Daily Archives: February 4, 2014

Da Better Place gik konkurs sidste år, stod 268 el-bilsejere, som havde købt en Renault Fluence ZE, uden mulighed for at skifte batteri på langture. Det var de ellers blevet lovet ved hjælp af 17 skiftestationer over det ganske land. Derfor tilbød Renault at købe bilerne tilbage, hvis ejerne besluttede sig inden den 1. januar 2014:

»Det er der 153 ejere, som har benyttet,« fortæller pressechef hos Renault Danmark, Søren Hyltoft.

Tilbagekøbsprisen blev beregnet ud fra en afskrivning på 1,8 procent per måned, som kunden havde ejet bilen, dog med en mindstepris på 115.000 kroner. Det højst udbetalte beløb lød på 177.446 kroner.

»Vi havde en god dialog med Forenede Danske Elbillister og vilkårene for tilbagekøbet. Der var et par ting, som de gerne ville have haft med i aftale, men som vi ikke kunne gå ind på. Det drejede sig for eksempel om, at vi til enhver tid skulle tilbyde Fluence-ejere at købe deres bil tilbage, og at vi skulle installere hurtigladeteknologi i bilerne,« fortæller Søren Hyltoft.

Renault tilbød oven i tilbagekøbsprisen en rabat på en anden bil. For eksempel kunne man få elbilen Zoe 20.000 kroner billigere. Det samme gjaldt for en Renault Megane eller Scenic, mens man fik 15.000 i rabat hvis man købte de mindre biler Clio eller Captur.

Men kun otte af de tidligere Fluence-ejere har valgt at skifte til en anden elbil, tre har købt en Captur og en enkelt en Clio. Resten har taget pengene.

»Heldigvis ser vi, at en stor del af Fluence-ejerne har fundet ud af, at deres kørselsmønster faktisk passer fint til en elbil, selv om de ikke kan skifte batteri,« siger Søren Hyltoft.

Lige nu står de tilbagekøbte biler rundt om hos Renaults forhandlere. Søren Hyltoft ved endnu ikke hvad der skal ske med dem, men han forventer, at de på et tidspunkt skal sendes til Frankrig.

De tilbageværende ejere af Fluence-elbiler kan sove roligt om natten, da Renault har forpligtet sig til at servicere dem i minimum 10 år.

Hos Renault havde man dog helst købt alle bilerne tilbage:

»Det havde været rart at kunne lukke det kapitel,« siger Søren Hyltoft.

Myndighedernes test af, hvor giftige sprøjtemidler er, ignorerer produkternes tilsætningsstoffer, der ofte er langt mere giftige end produktets aktive stof. Det konkluderer en omstridt, fransk professor.

Den praksis er et problem, fordi myndighedernes risikovurdering af, hvor meget mennesker må udsættes for, er baseret på, hvor giftigt det aktive stof er. I tilfældet med det udbredte sprøjtemiddel Roundup er det aktive stof glyphosat mindre giftigt end kaffe og bordsalt, men inklusiv tilsætningsstoffer så er produktet 125 gange giftigere end oplyst til myndighederne.

Roundups reelle giftighed er blevet påvist i det nye franske studie foretaget af professor Gilles-Eric Seralini fra universitetet i den franske by Caen. Han har tidligere været i medierne med sin omdiskuterede forskning, der viste, at rotter fodret med Roundup og GM-majs havde større risiko for kræft.

Konklusionen blev siden anfægtet af forlaget bag det videnskabelige tidsskrift, Elsevier, og adskillige internationale forskere har ytret kritik af Seraliní. Hans troværdighed ligger ifølge lektor Nina Cedergren fra Københavns Universitet (KU) ‘dybt begravet under gulvbrædderne’. Faktisk bliver Seralinis rotteforsøg brugt i undervisningen på KU som eksempel på elendig forskning.

