Daily Archives: February 8, 2014

Hvis man ikke kender det arabiske ord ‘mashrabiya’ i forvejen, får man det i hvertfald lært under et besøg på Louisianas nyligt åbnede udstilling ‘Det arabiske nu’.

Mashrabiya er den semitransparente væg, de fleste kender fra moskeerne, boligerne og offentlige bygninger i de arabiske lande. Det er som oftest smukt ornamenterede skærme, der tillader naturlig ventilation, men som også lukker af. Man kan se ud – men ikke se ind. Lidt som de slør, mange arabiske kvinder bærer: De holder ydre blikke ude.

Derfor kan mashrabiya også ses som et symbol på den adskillelse, der går igen i den arabiske arkitektur og kultur. Kvinder og mænd er adskilte i moskeerne, ligesom der er skarpe skel mellem gæst og vært, mellem det private og det offentlige.

En væg er således det første, man møder på udstillingen. Den er en del af den installation, som den marokkanske arkitekt Aziza Chaouni har lavet som en nyfortolkning af det velkomstrum – en majlis – hvor man i den klassiske arabiske arkitektur tog imod sine gæster.

Går man helt tæt på væggen, kan man gennem sprækkerne se, at der foregår noget inde bagved; på bænkene er lagt tæpper vævet af genbrugsplastik, og hovedtelefoner leverer et lydtæppe med arabiske stemmer.

Rundt om det arabiske modtagelsesværelse belyses nogle af de temaer, der netop banker på afskærmningen ind til den arabiske privat­sfære: tv, internet og ikke mindst mobiltelefoner med deres videokameraer.

I en lille udstillingsenhed kan man f.eks. se et fænomen, der i den grad presser sig på for at lukke den arabiske kultur op mod omverdenen: Facebook. Der er et billede af demonstranter, der filmer optøjerne på Tahrir-pladsen i Cairo. De bliver mødt af en soldat, der ikke bærer våben – men et videokamera. En video viser også den episode, der er blevet symbolet på kvindernes oprør under det arabiske forår: En kvinde bliver banket af politiet, hvorefter de trækker hendes tøj af, så hendes blå bh bliver blotlagt. Grafitti med den blå bh er blevet gængs i Cairos gader.

Copy paste-arkitektur

Vel igennem Louisianas majlis oplever man, at arabisk arkitektur er blevet andet end afskærmning mellem det private og det offentlige, det er også blevet byer, der med rasende fart skyder op af ørkensandet.

‘Lipstick’-arkitektur bliver det kaldt, og det skorter ikke på stjernearkitekter, der bliver inviteret til at kaste lidt glamour og kultur over projekterne. Fem af verdens stjernearkitekter har for eksempel fået til opgave at lave hver deres museum på den kunstige ø Saadiyat Island. Island of Happiness, som øen hedder på engelsk, ligger ud for Abu Dhabi og får sit eget Guggenheim, sit Louvre og sit center for udøvende scenekunst m.m.

Men handler det ikke om sensationspræget oplevelsesarkitektur, er det oftest kopier af vestlig arkitektur, der vokser frem i de arabiske lande, særligt i de rige oliestater. Ahmed Al-Ali fra den Dubai-baserede tegnestue X Archi­tects har kun hovedrysten tilovers for hvad han kalder copy paste-arkitektur.

»Det kommer til at ligne Manhattan det hele,« sagde han ved åbningen af Louisianas udstilling.

»Vi skal jo ikke bare overtage vestlig arkitektur, udfordringen er at finde en vej, der er vores vej til moderne arkitektur,« fortsatte han.

Henning Larsens tegnestue er repræsenteret med byggerier i Saudi Arabien. Tegnestuen, der fik fodfæste i de arabiske lande efter at have vundet konkurrencen om at tegne udenrigsministeriet i Riyadh i 1984, viser her projektet for en diplomatskole, der snart skal opføres også i Riyadh. De danske arkitekter foreslog først et overdækket uderum, men det er skåret fra i det projekt, der nu realiseres. For araberne har vænnet sig til aircondition og bliver ikke nødvendigvis tiltrukket af et uderum, til trods for at afskærmningen kan sænke temperaturen med op til 10 grader.

