Daily Archives: February 10, 2014

Ikke kun Københavns Brandvæsen forventer at begynde at anvende droner til at skabe video-overblik under indsatser i løbet af i år, som Ingeniøren for nylig kunne fortælle.

Foreningen af kommunale Beredskabschefer og Beredskabsstyrelsen kan også se fidusen i blandt andet det overblik over en situation, som de relativt prisbillige fartøjer kan give under en indsats.

Sekstionschef i Beredskabsstyrelsen Brian Wesselhoff forventer, at styrelsen vil begynde at tage UAS’er (Unmanned Aerial Systems) i brug under ‘skarpe’ indsatser i løbet af i år. Her er der umiddelbart tale om lidt dyrere og mere hårdføre systemer sammenlignet med dem, eksempelvis Københavns Brandvæsen tester.

UAS frem for droner

Brian Wesselhoff foretrækker betegnelsen UAS, da han mener, droner undertiden har en negativ klang, samt at der er tale om et egentligt system bestående af en kombination af selvflyvende fartøjer og teknologi på landjorden.

»Det handler ikke bare om at købe noget, for at have det. Det skal også kunne bruges til noget, således at der fastholdes informationer fra UAS-systemet enten i form af film, billeder eller mosaikker af billeder der kan sammensættes til elektroniske kort. Det er en teknologi, som vi bakker meget op om. Vi kan virkeligt se en fordel i de her systemer,« siger han.

Sektionschefen peger på, at teknologien er klar, produkterne er på markedet og de er nede i en pris, hvor alle kan være med.

»Det kan give et enormt udbytte. Også i forhold til eksempelvis at skulle have en helikopter på vingerne. UAS’erne har vi jo lige ved hånden, og de er langt billigere at sende op og have på standby,« siger han.

Beredskabsstyrelsen deler UAS’erne op i to typer, de fastvingede og de rotorbaserede. Sidstnævnte vil ofte være velegnede til samme type opgaver, eksempelvis eftersøgninger, hvor også en helikopter typisk vil være egnet. Og så er der de fastvingede, der typisk kan flyve under mere blæsende forhold, og som er velegnede til eksempelvis at affotografere og kortlægge et større område.

Et eksempel kunne være en fastvinget drone, der automatisk vil kunne overflyve eksempelvis et jordskælvsområde på 3 x 3km og affotografere det med højopløselige billeder. På den måde vil beredskabsfolkene på stedet kunne få et aktuelt og detaljeret overbliksbillede i den konkrete situation.

»Vores udstyr skal være en assistance til politiet, redningsberedskabet og til brug ved missioner i udlandet. Vi vil gerne have et system, der eksempelvis kan tåle stærkere vind end de helt små droner.«

Men for at de også skal kunne flyve på dansk jord over bebyggede områder, kræver det som udgangspunkt en dispensation fra Trafikstyrelsen.

»Vi er via UAS Danmark samarbejdsforum i løbende dialog med Trafikstyrelsen omkring dette område også,« siger Brian Wesselhoff.

Desuden vil der kunne dispenseres på stedet fra en egentlig tilladelse, hvis den tilstedeværende politimyndighed eller det tilstedeværende redningsberedskab vurderer, det er nødvendigt at sende en drone op, fortæller han.

Noget med musik i

Beredskabsstyrelsen vil bestræbe sig på at videregive erfaring med brug af droner til blandt andet de kommunale beredskaber.

Og også her er der stor bevågenhed på området, siger formanden for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Niels Mørup:

»I forhold til en større og ekstraordinær hændelse, så tror jeg, det er noget, der er noget musik i i fremtiden,« som han siger.

Niels Mørup nævner som en mulighed, at de kommunale beredskaber indbyrdes kunne samarbejde om droner og uddannet mandskab til at betjene dem, så ikke alle kommunale beredskaber behøver investere i eget udstyr.

Derudover påpeger Niels Mørup, at droner af den type, som Københavns Brandvæsen anvender, har visse begrænsninger, blandt andet i forhold til flyvetid, samt hvilke vejrforhold, de kan klare.

Men overordnet opfordrer han til at få indsamlet og delt erfaringer i beredskaberne omkring droner.

»Det er helt klart noget, vi fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer støtter op om,« siger han.

