De proklamerede million-besparelser ved digitaliseringen af kommunale postforsendelser bliver ikke undersøgt. Det fortæller kommunernes forening KL, der oplyser, at man ikke efterregner, om de forventede besparelser ved digital post rent faktisk holder stik.
Kommunerne blev i 2013 trukket 103 millioner kroner i bloktilskud på baggrund af en forventet besparelse på porto og materialer ved at indføre digitale postforsendelser. Men nu har forskere fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School opgjort, at det faktiske antal forsendelser blev meget lavere end forventet. Derfor ender kommunerne med et underskud i forhold til de tabte indtægter på omkring halvtreds millioner kroner.
KL har siden udtalt, at der er tale om en fejl, da de to forskere ikke har medregnet besparelserne ved at sende kommunernes interne lønsedler ud digitalt. Løndsedlerne udgør mere end halvdelen af kommunernes digitale postforsendelser.
Anne Kathrine Fjord, der er konsulent i KL har oplyst til Ritzau, at den faktiske besparelse for kommunerne er langt større, end det forskerne har fremlagt. Men adspurgt af Version2 oplyser hun, at man slet ikke har regnet på, om de besparelser, der ligger til grund for beskæringen af bloktilskuddet, faktisk også viser sig i kommunerne.
»Som det ser ud nu, er det ikke et regnestykke vi går med planer om at lave«
Får kommunerne penge tilbage, hvis de spåede besparelser ikke holder stik?
»Nej, det gør de ikke, som det ser ud nu«, siger Anne Kathrine Fjord til Version2, og understreger at tallet bliver langt større, når man medtager kommunernes interne lønsedler.
Men besparelsen ved at sende lønsedlerne med digital post er svær at gøre op, for i mange kommuner har man heller ikke tidligere sendt dem ud med postvæsenet, men uddelt dem internt.
Ingen lønsedler i aftalen
Jesper Berger fra RUC er en af forskerne bag opgørelsen, og han begrunder udeladelsen af lønsedler med, at de ikke figurerer i den økonomiaftale, der ligger til grund for beskæringen af kommunernes bloktilskud.
»Vi har sådan set bare gjort det, som der står i opdraget til økonomiaftalen. Og det er, at man forventer en besparelse på kommunikation mellem det offentlige, borgere og virksomheder. Så det er det, vi har taget med«, siger Jesper Berger til Version2.
Det er vigtigt, at man kan læse klart og tydeligt i økonomiaftaler, hvad der specifikt ligger til grund for det offentliges økonomiske prioriteringer, understreger han.
»Det er økonomiaftalen, der er offentligt tilgængelig, og som man kan kontrollere finansministeriets handlinger på. Det er der, hvor lokalpolitikeren kan gå ind og se, hvad der er aftalt mellem KL og staten i forhold til de penge, som kommunen får. Så det må være det, vi skal tage udgangspunkt i«, siger Jesper Berger.
Anne Kathrine Fjord mener dog ikke, at den formulerede tekst i økonomiaftalen spiller en større rolle i denne sammenhæng og understreger, at lønsedler hele tiden har været en del af regnestykket.
»Den formulering skal man ikke lægge noget teknisk i. Vores udgangspunkt har hele tiden været det totale antal digitale postforsendelser«, siger Anne Kathrine Fjord til Version2.
