Daily Archives: February 11, 2014

En ny miljøvenlig printmetode med såkaldt water-jet papir skal gøre det muligt at printe på det samme stykke papir op til 50 gange. Prisen vil komme ned på blot én procent i forhold til nutidens print.

Det viser banebrydende ny forskning fra Jilin Universitetet i Kina, som netop er blevet offentliggjort på forskningssitet Nature.

Med rent vand i »blækpatronen« kan printet på dette specielle papir viskes ud med en simpel behandling og papiret kan anvendes utallige gange. Papiret vil koste omkring fem procent mere end almindeligt papir, men den besparelse, man opnår på ikke at bruge blæk, vil alligevel give en stor, økonomisk gevinst. Således profilerer Kina sig igen som teknologisk overlegne inden for trykkekunsten, som de udviklede allerede 1000 år før Gutenberg gjorde det i Europa.

Vand i blækpatronen

Flere internationale tal viser, at omkring 40 procent af alle kontorudskrifter ryger direkte i papirkurven efter bare en enkelt gennemlæsning.

Printeren, som bruges til at teste teknologien, er en almindelig blækprinter fra HP. Men ifølge Sean Xiao-An Zhang, der er medforfatter til artiklen på Nature, skal den altså kunne printe med rent vand. Forskerne renser blækpatronen for blæk med etanol og fylder derefter sterilt vand på ved hjælp af en sprøjte. Farvelægningsmetoden, som kalder de »Hydrochromic dye«, ligger ikke i patronen, men derimod på papiret, som er tilsat farvestoffer, som afgiver farve ved påføring af rent vand fra patronen. Gennem kemiske reaktioner med forskellige molekyler har forskerne fundet frem til fire farver, som egner sig til udskrift på papir.

Efter 22 timer ved omkring 25 grader falmer printet, og papiret bliver igen hvidt. Det er fordi, at farvestofferne reagerer med vandet og mister sine farveegenskaber, når vandet fordamper. Derfor skal man altså ikke bruge denne type print til vigtige dokumenter, der skal arkiveres.

Ønsker man at »slette« papiret hurtigere, kan man udsætte det for højere temperaturer. Ved 70 grader celsius kan man slette printet på omkring 30 sekunder. Ifølge rapporten, skulle man kunne printe og viske ud mere end 20 gange uden synligt farvetab. Efter 10 udskrifter skal intensiteten dog dale en smule, skriver de.

Farverne er begrænsede indtil videre

I dag bruger man farvesystemet CMYK i printere, som indeholder de fire farver cyan, magenta, gul og sort. Med water-jet-printeren er der nogle begrænsninger i forhold til farvemulighederne, da man kun er kommet frem til blå, magenta, gul og lilla, som desuden ikke kan blandes. Så indtil videre er det kun muligt at lave print i en farve.

Forskerne arbejder på at lave en printer, som både sletter det gamle print, samtidig printer det nye, så man bare kan putte et »brugt« papir i printeren igen.

I dag har EU’s ministerråd truffet en ikke-beslutning, der formentlig vil føre til, at en ny type genmodificeret majs, som tidligere er godkendt af EU-kommissionen, lovligt vil kunne dyrkes i EU, skriver fyens.dk. Både Frankrig og Danmark har været modstandere af forslaget, som aldrig kom til afstemning i ministerrådet, da det stod klart, at der ikke ville være stemmer nok til at blokere for forslaget fra E- Kommissionen.

Der er tale majsen 1507 fra virksomheden Pioneer-DuPont, som er genetisk modificeret til at modstå sprøjtning med ukrudtsmidlet ammoniumglufosinat og til at producere pesticidet Bt, der ifølge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, kan have en skadelig indvirkning på sommerfugle, møl og andre bestøvere, som Ingeniøren tidligere har skrevet.

Ministerrådets beslutning om ikke at gribe ind har fået Margrete Auken (SF), medlem af Europaparlamentet og stedfortræder i landbrugsudvalget og miljøudvalget, til at fare i blækhuset. I en pressemeddelelse, kalder hun situationen utålelig og beder Europa-Kommissionen om at respektere flertallets afvisning af GMO.