Brugeranmeldelser kan få stor betydning for et spils succes på de mobile platforme, hvor antallet af stjerner fra brugerne er det mest synlige tegn på, om spillet er faldet i god jord. Men spilgiganten Electronic Arts gør det lettere at efterlade en topbedømmelse end en middelmådig eller negativ anmeldelse. Det skriver Gamasutra.

Problemet er synligt i forbindelse med lanceringen af et mobilt remake af spilklassikeren Dungeon Keeper. Den mobile udgave er blevet kritiseret for at være baseret for meget på, at spillerne skal købe sig vej gennem spillet via in-game-purchases.

Men den kritik har svært ved at nå frem til bedømmelse i Google Play-butikken. Når man køber noget i spillet, får man en dialogboks, hvor man bliver opfordret til at give spillet en bedømmelse. Det er udbredt praksis i mobile apps.

I dialogboksen har man mulighed for at give spillet topkarakteren fem stjerner ved at klikke på én knap, eller for at give en bedømmelse på mellem én og fire stjerner ved at klikke på en anden.

Forskellen mellem de to knapper er, at knappen med topkarakteren sender brugeren til Google Play for at skrive en anmeldelse, mens knappen til den middelmådige eller dårlige anmeldelse åbner en feedback-formular, hvor man i stedet sender en e-mail til EA.

Spilgiganten oplyser ifølge Gamasutra, at den fremgangsmåde er valgt for at kunne forbedre spillet på baggrund af spillernes feedback, frem for at de utilfredse spillere blot efterlader en negativ karakter, som ikke fortæller EA, hvad de kan gøre bedre.

Fremgangsmåden er ikke unik for Dungeon Keeper, men den betyder, at det er lettere for en spiller med en positiv bedømmelse at afgive sin karakter til Google Play, mens spillere med en negativ bedømmelse selv skal gå ind på Google Play og skrive en anmeldelse.

Microsoft er i færd med at overtage mobilproducenten Nokia, der i øjeblikket er stort set ene om at trækket læsset for Microsofts mobilstyresystem Windows Phone. Flere kritikere mener, at Nokia ville have klaret sig bedre ved at satse på Android i stedet, og den mulighed er ikke forpasset. Men det vil næppe give Microsoft nogen fordel, skriver Ars Technica i en analyse.

Hvis Android-vejen skal give mening for Microsoft, så skal det være for at understøtte Microsofts egne tjenester som Office 365 og Microsofts administrationsværktøjer som System Center.

Det vil imidlertid være en nærmest umulig kombination med Android. Android er nemlig delt op i to dele: Selve styresystemet i Android Open Source Platform og så Googles tjenester og særlige API’er.

Hvis man vil lave en mobiltelefon, som er kompatibel med resten af Android-miljøet og ikke blot bygger på samme Linux-variant, så skal man altså også have Googles del af styresystemet med. Det er nødvendigt for eksempelvis at få adgang til Google Play.

Så en Nokia-telefon med Android og Google Play vil altså også inkludere Googles mailtjeneste, kort og søgemaskine, der er i direkte konkurrence med Microsofts egne produkter.

Alternativet for Microsoft vil være at lave sin egen Android-variant, som dog vil stå med samme udfordring som Windows Phone med at tiltrække udviklere og mobilproducenter.

Microsoft kunne dog også indgå et samarbejde med én af de producenter, der bruger en variant af Android uden Googles tjenester, som eksempelvis Amazon eller visse kinesiske mobilproducenter.

Da amerikanske specialstyrker stormede Osama bin Ladens gemmested, måtte de efterlade en helikopter fyldt med udstyr, der dermed kunne falde i forkerte hænder.

Det ville være fikst, hvis alt det elektroniske grej lige kunne blive destrueret med et snuptag, og sådan en løsning har IBM nu fået til opgave at udvikle. Det skriver Ars Technica.

Det amerikanske militærs udviklingslaboratorium DARPA har bevilget knap 19 millioner kroner til et projekt, hvor IBM skal udvikle CMOS-chips, der kan blive tilintetgjort pr. fjernbetjening. Mere præcist skal man kunne sende et bestemt radiosignal ud over et område, som bliver modtaget af en metalplade i chippen. Sammen med en type glas, indbygget i chippen, vil det få processoren til at selvdestruere fuldstændigt. Det er i hvert fald planen.

Spørgsmålet er så, hvordan man beskytter udstyret, så det kun er venligtsindede styrker, der kan sende sådanne ’dødsstråler’ ud over slagmarken.

