Daily Archives: February 8, 2014

Spillerne kan takke Rambøll for, at det ikke kommer til at kampsvede, selv om fodbold-VM i 2022 skal spilles under den mellemøstlige sommersol.

Ifølge det britiske magasin Building har Rambøll nemlig vundet opgaven med at føre det tyske arkitektfirma Albert Speer & Partners ombygningsplaner for Al Rayyan Stadion i den Qatars hovedstad Doha ud i livet. Ombygningen vil blandt øge kapaciteten fra de nuværende 22.000 tilskuere til 40.000 og give det 11 år gamle stadion en helt ny mediefacade.

En af de mest udfordrende opgaver bliver at installere et køleanlæg, som kan holde temperaturen på banen nede på 26 grader og på tilskuerpladserne mellem 24 og 28 grader, når sommersolen banker ned og hæver lufttemperaturen til 50 grader.

Det kan dog være, at Fifa vælger at flytte turneringen til efteråret for at undgå den værste sommerhede. Men kølingsanlægget skal alligevel monteres, så lokale fodboldhold kan spille på banen hele året.

Ifølge Building bliver det primært ingeniører fra Rambølls britiske afdeling, der kommer til at arbejde på projektet. De skal samarbejde med kolleger fra amerikansk-ejede Aecom, der er udpeget som projektleder af The Supreme Commitee for Delivery and Legacy. Det er et udvalg, som Qatars regeringen har nedsat til at bygge og ombygge landets infrastruktur til at kunne huse fodbold-VM i landet.

Når VM er slut, skal cirka halvdelen af tilskuerpladserne fjernes igen og fragtes til udviklingslande, hvor de kan indgå i lokale stadioner.

Godgørenheden fra de lokale arrangører er imidlertid blevet draget kraftigt i tvivl af flere menneskerettighedsorganisationer og fagforeninger, fordi arbejdstagere bliver behandlet meget skidt på store byggeprojekter. I flere tilfælde er migrantarbejdere blevet tunget til at arbejde uden ordentlig sikkerhed og under forhold, der har ført til flere dødsfald. For at komme kritikken i forkøbet har arrangørerne formuleret nogle regler og arbejdstagerrettigheder som alle entreprenører på stadionbyggerierne skal overholde.

MT Højgaard og medentreprenør Züblin undrer sig over, at Banedanmark totalt ignorerer en kendelse fra Klagenævnet for Udbud. Det sker ved at give den 915 millioner kroner store tunnelentreprise på København-Ringsted-jernbanen projektet til Aarsleff, som ikke var prækvalificeret til opgaven.

Derimod var Aarsleff prækvalificeret i joint venture med E Pihl & Søn, som gik konkurs i løbet udbudsprocessen.

»Banedanmark vælger at overhøre en entydig udtalelse fra de to landsretsdommere i klagenævnet og ignorerer dermed det danske klagenævnssystem. Derfor anser vi sagen af så principiel karakter, at vi er nødt til at bringe den videre for at få stadfæstet nogle klare retningslinjer for offentlige udbud. For det er bestemt heller ikke i samfundets interesse, at retningslinjerne for at byde på offentlige opgaver er uklare, kan gradbøjes – eller som i dette tilfælde forvaltes direkte mod Klagenævnets udtalelse,« siger Torben Biilmann, administrerende koncerndirektør i MT Højgaard.

De to entreprenører fra et af de vragede konsortier på opgaven vurderer, at sagen er så principiel, at de vil gå videre med klagen. Grundlaget er den delkendelse fra 28. januar, hvor klagenævnet slog fast, at Banedanmark i udbudsprocessen overtrådte ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet ved at lade Per Aarsleff A/S byde på en opgave, firmaet ikke var prækvalificeret til.

Torben Biilmann understreger, at Züblin og MTH ikke betvivler, at Per Aarsleff kan håndtere opgaven.

»Men vi og de andre bydende på opgaver af denne karakter bruger betydelige ressourcer på at udarbejde tilbuddet, så det kan løfte produktiviteten i samfundet. Derfor skal udbudsprocessen være kendetegnet af entydige krav til de virksomheder, der byder, og kravene skal være klare og må ikke ændres undervejs,« siger Torben Biilmann.

Han tilføjer, at det desværre ikke er første gang, at banchen oplever uklarheder i de offentlige udbudssager.

Men som Banedanmark ser det, havde klagen ikke opsættende virkning, så bygherren følte sig fri til at indgå kontrakt med ‘det samlet set bedste og billigste bud’. Parallelt vil Banedanmark, på grund af sagens principielle karakter, fortsætte sagsbehandlingen ved Klagenævnet for Udbud.