»Der tegner sig et meget klart flertal både blandt de europæiske folkevalgte og regeringerne imod at tillade dyrkning af genmodificeret majs i EU. Europa-Kommissionen bør nu indse at den ikke har demokratisk mandat til at fortsætte sin iver efter at slippe GMO løs i Europa,« siger Margrete Auken og fortsætter:

»Der er ikke foretaget en fyldestgørende risikovurdering af denne GM-majs som agroindustrien med Kommissionens velsignelse nu vil lukke ud af laboratoriet og derved gamble med både sundheden og biodiversiteten. Kommissionen må forstå og respektere, at den har tabt og den står isoleret over for markante flertal blandt de europæiske borgere. Det viser afstemningen i Europa-Parlamentet og blandt regeringerne, og EU-domstolen har for nylig dømt en anden GMO, en kartoffel, ude. Der er bred enighed om at stoppe den agrokemiske lobbys heftige GMO-maseri,« siger Margrete Auken.

Et projekt i Avedøre skal demonstrere, hvordan biogas og el fra overskydende vindmøllestrøm kan fremstille metan.

Projektet ‘Power-to-Gas BioCat2′ har fået 27,6 millioner kroner fra forskningspuljen ForskEL, og sammen med et søsterprojekt på Renseanlæg Avedøre skal et samlet demonstrationsanlæg nu føres ud i livet. De to projekter løber samlet set op i ca. 100 millioner kroner, fremgår det af en nyhed på Energinet.dk’s hjemmeside energinet.dk.

»Vi får nu endelig skabt koblingen mellem Danmarks rigelige mængder vindkraft og produktion af miljøvenlig gas til det danske gasnet. Sammentænkning er en helt nødvendig brik, når vi skal omstille energisystemerne og på langt sigt udfase kul, olie og naturgassystem,« siger Kim Behnke, forsknings- og miljøchef i Energinet.dk, ifølge hjemmesiden.

På Renseanlæg Avedøre fremstiller virksomheden Electrochaea et elektrolyseanlæg på en MW, hvor vand og strøm fra vindkraft omdannes til brint, som skal anvendes til opgradering af biogas, inden det sendes ud i naturgasnettet.

Renseanlægget i Avedøre producerer biogassen fra forrådnelse af spildevandsslam. Ud over metan indeholder biogassen fra spildevandsslammet også CO2, der ikke kan sendes direkte ud til kunderne. Men via en biologisk proces, hvor mikroorganismer og brint omdanner CO2 til metan, bliver biogassen opgraderet, så den kan sendes ud i naturgasnettet.

Sideløbende bliver en anden teknologi til kemisk opgradering af biogas testet på Renseanlæg Avedøre, hvor overskydende CO2 også omdannes til metan.

Den opgraderede biogas bliver leveret til det lokale HMN-gasnet, og den bliver handlet af HMN Gashandel på almindelige vilkår. Administrerende direktør i HMN Gashandel Ole Albæk Pedersen er ifølge nyheden fra Energinet.dk glad for at være med i et projekt, der kombinerer brint fra overskydende vind og overskydende CO2 fra biogas og giver mere grøn gas til selskabets forbrugere:

»Vi tror på, at vejen frem vil bestå i at udnytte de forskellige energisystemers stærke sider, herunder naturgasnettets store eksisterende fleksibilitet og kapacitet, som allerede er betalt,« siger han.

Nyuddannede ingeniører, der bevæger sig ud på arbejdsmarkedet, bliver i stigende grad mødt af en lukket dør, når de henvender sig til potentielle arbejdsgivere. Det viser den seneste opgørelse fra Akademikernes (AC), som stammer fra december sidste år.

Mens 26,0 procent af dimittenderne var uden arbejde i december 2012, var tallet i december 2013 steget til 27,7 procent. Betegnelsen dimittender dækker folk, der har været kandidater i under et år.

Opret din egen jobagent på Jobfinder, og lad den finde din næste arbejdsgiver.

Stigningen blandt de nyuddannede på knap to procentpoint sker samtidig med, at den gennemsnitlige ledighed blandt de øvrige ingeniørårgange er faldet fra 2,3 procent i december 2012 til 1,8 procent i december 2013.

Den samlede arbejdsløshed for alle årgange inklusive dimittenderne faldt fra 2,9 procent til 2,4 procent i perioden december 2012 til december 2013.

Finn R. Larsen, formand for Akademikernes (og frem til 31. december formand for Ansattes Råd i IDA), mener, der er to årsager til, at det trækker ud med at få de unge i job.