Københavns Byret har idømt Søren Louv-Jansen, også kendt som ‘CPR-Søren’, en bøde på 3.500 kroner for at have offentliggjort flere danske politikeres personnumre. Det skriver Ekstra Bladet.

Offentliggørelsen af cpr-numrene skete i form af en hjemmeside med et lotteri, hvor man relativt let kunne gætte sig frem til flere fremtrædende politikeres cpr-numre.

It-studerende Søren Louv-Jansen oprettede hjemmesiden for at demonstrere, hvor let det var at få fat i cpr-numre, og som kritik af, at kendskabet til et cpr-nummer stadig regnes for tilstrækkelig identifikation til eksempelvis at oprette kviklån eller mobilabonnementer. Oplysningerne blev hentet ved at udnytte mobilselskabernes hjemmesider.

Hans protestaktion blev imidlertid mødt med en politianmeldelse.

Anklagemyndigheden havde i første omgang krævet en bøde på 10.000 kroner, men ifølge Ekstra Bladet vurderede byretten, at det var en formildende omstændighed, at det skete for at påpege et sikkerhedsproblem, samt at hjemmesiden med personnumrene hurtigt blev lukket.

Oven i bøden på 3.500 kroner skal Søren Louv-Jansen også betale sagsomkostninger på mindst 4.000 kroner, oplyser Facebook-siden ‘Støt CPR-Søren’, hvor der også er organiseret en indsamling.

Dommen falder efter et retsmøde i sidste uge, hvor Søren Louv-Jansens forsvarer krævede frifindelse. Første argument for at droppe sagen var, at der ikke var tale om en entydig offentliggørelse af cpr-numrene – det var jo et lotteri med fire muligheder.

»Anklageren blev spurgt, om hun kunne udpege det rigtige af de fire numre. Det kunne hun jo ikke,« fortalte Søren Louv-Jansen til Version2 efter retsmødet.

Andet argument var, at det skete for at påpege et problem, som Søren Louv-Jansen allerede et år før havde forsøgt at rejse opmærksomhed om blandt politikerne – uden det store held.

»Så min forsvarer kom med nogle argumenter, mens anklageren ikke rigtig havde noget nyt at komme med. Jeg synes, at vi gjorde det rigtig godt,« sagde ’CPR-Søren’ om retsmødet.

Sidste år deltog jeg i Version2 Datacenter konferencen, og ved den lejlighed fik jeg udvidet min IT horisont. Der var et interessant miks af datacenterløsninger på konferencen.

Her kunne man høre mere om og få demonstreret private, offentlige eller hybride cloudløsninger. Der var også mulighed for at få en snak med de datatrafik-udbydere, der også er en del af et cloudmiks.

Desuden var der også et bredt udvalg af infrastrukturløsninger, ikke bare server, storage og networking, som er den verden jeg normalt befinder mig i, men også i høj grad total indretning af dit fremtidige datacenterrum – inklusiv innovative og højteknologiske køleløsninger og andet godt.

I dette års invitation lokker Version2 Datacenter 2014-konferencen med et hovedspor med indlæg, der giver indblik i den nyeste datacenterteknologi, samt to temaspor nemlig: cloud og infrastruktur. Så der skulle igen være noget for enhver smag.

Med den fart, der er på udviklingen inden for datacenterløsninger, giver det god mening at blive opdateret på det nyeste. Det er desuden en god mulighed for at netværke med andre ligesindede, der til hverdag har de samme udfordringer: nemlig at sikre produktivitet gennem informationsteknologi samt levere sikre løsninger til virksomhedens brugere og kunder.

Har du ikke mulighed for at være der selv, kan du følge livebloggen fra Version2. Hvis der er nogle datacentervinkler du ønsker at se på livebloggen, kan du sende en kommentar. Jeg vil så lytte intenst til de indlæg og sponsorer, der har disse vinker på agendaen.

Version2 afholder i samarbejde med Frontal Kommunikation en konference om datacentre den 13. marts.

En Version2-læser har gjort opmærksom på et noget mystisk brev, hendes søn modtog, lige inden han fyldte 18. Brevet omhandler tilmelding til NemKonto. Derudover beskriver brevet, hvordan modtageren kan tilmelde sig kontoen med sin digitale signatur, som iøvrigt kan anskaffes via digitalsignatur.dk.

Endelig er brevet underskrevet Økonomistyrelsen.

