Daily Archives: February 6, 2014

It-firma tilbød juniorkonsulenter til én krone i timen

IT-virksomheden CGI vandt en it-kontrakt i Sverige med Trafikverket til en værdi af 1,3 milliarder svenske kroner.

Men i buddet indgår juniorkonsulenter til én krone i timen.

Det skriver idg.se.

Det har fået konkurrenterne op af stolen, og de kommer nu med beskyldninger om prisdumping.

“Vi har tilbudt Trafikverket et trainee-program, som omfatter juniorkonsulenter og er designet til at opbygge deres færdigheder og gøre dem til fuldgyldige it-folk.”

“Da det traditionelt er vanskeligt at sælge juniorkonsulenter til kunder, har vi udviklet denne ordning, som vi allerede kører med til andre kunder i den private sektor,” udtaler Bengt-Göran Kangas, der er ansvarlig hos CGI Sverige for kunder i den offentlige sektor.

Konkurrent: Fair regler, tak
Hos Trafikverkets fortæller CIO Mathias Persson til det svenske medie, at CGI’s pris på juniorkonsulenter ikke var udslagsgivende.

Faktisk var CGI 22 procent billigere end toeren Sogeti.

Nummer tre og fire var Cybercom og Nethouse, mens IBM kom ind på femtepladsen, hvad angår pris.

Men taberen Sogeti kritiserer fremgangsmåden.

Jeg ønsker ikke at fremstå som en dårlig taber. Jeg accepterer at tabe, men så skal det også i en konkurrence med rigtige regler,” udtaler Stefan Ek fra Sogeti.

Kender du til mystiske tilbudspriser?
Kender du til mærkelige udbudspriser herhjemme? Så send en mail til k.hansen@cw.dk.

I øvrigt verserer en større sag om, hvorvidt der overhovedet bør være åbenhed om priser ved udbud.

Statens It og flere it-giganter kræver nemlig priser hemmeligholdt og har hevet Kammeradvokaten på banen for at sikre det.

Posted in computer.

Video: Sådan tvinges internet-afhængighed ud af unge mennesker

Det minder mest af alt om en arbejdslejr eller et topsikret fængsel, men det er en klinik, der skal kurere kinesiske teenagere, der er blevet diagnosticeret som web-junkier.

Behandlingen foregår under ganske barske og håndfaste forhold, med timevis af terapi, medicin og militære træningsøvelser.

Videoen nederst er et klip fra en dokumentarfilm, som er publiceret af The New York Times, der beskriver forholdene på en kinesisk net-klinik.

De kinesiske eksperter fortæller blandt andet, at hvis du er på nettet mere end seks timer om dagen, uden at det er i forbindelse med skolearbejde eller job, så er du farezonen for at blive internetafhængig.

Indlagt af far og mor
De unge mennesker, der interviewes i filmen, beretter, at de mod deres vilje er blevet ‘indlagt´ af deres forældre for at blive net-afruset.

På hjemmet bliver de bevogtet af soldater, får behandling med medicin og overvåget døgnet rundt. I dagtimerne står menuen også på hård militærtræning.

Alt sammen for at returnere ungdommen til den virkelige verden.

Om behandlingen er god eller skadelig, bliver ikke berørt i filmen, men de personer, der driver behandlingscentret, hævder at 70 procent ikke bruger nettet efter indlæggelsen.

Og det kan man sådan set godt forstå.

Det påpeges at internet-afhængighed er stadigt voksende problem i landet, og at der at den grund findes i hundredevis af lignede internet-behandlingshjem i Kina.

Kineserne tager grovfilen i brug overfor internetafhængighed.

Læs også denne reportage fra Foxconns it-fabrikker i Kina: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Ups: Halvdelen af klodens internettrafik sendt til én forkert ip-adresse

Posted in computer.

Dansker tester følende håndprotese

En dansk patient har testet en kunstig hånd med naturtro føleegenskaber i en måned. Testpatienten selv er begejstret for forsøget hvis resultater netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science Transnational Medicine.

Hånden, som har fået navnet Lifehand 2, modtager ikke blot impulser fra hjernen i realtid, men sender også information den anden vej, så bæreren af håndprotesen kan føle former og hårdhed på objekter.

