Daily Archives: February 5, 2014

Men for nogen tid siden kunne man læse et voldsomt angreb af ham i Politiken af den tidligere PET-chef Hans Bonnocichen.

Du kan læse hele indlægget her.

Hovedbudskabet er, at Edward Snowdens afsløringer en en gave til terrorister i for eksempel Al Qaeda, der nu kender til de redskaber, som de ikke gjorde tidligere.

Nok så interessant, synes jeg at tre oplysninger i indlægget fra den tidligere PET-chef er yderst interessant.

1) Danmark “må” have modtaget oplysninger fra NSA
For ifølge indlægget og tidligere chef “må” Danmark via CIA fået oplysninger baseret på NSA-arbejde.

“Det må være oplysninger fra NSA via CIA, der gjorde PET opmærksom på personerne, som blev betegnet som »militante islamister med direkte forbindelse til ledende al-Qaeda-medlemmer«.” skriver han.

Det er unægteligt interessant. Uagtet om det har forhindret et terrorangreb eller ej.

Bemærk at indlægget er skrevet inden Informations afsløringer af overvågning i forbindelse med COP15 i Danmark.

2) NSA-folk med misbrugte password er fyret
Ifølge den tidligere PET-chefs indlæg er de NSA-folk, der har fået misbrugt deres kodeord, via Edward Snowdens arbejde med at tilegne sig adgang, blevet fyret.

“Han (Edward Snowden, red) gjorde sine arbejdskammerater til intetanende medskyldige og fortalte dem, at han havde brug for deres password for at hjælpe ham med at gøre sit job som systemadministrator. De fleste af disse kolleger er nu fyret,” fremgår det af indlægget.

Den interne evaluering hos NSA er ikke specielt belyst. For det er fortsat en gåde – og i det mindste dybt tankevækkende – at én mand kan tilgå så mange hemmeligheder.

3) Scorer kassen på læk
Endelig får Edward Snowdens samarbejdspartnere – og et par medier – kritik. For hvor mange penge er involveret i arbejdet med lækkagen.

Påstanden er, at blandt andet en en journalist vil score kassen.

“Edward Snowdens spindoktor, journalisten Glenn Greenwald, må have scoret kassen og sikret sin fremtid. Stifteren af eBay, Pierre Omidyar, har som en konsekvens af sagen skudt 250 millioner dollar ind i et nyt medieforetagende med Greenwald i spidsen”.

Nyt kontroversielt indlæg fra aktiv mand
Nu er Hans Bonnichens så på banen igen.

Denne gang via et nyt indlæg i Berlingske.

Du kan læse indlægget her.

Her angriber han forargelsen over alle afsløringerne af overvågning og slår et slag for spionage.

“Spionagen er ganske enkelt en strengt forbudt nødvendighed, hvor der ikke skelnes mellem venner og fjender, også fordi man ved, at en ven i dag kan være en fjende i morgen,” hedder det blandt andet.

For budskabet er: spionage er fredsbevarende.

“Det er almindeligt anerkendt, at spionagen kan have en fredsbevarende funktion, da spionerne ved deres aktiviteter kan medvirke til at afsløre modpartens sande hensigter, og dermed formindske risikoen for overreaktioner. Årsagen til, at Den Kolde Krig ikke udviklede sig til en »varm krig«, er spionagen,” lyder det fra den tidligere PET-chef.

Unægteligt nogle meninger, der går imod strømmen for tiden. 

Personligt savner jeg selv en større skelnen i debatten mellem systematisk overvågning af civile borgere, som logningsbekendtgørelsen i Danmark jo er udtryk for, og så målrettede aflytning/overvågningsaktioner imod fremmede magter.

Men hvad mener du om indlæggene? Har den tidligere PET-chef en pointe? Hvilke ærinde er han i givet fald ude i? 
Og hvad savner du i debatten?

