Daily Archives: February 14, 2014

Med ikke mere end en byggetegning og et sæt grundlæggende trafikregler har udviklere fra Harvard University demonstreret, at deres nye bygge-robotter er i stand til at gennemføre større byggeprojekter i koordination med andre robotter.

Robotterne arbejder individuelt og kommunikerer ikke med hinanden eller en central computer, men reagerer på sit nærmiljø via sensorer. De er i stand til at bygge konstruktioner langt større end sig selv, såsom komplicerede pyramide-strukturer.

Robotternes arbejde foregår dog endnu kun med lette skumklodser, men det er udviklernes håb, at teknologien i større skala kunne være anvendelig i områder, hvor det er farligt for mennesker at bygge, som eksempelvis konstruktion af akutte diger, der kan holde vandet på afstand, mens orkanen raser.

Nedbruddet, der i dag har sendt standerne i Rejsekortsystemet i sort over hele landet, demonstrerer grundlæggende problemer i forhold til den beslutningsstruktur, der ligger bag Rejsekortet. Det mener ekspert i betalingsteknologier og seniorpartner i PlusCon Henning N. Jensen.

Han hæfter sig ved den proces, der tilsyneladende ligger bag udmeldingen om, at de berørte passagerer med Rejsekort kan rejse gratis, så længe systemet ikke fungerer.

»Det er da utroligt, at man i direkte radio på P4 kl. 8.38 direkte fra Københavns Hovedbanegård kan høre den nye Trafikminister for åben mikrofon indrømme, at først da han i toget fra Næstved får fat i departementet, som så ringer de til DSB, som derefter sikrer at trafikselskaberne giver Bjørn Waklsteen tilladelse til at melde ud, at alle kan rejse gratis i dag, sålænge Rejsekortet ikke fungerer. Det demonstrerer jo glimrende de governance udfordringer Rejsekortets beslutningsstruktur har,« skriver Henning N. Jensen i en mail og fortsætter:

Læs også: Leder: Rejsekortet er mit, dit og ingens ansvar

»Om de besluttende direktører så har været på vinterferie eller hvilken undskyldning de har for ikke selv at træffe den beslutning meget tidligt i morges, da det bliver klart at nattens opdateringer er gået galt, er ikke til at gennemskue endnu, men beslutningskompetancen i det systen ligger alt for højt oppe.«

DSB har lagt en kort besked på virksomhedens hjemmeside, dateret klokken 09.12 i dag, om at rejsekortet ikke fungerer. Der står dog ikke direkte noget om at rejse gratis, men at ‘du skal forsøge at checke ind med dit Rejsekort. Hvis det ikke virker, så kan du vise dit Rejsekort til personalet ombord i toget, og så kan du køre med uden at checke ind.’

På Rejsekorts egen hjemmeside er beskeden om Rejsekortets nedbrud prioriteret et godt stykke nede af siden efter nyheden om, at der er fejl i tidsrabatter for unge og pensionister.

Norges næststørste oliefelt 140 km vest for Stavanger, Johan Sverdrup-feltet, skal udbygges. De fem selskaber, der har andele i feltet, regner med at feltet gemmer på mellem 1,8 og 2,9 milliarder tønder olie.

Udbygningen skal bestå af fire platforme forbundet af tre broer. Platformene skal stå på stålunderstel på cirka 120 meters dybde.

»Det har taget to år med intensivt arbejde at komme frem til en teknisk løsning for den første fase, som alle partnere har kunnet blive enige om,« fortæller projektdirektør Øyvind Reinertsen fra Statoil til Teknisk Ukeblad.

Når produktionen er på sit højeste, vil Johan Sverdrup-feltet stå for 25 procent af olieproduktionen på norsk territorium. Produktionen er planlagt til at gå i gang i 2019, og feltet har en beregnet levetid på 50 år. Man regner med, at feltet vil kunne producere mellem 550.000 og 650.000 tønder olie om dagen, når produktionen topper.

Feltet skal udbygges i flere faser. Kapaciteten for den første fase er designet til at producere 315.000 tønder olie om dagen, og man har en ambition om at nå op på 70 procents udvinding, forklarer Øyvind Reinertsen.

