Daily Archives: February 6, 2014

Virksomheden Haldor Topsøe har i dag offentliggjort det første teknologi-opkøb i sin 74-årige historie: Ingeniørfirmaet overtager 18 procent af aktierne i det engelske teknologifirma Faradion, der udvikler højtydende batterier baseret på natrium frem for lithium.

Håbet er, at den nye type af batterier kan snuppe en stor markedsandel fra de allestedsnærværende lithium-ion-batterier, der i dag sidder i de fleste mobiltelefoner og bærbare computere. Lithium og natrium har nemlig lignende egenskaber, men natrium er langt billigere.

»Der har været mange diskussioner om, hvorvidt, der er lithium nok i verden til at understøtte den store efterspørgsel. Der er mange tusinde gange mere natrium i jorden, det er nemmere at få fat på, og koster af den grund meget mindre,« siger Ole Hansen, der er forretningsudviklingschef hos Haldor Topsøe.

Natrium er nært beslægtet med lithium – begge stoffer tilhører de såkaldte alkalimetaller i det periodiske system. Natrium deler derfor mange kemiske egenskaber med lithium og kan relativt let erstatte bestemte lithium-batteri-typer.

Går efter solcelleanlæg

Litihum-batterier findes i forskellige varianter og kan have forskelligt kemisk indhold. Fælles for dem alle er, at positive lithium-ioner under afladning af batteriet vandrer fra batteriets såkaldte anode mod katoden, og derved skaber elektrisk spænding.

Ole Hansen forklarer, at natrium-ion-teknologien især er velegnet til at erstatte den type af lithium-batterier, hvor katoden er baseret på en lithium-jern-fosfat-forbindelse.

»Det er den type, man eksempelvis bruger i alle former for elværktøj og som eksempelvis også bruges i elbilen Fisker Karma,« siger Ole Hansen og påpeger, at selvom teknologien ikke er tiltænkt elbiler, er der adskillige tænkelige applikationer, teknologien kan gå ind og erstatte.

»Det primære mål for teknologien er stationær energilagring. Mere specifikt i solcelleanlæg, hvor priserne for at lægge overskydende strøm tilbage på nettet er faldende. At gemme strøm i lithium-batterier er simpelthen for dyrt, så derfor har natrium-teknologien en kæmpe fordel,« siger han.

Et færdigt produkt eksisterer dog ikke endnu, og med investeringen er det meningen, at Haldor Topsøe skal hjælpe den engelske startup med at kommercialisere teknologien.

»Lige nu har de en teknologi, som de kan bevise på laboratorie-niveau. Derfra skal det så industrialiseres, og det kan Faradion ikke selv håndtere. Det er derfor, Haldor Topsøe passer som fod i hose i denne her sammenhæng,« siger Ole Hansen, der regner med, at den proces vil tage de næste par år.

Siden november sidste år har der været nedlagt forbud mod at sælge fem af de mest brugte invertere til solcelleanlæg på det danske marked. Men onsdag i denne uge ændrede Sikkerhedsstyrelsen mening og omstødte salgsforbuddet, da det efter grundige undersøgelser viste sig, at dokumentationen ikke holdt vand.

Salgsforbuddet blev udstedt, efter at det tyske testlaboratorium UL International Germany GmbH på opdrag fra Sikkerhedsstyrelsen havde undersøgt risikoen for fejlstrøm i ti solcelleinvertere.

Men rapporten, som blev afleveret i maj 2013 var behæftet med fejl. Samtidig indrømmer Sikkerhedsstyrelsen også, at tallene i rapporten blev fejlfortolket. Det siger chefingeniør Jan Roed til Ingeniøren:

»Det ærgrer mig utrolig meget, at vi har lavet en fodfejl, men vi er heller ikke blevet særlig godt vejledt af vores tyske konsulent,« siger han.

Problemet i rapporten er ifølge Jan Roed, at testlaboratoriet kun har testet inverterne under normalforhold. Her fandt man, at der kunne være mellem 10 og 15 mA og i et enkelt tilfælde helt op til 32,7 mA fejlstrøm i inverterne, hvilket er langt over de 6 mA, der er grænsen for, at et almindeligt HPFI fejlstrømsanlæg slår fra. Men det var en forkert konklusion, for der var ikke tale om fejlstrøm, men blot hvad der blev målt på de enkelte faser på fejlstrømsafbryderen.