Brugerne af Rejsekortet skal være væbnet med yderst stor tålmodighed, når det kommer til at ændre det betalings, som Rejsekortet automatisk kan bruge til at hæve penge fra.

Se hele Rejsekortets procedure til ændring af betalingskort på billedet øverst.

Den umiddelbart simple handling kræver nemlig, at brugeren følger en vejledning på seks punkter, venter minimum tre dage og laver to udflugter til en vilkårlig Rejsekort-station.

Den kringlede proces får en af Danmarks førende eksperter i brugervenlighed til at dumpe funktionen.

“Det er helt grotesk, og jeg vil rangere ændringsmuligheden som nærmest ubrugeligt eller uladsiggørligt,” vurderer usability specialist Ole Gregersen.

Derfor er funktionen ubrugelig
Ifølge Ole Gregersen opstår Rejsekortets brugervenlighedsproblemer på grund af to ting.

“Den primære problemstilling er, at vejledningen er asynkron. Den ligger et andet sted, end der hvor man rent faktisk skal udføre ændringerne,” mener Ole Gregersen og fortsætter:

“Det andet problem er ventetiden. Jeg skal gøre noget nu, og så skal jeg vente minimum 24 timer, så skal jeg gøre noget igen, vente i minimum 24 timer igen og så skal jeg gøre et eller andet igen,”

Ole Gregersen, der til daglig underviser ITU-studerende i usability, tester løbende private- og offentlige digitale produkter, lægger ikke fingrene i mellem i sin kritik.

“Det er helt grotesk, fordi jeg lige nu og her, har et behov for at skifte mit betalingskort. Den arbejdsgang er bare helt skæv,” mener Ole Gregersen.

Fortsættes …

Satellitkommunikationsvirksomheden Iridium lover dig adgang til nettet fra de fjerneste og meste øde egne på kloden.

Firmaet har nemlig udviklet et modem, der kommunikere via Iridiums eget satellitnetværk, og det er i en størrelse, som nemt passer ned i den rygsæk, der bæres af en sand eventyrer.

Så hvis du trods strabadserne stadig har klø i fingrene efter en tur på Facebook, er der muligheder for det. 

Iridium Go, som modemmet meget passende er blevet døbt, har en størrelse på 11x8x3 centimeter, og funktionerne inkluderer blandt andet voice-opkald, GPS tracking, email eller to-vejs SMS.

Der er ligeledes mulighed for at skabe et WiFi hotspot på op til 30 meter, så resten af din bjergbestigergruppe også kan tjekke facebookbeskeder eller sende et foto fra toppen af K2.

Verdens vildeste mini-modem?

Høj blærerrøvsværdi
Du kan helt sikkert høste point for funktionerne, hvis du har et Go-modem med på turen, men hastigheden er ikke noget at prale med.

Du skal nemlig kun regne med cirka 20 kilobyte per sekund.

For at bløde op for den langsomme forbindelse tilbyder Iridium også adgang til en egenudviklet mail-tjeneste, der kan komprimere forsendelserne.

Med lidt komprimering i bagagen kan du komme op på en hastighed, der giver cirka 20 tekstbaserede mails i minuttet.

I øvrigt har Iridium planer om at sende nye og forbedrede satellitter i rotation omkring jorden, og med dem vil hastigheden øges til 1,5 megabit per sekund. Men det ligger altså ude i fremtiden.

Modemmet undergår i øjeblikket de sidste test og tilpasninger. Det kommer på markedet i andet kvartal, og prisen ligger på cirka 800 dollar, svarende til godt 4.500 kroner.

Hertil skal du huske at inkluderer minutprisen for at benytte løsningen.

Hvis du vil spare pengene, er der inspiration til, hvordan du kan gøre det i denne historie: En uge uden internet: Onlinejunkie tager en kold tyrker.

Læs også:
De 21 værste it-vaner – og hvordan du bryder dem

Kina er forlængst blevet et af de allervigtigste lande for teknologi-branchen.