Investeringerne for første fase forventes at løbe op i 110-130 milliarder danske kroner og inkluderer et feltcenter, brønde, eksportløsninger for olie og gas samt et elkabel til land, så produktionen kan benytte sig ren, norsk vandkraft. Beløbet inkluderer også uforudsete omkostninger.

Vigtigt for Maersk Oil

Feltet består af tre norske olielicenser. Danske Maersk Oil ejer 20 procent af den ene af olielicenserne, mens norske Statoil er hovedoperatør på feltet.

Sverdrup-feltet er et af de vigtige felter for Maersk Oils målsætning om at nå en produktion på 400.000 tønder om dagen i 2020. Målsætningen er et led i selskabets genopretningsplan efter en betydelig nedgang i produktionen de seneste år.

I år venter Maersk Oil blot en produktion på 235.000 tønder om dagen mod hele 428.000 daglige tønder i 2009. Det skriver Berlingske Business.

I sidste måned blev den angiveligt spionfri “Blackphone” annonceret, og nu er en dansk løsning til sikker mobiltelefoni også på vej – og du behøver ikke at købe ny telefon.

En professor fra DTU Compute har opfundet en ny metode til kryptering, der skal gøre det let for virksomheder at sikre deres interne kommunikation på smartphones mod efterretningstjenester og andre nysgerrige.

Professor Lars Ramkilde Knudsen har arbejdet med kryptering i 20 år, og for lidt over to år siden fik han ideen til dynamisk kryptering, som han mener passer glimrende sammen med mobiltelefoni

»Det handler om, at man skifter krypteringsmetode, for hver samtale, man laver. Nu har vi lært fra Edward Snowden, at nogen opfanger og gemmer alle telefonsamtaler og alle data. Og hvis det hele er krypteret på samme måde, så har de også lettere ved at knække det. Men hvis det er en ny krypteringssystem for hver samtale – så er det noget sværere«, siger Lars Ramkilde Knudsen til Version2.

Servicen, der er målrettet virksomheder, er for brugeren blot en app, der giver adgang til krypterede VOIP-samtaler. Og ifølge Lars Ramkilde Knudsen er der intet krav om, at de virksomheder, der skal bruge det, har it-kundskaber til at forstå mere end det for at få glæde af det.

»Der er sådan set ikke noget mindstekrav, for vi tilbyder også at hoste løsningen for virksomhederne, hvis det er det, de ønsker. Vi laver et lukket system, kunden downloader appen og giver os de numre, der skal kunne tale sikkert sammen – og så kører det bare«, siger Lars Ramkilde Knudsen, og fortæller at han sætter en ære i, at løsningen kan køre på alle android-telefoner og iPhones.

Lars Ramkilde Knudsen har startet virksomheden Dencrypt sammen med Kaj Juul-Pedersen, der er tidligere direktør i både Ericsson og Telia, og det var Kaj Juul-Pedersen, der fik professoren på sporet af, at hans metode skulle bruges til smartphones.

»Lidt efter, at jeg havde fået ideen til dynamisk kryptering, så fik jeg en henvendelse fra Kai Juul-Pedersen. Han synes, at der manglede kryptering til mobilsamtaler – og der ville dynamisk kryptering passe rigtig godt ind. Så vi slog os sammen med tre tidligere Nokia-folk og oprettede firmaet«, fortæller Lars Ramkilde Knudsen.

Snowden har skabt et marked

Dencrypt er lige nu i gang med at lave pilot-test hos flere virksomheder, og Lars Ramkilde Knudsen, er sikker på, at der er et stort marked for hans løsning. For selvom de første interviews med potentielle kunder vist, at flere aldrig havde skænket kryptering en tanke, så regner DTU-professoren med, at bevidstheden på området har ændret sig markant siden.

»Vi gik og talte om, at vi havde brug for, at det kom en lille skandale i medierne. Så fik vi Edward Snowden på banen, så det kunne jo ikke være bedre«, griner Lars Ramkilde Knudsen.

»Jeg er ret sikker på, at dette her er noget folk har brug for og vil have«.

Løsningen til dynamisk kryptering af mobiltelefoni forventes ifølge Lars Ramkilde Knudsen at være klar til markedet efter sommerferien.

Sæt markedet frit og bryd dermed Nets monopol med udviklingen og driften af løsning lig NemID. Det mener Rådet For Digital Sikkerhed, skriver Politiken.