Men – som det nok er flere læsere bekendt – begyndte den gamle digitale signatur i 2010 at blive erstattet af det nuværende NemID, og linket i brevet virker da heller ikke. Derudover blev brevundskriveren, Økonomistyrelsen, nedlagt i 2011.

Trods den åbenlyse inkonsistens mellem brevindhold og virkelighed er der dog ikke tale om en dårlig joke eller et fupnummer.

Det er Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for brevet for NemKonto og dermed brevet, hvor der ifølge sidefoden lader til at være tale om en 2. udgave fra 2007.

Beklageligt

Kontorchef i styrelsens Kontor for System- og Kontraktforvaltning Morten Mejer-Warnich bekræfter, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der står bag brevet.

»Det er beklageligt, at vi stadig udsender breve med et forkert logo. Det bliver rettet i løbet af foråret.«

Morten Mejer-Warnich forklarer, at NemKonto er opbygget med en række forskellige brevtyper, som bliver automatisk udskrevet på baggrund af forskellige hændelser, som for eksempel når en borger fylder 18 år og dermed er forpligtet til at oprette en NemKonto.

Og der eksisterer godt tyve forskellige brevskabeloner, som hver udtrækkes gennem individuelle programmer fra NemKonto. Digitaliseringsstyrelsen er i gang med et projekt, hvor disse brevskabeloner gradvist ajourføres både i forhold til fagligt indhold og formalia.

Når der kan være fejl i de fysiske breve, som bliver udsendt, er det et spørgsmål om prioritering.

Og her har første fase været, at brevene kan sendes elektronisk til Digital Post. Og nu er arbejdet så begyndt med at tilrette skabelonerne bag de fysiske breve og udskifte brevpapiret. Det arbejde er programsat til foråret 2014, fortæller Morten Mejer-Warnich.

Men selvom det betyder, at der i skrivende stund stadig bliver udsendt breve med et forkert logo og med et dødt link, så mener kontorchefen ikke, det har forvoldt de store problemer.

Ikke alle modtager det

Han peger på, at det kun er borgere, der ikke allerede har en Nemkonto, der modtager brevet omkring en måned inden, de fylder 18 år. Og en Nemkonto har eksempelvis de borgere, der modtagere SU. Og skulle man være en af de unge, der modtager brevet, så er det ikke Morten Mejer-Warnichs indtryk, at der er så meget at misforstå.

»Det primære budskab i brevet er at få anvist en Nemkonto. Og det er mit indtryk, at det bliver forstået derude.«

Hvad angår det døde link til digitalsignatur.dk, så vil Morten Mejer-Warnich efter Version2’s henvendelse undersøge muligheden for at videresende besøgende til adressen.

»Det vil jeg gå videre med. Det vil være en god løsning at udpege domænet nemid.nu.«

Under sin kontraktansættelse hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA kunne Edward Snowden lade en simpel søgerobot gøre det beskidte arbejde med automatisk at downloade de dokumenter, han nu har lækket, som kaster lys på NSA’s systematiske overvågning. Det skriver New York Times.

NSA er i færd med at efterforske, hvordan Edward Snowden var i stand til at downloade de mange dokumenter, som ganske vist ikke er stemplet som tophemmelige, men alligevel kun var beregnet til intern brug i NSA.

Edward Snowden var teknisk konsulent for NSA, og det gav ham adgang til efterretningstjenestens filsystem. Det kunne han udnytte til at lade en søgerobot gå gennem filsystemet og følge links i dokumenter til at finde frem til dokumenter, som robotten automatisk kunne kopiere.

Robotten gjorde det muligt at automatisere processen, ligesom Edward Snowden også kunne opstille en række parametre for søgningerne, så søgerobotten gik efter bestemte emner. I alt vurderes det, at Edward Snowden har haft adgang til 1,7 millioner dokumenter.

Ifølge New York Times ville den omfattende gennemtrawling af NSA’s dokumenter være blevet opdaget, hvis den var foregået på ét af NSA’s hovedkontorer, men Edward Snowden arbejdede for en mindre afdeling på Hawaii, som ikke havde samme interne overvågning, der kunne opdage usædvanlig tilgang til data.

En unavngiven kilde i efterretningstjenesten oplyser dog til avisen, at der under forløbet var NSA-medarbejdere, der spurgte Edward Snowden, hvad han foretog sig.