For det første eftervirkningerne fra finanskrisen, som får virksomhederne til at holde lidt igen med ansættelserne. For det andet den politiske dagsorden om, at antallet af offentligt ansatte skal holdes i ave:

»Dele af det offentlige arbejdsmarked er sandet til, og selvom det ikke absorberer så mange som det private arbejdsmarked, medvirker det til dimittendledigheden,« vurderer Finn R. Larsen.

Overgangen fra studieliv til arbejdsmarked er kritisk, og her går ingeniører heller ikke ram forbi.
Michael Jacobsen, sekretariatschef, a-kassen Akademikernes.

Falder markant efter et år

Han fremhæver dog, at dimittendledigheden nok ligger højt for den alleryngste årgang af ingeniører, men at den til gengæld falder markant, når man ser på ingeniører, der har været uddannet i et eller to år.

Mens antallet af ingeniørdimittender, der har været ledige i under et halvt år således tæller 345 personer, er tallet faldet til 134 for dem, der har været ledige i op til et år efter endt studium. 73 ingeniører har modtaget dagpenge på dimittendsats i halvandet år. Endelig har 30 ingeniører været på dagpenge i op til to år uden at få afprøvet deres uddannelses i praksis.

»Mens andre akademikergrupper generelt har sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, lykkes det i det store hele for ingeniørerne. Traditionelt har ingeniørledigheden været lav, og det er årsagen til, at de nyuddannede efter et par år, når ned på den samme lave ledighedsprocent som resten af ingeniørerne,« siger Finn R. Larsen.

Vanskelig overgang til arbejdslivet

Ifølge Michael Jacobsen, sekretariatschef i a-kassen Akademikernes, har der altid været en forhøjet ledighed blandt nyuddannede, som afhængigt af konjunkturerne er mere eller mindre udtalt:

»Overgangen fra studieliv til arbejdsmarked er kritisk, og her går ingeniører heller ikke ram forbi. Men det er vigtigt at bemærke, at ledigheden blandt de nyuddannede falder meget hurtigt i løbet af det første halve år,« påpeger han.

Han vurderer dog, at der er grund til en vis optimisme:

»Der er ingen tvivl om, at der er ved at komme gang i hjulene, og at det vil øge beskæftigelsen. Men det kræver også, at vi gennem beskæftigelsespolitikken giver de ledige en jobrettet indsats, så særligt dimittenderne kan få fodfæste på arbejdsmarkedet – og få lejlighed til at vise, hvad de kan,« siger Michael Jacobsen.

Samlet set viser statistikken fra december 2012 en dimittendledighed på 30,1 procent for unge, der er blevet færdige med en akademisk uddannelse inden for det seneste år.

Australske forskere har ikke opdaget universets ældste stjerne, som alverdens medier inklusive Ingeniøren har gengivet ud fra en pressemeddelelse fra Australian National University med overskriften ‘ANU astronomers discover oldest star’.

De australske astronomer har i Nature beskrevet, at de har fundet en stjerne i Mælkevejen 6.000 lysår borte, som indeholder mindre jern end nogen anden kendt stjerne.

Forskerne har ikke kunnet detektere selv det mindste spor af jern, og de har været i stand til at fastsætte en øvre grænse for et eventuelt jernindhold ud fra målenøjagtighederne.

Det må betyde, at stjernen rummer materiale fra en supernovaeksplosion fra det meget tidlige univers. Dermed indeholder den et fingeraftryk fra en af de første stjerner, der blev dannet i universet. Forskerne konkluderer i deres videnskabelige artikel, at den oprindelige stjerne var ca. 60 gange så tung som Solen, og at den efterlod sig et sort hul.

Normalt anfører man, at stjernedannelsen i universet begyndte et par hundrede millioner år efter big bang.

Det er en interessant opdagelse, men ikke af samme kaliber som det spin, som Australian National University har givet historien.

Når pressemeddelelsen indeholder sætningen om, at stjernen, der blev opdaget, blev dannet kort tid efter big bang for 13,7 mia. år siden, giver det naturligt den opfattelse, at det refererer til den stjerne med navnet SMSS J031300-36 – 670839.3, der er fundet med universitetets SkyMapper-teleskop i Chile. Det er ikke tilfældet. ‘Den ældste stjerne’ viser sig kun via sit fingeraftryk i den opdagede stjerne.