Alligevel er Nina Cedergren enig i, at hjælpestofferne er en særlig udfordring i sprøjtemidlerne. Stofferne bruges blandt andet til at sænke ph-værdien eller overfladespændingen, for at glyphosat bedre kan trænge ind i ukrudtsplanten og slå den ihjel. Ifølge Nina Cedergren er den europæiske kemikalielovgivning Reach ved at tage højde for stofferne. Miljøstyrelsen har også tidligere oplyst til Ingeniøren, at man på ingen måde ignorerer hjælpestofferne, men løbende vurderer deres effekt på baggrund af nye undersøgelser. Et kritiseret hjælpestof i Roundup, der destabiliserede cellemembranerne i gællerne hos fisk, er også blevet udfaset i Danmark.

Roundup er langt giftigere end sit rygte

Hjælpestofferne i almindelige sprøjtegifte er med til at gøre produkterne op til 1000 gange mere giftige end myndighedernes vurdering, viser de franske undersøgelser.

På universitetet i Caen har det franske forskerhold undersøgt ni udbredte sprøjtemidler i kategorierne svampegifte, plantegifte, og insektgifte. Test på tre forskellige slags menneskeceller viste, at svampegiftene var de klart mest giftige. De var dødelige for menneskeceller i opløsninger, der indeholdt 300 til 600 gange mindre koncentration af produktet end blandinger brugt i landbruget. Næstefter svampegiftene var Roundup det mest giftige produkt, hvilket ifølge de franske forskere er tankevækkende, da det har fået ry for at være blandt de mindst skadelige sprøjtemidler.

‘Den reelle giftighed af sprøjtegifte brugt i landbruget er blevet skjult for landmænd, politikere og borgere. Videnskabsfolk i miljøstyrelser har et klart ansvar for at ændre reguleringen af stofferne, så pesticider bliver bedømt på et mere realistisk grundlag. At gøre ingenting er i bedste fald at fornægte viden og i værste fald en risiko for folks liv,’ siger Gilles-Eric Seralini til GMWatch.

Sidste sommer var IDAs formand, Frida Frost, på en uges ophold på Singularity University i Silicon Valley. Oplevelsen på universitetet, der er specialiseret i fremtidens teknologi, gjorde så stort et indtryk på IDA-formanden, at hun nu vil dele den med flere – ikke ved at sende alle en uge til Californien, men ved at arrangere en todages konference, Driving Technology, i IDA-huset i København.

Konferencens målgruppe er topledere og andre med strategisk ansvar, f.eks. bestyrelsesmedlemmer, og naturligvis de IDA-medlemmer, der er interesseret. Frida Frost har også sendt invitation til medlemmerne af den norske ingeniørforening, NITO, og Sveriges Ingenjörer:

Lad din næste arbejdsgiver finde dig. Opret et cv på Jobfinder.

»Vi vil gerne oprette en form for mini Singularity Universitet, hvor vi får to intensive dage med oplæg og debat omkring de nye galopperende teknologier og deres konsekvenser, så vi kan give deltagerne en fornemmelse af, hvad de indebærer,« siger hun.

Ifølge Frida Frost er teknologi så central i vores hverdag, at det er tvingende nødvendigt for Danmark, at topledere og beslutningstagere formår at tage de rigtige strategiske beslutninger, og det kræver, at de får indsigt i hvilke teknologiske muligheder og valg, de står overfor:

Man får sådan en wauw-oplevelse og et boost, som flytter ens horisont
Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen

»Det gælder ikke mindst it. Der popper hele tiden nye it-løsninger op, som gør, at vi skal krydstænke viden fra forskellige brancher, hvis vi skal kunne træffe de rigtige beslutninger. For eksempel samler alle vindmøller data om vejret – og hvorfor er det så ikke Vestas, der bidrager til vejrmeldingen,« spørger Frida Frost retorisk.

En øjenåbner

Opholdet på Singularity University har sat mange tanker i gang hos IDA-formanden, der selv betegner det som en øjenåbner:

»Man får sådan en wauw-oplevelse og et boost, som flytter ens horisont. Jeg havde det sådan, at det her er vi simpelthen nødt til at trække til Danmark for at styrke det internationale udsyn,« fastslår Frida Frost og fortsætter:

»Der er så meget teknologi i vores hverdag, og der er ingeniører involveret i udvikling, drift og investeringer og det er helt essentielt, at de har et grundlag for at tage de rigtige strategiske beslutninger,« understreger hun.

