer)

Jeg anvender SSD-drev i mine enheder og har oplevet problemer/nedbrud: 8 procent (74 personer)

Jeg anvender en traditionel harddisk og har ikke tænkt mig at skifte til SSD: 4 procent (36 personer)

Jeg anvender en traditionel harddisk og vil gerne skifte til SSD: 12 procent (111 personer)

Læs også:
SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

SSD-afløser vil først være klar om 10 år

Så skrøbelige er SSD-diske – sletter nemt vigtige data

På lidt over en uge har finske Linda Liukas rejst næsten halvanden million kroner – 260.000 dollar – til børnebogsprojektet “Hello Ruby”, som skal åbne teknologiens magiske verden for børn i alderen fire til syv år.

Bidragene til projektet er kommet ind via iværksætter- og crowdfunding-portalen Kickstarter. De mange rare penge skal bruges til produktion og tryk af bogen, som efter planen skal ligge klar til sommer.

Projektet har været tre år undervejs, og målet er at lære de små poder om fundamental kodning og programmering. Ud over en traditionel højtlæsnings-bog følger også en arbejdsbog, hvor ungerne skal løse forskellige opgaver. Begge dele bliver efter planen også tilgængelige som e-bøger.

Hovedfiguren i børnebogen er den rødhårede pige Ruby – en lille pige med en stor fantasi – som for en skandinav leder tankerne hen på børnebogs-klassikere som Pippi Langstrømpe, skarnsungen Emil fra Lønneberg og de finske Mumi-trolde.

Linda Liukas havde oprindeligt sat 10.000 dollar som succeskriterium, og hun er lige nu overvældet over projektets succes. Hun har blandt andet annonceret, at hun vil kaste sig ud i at producere en forældre-guide til Ruby-universet.

“Jeg havde aldrig forestillet mig en så stor interesse og opbakning til projektet. Bidragene er kommet fra folk over hele verden. Det gør det muligt for mig at arbejde med Ruby-projektet på fuld tid,” fortæller Linda Liukas på en telefon fra Helsinki.

Hun står også bag det globale non-profit community Railsgirls, som arbejder for at få piger til at interessere sig for teknologi og programmering. Hun har desuden arbejdet for Codecademy – et New York-baseret firma, der leverer online-uddannelse.

Fortsættes …

TDC meddeler, at Johan Kirstein Brammer bliver koncerndirektør for TDC Consumer efter Anders Jensen, der forlader selskabet.

Johan Kirstein Brammer kommer fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde og er tidligere chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

“Med Johan får vi en særdeles stærk kapacitet ind i TDC’s ledelse. Vi ved, hvad han står for, og han har gjort det godt hos os før – et stærkt kommercielt talent,” udtaler koncernchef Carsten Dilling.

“TDC Consumer er den største forretningsenhed på tv- og telemarkedet herhjemme, så det kræver meget stor kundeforståelse og markedsindsigt at stå i spidsen. Vi får begge dele, og samtidig vil Johan kunne føre vores multibrandstrategi videre og sikre, at vi fortsætter lanceringen af stærke produkter,” siger Carsten Dilling videre.

Johan Kirstein Brammer indtræder i TDC’s direktion, når han starter i jobbet den 1. marts 2014.

De seneste uger dramatiske direktør-afgange i TDC er blevet kaldt “tæt på en katastrofe” af en teleanalytiker.

Først var det koncerndirektør Eva Berneke fra TDC Erhverv, der sagde op i TDC, fordi hun skal være ny topchef i KMD.

I sidste uge var det en anden af TDC’s absolutte topchefer, koncerndirektør Anders Jensen fra consumer-delen, der også valgte at sige op.

“For TDC er det tæt på en katastrofe, at de to mest afgørende direktører for henholdsvis privat- og erhvervsdelen af selskabet forsvinder indenfor så kort tid,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

Også udviklingsdirektøren i TDC, Anders Blauenfeldt, forlader TDC.

Læs også:

Overblik: TDC plages af uro og opbrud

Derfor er to TDC-direktørers exit “tæt på en katastrofe

Koncerndirektør forlader TDC

Endnu en exit i TDC: Udviklingsdirektøren har også sagt op

“Alting er til salg.”

Så kort opsummerer Sten Kristian Axelsen oplevelsen med salget af sit domæne Nets.dk til it-giganten Nets i efteråret 2013.

Domænesalget mellem de to parter er foregået i al stilhed uden den samme medievirak, som sagen affødte for godt tre år siden, da selskabet PBS grundet sit navneskifte til Nets var vild efter at få fingrene i Nets.dk-domænet.

Nej, nej og ja
Ved navneskiftet i 2010 kontaktede Nets i første omgang Sten Kristian Axelsen gennem en mellemmand.

Det skete med henblik på at købe domænenavnet.

Prisen lød dengang på 100 kroner, og det forsøg mislykkedes.

Derefter indgav finans- og it-selskabet Nets en klage mod Sten Kristian Axelsens lille hjemmesideselskab ved navn Nets.dk (sten stavet bagfra, red.) i Klagenævnet for Domænenavne for at tvinge Nets.dk-domænet ud af hænderne på enmandsselskabet.

Det forsøg mislykkedes også.

Herefter voksede det folkelige pres mod Nets, da blandt andre en Computerworld-læser truede med at indspille en nøgenvideo i it-gigantens lobby.