Ud over den nyfundne stjerne kendes fire andre stjerner med meget lavt indhold af jern.

Det får forskerne til at spekulere i, at supernovaeksplosioner med lav energi i det tidlige univers var mere almindelige, end de hidtil har forestillet sig. Det forhold kan have betydning for den kemiske evolution af de tidlige galakser

Transportministeriet har i syv år kunnet fjerne togførerne på Kystbanen og gå over til enmandsbetjente tog.

I kontrakten mellem ministeriet og DSB Øresund (dengang DSB First) fra 2007 er det en såkaldt tillægsydelse, når der både er tog- og lokofører på strækningen. Det har ministeriet kunnet opsige med et halvt års varsel.

Selve grundydelsen består altså i, at togene kun skulle bemandes af lokoføreren. Det pointerer Transportministeriet over for Ingeniøren, efter at DSB er blevet forsinket med at indføre de enmandsbetjente tog.

Nedgang i billetsalget på strækningen de sidste par år har ført til et behov for at spare 30 mio. kr. for. Derfor valgte Transportministeriet i juni 2013 at opsige kontrakten på at have togførere med om bord.

Enmandsbetjeningen skulle derfor træde i kraft 15. december sidste år, og 50 togførere blev fyret. Men DSB blev nødt til at udskyde ordningen på grund af uforudsete udfordringer. DSB regner med at kunne drive Kystbanen uden togførere i dagtimerne fra 1. maj i år.

Option på togfører på samtlige togafgange

• Trafikstyrelsen kan under hele kontraktperioden, med 180 kalenderdages varsel, beslutte, at der skal være 1 togfører på samtlige togafgange mellem Helsingør og København H. Trafikstyrelsen kan med det samme varsel beslutte at aflyse brugen af optionen.

• Optionen udløses automatisk fra driftsstart, forudsat at Banedanmarks sikkerhedsinstruks SIN (Ø/V), Instruks 7 Tog uden togfører, ikke har anført, at der på strækningen Helsingør – København H. kan fremføres enmandsbetjente tog. Dette meddeler Trafikstyrelsen senest 360 kaldenderdage inden driftstart.

Kilde: Transportministeriet

I et svar til Folketingets Transportudvalg d. 27. januar 2014 svarer tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr på, hvorfor enmandbetjeningen er blevet udsat:

»DSB er ved implementeringen af enmandsbetjening generelt ved at udfordre de historiske kutymer på sikkerhedsområdet, og kan ikke igangsætte enmandsbetjening, før processen med godkendelse af ekstern assessor og Trafikstyrelsen er gennemført.«

Ifølge Dan Stig Jensen, direktør for DSB Øresund, er det desuden EU-forordninger på sikkerhedsområdet, som er kommet til, efter at kontrakten blev indgået, som forhaler enmandsbetjeningen.

De sikkerhedsudfordringer, der har vist sig mere komplicerede end som så, er blandt andet, at der bliver nødt til at være 1-3 kameraer på alle perroner og stationer fra Hovedbanegården til Helsingør, så lokoføreren kan kontrollere alle indgange inden afgang. Der skal også sættes ekstra lys op for at sikre lokoføreren tilstrækkeligt udsyn. Mange af udfordringerne har DSB og Banedanmark ifølge DSB-direktøren ikke kunnet forudsige, da f.eks. jordbunden har vist sig at volde problemer.

Flere hundrede privatlivsentusiaster var i dag på gaden for at demonstrere mod masseovervågning i anledning af den internationale aktionsdag ”The Day We Fight Back”. Aktionsdagen skal manifestere folkets krav om rettigheder på internettet verden over – med henvisning til succesen ved en lignende protest mod ophavsretslige lovforslag SOPA i 2012.

Der var en del færre fremmødte end de mere end tusinde mennesker, der havde annonceret deres ankomst på de sociale medier, men adskillige hundrede havde dog trodset regn og kulde for at tilkendegive deres utilfredshed.

Den danske demonstration gik under parolen ”Tag Internettet Tilbage”, og var arrangeret af den internetpolitiske tænketank Bitbureauet, PROSA og it-politisk forening.