80 pct. af det arabisktalende område i Mellemøsten og Nordafrika er dækket af ørken, og på udstilingen indgår naturligt nok ørkenen som et tema. I et af de mest interessante indslag reflekterer den libyske forfatter Ibrahim al-Koni på en video over ørkenen som et fristed:

»Ørkenen er utilgængelig, svær, ubarmhjertig og afstraffende. Men den er også indbydende for den, der ønsker at tage verden med storm. Fordi den er lig med frihed (…) I ørkenen er vi ved den skillelinje, der er mellem os og døden. For det er kun i ørkenen, vi kan se døden i øjnene og derefter vende trygt hjem.«

‘Det arabiske nu – arkitektur, kultur og identitet’, indtil 4. maj 2014 på Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, Humlebæk, louisiana.dk.

I morgen, søndag, begynder mændenes styrtløbskonkurrence ved vinter-OL i Sotji. Og for at hjælpe verdens pt. hurtigste skiløber, det norske alpine guldhåb Aksel Lund Svindal – og resten af det norske landshold – til at stille top-forberedt til de udfordrende og ukendte løjper i Rosa Khutor, har Cowi specialudviklet et banebrydende værktøj.

Efter at have overvejet at tage fly og laserscannere og sågar droner i anvendelse for at skaffe sig et overblik over løjpen, endte Cowi med at udvikle en langt hurtigere og billigere løsning, der oven i købet overholder reglerne. De tillader nemlig fotos og film i løjperne.

Valget faldt på en specialudviklet håndholdt løsning, der benytter seks GoPro-kameraer (små, hårdføre videokameraer) på et stativ eller en hjelm. Kameraerne er konfigureret i en position, så de kan optage i 360 grader, opad og nedad og på den måde give adgang til detaljeret information om løjperne, der dels er bygget om siden prøve-OL, dels højst sandsynligt er påvirket af vejrvariationer.

Filmen giver mulighed for at stoppe ved hver enkelt port, vælge en udgangsvinkel og se, hvilke referencepunkter i terrænet, der kan bruges for at få den rigtige retning i både styrtløb og super-G (storslalom).

Prøv selv at navigere i en 360 graders optagelse på Cowis video fra det norske fjeld Gaustablikk her (sæt videoen på pause, hvis du vil ændre synsvinkel):

»Det er en udfordring at lave en god 360 graders film, og det resultat, Aksel ser på skærmen, er faktisk sat sammen af tre forskellige film, behandlet i tre forskellige softwareprogrammer,« forklarer Marius Finsrud, specialist på fotogrammetri i Cowi.

Det tager under en time, fra træneren har kørt løjpen igennem, til Cowi har analyseret, kalibreret og synkroniseret filmresultateterne fra de seks kameraer. Så er resultatet klart til at blive brugt af trænerteamet under gennemgangen af løjpen aftenen før konkurrencen.

Løberne får filmen på deres tablets og smartphones, så de let kan inspicere løjpen i detaljer, når de har behov for det.

Kendskabet til løjpens profil

Løsningen giver Svindal, der også sikrede sig en hoben guld-, sølv og bronzemedaljer ved det seneste vinter-OL i Vancouver, og resten af det norske hold mulighed for at inspicere sporet og derved skære de afgørende millisekunder af gennemløbstiden:

»OL-løjperne er helt nye for os. Kamerasystemet vil bidrage til at udligne fordelen for dem, som har kørt løjperne igennem. Ikke mindst vil de give os på det norske landshold en fordel foran dem, som ikke har testet løjperne,« siger Aksel Lund Svindal.

»I Sotji bliver det helt afgørende at have en god oplevelse af løjpens profil før hvert løb,« tilføjer Aksel Lund Svindal, der senest vandt guld.

I Norges Skiforbunds alpinafdeling understreger videnskabelig ansvarlig Robert Reid også fordelen ved at råde over en teknologi, som ingen af de udenlandske konkurrenter har adgang til:

»Det gør det muligt at identificere og analysere specielt svære partier af Sotjis udfordrende løjpeprofiler,« siger han.

Se Cowis egen video om projektet her:

I sidste uge indviede Frederikssunds borgmester en ny fjernvarme­installation, der gør det muligt at sende overskudsvarme fra Haldor Topsøes produktion af katalysatormaterialer ind i E.ON’s fjernvarmenet – og dermed ud til Frederikssunds borgere, der sparer gennemsnitligt 2.000 kroner om året i varmeudgifter pr. hus.

Samtidig er projektet en god forretning for Haldor Topsøe, som godt nok skal betale 38 pct. i afgift af salget af varme til E.ON, men som samtidig modtager tilskud fra et energiselskab for de energibesparelser, projektet genererer.

