Daily Archives: February 5, 2014

Danske firmaer, der har outsourcet it-opgaver til de indiske firmaer Tata Consulting Services og HCL er utroligt godt tilfredse – langt mere end kunderne hos amerikanske giganter som IBM og CSC.

Sådan lyder konklusionen i den nyeste måling af tilfredshed hos outsourcing-kunder, som rådgivningsfirmaet KPMG står bag. Resultaterne blev fremlagt onsdag den 29. januar på Dansk IT’s konference om outsourcing af partner Peter Bom fra KPMG.

Undersøgelsen bygger på svar fra 150 store virksomheder i Norden, med et samlet it-indkøbsbudget på over 100 milliarder kroner, og 349 outsourcing-kontrakter indgik i målingen. Kun leverandører med mindst otte forskellige kontrakter på over 7,5 millioner kroner blev vurderet.

Og tendensen var helt tydelig hele vejen igennem.

»På spørgsmålet om generel tilfredshed er tre ud af top fire indiske leverandører. Det vil I høre mig sige mange gange undervejs,« sagde Peter Bom til forsamlingen.

Mere præcist tog Tata førstepladsen, HCL andenpladsen og Volvo IT tredjepladsen i generel tilfredshed. IBM og CSC lå under middel, mens Atos, det tidligere Siemens, lå i bund med en gennemsnitlig vurdering på mellem ’utilfredsstillende’ og ’i nogen grad utilfredsstillende’.

Næste spørgsmål var også et af de afgørende, nemlig om man som kunde ville anbefale sin leverandør til andre. Her kom HCL ud som nummer 1 med 91 procent, mens Tata tog andenpladsen og tyske T-systems delte tredjepladsen med Volvo IT.

Igen lå Atos klart nummer sjok, med 34 procent, mens CSC og IBM lå under gennemsnittet, som lå på 66 procent.

Næsten uanset hvad, kunderne blev spurgt om, var der topkarakterer til HCL, Tata og den amerikansk/indiske gigant Cognizant, også på områder, hvor mange ellers ville have troet, at leverandørerne med mange års historik i Danmark ville stå stærkt.

»Inderne tager tre ud af fire topplaceringer i spørgsmålet om operational relationship, og tre ud af tre i spørgsmålet om strategic relationship. Det overraskede mig. Man tror, at de leverandører, man taler samme sprog som, og som man mødes med i Danmark, er bedre til at hjælpe med strategiske overvejelser, men det er de indiske leverandører altså også ekstremt gode til,« sagde Peter Bom.

Og tendensen med topkarakterer til inderne fortsatte hele vejen igennem. Også på vurderingen om fleksibilitet, som eller rammer ned i en anden udbredt opfattelse om de indiske leverandører.

»Her er jeg simpelthen meget overrasket også. Fordommene om dem er, at det skal køre på en bestemt måde, ellers kan de ikke finde ud af det, men de kan altså også være meget agile, og det får de credit for,« sagde Peter Bom.

Målt på kvalitet er det svenske Volvo IT, der har de mest tilfredse kunder, med inderne på de følgende pladser, mens Cognizant og HCL får topkarakterer på spørgsmålet om prisen – mens CSC og IBM ligger helt i bund.

En anden afgørende faktor er, om overgangen til en ny leverandør kører, som det skal, uden forsinkelser, og her scorer HCL, T-systems og Volvo IT højest. I bunden ligger TDC Dotcom, mens CSC, Atos og IBM følger efter som de dårligste til at få en glidende overgang.

Regionale leverandører bliver næste bølge

Den generelle tendens er, at de store kunder tidligere gik efter klassiske amerikanske firmaer som leverandører – ’ingen er blevet fyret for at vælge IBM’ – men at disse leverandører nu mister kunder til de indiske udfordrere.

»Man går fra at kigge i tier 1 til at bruge tier 2-leverandører, altså de indiske leverandører. De bliver set som leverandører, der kan skære i omkostningerne, og derfor bliver de valgt nu. De har vundet store deals i Norden og fået mange lokale referencer,« siger Peter Bom til Version2 efter sit oplæg.

Det er også en tendens, at de danske ansatte, der bliver flyttet over til en indisk leverandør ved outsourcing, bliver hængende og altså generelt er tilfredse med de nye arbejdsgivere, lyder vurderingen.

Danske NNIT er ikke med i undersøgelsen, da der ikke i undersøgelsen var otte af firmaets kunder, som ville være med. Men ifølge Peter Bom ser fremtiden godt ud for en lokal eller regional spiller, på trods af de indiske giganters indmarch.

»Jeg tror, at kunderne nu vil kigge mere efter de regionale leverandører, som bliver set som fleksible. Det bliver næste ryk,« siger Peter Bom.

Version2 holder datacenterkonference den 13. marts 2014. Læs mere og tilmeld dig her.

Vi har fået en ny blogger på Version2. Anders Lisdorf er grundlægger af firmaet Sensor Six, som leverer software til at hjælpe firmaer med at strukturere, og optimere deres beslutninger. Han har i mange år arbejdet med it-beslutninger i alle afskygninger som f.eks. produktudvikling, projektporteføljestyring, konceptudvikling, rekruttering og anskaffelser.