Men nu - godt tre år efter at sagen for alvor rullede – er det altså lykkedes Nets at fravriste Sten Kristian Axelsens domænenavnet Nets.dk. 

“De kom simpelthen med et tilbud til min advokat, som jeg sagde ja til,” forklarer den tidligere erhvervsdrivende med det Danmarksberømte domæne, som ellers tidligere har sagt nej tak, da Nets i sidste omgang stangede et tilbud ud på 50.000 kroner for domænet.

Der er flere grunde til, at han sagde ja i denne omgang.

Har fået nyt job
“Jeg har haft en del problemer med mit webhotel og mit domæne, som blandt andet sendte folk falske mails med Nets.dk som afsender. Og så har jeg i mellemtiden fået et rigtig godt job som regnskabsansvarlig hos DBU i København,” forklarer Sten Kristian Axelsen til Computerworld.

Fortsættes …

Fra 1. januar 2015 vil eksempelvis indkøbte apps fra virksomheder, der har adresse i et land som Luxembourg, skulle svare moms i det land, hvor køberen hører hjemme.

Ergo vil også en hel stribe tv-tjenester og nettjenester til danskerne, leveret af udenlandske it-firmaer, skulle betale moms i Danmark.

Det bliver til virkelighed, hvis altså et udkast til et lovforslag bliver vedtaget.

Det bekræfter fagleder Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri overfor Computerworld.

“Det er implementeringen af et EU-direktiv, der betyder, at blandt andet tele og softwareprodukter solgt til private kunder, skal svare moms i det land, hvor kunden er bosat,” siger han.

Tidligere har det været sådan, at holdt eksempelvis et firma til i Luxembourg, der har lavere moms end i Danmark, skulle virksomheden betale moms i Luxembourg – selv om varerne blev solgt til danske borgere.

Det gælder naturligvis også den anden vej rundt. Så danske softwarevirksomheder, der sælger ydelser til private borgere i andre EU-lande, skal svare moms i det land, hvor kunden bor.

“Det skal disse virksomheder allerede nu begynde at tænke på,” siger Kristian Koksvedgaard, der oplyser, at der kan være visse administrative udfordringer med den del.

For det er ikke helt enkelt at få verificeret med sikkerhed, hvor en køber reelt har adresse. Men oplysninger på kreditkort kan være én mulighed.

Imidlertid ligger der også i hele integrationen, at alle lande skal oprette en portal til indrapportering.

Den del kaldes One-stop-shop, hvor firmaer skal opggive salget til andre lande, hvorefter pengene af det pågældende lands skattevæsen overføres til de pågældende lande, hvor der skal svares moms.

Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at lovforslaget “..om ændret beskatningssted for teleydelser m.v. og indførelse af en one-stop-shop er sendt i høring.”

Og bekræfter, at der er tale om en gennemførelse af EU-regler. Selve lovforslaget ligger på Skatteministeriets hjemmeside her.

Her beskrives blandt andet one stop shop-løsningen.

Som såkaldt elektronisk leverede ydelser gælder det også – men altså langt fra udelukkende – “levering og hosting af websteder, fjernvedligeholdelse af software og hardware.”

Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det gælder it-ydelser solgt til private – ikke momsregistrerede virsomheder, hvorfor for eksempel cloud-leverandører, der sælger til virksomheder, ikke vil blive ramt.

Hele lovforslaget kan hentes her - hvor man kan se, hvilke andre it-varer der reelt omfattes af de nye regler.

Misbrug – og 75 mio hvert år
Ifølge Skatteministeriets hjemmeside imødegår en anden del af lovforslaget “et konstateret misbrug” – uden det dog præciseres.

“Udvidelse af definitionen af investeringsgoder til at omfatte f.eks. it-ydelser. Ændringen imødegår et konstateret misbrug af momsreglerne,” hedder det.

Netop definitionenen af investeringsgoder er en lidt mere kompliceret del af lovforslaget.

For reelt kunne momsfritagede virksomheder tidligere oprette et datterselskab, der investerede millioner i for eksempel it og få fradraget.

Året efter kunne de slå virksomhederne sammen. 

Men det gælder ikke investeringsgoder, der afskrives over fem år. Ergo vil man ifølge lovudkastet udvide investeringsgode-begrebet til også at omfatte eksempelvis it-ydelser – og ikke kun huse og den slags.

Men problemet er ifølge Dansk Industri, at definitionen af hvad der fremover bliver et investeringsgode – og hvad der ikke gør – bliver alt for uklart.

“Her bør definitionen være klarere,” siger Kristian Koktvedgaard fra Dansk Industri.

I øvrigt fremgår, det at “lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på 75 mio. kr. fra 2015.”

Altså vil statskasssen score 75 millioner kroner hvert år – selv efter “tilbageløb og adfærd”, når ændringerne træder i kraft.

Det vurderes dog til at være et “noget konservativt skøn”.

Skatteministeriet oplyser til Computerworld, at lovforslaget ventes at blive fremsat i marts.

Fristen for at sende høringssvar til Skatteministeriet er da også udløbet.

Særligt delen om moms-sted har tidligere skabt en del debat – særligt i Luxembourg, hvor man frygter at tabe op imod en procent af landets skatteindtægter.