»Vi har gennemført en åben udbudsproces med en klar dialog med alle tilbudsgivere. På baggrund af de indkomne tilbud og Klagenævnets kendelse om, at klagen ikke har opsættende virkning, indgår vi kontrakt med den byder, der har givet den samlede set bedste og billigste løsning,« siger Jan Schneider-Tilli, direktør den nye bane mellem København og Ringsted:

Og så bruger Banedanmark et godt kendt argument: At en forsinkelse af udbudspakken, enten på grund af en tildeling af opgaven til klagerne eller i form af et genudbud, vil medføre en tidsmæssig udskydelse af projektet på op til et halvt år og give samfundet store ekstra udgifter.

Før MT Højgaard og Züblin kan føre sagen videre, skal der komme en endelig afgørelse fra Klagenævnet for Udbud. Når det sker, formentlig sidst på året, fortsætter sagen til Landsretten og højst sandsynligt til Højesteret, og en afgørelse der kan trække ud i årevis.

»Det er det mest avancerede luftvåben, der nogensinde er blevet bygget i England, og det er har kæmpe betydning for fremtiden for både Englands luftforsvar og forsvarsindustri.«

Sådan siger Philip Dunne, juniorforsvarsminister med særligt ansvar for teknologiudvikling, til The Engineer, efter at stealth-dronen Taranis har fløjet første gang.

Flyvningerne fandt sted allerede i august sidste år, men er først blevet offentliggjort nu. Taranis blev sendt i luften på et ukendt sted, men rygter siger, at det foregik i et ørkenområde i Australien.

Dronen er designet og bygget af både BAE Systems, Qinetiq, GE Aviation, Rolls-Roys og DE&S og har kostet 185 mio. engelske pund.

De succesfulde testflyvninger demonstrerer, at det er muligt at gennemføre langdistance, ubemandede flyvninger, der kan angribe præcise mål, foretage overvågning, udpege strategiske mål og indsamle data, lyder det fra det britiske forsvar.

Flyet blev fjernstyret af BAE Systems’ testpilot Bob Fraser og lettede og landede fejlfrit på sin første 15 minutters flyvning. Ifølge BAE Systems er der siden foretaget flere flyvninger i 2013 på op til en time i forskellige højder og ved forskellige hastigheder.

Taranis er blevet bygget med hjælp fra 250 britiske virksomheder.

Navnet Taranis kommer fra den keltiske torden-gud.

Måske samler din fine blu-ray-afspiller derhjemme støv, efter Netflix og andre streaming-tjenester kom til Danmark.

Men i Facebooks datacentre vil den optiske disk få nyt liv som lagermedie. Det har nemlig vist sig, at det er nemmere og billigere for Facebook at gemme sjældent brugte data på blu-ray end på traditionelle harddiske. Det skriver Wired.

Gamle fotos, som brugerne sjældent kigger på, ryger i såkaldt cold storage, så selvom det tager noget længere tid at lade en robot finde en blu-ray-disk frem, end at fyre op for en harddisk i dvale, er det en acceptabel pris at betale.

Teknikerne hos Facebook har udviklet deres egen robot til blu-ray-diskene, som fungere ligesom en klassisk båndrobot. Her er det bare over 10.000 blu-ray-diske, der er samlet i et rack, med plads til tilsammen over 500 terabyte, hvis der bliver brugt standard 50 gigabyte-diske.

Fordelene ved de gode gamle optiske diske er, at data ikke så nemt forsvinder. Facebook bruger diske med en mindstelevetid på 50 år, men man kan også købe diske, der kan holde i 1.000 år, forklarer Giovanni Coglitore fra Facebook i en video om blu-ray-robotten. Samtidigt bruger den slags storage meget mindre strøm end normale harddiske. Strømforbruget er faktisk nær nul, når der ikke skal hentes data.

I forhold til harddiske er der heller ingen bevægelige dele på en blu-ray-disk, og da diskene kun håndteres af robotter, bliver de heller ikke ridsede.

Facebook har endnu ikke taget nogle af de nye blu-ray-racks i brug endnu, men det sker snart. I første omgang vil de blive brugt til data, som Facebook er juridisk forpligtet til at gemme, og som kun meget sjældent skal hentes frem.

En fejl under opdateringen af en router kan føre til et flere timer langt nedbrud, og derfor må man ikke glemme at tænke over, hvordan man kan minimere risikoen for, at en medarbejder får trykket på den forkerte knap, så netværket brager ned i datacentret.

Det er ét af de råd, du kan læse i det nye Version2 Insight om datacentre, hvor vi har sat fokus på redundans og oppetid i det moderne datacenter.