Statens kontrakt med Nets om at få Danmark med på ‘den digitale bølge’ udløber i 2015, hvorefter man skal forhandle, om det fortsat skal være Nets, der skal drive det hvide nøglekort til login på offentlige hjemmesider og banker. Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed følger op:

»Tiden er moden til at bryde monopolet og åbne markedet«, siger formanden. Hun henviser dermed til, at når staten skal genforhandle en ny kontrakt om driften, bør staten, regionerne og kommunerne åbne for valgfrihed for borgere og virksomheder. På den måde kommer der nemlig konkurrence.

Grunden til, at der i dag kun er én udbyder af digitale sikkerhedsløsninger skyldes, at der tilbage i 2007 kun var én udbyder, som meldte sig på banen. Charlotte Jacoby, som er chefkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, afviser ikke, at der på sigt kan komme andre end Nets i spil.

»Vi efterstræbte i 2007 ikke kun at finde én udbyder. I dag er vi på planlægningsstadiet, så på det punkt er vi i øjeblikket hverken for eller imod,« siger hun og henviser til, at udviklingen NemID’s afløser allerede er i gang.

Nets har dog indlagt en toårig forlængelse i sin kontrakt, og med næste generation af den digitale signatur in mente, benytter Digitaliseringsstyrelsen sig med al sandsynlighed af den mulighed, siger Charlotte Jacoby til Politiken.

På EU-plan er man dog også i fuld gang med at forberede en forordning, der skal bringe en NemID-lignende løsning ud i alle 28 medlemslande. På den måde skal man på sigt kunne bruge sin digitale signatur, uanset om man står på Mors i Danmark eller Milano i Italien.

Charlotte Jacoby forventer, at den forordning er færdigbehandlet og udsendes i efteråret 2014, så Digitaliseringsstyrelsen kan bruge den i sin næste udbudsrunde frem mod 2017. Hertil håber chefkonsulenten også, at man ved næste generation kan få et mere stabilt system end det nuværende, der løbende har haft nogle større nedbrud, skriver Politiken.

I dag er over 4,09 millioner mennesker tilmeldt NemID, og Nets drives hvert år for godt 31 millioner kroner – penge som det offentlige betaler. Senest har det dog også været i spil, hvorvidt Nets skulle sælge. Men her er foreløbigt ikke truffet nogen beslutning.

Nøglerne i to bilmodeller fra General Motors kan selv dreje om og slukke bilen under kørslen. Derfor tilbagekalder den amerikanske bilfabrikant nu 778.562 biler af modellerne Chevrolet Cobalt og Pontiac G5, skriver USA Today.

Problemet med tændingerne sker især i tilfælde, hvor bilnøglen er en del af et tungt nøglebundt. I de tilfælde kan nøglebundtet dreje nøglen om og slukke motoren. Det betyder samtidig, at bilens airbags ikke bliver udløst ved et sammenstød, og at bremser og styring er tungere at betjene, da også servostyring og bremseforstærkere slår fra.

General Motors kender til mindst 22 ulykker, hvor dette problem har været årsag. I ulykkerne er mindst seks mennesker blevet dræbt.

GM vil nu udskifte tændingerne på de berørte biler. Problemet omfatter ifølge producenten modellerne Chevrolet Cobalt produceret fra 2005 til 2007 og Pontiac G5 fra 2007, alle i Nordamerika.

Indtil tændningen er udskiftet, opfordrer fabrikanten til, at ejere af de berørte biler ‘fjerner unødige genstande fra deres nøgleringe’.

Den fejl i Rejsekortsystemet, der siden tidligt fredag morgen har bevirket, at standere over hele landet ikke fungerer, kan vare helt til lørdag. Det oplyser nyhedsbureauet Ritzau, blandt andet her.

Administrerende direktør i Rejsekort, Bjørn Wahlsten, siger til Ritzau:

»Vi håber, at en rettet version af opdateringen vil begynde at rulle ud allerede fredag formiddag, så opdateringen vil nå rundt på alle landets togstationer i løbet af nogle timer.«

Men busser med rejsekort får først opdateringen, når de kører i garage

»Desværre er der dog den situation, at busserne først bliver opdateret, når de kommer i garage, så derfor kan kunderne opleve, at de først kan bruge deres rejsekort lørdag,« siger Bjørn Wahlsten til Ritzau.