Det anslåes, at omkring 600 millioner kinesere i dag er online. Til sammenligning husede hele Europa – alt talt med – i 2012 omkring 503 millioner mennesker.

Det enorme tal har gødet jorden for nogle enorme internet-tjenester, som du næppe nogensinde har hørt om, men som ikke desto mindre har vokset sig meget store.

Du kan læse om andre af de store kinesiske sites her: Her er de millionsites du ikke kender.

Qihoo 360
Mange kender efterhånden det kinesiske svar på Google, som hedder Baidu.

Mindre kendt er Qihoo 360, der imidlertid er godt i gang med at mindske Baidus forspring på det kinesiske søgemarked.

Selskabet er mest kendt for sin sikkerheds-software, der har mere end 400 millioner brugere.

Det har selskabet brugt som springbræt for dets søgemaskine, der blev lanceret i 2012 og som nu sidder på næsten en fjerdedel af det store, kinesiske marked.

JD.com
Kinas nok mest kendte e-handelssite heder Alibaba, men der er faktisk andre meget store e-handelsfirmaer i Kina.

En af de mest fremgangsrige er JD.com, der tidligere var kendt som 360Buy. Sitet har i dag mere end 140 millioner brugere.

Forretningsmodellen er nogenlunde den samme som hos Amazon, og JD.com markedsfører sig ikke mindst på hurtige leveringstider, hvor kunder, der bor i Beijing, kan modtage pakken samme dag, hvis ordren afgives inden klokken 11.

Jiayuan.com
I Kina har mange vanskeligheder ved at finde en ægtefælle. Det skyldes den mangeårige etbarns-politik, der kombineret med traditionelle kønsrolle-mønstre i familierne har gjort, at der i dag findes mange flere unge mænd end unge kvinder.

Det har givet grobund for Jiayan.com, der med 100 millioner bruger er et af Kinas største datingsites.

Netease
Neteases hovedsite, 163.com, er i dag blandt de 20 mest besøgte websites i verden.

Ifølge analysehuset Alexa Internet ligger sitet faktisk på en 15. plads lige efter LinkedIn.

163.com er da også Kinas største nyheds-portal, ligesom selskabet har en stor mail-tjeneste med mere end 590 millioner brugere.

Her er også søgninger, video, sociale funktioner og online-spil, som Netease efter sigende scorer kassen på.

Tianya.cn
Tianya.cn er blandt Kinas ældste web-tjenester. Det begyndte i 1999 som et diskussions-forum.

I dag har Tianya.cn omkring 200 millioner brugere om måneden. Hovedindholdet er lokale nyheder af den mere sladder-agtige art, som kineserne elsker at sladre om.

Alle, der har skullet starte en ny hjemmeside op, ved, hvor frustrerende det er, når man ikke kan få det helt rigtige domæne, fordi .com, .net eller .dk allerede er taget.

Derfor åbner Icann, det internationale firma der håndterer domænenavnene, op for nye domænenavne.

Du kan fra i dag købe dig adgang til de første syv, og inden februar er omme, er yderligere 13 kommet på bordet.

“Vi har allerede fået rigtig mange henvendelser om de nye domænenavne, og vi har også rimelig store forventninger fremad, for der er en efterspørgsel på nye og kreative domæner”, forklarer produktdirektør hos DanDomain, Niels Reinau, til Computerworld,

De første syv tilgængelige domæner er:

• .Bike
• .Clothing
• .Guru
• .Holding
• .Plumbing
• .Singles
• .Ventures

.com-domænet er absolut det mest brugte domæne, hvor det formodes, at godt halvdelen af alle internetdomæner globalt ender på .com.

De store virksomheder kommer
I alt vil godt 1.600 nye domæner komme ud af, hvad Icann kalder “domænernes Big Bang”. Domænerne kommer i forskellige faser henover de næste to år, og vil blandt andet indeholde domænenavne som .ninja.