Nervebanernes beskeder til og fra hånden leveres via elektroder, der løber mellem nerverne i patientens overarm og håndprotesen. Gennem elektroderne kunne projektets testperson, Dennis Aabo Sørensen få oplysninger fra hvert eneste led i hånden og dermed ikke blot føle om han havde noget i hånden, men også mærke hårdheden og formen på genstanden. Det lod sig gøre ved hjælp af trykfølere i fingerspidserne og håndfladen, som blev sendt via elektroderne til de to store nervebaner, der dækker næsten hele hånden.

Læs også: Første dansker med naturtro elektronisk håndprotese

Posted in computer.

Nanoforsker ved DTU modtager Eliteforsk-pris på 1,2 mio. kr.

Lektor Mads Brandbyge fra DTU Nanotech modtager i dag en af fem Eliteforsk-priser, der uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Han er uddannet cand.scient. fra Københavns Universitet og ph.d. fra DTU.

Den officielle begrundelse lyder, at Mads Brandbyge er en meget anerkendt forsker i nanokomponenters elektriske og termiske egenskaber. Han arbejder bl.a. med at udvikler metoder til at beskrive atomare processer i kulstofmaterialet grafen og organiske molekyler. I de seneste år har han bl.a. fokuseret på, hvordan elektrisk strøm påvirker den atomare struktur.


Når Mads Brandbyge skal koble af, sætter han sig til klaveret eller finder harmonikaen frem og spiller populærmusik eller jazz. (Foto: Uddannelses- og Forskningsministeriet)

»Det er vigtigt for at kunne forstå, hvordan strøm kan destabilisere en nanostruktur og eventuelt kan bruges til at manipulere atomerne i en struktur. Vi er nu ved at udvikle teorien og metoderne til at kunne simulere atomers bevægelse, når de udsættes for elektrisk strøm – det rummer flere overraskende effekter, end vi først troede,« beretter Mads Brandbyge

Sidste år modtog Mads Brandbyge Elektroprisen, der uddeles af Elektrofonden under IDA. Her var begrundelsen, at han havde stået for udviklingen af en metode – med tilhørende software – til beregning af den elektriske modstand af elektriske nano-ledere uden brug af eksterne fitte parametre (såkaldt ’first principles’).

Han fortæller, at den ene million kroner af Eliteforsk-prisen, der er reserveret til forskning, skal anvendes til at finansiere besøg af forskere og egne ophold i udlandet eller som løn til unge medarbejdere i kortere perioder.

Han oplyser, at den personlige hædersgave på 200.000 kr. skal bruges til at forkæle familien, samleveren Jane, deres to børn og katten Perle, med en lidt længere rejse og til renovering af hus og bil.

Læs også: Nanoelektronik, rumfartsteknologi og algoritmer til pumper belønnes med årets Elektropriser

De fire øvrige modtagere af Eliteforsk-priserne er:

Martin Røssel Larsen, professor ved Syddansk Universitet, der udvikler nye metoder til at karakterisere proteiner ved anvendelse af bioananalytiske teknikker. Flere af af disse er blevet til internationale standardmetoder.

Han vil bruge pengene på at undersøge indflydelsen af kemiske modifikationer på udviklingen af neurologisk sygdomme som epilepsi og Alzheimers.

Daniel Otzen, professor ved Aarhus Universitet, der har ydet markante bidrag til forståelsen af betydningen af proteiners opførsel – ikke mindst proteinfoldning

Han vil bl.a. bruge prisen til at ansætte en medarbejder, der kan forfølge, hvad han selv kalder halvvilde forskningsidéer inden for proteinstrukturændringer.

Jens-Christian Svenning, professor ved Aarhus Universitet, der forsker inden for geografisk økologi, hvor han bl.a. har interesseret sig for udbredelsen af dyre- og plantearter. Han har bl.a. fastslået, at arterne som oftest ikke ‘udfylder’ områder, der er til deres rådighed.

Han vil bruge bevillingen til at ansætte en ung forsker, der kan være med til at studere, hvordan ændringer i klima og miljø påvirker plantediversiteten med henblik på at udvikle strategier til at mindske de negative effekter.

Morten Petersen Broberg, professor ved Københavns Universitet, der beskæftiger sig med international ret, herunder konkurrenceret og udviklingsret.