»Salg af besparelsen til et energiselskab er et godt tilskud til økonomien i projektet, og både vi og fjernvarmeselskabet har optimeret projektet, så det alt i alt er blevet en god forretning,« siger Haldor Topsøes tekniske direktør, Vegard Hetting.

Besparelsen omfatter både den naturgas, som fjernvarmeselskabet sparer, samt den strøm, som firmaet internt sparer ved omlægningen.

Hos E.ON oplyser COO Henrik Rasmussen, at overskudsvarmen fra Topsøe leverer næsten halvdelen af byens fjernvarme. I fremtiden vil det være muligt at aftage næsten dobbelt så meget overskudsvarme fra virksomheden ved at udbygge fjernvarmenettet yderligere og ved at inddrage nye forsyningsområder.

Varmeleverandør: Energiselskabet E.ON.
Fjernvarmeforbrug: 72-80 GWh årligt.
Overskudsvarme fra Topsøe: 30-35 GWh årligt. Det svarer til varme­forbruget i 1.700 husstande.
Spildvarmens andel af fjernvarme­forbruget: 45 pct. Øvrig fjernvarme produceres på vandkraft og naturgas.
Afstand fra fabrik til fjernvarmenet: 400 meter.
CO2-reduktion: 8.100 ton.
NOx-reduktion: 5.000 kg.
Varmepris før: 17.000 kr. for et standardhus.
Varmepris nu: 15.000 kr. for et standardhus.

Overskudsvarme hitter

Projektet fra Frederikssund er blot ét af en stigende mængde overskudsvarmeprojekter, som – trods myter om, at afgifter gør sådanne projekter ufordelagtige – nu vinder frem landet over.

Ifølge partner Peter Maagøe fra Viegand Maagøe, som har undersøgt området for Energistyrelsen, er der op til 10-15 større projekter i gang rundt om i landet, fordi de økonomiske vilkår for overskudsvarmeprojekter er blevet markant bedre de seneste år:

»Siden 2011 er tilbagebetalingstiden for overskudsvarmeprojekter, der anvender varmepumper, reduceret med 30-40 pct., så den nu er nede på de 3-4 år, som erhvervslivet typisk kræver af sine investeringer,« siger han.

Billedet af et område i vækst bekræftes af chefkonsulent John Tang fra brancheorganisationen Dansk Fjernvarme. Han forklarer, at fjernvarmeselskaberne de seneste par år for alvor er begyndt at kigge på, hvor fremtidens CO2-neutrale varme skal komme fra:

»Fjernvarmen er jo opstået på overskudsvarme, så det er oplagt, at selskaberne nu kigger til industrien efter uudnyttet overskudsvarme,« siger han og tilføjer, at stigende brændselspriser presser selskaberne samme vej.

Af Viegand Maagøes rapport ‘Analyse af mulighederne for bedre udnyttelse af overskudsvarme fra industrien’ fremgår det, at det er flere ændringer i rammevilkårene, som tilsammen har gjort udnyttelse af spildvarme mere interessant for virksomhederne.

Bedst når spildvarmen anvendes internt i virksomheden og næstbedst til ekstern brug til fjernvarme uden ekstra opvarmning. Projekter, hvor en varmepumpe øger temperaturen til fjernvarmebrug, er tredjebedst.

En lempelse af elafgiften på varme­pumpeanlæg har for eksempel gjort varmepumperne meget mere rentable. Den omdiskuterede forsyningssikkerhedsafgift på fossile brændsler får prisen på rumvarme til at stige, hvilket gør brug af billig overskudsvarme langt mere økonomisk.

Samme vej trækker kraftigt stigende brændselspriser gennem de seneste 10 år.

Endelig er varmepumper blevet godkendt som en elbesparelse, som energiselskaberne kan købe af virksomhederne, og så kan virksomhederne modtage gratiskvoter for overskudsvarme til fjernvarmeformål.

Sidst, men ikke mindst har virksomhederne siden august sidste år kunnet få tilskud til overskudsvarme­projekter under en ny tilskudsordning ved navn VE (vedvarende energi) til procesformål, hvor virksomheden kan få betalt op til 20-40 pct. af investeringen.

»Mere end halvdelen af den samlede investeringssum på et projekt finansieres i øjeblikket via tilskuddene fra energiselskaberne, der køber besparelser til ikke mindre end 35 øre pr. kWh, så det er noget, der tæller for virksomhederne,« vurderer Peter Maagøe.