Samtidig er de store internationale virksomheder i færd med at tilkøbe sig deres egne topleveldomæner. Blandt andet går Google efter .Youtube og .doc og Ford går – selvfølgelig – efter .ford. I alt har Google alene ansøgt efter 101 nye domæner.

Så selvom at der nu kommer et .youtube-domæne, så skal du ikke regne med, at du kan lave hjemmesiden “fedefilm.youtube” foreløbig.

600 nye domæner til os
I stedet vil der være en stor række domæner, som netop vil være åbne for alle.

“De store firmaer får selvfølgelig lukket domænerne, så kun de kan bruge dem, men godt 600-800 af de kommende og nye domæner vil være tilgængelige for alle, og de fleste, som for eksempel .bike, vil også være til at få adgang til for en fornuftig pris”, siger Niels Reinau.

Hver ansøgning til et nyt domæne foregår igennen Icann og koster godt en million kroner. Bliver et domæne efterfølgende godkendt, er firmaet bag også med til at bestemme prisen for andres brug af domænet.

I sidste par uger har flere meget centrale it-profiler forladt deres stillinger.

Ikke mindst inden for den digitale forvaltning har de haft stor betydning.

Den første i bølgen var it-giganten KMD, hvor administrerende direktør Lars Monrad-Gylling sagde farvel efter hele 15 år.

KMD var førhen ejet af kommunerne, og i dag stammer hele 70 procent af omsætningen fortsat fra kommunerne i den milliardstore koncern.

Afløseren blev fundet hos TDC. Læs mere om det her.

At Lars Monrad-Gylling har sat sine spor i det digitale Danmark er de færreste uenige om.

Ud over at have været med- og modspiller til kommunerne har han også i en årrække siddet i spidsen for IT-Branchen og diverse råd.

It-chefer søger formand
En anden person, der netop har sagt farvel, er formanden for de kommunale it-chefer, Jørgen Kristensen Rasch.

Hans kontrakt som CIO hos Egedal Kommune udløb, og dermed slipper han efter seks år posten som leder af de kommunale CIO’s i landet.

Denne magtfulde, synlige og markante stilling har ikke fundet en ny profil. Det vil ske til næste generalforsamling.

Også hos ITEK under Dansk Industri har et kendt navn i branchen sagt farvel.

Således skal Tom Togsverd i stedet for direktør de næste to år være projektmedarbejder.

ITEK søger direktør
Her skete skiftet så hurtigt, at der end ikke var en afløser på plads.

Igen en stilling – og platform – der har givet gode muligheder for at påvirke udviklingen i Danmark.

Også spændende hvem der sætter sig på den post.

Mens Tom Togsverd nåede at træde lidt i spinaten i en sag om overvågning af danske virksomheder, hvor han måtte trække udtalelser tilbage, så er emnet hot.

Derfor må man også sige, at et fjerde skifte er interessant for branchen.

Her er tale om Kim Aarenstrup, der med en fortid hos Mærsk og IBM skifter til Deloitte.

Kim Aarenstrup er om nogen en person, der har viden og erfaring på it-sikkerhedsområdet herhjemme.

Dertil kommer, at han sidder som formand i en international it-sikkerhedssammenslutning. Dog betyder skiftet ikke, at han dropper den post.

Ergo vil han fortsat være en central person på it-sikkerhedsområdet på trods af skiftet.

Endelig har også koncerndirektør Claus Hougesen fra it-giganten Atea valgt at stoppe.

Unægtelig også en central post i den danske it-verden med karismatiske Ib Kunøe som øverste boss og indpisker.

Generationsskifte og TDC-uro
Hvor Claus Hougesen – og i øvrigt også Lars Monrad-Gylling – fortsætter deres respektive karriere er i skrivende stund uklart.

Imidlertid lægger KMD-chefens afskedshåndtryk måske op til en længere pause end Claus Hougesen, men det vil tiden jo vise.