Han vil bruge prisen til feltarbejde og forskningsophold i udlandet i forbindelse med international udviklingsret.

Posted in computer.

DR-erstatning sender en chokbølge gennem rådgiverbranche

»Der var ikke nogen, der troede på, at nævnet ville give DR ret. Afgørelsen har sendt en chokbølge gennem branchen.«

Sådan beskriver formanden for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, administrerende direktør Jesper Nybo Andersen fra Orbicon, voldgiftsnævnets afgørelse i sagen om DR Byens fejlprojekterede bobledæk. Nævnet tilkendte DR 81 mio. kr. i erstatning for bobledækkene i DR Byens nyhedshus, som viste sig at indeholde alt for lidt armering. Udbedringen af manglerne har ifølge DR kostet 101 mio. kr., men nævnet fandt ikke alle DR’s udgifter tilstrækkeligt dokumenterede og tilkendte derfor ‘kun’ 65 mio. kr. plus renter – i alt 81 mio. kr.

Erstatningsbeløbet er væsentligt større end det beløb, som DR ifølge sagens kontrakter havde ret til:

DR havde tegnet en rådgivningskontrakt med Bubbledeck Danmark Aps, som projekterede dækkene. Ifølge kontrakten var der en ansvarsbegrænsning på én mio. kr. i kontrakten. Bubbledeck Danmark Aps havde derefter hyret Niras til som anerkendt statiker at attestere projektgrundlaget. Ansvarsbegrænsningen i kontrakten mellem Bubbledeck Danmark Aps og Niras lød på 100.000 kr.

Læs også: Ni års strid om bobledæk-fejl slut: Rådgiver skal betale DR 81 mio. kr. i erstatning

Men ifølge DR’s økonomidirektør Martin Præstegaard vurderede voldgiftnævnet, at Niras’ udførelse af anerkendt statikerkontrol af Bubbledeck Danmarks projekt indebar professionelle fejl af en sådan karakter, at rådgiverfirmaet er erstatningspådragende efter almindelige regler om erstatning selv uden for kontrakten.

»Hvis retten er villig til at tilsidesætte en dobbelt ansvarsbegrænsning, så er det en helt ny situation. Så er der ikke længere nogen sammenhæng mellem honoraret for en statikeropgave og det ansvar, man påtager sig. Det er jo absurd, at man kan få et ansvar på 81 mio. kr. for en sag, som man måske er blevet betalt under 100.000 kr. for,« siger Jesper Nybo Andersen.


DRs sejr i voldgiftsagen mod sine rådgivere ændrer spillereglerne i branchen markant, vurderer formanden for Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Jesper Nybo Andersen.

Kendelsen fra Voldgiftnævnet for byggeri- og anlægsvirksomhed er ikke offentlig, men Jesper Nybo Andersen fik en orientering om afgørelsen tirsdag aften. Han undrer sig over, at nævnet kan vurdere, at der er tale om professionelle fejl – uden at det påvirker forsikringsdækningen.

»Det virker, som om man har fulgt en argumentation, der har fastholdt ansvaret uden at pille ved forsikringsdækningen – som om man bare er gået efter dem, der havde forsikringsdækning, og dem har man givet skylden i fuldt omfang,« konstaterer han.

Kendelsen kan ifølge Jesper Nybo Andersen få stor indflydelse på den måde, som de rådgivende ingeniører skal arbejde fremover:

»En afgørelse som den her betyder, at vi vil anbefale medlemmerne at være meget tilbageholdende med kvalitetssikre mindre opgaver, hvor der er et meget lille honorar og meget stor risiko. I hvert fald kan det være en idé at sørge for, at man har en kontrakt direkte med bygherren og ikke med en lille rådgiver, som man kan ende med at hæfte for.«

I den kommende tid vil det omfattende sagsmateriale blive gransket i FRIs aftaleudvalg,

»De skal se på, om der er principielle ting, som man kan udlede af kendelsen, og om der er noget i vores kontraktparadigmer, der skal ændres. Og så skal vi se på, om der er brug for nogle vejledninger til branchen om, hvordan man skal håndterer sådanne situationer fremover,« siger Jesper Nybo Andersen.