Myter bremser virksomheder

Peter Maagøe opgør potentialet for udnyttelse af overskudsvarme til i alt 9 PJ pr. år, hvilket svarer til 8 pct. af erhvervslivets energiforbrug. Heraf kan 3 PJ udnyttes til fjernvarme. I øjeblikket udnytter danske virksomheder 4,5 PJ spildvarme.

John Tang fra Dansk Fjernvarme mener dog, at potentialet er langt højere:

»Bygget på min erfaring fra en stor virksomhed så opdager man rigtig meget overskudsvarme, når man først begynder at kigge efter den,« siger han.

En barriere for at realisere potentialet er dog, at mange virksomheder stadig tror, at afgifterne ødelægger økonomien i overskudsvarmeprojekter, og det afholder dem reelt fra at realisere nogle attraktive projekter, der i sidste ende vil forbedre virksomhedernes konkurrenceevne.

»Opfattelsen bremser også interne varmegenvindingsprojekter, som slet ikke er omfattet af afgifterne, og det er kritisk,« siger Maagøe.

En mere konkret barriere er derimod varmeforsyningslovens bestemmelser omkring brug af biomasse til varme. Den kan begrænse brug af spildvarme fra biomassefyrede anlæg i byområder med central kraftvarme samt i områder med decentral naturgasfyret kraftvarme.

David Harboe spørger: Hvorfor er der ikke seler i busserne? Fx bus S150, som kører fra Kokkedal til Nørreport, kører på motorvejen.

Søren Christensen Boss, kommunikationsrådgiver i Movia, svarer:

De store gule busser er indrettet efter de regler, som gælder for rutekørsel, og her er der ikke krav om sikkerhedsseler. Movia finder det heller ikke oplagt at indføre sikkerhedsseler, da busser er de mest sikre transportmidler på vejene – endda selv om rutebusser også må køre med stående passagerer. Bussernes sikkerhed bekræftes af en rapport, som DTU Transport lavede i 2012 over ulykker i 2007-2010.

Mens 20 knallertkørere statistisk set vil blive dræbt eller komme alvorligt til skade, hver gang der er tilbagelagt 10 millioner kilometer, så er tallet for fodgængere og cyklister 1-2, for bilister 0,14-0,16 og for buspassagerer 0,08. DTU Transports rapport kan ses i sin helhed her

Også Rådet for Sikker Trafik konkluderer, at busser er den sikreste transportform

Blandt årsagerne til bussernes lave risiko kan nævnes generelt lav hastighed (og højst 80 km/t på motorvej), meget rutinerede buschauffører, busser er meget synlige i trafikken pga. farve og størrelse, og størrelsen i sig selv gør også busser mere sikre, hvis uheldet er ude.

At indføre sikkerhedsseler i busserne ville naturligvis ikke forringe sikkerheden, men det er min klare overbevisning, at de midler, det ville kræve, kan bruges langt bedre mange andre steder – også inden for transportsikkerhed.

Din virkelige alder kan hverken aflæses af tallet på din dåbsattest eller i den ‘body age’, som fitnesscentrene udregner. I hvert fald ikke hvis man ønsker at vide, hvor hurtigt aldringen er sket i et menneske – altså den biologiske alder.

Et mål for den biologiske alder har længe været et ønske for EU, der har bevilget 26 partnere i Europa penge til at levere varen, og det mål er nu nået.

Europæiske forskere – heriblandt på Aarhus Universitet (AU) – har nemlig identificeret omkring 60 markører i blodet, der tilsammen kan fastslå et menneskes biologiske alder. Men i modsætning til trænerne i fit­nesscentrene mener forskerne ikke, man kan træne sig yngre.

»Det biologiske ur går ikke baglæns. Aldringen bevæger sig kun én vej, og selvom vi kan forbedre enkelte faktorer som f.eks. vores kolesteroltal, vores kondition eller muskelstyrke, så bliver vi ikke yngre biologisk,« siger lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på AU Peter Kristensen.

Vi lever med andre ord vores liv som en personbil med kurs mod døden. Vi kan snige os fremad eller drøne derudad med vind i håret. Men vi kan aldrig sætte bilen i stå eller i bakgear.

Vi er nok yngre end på papiret

Et mål for vores biologiske alder er f.eks. afgørende for politikerne, når de skal tage stilling til spørgsmål som pensionsalder eller sundhedsudgifter.