Ingeniørledere har forspring

Frida Frost er ikke i tvivl om, at ledere med ingeniørbaggrund er foran på point i en verden, der bliver stadig mere præget af teknologi:

»Som ingeniører er vi drevet af, hvilke problemer en ny teknologi kan løse. Vi er drevet af, hvordan vi kan gøre noget smartere, og hvis man skal lave en business plan eller et strategisk oplæg kræver det netop viden om, hvordan teknologien hænger sammen,« siger Frida Frost.

Manglende sikring af tunnelelementer. Ingen instruktion i at håndtere kranen. Kranføren har muligvis købt sit certifikat for 100 kroner i Polen.

Sådan lød nogle af konklusionerne i en rapport fra Arbejdstilsynet om et uheld på Copenhagen Metro Teams byggeplads ved Nørrebroparken i København den 8. januar 2014. Omkring kl. 21 var en polsk kranførervikar ved at løfte et læs tunnelelementer ned i skakten til den kommende undergrundsbane. Men noget gik galt, og tårnkranen blev ved med at svinge, ramte en portalkran, hvorefter en af de usikredede tunnelelementer på godt tre ton rev sig løs og faldt 35-40 meter ned i skakten.

Sikkerhedsbruddene er mange, men det var altsammen en menneskelig fejl. Sådan lyder udmeldingen nu fra entreprenøren. Entreprenøren har sat to eksperter til at undersøge den kran, som udløste hele problemet.

»De er kommet frem til, at der ikke er sket nogen tekniske fejl, men tilbage står, at der er sket en menneskelig fejl, og det skal der rettes op på,« siger Jens Munch, der er kommunikationschef i selskabet, til P4 København.

Han lover også, at der bliver strammet gevaldigt op på de kurser, som introducerer sikkerheden for polske såvel som alle andre på entreprenørens metro-byggepladser.

»Vi har blandt andet hyret en ekstern konsulent, som i løbet af de næste omtrent tre måneder vil undervise alle vores kranførere og riggere. Derudover får samtlige metrobyggepladser tilknyttet en fast supervisor, der kan vejlede kranførerne, hvis der skulle opstå tvivlspørgsmål,« fortæller Jens Munch til P4 København.

Ifølge Arbejdstilsynets rapport, manglede den polske kranfører et gennemgribende kursus i at håndtere kranen. Det eneste, som den polske kranfører skulle gøre, var ‘bare arbejde’, som der står i Arbejdstilsynets rapport om ulykken, der ikke førte til alvorlig personskade.

Lykke Friis, den forhenværende klima- og energiminister, træder ind i bestyrelsen i Vestas Wind Systems. Det skriver Ritzau Finans.

Hun kommer til at erstatte den tidligere topchef i FLSmidth, Jørgen Huno Rasmussen, der har meldt ud, at han ikke ønsker genvalg til bestyrelsen.

Lykke Friis er lige nu prorektor på Københavns Universitet og har foruden klimaminister også siddet som ligestillingsminister.

Pænere regnskab

Betstyrelses-udskiftningen bliver annonceret samme dag som Vestas regnskab for 2013. Vestas kom ud af 2013 med et resultat før skat på minus 269 millioner mod et underskud på 5,3 milliarder kroner i 2012.

Dermed ser det ud til, at det spareprogram, Vestas har været igennem siden 2011, virker. Og at Anders Runevad, den nye svenske koncerndirektør, har kunnet fastholde den stramme kur.

Men Vestas Wind Systems har fortsat brug for kapital. Derfor meddelte virksomheden, at den vil udvide sin aktiekapital, så der kommer op imod 3,6 milliarder kroner ekstra i kassen. Udvidelsen af aktiekapitalen betyder, at der udstedes i alt 20 millioner nye aktier. Dertil bliver der indgået en ny, femårig låneaftale på 6,3 milliarder kroner med en række banker, skriver Berlingske Business.