Han forudser, at kendelsen kan give flere bygherrer blod på tanden:

»Man kan være nervøs for, at der nu er nogen, som vil se, hvor langt man så kan strække rådgiveransvaret.«

Niras vil passe på med statikeropgaver

Hos Niras vil sagen føre til et langt større tilbageholdenhed med statikeropgaver, fortæller direktør Carsten Toft Boesen.

»Der er selvfølgelig allerede sket meget i de ni år, der er gået siden sagen startede. I dag har vi langt mere fokus på risikostyring og risikohåndtering, men afgørelsen vil selvsagt medføre markant tilbageholdenhed og forsigtighed med at lave statikergodkendelse af andres arbejde,« siger han.

»Kendelsen viser at risikostyring ikke bare er noget, man gør for systemets skyld. Det er faktisk en virkelig vigtig opgave at vurdere ens samarbejdspartneres kompetence og robusthed til at bære den risiko, som de påtager sig.«

Posted in computer.

Dansk forsker: Den arktiske tundra blomstrede for 50.000 år siden

Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet har stået i spidsen for et stort forskningsprojekt, der har kortlagt faunaen i Arktis gennem de seneste 50.000 år.

Forskerne offentliggør deres resultater i denne uge i Nature, og der er nogle artige overraskelser.

Hidtil har man formodet, at vegetationen i tundraen i hele perioden var domineret siv, græsser og halvgræsser, de såkaldte graminoider. Men det er ikke tilfældet.

Det fastslår forskerne efter, de har analyseret 242 prøver opsamlet 21 steder spredt i det arktiske område. Prøverne er bl.a. undersøgt med kulstof-14 og DNA-metoder. På den baggrund fastslår de, at området for 50.000 år siden var karakteriseret af tør steppetundra med urteagtige blomstrende planter.


Mammutter, heste, bison og moskusokser i tundralandskab. (Ill.: Mauricio Anton)

Under det sidste glaciale maksimum (det koldeste periode under den seneste istid) mellem 15.000-25.000 år siden skete et markant fald i diversiteten. De blomstrende planter var dog stadig dominerende.

Forskerne noterer, at deres undersøgelser er i modstrid med den hidtidige opfattelse af, tundraen i under hele periode var domineret af graminoider.


Mammut-stødtand fundet ved Logata floden på Tajmyrhalvøen i Sibirien i et landskab, der blev formet mellem 50.000 og 20.000 år før vor tid. (Foto: Per Möller/Johanna Anjar)

Endelig skete der en total forandring omkring for 10.000 år siden ved afslutningen af istiden, hvor der opstod en våd tundra domineret af træagtige planter og graminoider.

Det er langtfra første gang, at Eske Willerslevs forskning er med til at omskrive historien.

Læs også: Dansk professors chokopdagelse: Indianere nedstammer fra Europa

Læs også: Dansk forskning ændrer amerikanernes historie

Læs også: Dansk genforskning: Aboriginere var de første opdagelsesrejsende

Læs også: Dansk bæ-analyse gør de første amerikanere 1.200 år ældre

Det er nærmer sig snart en vane, at når Eske Willerslevs forskningsgruppe analyserer gammelt DNA-materiale, kommer der helt nye resultater frem.

Posted in computer.

Aften- og natarbejde på metroen erklæret ulovligt

Alt arbejde på metrobyggepladser efter kl. 18.00 er ulovligt og skal stoppe. Det blev klart, da et enigt Natur- og Miljøklagenævn i dag erklærede tilladelsen til aften- og natarbejde på metroen ugyldig. Det skriver Politiken.

Tilladelsen var givet af staten, Frederiksberg samt Københavns Kommune tilbage i juni, hvor Københavns Kommune besluttede at lade Metroselskabet udvide arbejdstiden på samtlige byggepladser. Tilladelsen har hele tiden været ulovlig, erklærer nævnet.

Københavns Kommune har forsømt at foretaget en miljøvurdering, inden man gav lov til at udvide, og det strider mod loven. Natur- og Miljøklagenævnet meddelte ellers i december, at kommunen kunne tillade døgnarbejde på byggepladsen ved Marmorkirken af hensyn til konsekvenserne ved en forsinkelse.