»Vi ser f.eks. flere mennesker over 65 år med en biologisk alder, der er flere år lavere. Det kan ændre vores opfattelse af ældre som en økonomiske byrde og være et argument for, at politikerne med sindsro kan hæve pensionsalderen,« siger Peter Kristensen.

EU-projektet, som har navnet Mark-Age, har allerede udført blodprøver på 4.000 mennesker fra hele Europa. Målet er at få blodprøvetagningen indført som almindelig praksis på lægeklinikker, hvor en læge f.eks. kan bruge viden om den biologiske alder til tidligt at sætte ind mod f.eks. Alzheimers, der ofte bliver opdaget for sent.

Viden om den biologiske alder kan også være vigtig i tilfælde, hvor blodets koncentration af PSA (prostate-associated-antigen) er højt. Et højt niveau findes nemlig både hos folk med risiko for prostatakræft og hos ældre.

»Så hvis du som 50-årig får målt din PSA-mængde hos din læge og får at vide, at dit PSA-niveau er for højt, behøver det ikke være, fordi du er ved at få prostatakræft. Det kan også bare være, fordi din biologiske alder ikke er 50, men 80 år,« siger Peter Kristensen.

En usikker fremtid

Markørerne for den biologiske alder omfatter også blodets glykoseniveau, der typisk stiger med alderen. Og Aarhus Universitet har især undersøgt de proteiner, der påvirker sårs evne til at hele, hvis koncentration falder med alderen.

Om EU-projektet finder vej til lægeklinikker, afhænger dog af, om nationale sundhedsministerier eller private firmaer ser en fordel i projektet, hvis fremtid i øjeblikket er usikker.

Ifølge Peter Kristensen vil forskerne måske forsøge at få nye tilskud fra EU’s rammeprogram Horizon 2020, men normalt kan man ikke få tilskud til samme projekt igen.

Mangelfuld planlægning samt fejl og mangler i projektmaterialet er grunden til, at både byggeriet af akutsygehuset og af det psykiatriske sygehus i Aabenraa bliver forsinket, og at byggeriet af første fase af det nye akutsygehus i regionen overskrider budgettet med mellem 30 og 60 millioner kroner.

Det mener sygehusbygherren, Region Syddanmark, der ikke lægger fingrene imellem i sin kritik af de to totalrådgivere Creo Arkitekter og Aarhus Arkitekterne. Bortset fra de konsekvenser, som dårligt byggevejr med megen regn og en lang vinter mellem 2012 og 2013 har haft, giver regionen de to arkitektfirmaer skylden for, at projekterne er skredet.

På sit møde i december fik regionsrådet besked om forsinkelserne, og at de ville betyde, at fase 1 først kunne tages i brug i slutningen af oktober i år, men intet om, at budgettet ville blive sprængt. Det kom først frem i en efterfølgende orientering af sygehusbyggeriets styregruppe.

Med hvor meget er rådgivere og bygherre uenige om. Et estimat fra totalrådgiverne siger 60 millioner. Men da regionen har penge i reserve og samtidig mener, at nogle af totalrådgivernes estimater er for høje, kan beløbet halveres, vurderer regionen.

»Vi er meget utilfredse med det materiale, som totalrådgiverne har leveret, men håber, at overskridelsen ikke bliver så stor, som de forventer,« siger Karsten Uno Petersen (S), der er formand for regionens innovationsudvalg.

Nu forsøger Region Syddanmark at søge erstatning fra totalrådgiverne, fortæller Karsten Uno Petersen:

»Vi mener, at vi har juridisk rygdækning til at kræve, at totalrådgiverne dækker en del af de udgifter, der er forbundet med en forsinkelse. Deres mangelfulde rådgivning har været med til at forsinke projektet og dermed fordyre det,« siger han.

Ingeniøren har forgæves forsøgt at få totalrådgivernes udlægning af sagen.

Prisen for den 22.000 kvadratmeter omfattende fase 1 var planlagt til omkring 550 millioner kroner.

Én konsekvens af fase 1’s uheldige forløb kan blive, at fase 2, hvor Cowi netop er blevet valgt som totalrådgiver, risikerer at blive beskåret.

Psykiatribyggeri forsinkes

En anden konsekvens er, at også psykiatribyggeriet bliver forsinket. Fase 1 omfatter et næsten 2.000 kvadratmeter stort børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium, hvor en del skal være integreret i somatikkens familiehus. Ambulatoriet var planlagt til at stå færdigt i januar 2014, men forsinkelsen på fase 1 af somatikkens projekt skubber indflytningen et halvt år til juni måned.