Anders Runevad er ganske godt tilfreds med, at sparekuren i Vestas virker. Men der skal ske mere:

»Vi kan nu se tilbage på et 2013, som blev året, hvor vi også kunne afslutte den to år lange proces med at omstrukturere Vestas. I denne periode er der gennemført massive omkostningsbesparelser, og vi har gennem frasalg og outsourcing af ikke-kerneaktiviteter skærpet vores fokus på at udnytte Vestas’ kernekompetencer fuldt ud,« siger han i en kommentar til regnskabet.

Kigger man på omsætningen i 2013 endte den på godt 45 milliarder kroner. Det er et tilbageskridt 54 milliarder kroner i 2012. Til gengæld var ordreindgangen i 2013 højere med 43,3 milliarder kroner mod 28,4 milliarder kroner året før.

250 specialfremstillede, interaktive bycykler skulle have været på københavnske stier i november sidste år. Indtil videre må pendlerne dog nøjes med 50 testcykler, som er spækket med børnesygdomme. Med en ny aftale kommer version 2.0 på cykelstien omkring 1. april. Hvis alt går vel.

De store ministersmil var ellers fremme, da den samlede københavnske presse i august sidste år var mødt op til verdenspremieren på bycyklen. Men efterfølgende havnede cyklerne i en politisk limbo.

Forhalingen skyldes især en rodet proces i Københavns Kommune, som resulterede i store uenigheder op til kommunalvalget sidste år, hvor daværende teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) muligvis havde forpligtet kommunen til mere, end hun var i stand til at opfylde.

Siden da har der været radiotavshed omkring projektet, og Københavns Kommune erkender at have hængt i bremsen.

»Vi kan lige så godt være ærlige. Københavns Kommune har været længe om at beslutte og tilslutte sig,« siger Niels Tørslev, chef i teknik- og miljøforvaltningen.

Men nu er der langt om længe indgået en ny aftale mellem de tre parter i projektet, DSB, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune, som forhåbentlig giver tråd i pedalerne.

Aftaler indebærer, at DSB og Frederiksberg Kommune får mulighed for at trække sig ud af projektet, hvis Københavns Kommune til sommer beslutter sig for ikke at investere de 40 mio. kr., som ellers er afsat til projektet. De to førstnævnte havde tidligere forpligtet sig i otte år.

Parterne har været nødt til at indgå en ny aftale, fordi Københavns Kommune i forbindelse med budgetforhandlingerne i kommunen i september sidste år fik tilføjet et ‘aber dabei’ i aftalen, som betyder, at kommunen først efter den kommende sommer behøver at beslutte, om man vil investere i cyklerne eller ej.

Ingen cykler uden København

Niklas Marschall, der er administrerende direktør i Cykeldk, som tidligere stod for kontrakten mellem firmaet bag cyklerne, GoBike, og de tre købere, kalder situationen for noget ‘værre rod’. Ha n mener, at det skyldes et urealistisk krav fra Københavns Kommune, som ville have samtlige 1.260 cykler på gaden uden at betale en krone i forvejen.

»Så skulle GoBike hænge på et udlæg på 35 mio. kr. Det kan man jo ikke,« konstaterer han.

Med den nye aftale bliver det GoBike, der hænger på regningen, hvis Københavns Kommune trækker sig. DSB og Frederiksberg Kommune kan i princippet føre projektet videre, men i praksis bliver det svært uden København, medgiver vej- og parkchef i Frederiksberg Kommune Jan Bøge Sørensen. Han glæder sig derfor over den nye aftale, som gør, at Frederiksberg nu har en exitmulighed, hvis København forlader projektet.

Hvem har ansvaret?

Det politiske smøleri har betydet, at bycyklen er havnet et sted, hvor ingen rigtig har ansvaret. Officielt står Cykeldk ikke længere for projektet, selv om organisationen har markedsført de nye bycykler.

Bycyklens Facebook-side har stået stille siden først i december, og på hjemmesiden byogpendlercyklen.dk, hvor cyklen også kan reserveres, er ikke opdateret med de seneste planer.