Læs også: Nu bliver det igen tilladt at bygge metro om natten

Det skete efter, at Metroselskabet havde meddelt, at åbningen af hele Metro Cityringen ville blive forsinket, hvis ikke der blev givet tilladelse til at arbejde hele døgnet rundt i en periode. Cityringen skal efter planen stå færdig i 2018.

Efterfølgende fik beboere ved Marmorkirken dog mulighed for igen at klage deres sag ved Natur- og Miljøklagenævnet. Det gjorde de, og en regn af klager holdt aften- og natarbejdet fra døren ved kirken, mens andre naboer til byggeriet måtte leve med larmen.

Læs også: Metroselskabet: Uden døgnarbejde bliver vi seks år forsinket

De har nu også fået deres sejr, og det store spørgsmål er i stedet, hvornår Cityringen kan forventes færdig. Metroselskabet har tidligere sagt, at en begrænsning i arbejdstid ville koste et års forsinkelse og 1,5 mia. kr. ekstra på budgettet.

Posted in computer.

Rejsekort gør det ‘nærmest uladsiggørligt’ at skifte betalingskort

Brugere af Rejsekort skal igennem en overordentlig vanskelig proces, hvis de skal ændre det betalingskort, de har tilknyttet det elektroniske billetsystem. På Rejsekorts egen hjemmeside fremgår således de seks punkter, man skal igennem for at ændre betalingskort. Det skriver Computerworld.

Rejsende skal på selvbetjeningssiden stoppe sin eksisterende tank-op-aftale, derefter vente minimum 24 timer med at tage forbi en tilfældig stander og checke ind og ud igen med det samme. Blot for at bekræfte denne udmeldelse.

Dernæst bedes brugeren vente minimum 24 timer yderligere, hvorefter samme procedure gentages med opretning af ny tank-op-aftale, 24 timers ventetid og en efterfølgende tur til standeren for at bekræfte.

»Det er helt grotesk, og jeg vil rangere ændringsmuligheden som nærmest ubrugeligt eller uladsiggørligt,« siger usability-specialist Ole Gregersen til Computerworld.

Ole Gregersen kritiserer i stærke vendinger den vanskelige ændringsprocedure og understreger, at det primære problem for brugervenligheden består i, at vejledningen ligger et andet sted, end der hvor ændringerne praktisk skal foretages.

Generelt mener han, at Rejsekort burde have forsøgt at efterligne andre producenters fremgangsmåde, som brugerne i forvejen er vant til for ikke at skabe unødig forvirring.

Læs også: Problemerne går i ring: Her er rejsekortets ømme punkter

»Rent fagligt snakker man om den mentale model, forestillingen om, hvordan tingene fungerer. Der kan man sige, at den bryder med almindelige menneskers opfattelse af, hvordan sådan et skifte skal foregå,« siger han til Computerworld.

Læs også: DSB i overraskende angreb på rejsekortet: Forsinket, for kompliceret og for dyrt

Problemerne med brugervenlighed er ikke en nyhed omkring Rejsekort, der fra mange sider har været udskældt for at være for uigennemskueligt og problemfyldt.

Posted in computer.

SF: Stop salget af Nets

Godt en uge efter sit regerings-exit, vil SF nu have bremset salget af Nets, der blandt andet står for at drive danskernes Dankort og NemID. Det skriver Jyllands-Posten.

Partiet frygter nemlig, at Nets-salget ender i samme situation, som med salget af Dong-aktier, altså at udenlandske investeringsfonde og banker kommer til at eje dele af dansk infrastruktur. Lisbeth Bech Poulsen, der er SF’s erhvervsordfører, uddyber:

»Nets, der står for den grundlæggende elektroniske infrastruktur i Danmark, bør være på statslige hænder eller som minimum under statslig kontrol. Hele samfundet er afhængigt af, at dankort, NemID og betalingsservice fungerer,« siger hun til Jyllands-Posten.

Nets er i dag ejet af Danske Bank, Nordea, norske Dnb, Nationalbanken og hundredvis af mindre banke. Men staten bør med Nationalbanken, der ejer 10 procent af aktierne i Nets, bremse det salg.