En helt anden historie er hos telegiganten TDC, hvor chefer på stribe har forladt skuden.

Her lader der dog til at være helt andre årsager på spil. Læs mere om det her.

Tilbage står:

Markante it-profiler er væk fra magtfulde stillinger – og nye folk skal findes.

Forhåbentlig er det nyt sundt blod, der kan skabe fremdrift i it-branchen.

Måske kan man tale om et egentligt generationsskifte i branchen?

Den store spareplan, som i efteråret kostede 350 ansatte jobbet hos it-giganten Atea, sætter en plet på koncernen årsregnskab, som onsdag morgen blev præsenteret af Ateas afgående koncernchef Claus Hougesen.

Læs også: Her er Ateas nye topchef – afløser Claus Hougesen

Regningen for aftrædelsesordninger og løn til de fyrede løber ifølge regnskabet op i 76,5 millioner norske kroner.

Udgifterne til fyringer er derfor medvirkende til at Ateas overskud (EBIT) i 2013 faldt med mere end 200 millioner kroner fra 560 til 355 millioner norske kroner.

Atea klarede sig dog noget bedre, når man ser på driftsresultatet (EBITDA), hvor faldet kun gik fra 824 til 800 millioner kroner

Hen over året formåede Atea dog endnu engang at præstere en vækst, som overgår den udviklingen på markedet.

Den samlede omsætning rundede 22 milliarder norske kroner svarende til 19,4 milliarder danske kroner.

Det er en stigning på 5,6 procent, som ifølge koncernchef Claus Hougesen er udtryk for, at Atea-koncernen fortsætter med at vinde markedsandele i et vigende marked.

Svagt hardwaremarked
Det svage hardwaremarked præger dog stadig Ateas forretning.

I en børsmeddelelse skriver Atea, at kunderne fortsat er tøvende over for investeringer.

Det betyder længere salgsprocesser – især på hardwaremarkedet, hvor efterspørgslen efter traditionelle pc’er og servere er faldet.

Det opvejes dog delvis af øget efterspørgsel på smartphones, tablets og netværksprodukter.

Samlet steg hardwareslaget med 2,2 procent, mens software og service steg med henholdsvis 11,1 og 9,1 procent.

Samtidig har Atea forbedret sit cashflow, og på den baggrund lægger koncernens bestyrelse med hovedaktionæren Ib Kunøe i spidsen op til at udbetale et udbytte per aktie på seks kroner svarende til godt 600 millioner norske kroner – eller godt en halv milliard danske kroner.

Udsigten til det pæne udbytte fik her til morgen Atea-aktien til at stige med godt tre procent på børsen i Oslo.

Læs også:

Hougesen: Derfor forlader jeg Atea

Kæmpeudsalg: Kunøe sælger ud af Atea-aktier for stort millionbeløb

“Virkelig dårligt og ustabilt. Udviklerne af denne app har sgu ikke noget at være stolte af her!”

Sådan lyder blot en ud af 877 negative anmeldelser af DSB’s “Mobilbilletter Hovedstaden” på Googles Playstore. En app der skal gøre det muligt at købe billetter, klippekort og periodekort i hovedstadsområdet.

DSB’s app har eksisteret siden foråret 2012´.

Allerede dengang blev den kritiseret af kunderne i de to app-butikker for at være ustabil og for, at nedbrud skete alt for ofte.

Samtidig er app’en i dens nuværende version ikke blevet opdateret siden maj 2013.

Modtager ikke betalte billetter
Nedbrud og ustabilitet er én ting.

Hvad værre er, at flere klager over, at de ikke kan bruge de billetter eller klippekort, som de køber igennem app’en, hvis det da endelig lykkes at få lov til at købe en billet overhovedet.

“Jeg har købt et klippekort, men kan ikke bruge app’en. Den kan ikke aktiveres, selvom jeg har fået koden flere gange,” skriver Alberto Carrillo Ballesteros på Google PlayStore.