Og sådan fortsætter det ifølge Niklas Marschall. Der er nemlig uklart, hvem der i fremtiden skal stå for markedsføring. Men til februar begynder den næste test af cyklerne, som løber indtil sidst i marts. Den skal vise, om børnesygdommene er udryddet. Efter planen skal 250 cykler så på gaden omkring 1.april.

»Indtil da fortsætter Cykeldk med at holde kommunerne i hånden, så vi kan holde gejsten oppe omkring projektet,« siger han.

Et nyt byggeri i Grønlands andenstørste by, Sisimiut, har sat rekord i tæthed. Det skriver hjemmestyret på sin hjemmeside. Boligblokken har en utæthed på 0,17 l/s/m2 – markant under det danske bygningreglements krav på 1,5 l/s/m2.

»Det er vigtigt, at vi i forbindelse med opførelse af byggerier har meget fokus på at opnå kvalitet og undgå byggesjusk, således at vi sikrer værdierne i bygningsmassen for fremtiden. Et af værktøjerne er gennemførelse af tæthedsprøvninger i forbindelse med opførelse af nye bygninger,« fortæller landsstyremedlem for boliger, Siverth K. Heilmann på hjemmesiden.

Byggeriet er den første af tre boligblokke, der er under opførsel. Hver blok indeholder 12 lejligheder.

0,17 l/s/m2 er meget, meget lavt, siger Vivi Gilsager, der er formand for Foreningen Klimaskærm, som samler Danmarks tæthedsmålere.

»Hold op, det er tæt. Når man er så langt nede som 0,17 l/s/m2, fristes man til at spørge, om det virkelig kan være rigtigt.«

Der er mange muligheder for at opsætte eller bruge måleudstyret forkert, især i store bygninger.

»Hvis man måler på hele bygningen, skal man være helt sikker på, at der bliver pustet og suget luft ud i alle rum, og man skal have dokumenteret at over- og undertrykket er det samme alle steder.«

Blokkene bliver opført af entreprenørfirmaet Permagreen. Normalt ligger Permagreens bygninger med en tæthed på 0,40-0,60 l/s/m2, fortæller direktør Preben Kold Larsen.

»Dæk, endevægge og skillevægge er alle sammen af insitu-støbt beton, så der er ikke nogen samlinger mellem betonelementer. Facaden er lavet med udfyldningsbindingsværk, og vi har været meget omhyggelig med at fuge mellem vindgipspladerne. Desuden har vi anvendt en ny vinduestype fra Velfac.«

Siverth K. Heilmann arbejder ifølge pressemeddelelsen på en revidering af det grønlandske bygningsreglement, hvor der vil blive indarbejdet krav til tæthed i bygninger, således at der kan opnås en generel forbedring på området.

De mange afsløringer om NSA-overvågning, og især balladen om e-mail-udbyderen Lavabit, har vist, at det ikke er nemt at undgå, at andre kan læse med.

Lavabit blev set som en af de sikreste muligheder, og efter sigende var det også Lavabit, som Edward Snowden brugte til fortrolig kommunikation, men firmaet måtte lukke ned, da de amerikanske myndigheder krævede krypteringsnøglerne til SSL-forbindelsen mellem server og brugere udleveret.

Nu er et nyt alternativ dukket op, Virtru, hvor konceptet ikke er baseret på en sikret, central server, men i stedet satser på at lade kryptering og dekryptering af e-mails foregå helt lokalt, via et browserplugin. Det skriver CIO.com.

At lade selve krypteringen foregå lokalt på brugerens egen computer er på ingen måde nyt, men forskellen på Virtru og klassiske krypteringsløsninger som PGP, er muligheden for at bruge Gmail og andre populære webmailtjenester. Brugerne kan – efter at have installeret browserpluginnet – skrive e-mails på næsten normal vis, uden at skulle rode særlig meget med teknikken.

Med Virtru installeret bliver tastetrykkene krypteret øjeblikkeligt, så for eksempel Googles servere kun ser krypteret tekst. Også vedhæftede filer bliver krypteret, før de sendes afsted.

Den slags intervention i kommunikationen med Gmail, Outlook.com og Yahoo har krævet en hel del teknisk arbejde, forklarer Will Ackerly, en af de to brødre bag Virtru.