Den holdning deler man også i Dansk Folkeparti, hvor partiets erhvervsordfører Hans Kristian Skibby siger til Jyllands-Posten:

»Nets skal blive på danske hænder. Vi er stærkt utilfredse med salgsplanerne, og vi undrer os over, at erhvervsministeren har været så passiv i en sag om et salg af et selskab, hvor staten ejer en større aktiepost. Vi har jo set, hvor galt det gik med processen omkring Dong, og i Nets er der jo tale om selve kernen af dansk digital infrastruktur«.

Dansk Folkeparti har desuden indkaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til samråd om sagen. Selv har Henrik Sass Larsen dog ikke ønsket at kommentere sagen.

Hos Venstre kan man dog ikke følge kritikken om Nets. Kim Andersen, partiets erhvervsordfører:

»Hvem der er i ejerkredsen, er mindre afgørende. Det vigtigste er at skabe rammerne for, at dankortet sammen med de andre ydelser, som Nets driver, fortsat kan anvendes og betragtes som udbredte og billige betalingsmidler, som der er megen sikkerhed omkring og tillid til,« siger han til Jyllands-Posten.

Blandt mulige købere er den amerikanske kreditkort-gigant MasterCard, som op mod 2013′s afslutning var med i den afgørende fase. Også kapitalfondene EQT, Nordic Capital og Bains har været i spil.

Posted in computer.

GovCERT: 250 alvorlige angreb mod ministerier og virksomheder på tre år

Mere end 1.000 sikkerhedshændelser er blevet registreret af GovCERT siden 2010. Det fremgår af et udkast af en evaluering af GovCERT-loven.

Læs også: Center for Cybersikkerhed: Drop tabuet – nu skal vi have åbenhed om hackerangreb

GovCERT er det danske forsvars it-sikkerhedsorganisation og opererer den såkaldte netsikkerhedstjeneste, som statslige organisationer som myndigheder og styrelser frivilligt kan tilslutte sig. Herudover kan kommuner samt private virksomheder med kritisk infrastruktur tilslutte sig. Eksempelvis har 16 ud af 19 ministerier, Region Hovedstaden, Hillerød Kommune og Odense Kommune meldt sig til, ligesom DONG, KMD og TDC også er en del af netsikkerhedstjenesten.

Ifølge GovCERT er en fjerdedel af de 1.000 sikkerhedshændelser alvorlige. Det omfatter bl.a. overbelastningsangreb, som eksempelvis DDoS-angreb, og APT-angreb – Advanced Persistent Threat. GovCERT er en del af Center for Cybersikkerhed. Centeret har tidligere vurderet at APT-angreb er den største trussel mod dansk cybersikkerhed.

De resterende angreb omfatter fund af tegn på virus-infektioner – eksempelvis med malware.

Vil have loven ændret

I evalueringen fremgår det, at man anser etableringen af en statslig varslingstjeneste for internettrusler som værende velbegrundet. Gennemgående er det dog, at GovCERT gerne vil have udvidede beføjelser, der vil kræve en lovændring. Samtidig anføres det, at GovCERT med fordel ville kunne hjælpe private virksomheder, der ikke har kritisk infrastruktur.

»En række danske virksomheder af væsentlig betydning for forskning og videnskabelse i Danmark og dansk eksport, herunder forsvars- og aerospaceindustrien, leverer ydelser eller bidrager på anden vis væsentligt til opretholdelsen af sikkerheden i samfundet,« står der blandt andet i evalueringen.

Det er netop disse virksomheder, GovCERT gerne vil kunne assistere – men det kræver altså en lovændring.

APT den største trussel

Center for Cybersikkerhed slår altså på tromme for at få lovhjemmel til at kunne assistere private virksomheder. En af begrundelserne bunder i APT-angreb

Onsdag fremlagde Center for Cybersikkerhed en ny trusselsvurdering for netop APT-angreb.

»Vi ved, at tilsvarende avancerede og målrettede angreb siden da har ramt flere private virksomheder og organisationer i Danmark. Konkret er der sket kompromittering af flere virksomheder inden for højteknologiske sektorer, men vi vurderer også, at endnu flere virksomheder er blevet kompromitteret ved APT-angreb uden at vide det. Så der er ingen tvivl om, at APT-angreb udgør en væsentlig – men ofte skjult – trussel,« udtaler chefen for Center for Cybersikkerhed, Thomas Lund-Sørensen, i forbindelse med trusselsvurderingen.

Posted in computer.