DC-fejlstrømmen beregnes som summen – regnet med fortegn – af DC-indholdet i alle tre faser plus returlederen. Den værdi må altså ifølge stærkstrømsbekendtgørelsen ikke overstige 6 mA, og i rapporten er den blevet beregnet til bare 0,207 mA på en af de mest solgte invertere. Det overså man hos Sikkerhedsstyrelsen.

Samtidig var en af forudsætningerne for salgsforbuddet, at inverterne var blevet testet under alle forhold. Men det er desværre ikke tilfældet, forklarer Jan Roed:

»Testlaboratoriet har testet under ‘normalforhold’ og altså ikke, hvis der sker en enkelt fejl i inverteren. Da vi kunne se at DC-indholdet i fasestrømmen var så højt under normalforhold, antog testlaboratoriet, at der var stor sandsynlighed for, at der ville være en DC-fejlstrøm under en enkeltfejl og at denne fejlstrøm ville overstige grænseværdien på 6 mA. Men det kan vi godt se nu, at det kan man ikke ud fra de målinger, som er foretaget,« siger Jan Roed, som understreger, at hvis man skal lave en fuldstændig fejlanalyse af en enkelt fejl, så kræver det, at man skiller hele apparatet ad og tester for alle tænkelige kortslutninger eller afbrydelser.

Det er nu lagt op til en intern revision af testprocedurer i Sikkerhedsstyrelsen, siger pressechef Dorthe Rasmussen:

»Vi vil gennemgå vores processer og desuden fortsat have fokus på, at der ikke bliver markedsført produkter, som kan mætte og på den måde gøre fejlstrømsafbryderen uvirksom.«

Den 81 mio. kr. store erstatning, som DR er blevet tilkendt af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed i sagen om de fejlprojekterede bobledæk i DR-Byen, bliver mødt med begejstring hos Bygherreforeningens direktør Henrik L. Bang.

»Mange bygherrer har haft et billede af, at det var for nemt for rådgiverne at slippe for et ansvar, også i sager, hvor det er meget tydeligt, at rådgiverne ikke har levet op til den standard, som man kunne forvente,« siger han.

I voldgiftssagen mellem DR og Bubbledeck Danmark Aps (BD) og Niras, som BD havde hyret som statiker, mente dommerne, at Niras’ fejl var af så grov en karakter, at retten tilsidesatte de ansvarsbegrænsninger, som BD havde i kontrakten med DR, og som Niras havde i kontrakten med BD.

Så selvom BD havde begrænset deres ansvar til én mio. kr., og Niras havde begrænset sit ansvar til 100.000 kr., blev DR tilkendt en erstatningssum på 81 mio. kr. i sagen om bobledækkene.

Afgørelsen betyder ifølge Henrik L. Bang, at rådgiverne ikke fremover vil kunne skrive sig ud af et ansvar.

»Det er en vigtig afgørelse, som sender et signal om, at når man påtager sig en opgave, så skal man også have ressourcerne og kompetencerne til at løse den,« siger han.

»Når man finder behov for at hyre en statiker, så er det jo fordi, man vil være helt sikker, at tingene er i orden. Derfor er det godt at se, at når de så alligevel ikke er i orden, så er der en konsekvens i tingene. Det savner bygherrerne i andre sammenhænge i samarbejdet med rådgiverne.«

Ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan afgørelsen betyde, at det bliver dyrere at bruge anerkendte statikere fremover, for med dommen er der ifølge FRI ikke længere nogen sammenhæng mellem det relativt lave honorar for statikeropgaver, og det ansvar, som man påtager sig.

Men prisstigninger er helt i orden, hvis bygherrerne fremover kan regne med statikernes attesteringer, siger Henrik L. Bang:

»Jeg tror, at de fleste bygherrer vil have det sådan, at så kan det godt være, at tingene bliver dyrere, men man betaler ikke for at få et: Ja, projektet er måske i orden. Man betaler for at få at vide at: Ja, projektet er i orden.«

Næsten hver anden dansker, der arbejder i storrumskontor, ville fluks hente flyttekasserne og pakke sammen, hvis de fik tilbudt deres eget kontor. Endnu flere, nemlig 60 procent, oplever, at de har svært ved at koncentrere sig – og for hver tredje medfører støj og andre former for forstyrrelser, at de begår fejl i deres arbejde.

Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af Analyse Danmark, og som netop er offentliggjort af Ugebrevet A4.

Tallene lyder som et ekko af en undersøgelse blandt ingeniører, som Ingeniøren offentliggjorde i september sidste år.

Hold øje med de seneste ingeniørjob på Jobfinder.

Blandt ingeniørerne var det dog lidt færre, der drømte om eget kontor, 34 procent, mens 25 procent angav, at det ideelle kontorfællesskab består af to-fem personer.

Undersøgelsen viste desuden, at ingeniørernes tilfredshed med deres arbejdsmiljø faldt i takt med, at antallet af kontorfæller steg. Mens hver tredje, der sad alene, var ‘meget tilfreds’ med sit arbejdsmiljø, var det kun hver tiende, der sad i kontor med flere end ti andre, som erklærede sig ‘meget tilfreds’.

Af dagens undersøgelse i Ugebrevet A4 fremgår det, at 63 procent mener, at de arbejder mest effektivt, når de sidder alene, mens kun 13 procent har den oplevelse i et storrum. For 24 procent gør det ingen forskel.

Utilfredshed med støj og manglende mulighed for at koncentrere sig, når man arbejder i storrumskontorer, kan ikke ligefrem kaldes ‘breaking news’. Allerede tilbage i 2002 var der fokus på problemet, fremgår det af denne artikel på ing.dk.

Det er ikke mit indtryk, at arbejdsgiverne har gjort specielt meget for at mindske de gener, som medarbejdere oplever i storrumskontorerne.
Geo Clausen, lektor og ekspert i indeklima, DTU

Det er da også et faktum, som artiklen i Ugebrevet A4 tager op med henvisning til en seks år gammel undersøgelse, som viser, at utilfredsheden blandt medarbejderne dengang lå på nogenlunde samme niveau som i dag.

Arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening Karoline Klaksvig siger til Ugebrevet A4, at utilfredsheden skyldes, at mange endnu ikke har vænnet sig til den nye indretning og de fordele, der følger med:

»Der vil typisk være stor modstand til at starte med, når mange medarbejdere flytter ind i samme lokale. Mange vil opleve det som et tab, hvis de førhen har haft deres eget kontor,« siger hun til Ugebrevet A4.

Handler mere om besparelser end videndeling

Men ifølge Geo Clausen, lektor ved DTU og ekspert i indeklima, skal arbejdsgiverne vende blikket indad, hvis de vil finde årsagen til den vedvarende utilfredshed:

»Det er ikke mit indtryk, at arbejdsgiverne har gjort specielt meget for at mindske de gener, som medarbejdere oplever i storrumskontorerne,« siger han til Ugebrevet A4.

Han peger på, at storrumskontorerne er blevet italesat som et forum for videndeling og idégenerering, men at det i mange tilfælde primært handler om at spare på pladsen.

Helt i tråd med den undersøgelse, som Ingeniøren offentliggjorde i september sidste år, viser forskning fra DTU, at utilfredsheden med et storrumskontor stiger, jo flere der sidder i samme rum:

»Der er en helt klar sammenhæng,« siger Geo Clausen til Ugebrevet A4.

Psyken støjer i storrumskontoret.

Fordele er der dog også ved de store kontorlandskaber, fremgår det af A4’s undersøgelse. 76 procent angiver, at de ‘oftere end ellers udveksler faglig viden og idéer med kolleger’. Det er fuldstændig den samme andel, der i Ingeniørens undersøgelse angiver, at de får ‘indsigt i kollegers arbejdsopgaver’.

Til gengæld er det kun 48 procent af ingeniørerne, der mener, at det giver ‘bedre idégenerering’ at sidde på kontor med andre.

Ifølge Ugebrevet A4′s undersøgelse taber storrumskontoret i den samlede pointgivning. Således mener kun hver tredje medarbejder, at fordelene i storrumskontoret opvejer ulemperne.

Og det er der en logisk forklaring på, mener Geo Clausen:

»Forskning viser, at det ikke nødvendigvis er en god idé at indrette sig på den måde. Det kan give mening i et nyhedsrum, hvor informationerne flyver på tværs af lokalet hele tiden, men langt de fleste af os arbejder jo ikke på den måde,« siger han til Ugebrevet A4.