Også starten af fase 2 af psykiatribyggeriet bliver forsinket. Fase 2 omfatter opførelse af alle øvrige psykiatriske døgnfunktioner og ambulatorier. Forsinkelsen betyder, at fase 2 er klar til indflytning i juni 2015.

Forsinkelsen er på cirka fire måneder og skyldes primært forsinket opstart af levering af betonelementer. I kølvandet på forsinkelserne er der rejst to voldgiftssager i sammenhæng med psykiatrisygehusets byggeri.

Til gengæld ser det ikke ud til, at forsinkelsen fører til, at det samlede psykiatribyggeri på 20.000 kvdratmeter bliver dyrere end den afsatte ramme på 474 millioner kroner.

Helt færdig i 2020

Hele akutsygehuset skal stå færdigt i 2020, og fase 2 går efter planen i gang i 2017.

Cowi har sammen med underrådgiverne Friis & Moltke, Ravn Arkitektur og Møller og Grønborg tegnet et sygehus, der har et budget på 720 millioner kroner, kommer til at indeholde 122 nye senge, 42 standardambulatorier, 24 specialtilpassede ambulatorier, en ny intensivafdeling med 13 senge og en helikopterlandingsplads og – efter regionrådsformand Carl Holsts mening – kommer til føje sig smukt til de eksisterende bygninger.

Forestil dig, at din chef kan følge hvert eneste skridt, du tager, høre alle samtaler, du fører og vide præcis, hvornår – og hvor mange gange, du går på toilettet i løbet af en dag.

Nu har i hvert fald fået muligheden med ‘Hitachi Business Microscope’. Et skilt med indlejret overvågning i form af infrarøde sensorer, en mikrofon, et accelerometer og en trådløs kommunikationsenhed.

Opret et CV og lad virksomhederne finde dig

Det minder om et navneskilt, som man kender det fra en hvilken som helst konference. Men dette skilt er designet til at overvåge medarbejdere og kortlægge produktivitet i virksomheder.

Journalist og blogger på CNN, Bob Greene, ser med skræmte øjne på teknologien, som rejser spørgsmålet om, hvad man som arbejdsgiver kan tillade sig, når det kommer til overvågning af ansatte.

NSA må sidde tilbage, klappe sig i hænderne og tænke: Nøj, hvor er de gode!
Bob Greene, Journalist og blogger på CNN.com

Hvor langt vil virksomhederne gå?

Han frygter, hvor langt virksomhederne vil gå i ‘produktivitetens navn’ og bemærker sarkastisk, at i hvert fald NSA må sidde tilbage, klappe i hænderne og tænke- ‘nøj, hvor er de gode.’

Bag overvågningsskiltet står den japanske teknologi-gigant, Hitachi, og ifølge dem er formålet, at virksomhederne med de enorme mængde data fra overvågning får mulighed for at ‘forbedre den organisatoriske kommunikation og kvantitativt vurdere effekten.’

Med andre ord: De får mulighed for at veje og måle de ansatte ud fra deres produktivitetsniveau.

Den mulighed bliver skabt ved hjælp af sensorer som i modsætning til supervisorer aldrig holder pause. De følger dig derimod overalt.

Ikke nok med at de ved, hvor ofte du rejser dig, hvor du går hen, og hvem du taler med. De kan også måle, hvor tæt du er på den person, du fører en samtale med og registrere dit aktivitetsniveau ud fra eksempelvis tale, nikken eller stilhed.

Det betyder, at chefen også kan føre kontrol med, om du deltager aktivt i et møde, eller sidder i et hjørne og falder hen.

Hvad med moralen?

‘Virksomhedsmikroskopet’ blev udviklet tilbage i 2007, og siden da har Hitachi kortlagt mere end en million timer med menneskelig opførsel.

Data, som de hævder, kan anvendes til at booste produktivitet. Men hvad med moralen, spørger Bob Greene?

»En elektronisk medarbejder-snor vil uundgåeligt føre til ansatte, der føler sig krænkede og fortørnede. Og sure medarbejdere er absolut ikke motiverede til at producere mere,« siger han.

Men så kan de selvfølgelig liste over i hjørnet og forbitre sig indbyrdes over… Nå, nej chefen følger jo med.