I sit første blogindlæg skriver Anders om at vælge en ny forretningspartner:

’Her i discount-Danmark har vi desværre en uheldig tendens til at fokusere alt for meget på en enkelt parameter, nemlig pris, hvilket ofte giver nogle ”sub optimale” beslutninger.
Den nylige virak omkring Dong-salget er et glimrende eksempel på denne discountmentalitet. Nogen havde angiveligt givet en bedre pris, og det er alt, vi behøver at vide, for hvis en flaske rødvin kan fås til en tyver i Netto, hvilken mening giver det så at købe en Petrus årgang 1998 til flere tusinde kroner?

Problemet som regeringen stod i var jo, at man ikke havde valgt det billigste, men det ”samlet set bedste bud”, hvilket vil sige, at der var andre parametre end pris. (…)
Men hvilke parametre ud over pris er vigtige når man vælger en implementeringspartner? Der vil altid være nogle helt specifikke parametre i forhold til den konkrete opgave, men der er også nogle helt
generelle ting omring valg af partnere, som man bør’ observere og afveje i hvert enkelt tilfælde.’

Læs hele Anders’ indlæg og hans tanker om, hvordan man vælger en god forretningspartner, her.

I disse dage, hvor alle firmaer skal have udviklet en iPhone app eller et nyt website, kigger mange efter en implementeringspartner fordi den type af udvikling ikke er noget man har in-house. Her i discount Danmark har vi desværre en uheldig tendens til at fokusere alt for meget på en enkelt parameter, nemlig pris, hvilket ofte giver nogle ”sub optimale” beslutninger.

Den nylige virak omkring DONG salget er et glimrende eksempel på denne discount mentalitet. Nogen havde angiveligt givet en bedre pris og det er alt vi behøver at vide, for hvis en flaske rødvin kan fås til en tyver i Netto, hvilken mening giver det så at købe en Petrus årgang 1998 til flere tusinde kroner?

Problemet som regeringen stod i var jo, at man ikke havde valgt det billigste, men det ”samlet set bedste bud”, hvilket vil sige, at der var andre parametre end pris. Et parameter kunne jo være en helt basal kompetence indenfor det der med energimarkedet. En anden kunne være den finansielle risiko, man var villig til at påtage sig. (personligt er jeg overbevist om at de fleste af underskrifterne mod salget af DONG var givet i den tro at det handlede om det ”DONG” der blev gjort kendt i firsernes tv lørdag, når der var en scoring i en anden kamp, for hvordan kan man sælge det?)

Hvilke parametre?

Men hvilke parametre ud over pris er vigtige når man vælger en implementeringspartner? Der vil altid være nogle helt specifikke parametre i forhold til den konkrete opgave, men der er også nogle helt generelle ting omring valg af partnere, som man bør observere og afveje i hvert enkelt tilfælde.

Størrelse

Hvis du har et lille garagefirma, der laver designerbure til hamstere, og har brug for nogen til at lave dit website, så er det muligt at Accenture kan hjælpe dig, men oddsene for, at det bliver et lykkeligt samarbejde er omtrent de samme som at Enhedslisten vil danne en mindretalsregering med Dansk Folkeparti (altså dårlige odds, for dem der ikke følger så meget med i politik). Omvendt er det måske ikke det smarteste at hyre Brians VVS og Web Service til at lave nyt corporate identity, hvis du er et større dansk medicinalfirma.
Som et lille firma hos en større partner vil du konkurrere om opmærksomheden med andre kunder, som betaler meget mere end dig. Som stort firma vil du i en lille partner have at gøre med nogen, som ikke er vant til de procedurer og normer som gælder i større firmaer. Derfor er det vigtigt at vælge en partner i cirka samme størrelse som dig.

Kultur

Firmakultur kan variere og er væsentligt i Danmark. Nogle firmaer er meget strukturerede og grundige hvor andre er mere fleksible. Det kan gøre en forskel for dit projekt, men det er absolut essentielt at overveje kulturforskelle, hvis man begynder at kigge på partnere i udlandet. Nogle kulturer ligner Danmark som f.eks. Holland, Sverige og Tyskland, mens andre er meget langt fra, som f.eks. Indien, Kina eller Vietnam. Det er ikke et problem at arbejde med partnere med en anden kulturel baggrund, man skal bare sørge for, at der er taget forholdsregler. Disse forholdsregler kræver en del tid og ressourcer, som man normalt glemmer at regne med.