En Google-søgning er efterhånden blevet ret kvik og kan gennemskue, hvad du mener med din måske ret uklare søgning.

Men der er stadig store begrænsninger, når en søgealgoritme skal prøve at finde data, der minder om noget andet – for eksempel finde websider om samme emne eller billeder af samme motiv.

Det skal et nyt forskningsprojekt nu rette op på, med den danske professor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i spidsen. Han modtog for nyligt 14,3 millioner kroner fra EU’s forskningsråd ERC, som én ud af bare seks forskere i Danmark, der fik støtte til et projekt.

I de næste fem år skal Rasmus Pagh og hans hjælpere derfor forske til bunds i, hvordan man kan forbedre disse såkaldte bløde søgninger, så man også teoretisk kan bevise, at metoden virker.

»Med de nuværende metoder er teorien ikke på plads. Det står ikke klart, hvordan det virker, eller hvornår det virker. Så mange metoder til bløde søgninger har en svaghed. Enten fungerer de ikke med store datamængder, eller også har man ingen garantier for, at søgningen faktisk virker,« siger Rasmus Pagh til Version2.

Udfordringen er blandt andet at organisere data på en ny måde, der tager hensyn til, at søgningerne ikke er så firkantede. Den unge professor sammenligner det med en god gammeldags telefonbog, som alle kan finde ud af at slå op i, så længe de har et navn at lede efter.

»Telefonbogen bruger en algoritmisk metode, som alle har lært i skolen, nemlig alfabetisk sortering. Hvis du slår op, der hvor navnet burde stå, kan du med sikkerhed se, om navnet er med eller ej. Men det kan du ikke, hvis du skal lede efter et navn, som indeholder ø og z, og personen måske bor i Malmø. Det er en stor udfordring at sortere data, så man kan lave den slags søgninger, uden at gøre noget naivt, nemlig at gå alle data igennem,« siger Rasmus Pagh.

High risk og high gain

Forskningsprojektet skal – om alt går vel – lægge det teoretiske fundament på området, så det er ikke fordi, forskerne har en metode klar, de bare skal have finpudset.

»Vi har nogle ideer om, hvordan man kan komme videre, men det er et område, hvor der er langt igen. Det er et ’high risk, high gain’-projekt, hvor der er stor risiko for, at vi ikke kan nå vores mål på fem år. Men jeg tror, der er en god chance, og effekten vil være meget stor, hvis vi gør,« siger Rasmus Pagh, der har en baggrund som datalog.

Bløde søgninger i store datamængder er ikke noget nyt, og som forskningsfelt begyndte det for alvor, da søgemaskinen Altavista, som var meget populær i slutningen af 1990’erne, fik flere og flere data at forholde sig til.

»Altavista brugte bløde søgninger for at undgå at returnere resultater, der lignede hinanden for meget. Men da der kom flere websider til, gik den ikke længere. Med ti gange flere websider får man 100 gange flere par af websider. De måtte sortere deres database, så der kun var én udgave med. Det blev starten på hele det her felt – men det var en relativ let opgave, fordi de næsten identiske sider lignede hinanden så meget,« forklarer Rasmus Pagh.

Skal tæt på forbandelsen som Indiana Jones

Skal en algoritme kunne finde frem til sider, der minder om hinanden, men kun har halvdelen af ordene til fælles, er opgaven langt mere kompliceret. Og kompleksiteten stiger kun, når man ikke har tekst som datagrundlag, men for eksempel billeder, der skal sammenlignes.

Netop problemet med at søge i store mængder data er det, som Rasmus Pagh frygter mest under de næste fem års forskning.

»Man taler om ’the curse of dimensionality’, altså forbandelsen ved høj dimension. Hvis man for eksempel skal finde personer, der ligner hinanden, men hvor de kan ligne hinanden på mange forskellige måder, giver det en eksplosion af kompleksitet,« forklarer professoren.

Og undervejs i forskningsprojektet handler det om at komme så tæt på den forbandelse som muligt.

»Vi vil ligesom Indiana Jones prøve at gå tæt på forbandelsen, uden at blive ramt af den. Men ingen ved præcist, hvor langt den strækker sig. Vi har nogle måder, vi tror vi kan snige os forbi den på, men jeg frygter, at den er mere vidtstrakt, end vi tror,« siger Rasmus Pagh med en filmreference.