Han arbejde i årene 2004 til 2012 for NSA og dykkede der ned i formatet TDF – Trusted Data Format – som er open source og populært internt i efterretningstjenesterne. Det er også det format, Virtru bruger, sammen med avanceret krypteringsteknologi. For eksempel bliver der genereret en ny nøgle for hver eneste udveksling af e-mails, for at undgå at en opsnappet nøgle giver adgang til alle tidligere e-mails.

Will Ackerlys mange år hos NSA vil nok vække mistro hos mange potentielle brugere af Virtru, men hos tænketanken Center for Democracy and Technology er holdningen omvendt, at netop er dem, som kender til NSA’s metoder, der bedst er i stand til at beskytte alle andre mod NSA-overvågningen.

Desuden er teknologien bag Virtru open source, så alle kan kigge med og vurdere, om der er lagt svagheder eller bagdøre ind.

Når den københavnske metros Cityring åbner om fire et halvt år, og Nordhavnslinjen året efter, vil den være endnu bedre sikret mod indtrængende vand fra ekstremregn, flodbølger og vandspejlsstigninger end de nuværende metrolinjer.

Alle åbninger til metrotunnelen hæves fra det eksisterende niveau på kote 225 til 2,5 meter over daglig vande i havnen.

Desuden kommer et avanceret system af fire højteknologiske flooding-gates til at beskytte hvert af Cityringens tunnelrør mod indtrængende vand, der kan få fatale følger for både menneskeliv og maskinel.

»Portene bliver typisk placeret nær metrostationer, der ligger tæt på vand, som eksempelvis Sortedamssøen eller kanalen ved Gammel Strand. Stationernes dybtliggende placering udgør jo en risiko, hvis der kommer vand ind. Sker der en oversvømmelse af f.eks. banearealerne ved hovedbanegården, kan vandet løbe igennem perrontunnelen og ned i Cityringen,« fortæller projektleder i Cowis tunnelafdeling Christian Boye.

Derfor bliver der anbragt floodinggates ved Trianglen, Østerport station, Rådhuspladsen og på hovedbanegården imellem den eksisterende perrontunnel og stationen i Stampesgade. I forvejen er den eksisterende metro udstyret med tre floodinggates ved Frederiksbergcentret, i transfertunnelen på Nørreport og i transfertunnelen på Kongens Nytorv mellem Magasin og metrostationen.

Hele metroens klimasikring er baseret på krav i det tyske regelsæt for letbaner, Bostrab, på prognoserne fra FN’s klimapanel IPCC og på Cowis modelleringer af konsekvenserne.

»Vi har modelleret de ekstreme regnskyl, der kan komme, og som løber i gaderne, når kloaksystemet bliver fyldt. Og så har vi for hver station fastlagt en tærskel. Den kote skal alle åbninger op over for at sikre imod, at der løber vand ind fra gaderne og ned i stationerne,« fortæller Christian Boye.

Modstår vandtryk på 2,5 bar

Det er det norske Sandefjord-firma Alubar, der skal sikre de fire stationer og tunnelrørene mod oversvømmelse. Den 18 millioner kroner store kontrakt på at sikre Cityringen bliver den første om tunnelsikringsbeskyttelse for firmaet, der siden Estonia-ulykken har sikret færger i international rutefart mod vand på bildækket.

Det fortæller direktør Bjørn Ragner Olsen, der allerede har sat Alubar søsterselskab Engineering Research Centre til at udvikle og detailprojektere portene, der kommer til at bygge på erfaringen fra Alubars etablerede portløsninger.

»Sensorer i tunnelerne overvåger, om der trænger vand ind. Når indtrængende vand bliver varslet, bliver portene, som skal modstå et vandtryk på 25 meter eller 2,5 bar, automatisk lukket,« forklarer Bjørn Ragner Olsen.

»Det er et avanceret system, der kobles op med metroens overordnede styresystem,« tilføjer han.

Alubar vandt opgaven på det principielle design, der i en række år er blevet anvendt til at hindre oversvømmelse af bildæk på fartøjer til f.eks. Stena og Colour Line, hvor de største floodinggates har været 5×20 meter.