Du kan også læse om, hvad Rockwool gjorde, da de byggede to nye datacentre, og hvad der var den vigtigste tanke bag.

Redundans handler ikke kun om at have en dieselgenerator stående og tjekke UPS’en en gang om måneden. I dag er der flere muligheder for også at udnytte redundansen ved eksempelvis at have to aktive datacentre, men det kræver en veltilrettelagt netværksinfrastruktur.

Eller måske er det for dyrt at have to datacentre, blot for at være beredt, hvis uheldet skulle være ude. Måske er virtuelle servere i skyen, der kan startes op, hvis jeres eget datacenter bliver oversvømmet under et skybrud, en bedre løsning.

Download Version2 Insight her.

Version2 afholder i samarbejde med Frontal Kommunikation en konference om datacentre den 13. marts.

Det har været en travl tid for opkøberne hos kinesiske Lenovo, som tilsammen har brugt over 27 milliarder kroner på at købe først det meste af IBM’s server-division og siden mobilproducenten Motorola. Men der er også gået penge den anden vej, viser det sig nu.

Google købte nemlig seks procent af Lenovo dagen efter, at Motorola var blevet afskibet til kineserne. Prisen var 750 millioner dollars, altså lidt over 4 milliarder kroner for de seks procent af ejerskabet. Det skriver BBC.

Lenovo blev i 2013 verdens største pc-producent og har også haft succes med at sælge telefoner og tablets på det kinesiske hjemmemarked. Men det store internationale gennembrud på smartphone-markedet mangler, og her kan opkøbet af Motorola blive det brohoved, som giver adgang til især det amerikanske marked.

Aktieanalytikerne har dog ikke været imponerede over Lenovos opkøb af Motorola, som længe har skrantet og givet underskud. Siden 29. januar, hvor Motorola-opkøbet blev meldt ud, er aktiekursen for Lenovo således faldet med en fjerdedel.

Jeg sidder og kigger lidt på en BeagleBone Black til et projekt til datamuseum.dk.

Det der gør den interessant er at CPU’en ud over sin ARM Cortex-A8 også har to små 32bits processorer kaldet “PRU-ICSS”:

Ideen er kort og godt at disse to støtte-CPU’er kan løse kritiske realtids opgaver, således at man ikke behøver et RTOS på hoved-CPU’en.

Ideen er langt fra ny, stort set alle mainframes har hele deres I/O system bygget på den påde, men BBB er den første amatørvenlige platform med en ordentlig co-processor.

Kigger vi lidt nærmere på hvad der er i kassen:

Finder vi to CPU’er med hver 8KB RAM til deres program og adgang til hele hoved-CPU’ens addresserum og hertil nogle dedikerede I/O adgange mv.

Overvej f.eks hvorledes man kan implementere en simpel “console-processor” på den ene PRU, via den dedikerde UART0 seriel port: Det ville være perfekt til remote GDB på et kørende system, eller bare som generel konsol-adgang.

Men overvej så at vi ofte får farvestrålende “die-photos” af se af Intel og AMD’s seneste CPUer, ofte med med hovedfunktionsdelene indrammet og navngivet.

Flot og fascinerende.

I de sjælnde tilfælde hvor man kan finde chip fotos af support chips, hvad enten de bliver kaldt North-Bridge, South-Bridge, SuperIO eller andet, er der til gengæld ikke meget hjælp at hente.

Hvad er sandsynligheden for at vores PC’er har embeddede processorer der er perfekte platforme for mal-ware ?

Det er et snydespørgsmål: Vi ved at de er der.

F.eks ligger der noget der ligner en 8051 CPU på alle Intels CPU’er til at tage sig af “microcode upload”.

For mobiltelefoner er det den såkaldte “baseband processor” der styrer showet og kan gør lige hvad den vil imod den “application processor” der kører det operativsystem og de apps forbrugeren ser.

Selv ikke en RaspBerryPi er fri for at have en skjult CPU: Den core man kører på, skal startes af den “virkelige” CPU og koden dertil er hemmelig.

Er af spørgsmålene efter mit FOSDEM foredrag var: “Hvad kan EU gøre ?”

Et rigtig godt sted at begynde, er at kræve at ejeren af den fysiske enhed har 100% kontrol over hvilken kode der eksekveres af den dims han har købt, herunder tilstrækkelig dokumentation til at detektere malware der har sneget sig ind og metoder til at stoppe og fjerne det.

Indtil noget i den stil er på plads, har jeg svært ved at få øje på noget der for alvor kan kaldes en “trusted computing platform”.

phk