Bjarne Kousholt. Navnet klinger nok velkendt, hvis du beskæftiger dig med projektledelse. Den uddannede civilingeniør er nemlig ikke kun indehaver af konsulentfirmaet Research Firm, der beskæftiger sig med projektledelse, han har også skrevet flere bøger, blandt andet storsælgeren ’Projektledelse – teori og praksis’, der netop er udkommet i femte oplag.

Bjarne Kousholt skriver bl.a. i sit første indlæg på bloggen ’Projektledelse’ om et nok ganske genkendeligt scenarie, hvis du er leder eller projektleder:

’En af de allervigtigste egenskaber for en leder er evnen til at eksekvere – at få tingene gjort. Denne egenskab bliver vigtigere og vigtigere, både når man søger job, og når man er i job og gerne vil have succes. Vi bliver stressede af alt det, vi ikke får gjort, og derfor er evnen til at få tingene gjort – indenfor nogenlunde normal arbejdstid – uhyre vigtig. Ingen kan i det lange løb arbejde ‘around the clock’, og det går også ud over familie og venner.’

Du kan få et godt tip til, hvordan du faktisk får tingene gjort, i hele indlægget, som du kan læse her.

I november 2013 nedlagde Sikkerhedsstyrelsen forbud mod salg af en lang række solcelleinvertere, fordi de efter styrelsens opfattelse var brandfarlige på grund af en fejl ved installationen.

Siden har styrelsen trukket advarslen tilbage, da testopstillingen, der lå til grund for konklusionen, var mangelfuld og ikke dokumenterede brandfaren tilstrækkeligt. Men da var det for sent, understreger installatørernes organisation Tekniq.

Foruden at have kostet forhandlerne dyrt har det også været besværligt og omkostningsfyldt for solcelleejerne, der stadig står tilbage med en frygt for brand, siger direktør i Tekniq Niels Jørgen Hansen i en pressemeddelelse.

»Sikkerhedsstyrelsen skal være eksponent for sikkerhed, kvalitet og valide oplysninger. Som branche skal vi kunne have tillid, og derfor må en sag som denne ikke gentage sig. Forbrugere, installatører og producenter har brugt rigtig meget tid og besvær på denne sag,« siger han.

Han understreger, at solcelleejerne blev pålagt at tjekke installationstypen og endda i nogle tilfælde udskifte deres HPFI-anlæg til en pris på godt 5.000 kroner.

»Hvem skal betale den regning? Herudover skylder Sikkerhedsstyrelsen at melde en ligeså klar frifindelse ud, som de advarede mod farerne i november,« siger Niels Jørgen Hansen.

Advarslen blev blandt andet en medvirkende årsag til, at forhandleren Leif Blichfeld-Grosen fra Nordisk Solenergi måtte dreje nøglen om.

Desuden er det gået hårdt ud over forhandleren Grøn Sol i Svendborg, som i flere uger måtte have tre mand ved telefonen for at besvare opkald fra oprørte kunder, fortæller indehaver Claus Hybel.

»Det har en enorm betydning for vores renommé, og vi har efterfølgende måttet forsvare os selv over for kommuner og andre offentlige kunder, som stempler os, fordi vi dukker op på Google med advarsler. Advarsler som er baseret på en fejl fra Sikkerhedsstyrelsen. Det er meget stærkt kritisabelt, og det forsvinder jo ikke bare lige,« siger han.

Metroselskabets tidsplan for anlægsarbejdet på cityringen ser ikke ud til at skride, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i går tydeligt underkendte Københavns Kommunes et halvt år gamle tilladelse til aften- og natarbejde.

Klagenævnets kendelse til trods anser Københavns Kommune det for usandsynligt, at Metroselskabets bliver nødt til at standse anlægsarbejde på Cityringens arbejdspladser.

På den ene side konkluderer Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunen inden tilladelsen til aften- og natarbejde i juni i fjor skulle have gennemført en miljøvurdering, og at tilladelsen uden en forudgående miljøundersøgelse derfor er ugyldig.

På den anden side siger nævnet, at kommunen har pligt til at udstede påbud, og at det skal ske efter miljøbeskyttelseslovens paragraf 42. Den paragraf påbyder at afveje hensynet til fremdriften på Cityringen for at undgå at forsinke anlægsarbejdet med ansvaret for hensynet til anlægsarbejdets naboer.