Evner

En partners evner er selvfølgelig også en af de centrale parametre. Man vil typisk bede om kundereferencer for at få et indtryk af, hvor gode de er. Det har naturligvis den fordel, at man kan se ægte eksempler på, hvad de rent faktisk kan præstere, men bagdelen er, at man jo ikke får alle stinkerne frem. Det kan derfor godt være, at de har en fire-fem nydelige referencer, men hvis de har 50 kiksede projekter, de ikke fortæller om, er det jo ikke så imponerende. Man skal derfor ikke lade sig lulle i søvn af gode referencer.
En anden metode, som er populær når man hyrer freelancere er at give dem en konkret opgave, som de for eksempel skal kode. Det koster lidt ekstra, men så er man sikker på hvad de kan. Det kan også gøres på den måde, at man beder om et oplæg eller beskrivelse på, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven, hvilket dog kræver, at man har været meget præcis om, hvad opgaven er. Under alle omstændigheder er det vigtigt at finde en måde, hvor man ikke kun kigger på de bedste eksempler.

Nærhed

Der er forskellige grunde til at nærhed er en vigtig parameter når vi snakker om produktudvikling. Jo længere væk en partner er, jo mindre er sandsynligheden for, at man mødes ansigt til ansigt ofte nok. Specielt i forhold til design har det vist sig vigtigt, at man kan snakke frem og tilbage omkring muligheder og udfordringer for at finde den bedste løsning. En anden grund til at nærhed er vigtigt, er at partneren også er tættere på den virkelighed man selv lever i. Hvis man udvikler apps eller websites, vil der stadig være lokale standarder og æstetik selvom internettet er internationalt.

Strategisk match

Et godt strategisk match betyder, at man som kunde ligger i en partners kernekunde segment. Det betyder at partneren nu og i fremtiden er, og vil være, gearet til netop de behov, du har, og vil få . De vil have trimmet deres forretning til at servicere folk netop som dig. Hvis du er et innovativt firma er det vigtigt at finde en partner som sætter innovation højt, fordi det kan booste dine egne ideer. På samme måde vil det også være en fordel at din partner kender til din industri, og satser på den, for industrier kan variere meget. Det kan tage lang tid at forklare hvad Sarbanes-Oxley egentlig betyder, hvis din partner mest laver hjemmesider til skobutikker.

”Det samlet set bedste bud”

Det gælder altså om at finde de parametre, der gør, at du kan finde ”det samlet set bedste bud”. Det er ikke nogen triviel øvelse og mange hyrer derfor konsulenter til det, men man kan komme et langt stykke vej selv ved blot at vurdere de 5 parametre nævnt her på en skala fra 1 til 5.

Sonys dage som producent af privat-computere kan snart være talte. Den japanske elektronikgigant ligger nemlig i forhandlinger om at sælge virksomhedens pc-forretning til investeringsfonden Japan Industrial Partners. Det skriver Reuters.

Ifølge Reuters vil salget af pc-afdelingen, der står bag VAIO-serien og rapporteres at have en værdi af mellem 2 og 2,5 milliarder kroner, give Sony nettounderskud for første gang i to år.

Det japanske statsmedie NHK rapporterede i weekenden, at kinesiske Lenovo går med planer om at overtage VAIO-forretningen. De meldte ud, at oplysningerne var upræcise, men anerkendte, at man kigger på forskellige fremtidsmuligheder for VAIO.

Senest 1. maj bliver Morten Felding ny administrerende direktør for Atea i Danmark. Det fremgår af en pressemeddelelse. Udskiftningen i Ateas ledelse sker efter, at den tidligere koncernchef og administrerende direktør Claus Hougesen i sidste uge meldte sin afgang efter 16 år som øverste chef for Atea.

Morten Felding kommer fra en post som vicedirektør i Philips i norden, og den nye koncernchef i Atea, Steiner Sønsteby, er begejstret for den nye direktør.

»Morten Felding har en solid ballast – både i den regionale og internationale it-industri, og han er vant til at lede store virksomheder. Morten Felding har sideløbende med sit danske job også haft nordisk ansvar, hvilket vil gøre det lettere for ham at forstå og passe ind i vor strategi. Jeg har store forventninger til samarbejdet, og er rigtig glad for, at Atea har kunnet tiltrække en kapacitet som Morten Felding«, udtaler Steiner Sønsteby.

Kernen i open-source-styresystemet Linux, den såkaldte Kernel, skrives i dag primært af programmører, der bliver betalt for deres arbejde. Blandt de såkaldte gatekeepers, der godkender ny kode, dominerer de betalte programmører endnu mere og kun fem procent af gatekeeperne er frivillige. Det viser nye tal fra Linux ifølge Ieee Spectrum.

Linux forklarer blandt andet tendensen med, at virksomheder, der laver mobile enheder og embedded systems viser stigende interesse for Linux. Det gælder blandt andet Linaro, Samsung og Texas Instruments, der alle bidrager væsentligt til koden.

Den største enkeltstående gruppe bidragydere er stadig de frivillige programmører efterfulgt af Redhat og Intel.

Linux’s kernel er i de seneste versioner vokset betydeligt, afslører tallene fra Linux. Version 3.0 indeholdt under 15.000 linjer kode mens version 3.10 indeholder omkring 17.000. Væksten skyldes blandt andet, at de seneste versioner er tilpasser SSD-drev og understøtter mikroprocessorer, der blandt andet benyttes i mobile enheder.