En anden udfordring, forskerne vil stå over for, er at få fordelt søgeopgaven ud på mange computere. Det bliver nemlig måske nødvendigt med massiv maskinkraft fra for eksempel Amazons sky, hvis bløde søgninger med store datamængder skal lykkes.

»Det er oplagt at se på, om man kan hakke opgaven op i flere dele. Men hvis man er mange kokke, er faren, at man bruger al tiden på at snakke, i stedet for at lave mad. Så vi skal få tusind kokke til at skrælle hver sin gulerod, men det er ofte lettere sagt end gjort, når der er mange afhængigheder mellem det, der sker. Det er noget af det, vi skal se på i projektet: Hvor lidt koordinering kan man nøjes med, hvis computere skal hjælpes ad med at løse problemet? Det bliver hurtigt en flaskehals,« forklarer Rasmus Pagh.

I agil udvikling er der brug for ledelse og agile teams har brug for ledelse. Ikke alle ved det. Indimellem har jeg set virksomheder blive så forvirrede af idéen om selvorganiserende teams, at de tror at der slet ikke skal være ledelse i forbindelse med agil udvikling.

Det er ikke det samme som, at enhver form for ledelse er god, eller er bedre end slet ingen. Tværtimod – agile teams kræver en form for ledelse, som adskiller sig fra den traditionelle. Tillid mellem udvikling og forretning er en hjørnesten i den agile praksis. Derfor skal ledelsen også være tillidsbaseret. Væk med mikromanagement og kontrol (detaljeret tidsregistrering f.eks) og ind med mentoring, coaching og tillid – men også med klare krav og forventninger. Frem for alt skal ledelsen kunne håndtere og motivere til forandring og vækst af individer og teams.

“Hvordan kan jeg være leder for mine medarbejdere?”. Sådan spurgte en udviklingschef i en stor dansk koncern mig fornylig efter et foredrag. De var for kort tid siden begyndt at anvende Scrum som udviklingsmetode, og for lederen medførte det, at døren til hans teams nu var smækket i. Han havde fået beskeden, at nu de var selvstyrende ønskede de ikke hans tilstedeværelse til teamets møder. “Det er jeg jo nødt til at respektere” sagde han, “jeg har jo selv sagt god for metoden”.

Desværre er det ikke første gang jeg har set ledere i den situation. Jeg har overværet barokke optrin, hvor en leder på et møde bliver bedt om at klappe i, og får at vide at han ikke blande sig. Vel og mærke da det emne der blev diskuteret var relevant for både team og leder. Det sker ikke på alle teams, men jeg ser lidt for ofte, at agile teams tager ledelsen som gidsler og hævder, at har ledelsen sagt ja til metoden, så er det det samme som at acceptere at være holdt uden for døren.

Nu er der jo helt sikkert situationer, hvor der faktisk kommer noget bedre ud af at holde ledelsen langt væk fra udviklerne. De agile pionerer havde mange af den slags erfaringer. I de amerikanske virksomheder som var arnesteder for agil udvikling i slutningen af sidste århundrede, var der rigtig megen dårlig ledelse. En ledelse som i bedste fald bare gik i vejen og i værste fald var voldsomt kontraproduktive. Derfor kom de agile metoder til at fokusere rigtig meget på hvordan man klarer sig uden eller med et mimimum af ledelse.

Resultatet er desværre bare blevet, at der mange steder opstår nogle meget usunde opdelinger af hvem der er de “rigtige” og hvem der ikke har noget på spil, og derfor bare skal blande sig uden om. Chicken og Pig metaforen, som alle der praktiserer agil udvikling kender – resten kan læse om den her – har medvirket til en primitiv og vulgær fortolkning af dette. Jeg har flere gange oplevet freelance udviklere, som så let som ingenting kunne tage deres godt tøj og gå, i ramme alvor hævde, at de havde mere på spil i et udviklingsforløb, end den leder, der har investeret en stor del af sit professionelle liv i produktet eller virksomheden.

Svaret på dårlig ledelse er ikke ingen ledelse, det er god ledelse. I Danmark, hvor hierarkierne er mindre og evnen til samarbejde større end i USA, er der heldigvis mange rigtig gode ledere som enten kan eller kan lære at lede agil udvikling. De helt dårlige findes, men er i min erfaring en minoritet. De kan kun overleve i systemet ved at smigre og kysse røven på dem ovenover – og det er vi heldigvis lidt mere immune overfor her i landet.