Både Københavns Kommunes miljøcenterchef Hans Christian Karsten og beboerne omkring Marmorkirken nærlæser i disse minutter klagenævnets. Beboernes vurdering er, at kommunen ikke kan komme uden om klagenævnets afgørelse om, at der skulle have gennemført en miljøvurdering før sin rammebeslutning 13. juni. Og da kommunen forsømte at gøre det, er de påbud, der er udstedt på baggrund af rammebeslutningen, ugyldige.

»Længe inden den politiske rammebeslutning om de udvidede arbejdstider forsøgte vi faktuelt og konstruktivt at forklare de københavnske lokalpolitikere, at de var i gang med at beslutte noget ulovligt,« siger beboernes talsmand Kaj Larssen.

»Vi håber nu, at byggeriet fremover vil efterleve lovens krav om miljøvurdering og offentlig høring, så naboerne til metrobyggeriet ikke udsættes for alvorlig sundhedsfare i deres hjem.«

Metroselskabet venter på kommunen

Kommunen har allerede taget forskud på glæderne ved at udstede et straks-påbud til byggepladsen ved Nørrebroparken, som udgør en central position for tunnelborearbejdet. Derfor kunne tunnelboremaskinerne allerede i aftes fortsætte arbejdet.

Det sker ifølge kommunens teknik- og miljøforvaltning, fordi klagenævnet tidligere har pålagt forvaltningen pligt til give entreprenøren de nødvendige redskaber til at gennemføre arbejdet.

Metroselskabet venter spændt på kommunens vurdering af, hvad klagenævnets kendelse konkret kommer til at betyde for de enkelte byggerier på Cityringen. Før kan selskabet ikke vurdere, hvilken betydning den får på Cityringens tidsplan.

Selskabet kommer til at vente til i eftermiddag, for eftersom forvaltningen først onsdag eftermiddag modtog de omfangsrige afgørelser, som i disse timer granskes ivrigt, vil kommunen først i eftermiddag udtale sig om, hvilke af byggerierne på Cityringen der kan fortsætte uden forsinkelser.

Ulovlige penge

Klagenævnets kendelse kommer, blot en uge efter at Københavns Kommune påbød Metroselskabet at arbejde i døgndrift på byggepladsen ved Marmorkirken, hvilket fik selskabet til at tilbyde beboerne erstatning på op til 20.000 skattefrie kroner månedligt. Men det, siger klagenævnet i sin kendelse, er ulovligt.

Ifølge Metroselskabet er de mest støjende arbejder ved Marmorkirken slut i næste måned. CMT har etableret 109 af i alt 120 afstivende stationsvægge. Og bortset fra en kort efterfølgende periode med at nedbryde beton, larmer det arbejde larmer mest. Til marts bliver stationsskakten delvist overdækket. Til maj næste år er anlægsarbejdet ved Marmorkirken efter planen slut, forudsat at det kan fortsætte døgnet rundt.

»Vi har ikke ændret vores målsætning. Et lavemissionssamfund er et fossilfrit samfund. Det er stadig vores mål.«

Sådan lyder det fra den nyudnævnte klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). I en ny klimaaftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og de konservative er målet om et fossilfrit samfund – der var målet i energiforliget fra 2012 – udskiftet med ordet lavemission. Men det er altså det samme, mener ministeren.

Ifølge aftalen bliver der nedsat et klimaråd bestående af uafhængige eksperter indenfor inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi. Rådet skal en gang om året komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen og dermed sørge for, at den er omkostningseffektiv.

I forvejen findes der dog Det Miljøøkonomiske Råd, hvis opgave netop er, at ‘belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen’. Rådet har netop udsendt en rapport, der gennemgår effektiviteten af vores klimapolitik.

Har vi ikke haft råd og kommissioner nok på klima- og energiområdet? Hvad er det præcis et klimaråd kan, som Klimakommissionen eller Det Miljøøkonomisk Råd ikke kan?

»Det har jo i sagens natur fokus på klima, og fokus på at skabe en grøn omstilling, hvor vi ikke ser samfundsøkonomien tilte fuldstændig. Rådet skal både rådgive sådan nogen som mig, og spille med i den offentlige debat.«

Men hvor adskiller det sig helt præcist fra Det Miljøøkonomiske Råd. Deres opgave er jo også at rådgive på klimaområdet.