Inden demonstrationen bevægede sig fra den amerikanske ambassade på Østerbro til Christiansborg Slotsplads, var der flere taler, og blandt andet BitBureauets talsperson Troels Møller leverede en bredside til både NSAs massive overvågning og de danske myndigheders passive reaktion på på Edward Snowdens afsløringer af samme.

»De danske politikere siger, at der ikke er noget der tyder på, at der foregår ulovlig overvågning af Danmark. Vi er ligeglade om det er lovligt eller ulovligt – vi vil bare ikke overvåges«, sagde Troels Møller fra den mobile talerstol til stor applaus fra publikum.

Den samme gamle sang

Det var en broget skare, der bevægede sig fra Østerbro til Christiansborg, og demonstranterne talte alt fra folkepensionister til hætteklædte unge med de efterhånden ikoniske Guy-Fawkes masker, der snart bruges som symbol på alle former for internet-relateret aktivisme.

Da forsamlingen nåede parlamentet var der flere taler, heriblandt Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Pernille Skipper har markeret sig ved adskillige gange at udbede sig et klar svar fra regeringen på spørgsmål om omfanget af NSA og andre udenlandske efterretningstjenesters overvågning af Danmark og danskere. Og ligesom dagens første taler var hun stærkt kritisk overfor det indstuderede svar, der leveres fra regeringen, hver gang emnet kommer op.

»Det er ligegyldigt, om det er lovligt eller ulovligt. Det danske folk fortjener større indsigt«, sagde Pernille Skipper, der også kritiserede USA i skarpe vendinger.

»Denne her overvågning minder om noget fra de totalitære regimer, der burde være fortid. USA markedsfører sig som demokratiets bedste ven med den ene hånd, mens de bruger den anden til at krænke vores allesammens rettigheder«, lød det fra talerstolen foran Christiansborg.

En ny hurtigløber er på vej fra Intel, nemlig en topmodel i serverserien Xeon, der efter alt at dømme bliver den hurtigste x86-processor fra firmaet. Det skriver Infoworld.com.

Ivytown, som den nye processor er døbt, bliver flagskibet i Xeon E7-serien og er baseret på Ivy Bridge-teknologi, i stedet for de nuværende Xeon-processorer, der er en generation ældre og baseret på Sandy Bridge.

Den nye processer kommer med 15 kerner, et lidt skævt tal i forhold til normalt, og bliver dermed den Intel-chip med flest kerner. Sidste efterår kom Intel med en Xeon E5 v2-chip med 12 kerner, mens AMD i øvrigt i mange år har haft Opteron-processorer med 16 kerner.

De 4,3 milliarder transistorer i den nye Ivytown-processor trækker tilsammen mellem 40 og 150 watt, afhængigt af clockfrekvensen, som kan være mellem 1,4 og 3,8 gigahertz. Med multithreading er processoren i stand til at køre 30 tråde på én gang.

Den heftige processor er beregnet til de tunge opgaver i datacentret, for eksempel store databaser, og vil dermed blive lavet i til servere med 4 og 8 sokler.

Hvornår Ivytown-processoren kommer til salg, melder historien ikke noget om.

Siden lanceringen af Windows 8 i efteråret 2012, har der været masser af kritik af Microsofts forsøg på at kombinere to helt forskellige brugergrænseflader.

Efter et år kom så Windows 8.1, der blandt andet genindførte startknappen – men ikke startmenuen – og snart kommer så den nye Windows 8.1 Update 1-tilføjelse, som også tilføjer noget mere hjælp til alle dem, der bruger Windows uden en touchskærm.

Men efter at havet kigget på Update 1, springer proppen af den amerikanske it-journalist Paul Thurrott, som ellers har forsvaret Microsofts valg indtil nu. I en lang klumme på siden Winsupersite.com uddeler han drøje hug til Microsoft og Windows 8.1 Update 1.

Når Microsoft gør touch-delen af brugergrænsefladen mere desktop-agtig, med for eksempel titellinjer og kontekstmenuer ved højreklik, gør det bare endnu mere Windows 8 til en stor gang rod, lyder hans kritik. Det er et skrækeksempel på ‘design by committee’, altså hvor de store beslutninger bliver taget af en hel flok chefer sammen, i stedet for at lade én mand og én vision være styrende for projektet.

At en tidligere fortaler for Windows 8-strategien nu kaster håndklædet i ringen og slutter sig til kritiker-koret, har vakt opsigt.