App’en skulle kunne modtage betaling direkte i systemet samtidig med, at man kan købe digitale billetter og klippekort, så man kan spare penge i forhold til de fysiske billetter af papir.

Men med et ustabilt system sker det tilsyneladende, at flere slås med dobbeltkøbte billetter og klippekort.

“Lort! Har lige måttet købe 2x sms billetter til 48 kr., da app’en vil have, at jeg skal genregistrere. Der kommer en fejl. Nu kan jeg ikke få adgang til det klippekort jeg købte forleden,” skriver Frey Clante på Google PlayStore.

DSB beklager problemerne
Hos DSB er problemerne ikke ukendte, og her beklager man også de problemer, som deres kunder måtte opleve.

“Vi kan kun beklage de dårlige oplevelser, som vores kunder har oplevet. Samtidig opfordrer vi selvfølgelig til, at de kan henvende sig til kundecentret, hvis de har haft problemer, og det er de heldigvis gode til”, siger Christian Linnelyst, salgs- og marketingchef hos DSB, til Computerworld.

Ifølge DSB har ‘Mobilbilletter Hovedstaden’ over 170.000 registrerede brugere, der sammenlagt klipper en million klip om måneden i app’en, og med så stor en kundegruppe er der også mange forskellige typer telefoner. Specielt inden for Android-verdenen, hvor hvert mærke har sin egen software og hardware.  

“Vi forsøger at hjælpe vores kunder, også selv om hjælpen strækker sig uden for vores app. Vi foreslår at rydde cache, at de ikke har nok hukommelse på telefonen og så videre, og med så mange brugere fungerer app’en det meste af tiden. Men vi er bevidste om de problemer, der forekommer. Blandt andet har vi kæmpet med serverfejl, hvor data er gået tabt,” siger Christian Linnelyst.

Retter fejl i dag
DSB udsender senere i dag en opdatering til app’en, som skulle rette nogle af de mange fejl.

“Derudover retter vi også en fejl, der gjorde, at nogle kunder ikke kunne forny deres mobilperiodekort, og vi arbejder på at rette til, så app’en ikke giver problemer, når man bruger den på Androidtelefoner med mindre skærme”, siger Christian Linnelyst.

Ifølge Christian Linnelyst arbejdes der også i øjeblikket hårdt på andre rettelser til appen. Blandt andet arbejdes der på en optimering af gps’en, så den vil blive 50 procent bedre.

Til artiklen er der kun brugt anmeldelser fra den seneste version af “Mobilbilletter Hovedstaden” fra Googles Playstore.

It-virksomheden Athena IT-Group A/S er blevet frifundet “på alle punkter” i retten.

Det meddeler selskabet i en meddelelse vedrørende retssagen om et lejemål i Vojens, hvor et konkursbo havde hevet Athena i retten.

“Retten i Sønderborg frifinder Athena IT-Group A/S på alle punkter,” hedder det i beskeden fra Athenas bestyrelsesformand Helge Munk.

Selskabet, der er et hosting- og it-outsourcing-firma, har også andre kendte navne i bestyrelsen

Kendte it-folk på stribe
Det er blandt andet Stig Hølledig og den tidligere Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth, der sidder i flere it-bestyrelser blandt andet også hos EG.

Jørgen Bardenfleth er desuden formand for brancheforeningen IT-Branchen.

Striden med en kurator begyndte helt tilbage i 2011 – altså inden Jørgen Bardenfelth kom til og han har derfor intet med sagen at gøre, har Athenas direktør tidligere understreget.

Sagen vedrørende kort fortalt uenighed mellem kurator og it-virksomheden omkring en huslejeaftales gyldighed og siden nogle andre forhold i relation til en bygning.

Du kan læse mere om striden her.

Athena har hele vejen igennem ladet forstå, at man havde ret i sagen.

Og det har man nu rettens ord for.