»Hensigten med rådet er at holde os på den her målsætning om en reduktion på 40 procent i 2020, og rådet skal meget specifikt rådgive os på klimaområdet.«

Så det skal altså have større vægt på klima?

»Ja, det kan du tro.«

Kan du komme med samme garanti for, at vi ikke med et ny klimaråd risikerer sætte de politiske beslutningerne på pause?

»Klimarådet er et redskab til at få noget sagkundskab ind, der kan hjælpe os til at gøre det på den rigtige måde, og præge debatten, så der ikke er for mange misforståelser.«

Men det er ikke sådan, at klimarådet bliver en bremseklods for jeres beslutninger. Som journalister oplever man jo ofte, at man ringer til jer som politikere, og så kan I ikke svare på spørgsmål, fordi i lige vil vente på at en ny kommission eller råd har færdiggjort sit arbejde?

»Overhovedet ikke. Rådet er stående og skal rådgive permanent. Vi har ikke et produkt fra dem, som vi venter på med en fast kadence. Sådan er det ikke.«

Du skriver i jeres pressemeddelelse, at I nu har en bred aftale, der også vil leve efter et valg. Men er det ikke en udfordring, når man ikke har Venstre og Dansk Folkeparti med?

»Vi vil gerne have dem med, og det er også en åben aftale, som vi opfordrer dem til at tilslutte sig. Jeg har møder senere i dag med Venstre.«

Men er det ikke er en risiko, at denne aftale bliver ændret igen, fordi man ikke har de centrale spillere med?

»Det er selvfølgelig en risiko, men omvendt er den har aftale funderet bredere end med bare regeringen og dens parlamentariske grundlag.«

Undervisningsministeriet bliver Statens Its første rigtige nye kunde, siden Statens It i 2010 kom op at køre på en begrænset aftale om it-drift for et mindre udsnit af ministerier og styrelser.

Undervisningsministeriet har nemlig valgt at flytte de dele af it-driften i Uni-C, der er standardiseret og har fordel af stordrift, over til Statens It.

Uni-C er en styrelse under Undervisningsministeriet og står for en række it-systemer, der benyttes både i ministeriet og af uddannelsesinstitutionerne.

»Vi har i Uni-C valgt frem over at fokusere på vores myndighedsrolle og vores primære fokusområder, der handler om at øge anvendelsen af it i undervisning og understøtte en effektiv institutionsdrift ved hjælp af it,« udtaler direktør Thomas Fredenslund fra Uni-C ifølge en pressemeddelelse.

Aftalen mellem Undervisningsministeriet og Statens It indebærer også, at Statens It skal stå for it til kontorarbejdspladserne i ministeriet og de tilhørende styrelser. Det bliver den samme standardiserede arbejdsplads, som Statens It i forvejen er i færd med at rulle ud til brugerne i de øvrige ministerier, som Statens It varetager driften for.

Nordkorea har sin egen variant af Linux, kaldet Red Star Linux, som ikke officielt er tilgængelig uden for det sædvanligvis lukkede land. Men lækkede billeder fra den nyeste tredje udgave af Red Star Linux viser et stort kursskifte for Linux-distributionen, skriver bloggen North Korea Tech.

Den forrige udgave havde nemlig en brugergrænseflade baseret på KDE, som var kraftigt inspireret af Microsofts Windows 7.

Den nye udgave har fået et helt nyt brugerfladedesign, men det er tydeligvis ikke Microsofts Windows 8, der har været inspirationskilden. Derimod ser Red Star Linux 3.0 ud til at være inspireret af Mac OS X.

Efterligningen går angiveligt helt ned til visse applikationer som eksempelvis mailklienten og filhåndteringen.

USA, hvor både Apple og Microsoft er baseret, har strikse regler for eksport af teknologi til en række lande, heriblandt Nordkorea, og det ville derfor være vanskeligt for nordkoreanerne på lovlig vis at få fat i den ægte vare.

Efterligninger af Windows og Mac OS er heller ikke ukendte i Linux-verdenen, hvor der i mange år har eksisteret distributioner, som specialiserede sig i at komme så tæt på de mere udbredte styresystemer som muligt. Tilsvarende har eksempelvis Mac OS X hentet inspiration fra Unix-verdenens brugerflader til blandt andet Launcher.