Hos Infoworld skriver Woody Leonard om Paul Thurotts klumme og kritiserer også selv den nye Update 1 – dog fra en lidt anden vinkel, nemlig at opdateringen ikke ændrer nok ved problemerne. Overskriften ‘Windows 8.1 Update 1′s sørgelige tilstand’ viser ret præcist hans holdning til opdateringen.

Det eneste fornuftige er nok at vente til Windows 9, som efter sigende vil være delt op i tre versioner, en til mobilbrugere, en til forbrugerne, og en til erhvervslivet. Det giver grund til optimisme, lyder vurderingen.

Samme retning bevæger Paul Thurott sig i, for han anbefaler Microsoft helt at droppe ideen om, at Windows skal kunne alt og være for alle. I stedet skal Microsoft fokusere på alle dem, der bruger Windows til arbejde og produktivitet.

»Du kan ikke gøre alle glade, Microsoft. Så stop forsøget på det. Det er tid til at fokusere på dem, som faktisk bruger jeres produkt, ikke på en mytologisk gruppe af forbrugere, som aldrig vil holde op med at bruge deres mere simple Android og iOS-enheder, bare fordi I ønsker jer det,« lyder det fra Paul Thurott.

Update 1 til Windows 8.1 er lækket i flere udgaver nu, men forventes at få officiel premiere til april. Blandt nyhederne er muligheden for at boote direkte til skrivebordet.

Der var ingen forudgående advarsler før klokken 03:45 tirsdag morgen, da forbindelsen til samtlige it-systemer på sygehusene i Region Nordjylland pludselig blev afbrudt.

Først seks timer senere er alle systemer atter tilgængelige efter et nedbrud, som ikke var forudset.

»Vi skal nu have lavet en dybere årsagsanalyse og finde frem til løsningsforslag. Vi skal også lave et review sammen med vores leverandør, men vi skal også have et eksternt review. Det er vores standardproces, når sådan noget sker. Det her var ikke en fejl, vi havde forudset, så nu sætter vi hårdt mod hårdt,« siger it- og supportchef Klaus Larsen fra Region Nordjylland til Version2.

Cirka en time efter, alarmerne var gået, fandt it-folkene frem til, at nedbruddet havde ramt det core-netværk, som sørger for forbindelsen til datacentrene. Fire store Cisco-switche var umulige at komme i kontakt med, og derfor måtte it-folkene ud til selve switchene og etablere en kablet forbindelse til dem.

Her viste det sig, at switchene blev løbet over ende af en pakkestorm, men der gik yderligere tid, før årsagen til pakkestormen blev fundet.

»Det var i en netværkskomponent i et VLAN, hvor der skete noget uplanmæssigt. Den tog vi ud af drift, og derefter begyndte det at blive bedre, og vi kunne begynde at få servicesne op at køre igen,« fortæller Klaus Larsen.

Samtidig med, at it-systemerne blev bragt online igen, ledte it-folkene videre efter den dybere årsag til, at netværket var gået amok.

Det lykkedes at finde frem til en hardwarekomponent i fibernetværket mellem core-switchene, som var gået i stykker, men ikke var registreret som fejlramt.

Selvom netværket har fysisk fuld redundans med dobbelt op på hardwarekomponenterne, så hjalp det ikke Region Nordjylland i dette tilfælde.

»Vi bliver hårdt ramt, når noget kun går halvt ned. Core-nettet er fysisk redundant, men når nettet begynder at overgeare, så har det ingen effekt. Fiberkomponenten kunne ikke finde ud af, om den virkede eller ej. Det var pokkers uheldigt,« siger Klaus Larsen.

Hvis fiberkomponenten havde meldt fejl, kunne den være blevet koblet ud og blevet skiftet, men i stedet fortsatte den altså med at køre videre, selvom det udløste en storm af netværkspakker, som i praksis overbelastede netværket.

Hardwareredundansen hjalp dog med at få it-systemerne tilbage igen, da det var muligt at skifte den defekte komponent uden at skulle lukke netværket ned.

Nu skal forløbet granskes nærmere for at finde ud af, om der skal ske ændringer i udstyr, konfiguration eller beredskabet for at undgå lignende problemer, hvor en enkelt fejl i core-netværket sætter de redundante datacentre ud af spillet.