Mere effektivt lukkesystem

I modsætning til de vandtætte skotter på den eksisterende metro, der er lavet af stål, er de kommende fremstillet af aluminium.

»Det har den store fordel, at vi kommer ned på omkring en tredjedel i vægt. Det gør, at vi kan anvende andre og mere effektive systemer til at bevæge og lukke portene. Desuden opnår vi korrosionsbestandighed,« forklarer Bjørn Ragner Olsen.

»Det er en ret stor opgave, og portene skal tilpasses fremdriften af de øvrige tunnelentrepriser. Aluminiumsportene skal være klar til at blive sat på plads inden den sidste gang grovstøbning, så vi er på plads, når der skal finstøbes,« siger han.

Ti ældre med et syn, der er sløret, uden detaljer og forvrænget af øjenforkalkning får nu tilbudt en behandling med stamceller, der skal gøre det muligt at nyde solopgangen, som vi andre ser den.

De ældres øjensygdom har intet med forkalkning at gøre, trods det misvisende navn, men deres sanseceller i øjets gule plet (Macula) er svundet ind. Og som aldring på huden hos ældre er øjet også ramt af brune pletter.

Det dårlige syn skyldes mangel på nye celler, og her vil svenske forskere fra Karolinska Instituttet komme de ældre til undsætning. I laboratorier har forskerne udviklet en særlig type ‘rene’ stamceller, der kan tilpasses den enkeltes vævstype, og sprøjtes ind i øjet for at danne nye sanseceller.

Øjenforkalkning har fanget forskernes opmærksomhed

Svenskernes forskning kommer på et tidspunkt, hvor stamcelleforskere over hele verden har fokus på netop mulighederne for at behandle øjenforkalkning, der rammer en tredjedel af alle danskere, inden de fylder 75 år. Flere dyreforsøg har vist, at det er muligt, selvom en udfordring ofte er at få tilstrækkeligt med celler til at integrere sig i øjet.

Amerikanske forskere har også vist effekter på patienter med øjenforkalkning, og allerede i starten af 2010 fik to patienter et forbedret syn med behandlingen.

Gror stamceller på menneske-proteiner

Den svenske produktion af stamceller er dog særlig på en række punkter. I stedet for at lade cellerne vokse på proteiner fra dyr eller mennesker bliver de groet på rene menneske-proteiner, kaldet lamininer LN-521, udviklet af det svenske firma Biolamina. Det sikrer en ren produktion uden forurening af uønskede proteiner.

»Lamininer er et helt naturligt vækstmedium, fordi de findes omkring stamcellerne i vores krop. Der har bare aldrig været nogen, som er lykkedes med at skabe dem til laboratorier, og det er et stort gennembrud, at vi nu har gjort dem tilgængelige,« siger professor Karl Tryggvason til Ingeniøren.

Undgå behov for immundæmpende medicin

Stamcellerne er egentlig baseret på embryonale stamceller, altså fra det tidligere menneskefoster, som er skabt ved kunstig befrugtning. Sammen med forskere fra Singapore har svenskerne gjort det muligt at nøjes med én celle fra et embryo, mens det endnu kun består af otte celler. På den måde kan fostret teoretisk blive indsat i livmoderen igen og udvikle sig til at barn. Dermed omgår metoden det etiske dilemma i at skabe fostre udelukkende til at udtage stamceller for derefter at destruere det.

Med metoden kan forskerne udvikle en bred vifte af stamcellelinjer baseret på en lang række celler fra otte-cellede embryoer. I øjeblikket har forskerne 20 stamcellelinjer, men regner med at nå op på 150. Det vil nemlig gøre det muligt at matche patienterne med en bestemt vævstype og undgå behovet for immundæmpende medicin for at forhindre kroppen i at frastøde cellerne, skriver Ny Teknik.

De første forsøg med at behandle øjenforkalkning bliver udført på St. Eriks øjenklinik i Stockholm i løbet af i år, og forskerne på Karolinska Institut er allerede i gang med at skabe cellekulturerne, der skal bruges til forsøget.