Nedbruddet, der i dag har sendt standerne i Rejsekortsystemet i sort over hele landet, demonstrerer grundlæggende problemer i forhold til den beslutningsstruktur, der ligger bag Rejsekortet. Det mener ekspert i betalingsteknologier og seniorpartner i PlusCon Henning N. Jensen.

Han hæfter sig ved den proces, der tilsyneladende ligger bag udmeldingen om, at de berørte passagerer med Rejsekort kan rejse gratis, så længe systemet ikke fungerer.

»Det er da utroligt, at man i direkte radio på P4 kl. 8.38 direkte fra Københavns Hovedbanegård kan høre den nye Trafikminister for åben mikrofon indrømme, at først da han i toget fra Næstved får fat i departementet, som så ringer de til DSB, som derefter sikrer at trafikselskaberne giver Bjørn Waklsteen tilladelse til at melde ud, at alle kan rejse gratis i dag, sålænge Rejsekortet ikke fungerer. Det demonstrerer jo glimrende de governance udfordringer Rejsekortets beslutningsstruktur har,« skriver Henning N. Jensen i en mail og fortsætter:

Læs også: Leder: Rejsekortet er mit, dit og ingens ansvar

»Om de besluttende direktører så har været på vinterferie eller hvilken undskyldning de har for ikke selv at træffe den beslutning meget tidligt i morges, da det bliver klart at nattens opdateringer er gået galt, er ikke til at gennemskue endnu, men beslutningskompetancen i det systen ligger alt for højt oppe.«

DSB har lagt en kort besked på virksomhedens hjemmeside, dateret klokken 09.12 i dag, om at rejsekortet ikke fungerer. Der står dog ikke direkte noget om at rejse gratis, men at ‘du skal forsøge at checke ind med dit Rejsekort. Hvis det ikke virker, så kan du vise dit Rejsekort til personalet ombord i toget, og så kan du køre med uden at checke ind.’

På Rejsekorts egen hjemmeside er beskeden om Rejsekortets nedbrud prioriteret et godt stykke nede af siden efter nyheden om, at der er fejl i tidsrabatter for unge og pensionister.

I sidste uge gjorde Andreas Steenberg, IT-ordfører for Radikale Venstre, sig bemærket i mit twitter-feed ved at påstå at NemID ikke er kritisk
infrastruktur. Betyder det mon at NemID ikke er kritisk eller at det ikke er infrastruktur?

Jeg er bange for at det er begrebet infrastruktur vi er uenige om. Det vil gøre det meget svært at have en ordentlig diskussion om NemID’s fremtid.

Den Danske Ordbog siger følgende om ordet infrastruktur: »et samfunds fysiske og organisatoriske anlæg til transport og kommunikation, fx veje, jernbaner, el- og vandforsyning samt telefonforbindelser, der er nødvendige for at samfundet kan fungere.«

Efter min opfattelse kan Danmarks digitale infrastuktur deles op i 3 elementer:

Det fysiske netværk

Den helt klassiske infrastruktur er det fysiske netværkslag. I gamle dage bestod det primært af teleselskabernes kobber, men i dag består det også af forskellige trådløse teknologier.

Der er i høj grad monopol på denne del af infrastrukturen. Kabler er meget dyre at grave ned og frekvenser til trådløst netværk er en meget begrænset resurse og selskabernen betaler derfor i dyre domme til Staten for at få lov til at bruge dem.

Internetudbyderne

Internetudbyderen udgør en andne del af infrastrukturen. Uden en udbyder kan man kun signalere til den anden ende af ens kabel, for at tale med hele internettet skal der et organisatoriske lag til at lede trafik den rigtige vej gennem det fysiske netværk.

Før internettet var denne del uadskillelig fra det fysiske netværk. Det var teleselskaberne der drev begge dele, men på internettet har det altid været en privat ydelse der har været konkurrence på. Dette kræver dog adgang til det fysiske netværk og derfor har TDC som monopol-ejer af kobberet kunne begrænse konkurrencen.

Sålænge der er en sund konkurrence er der efter min mening ikke noget problem med at infrastruktur drives af private aktøre med indtjening som formål.

Identitetsstyring

Digitaliseringen af det offentlige kræver at der er styr på at folk er hvem de udgiver sig for at være. Hvis man ikke har mulighed for digitalt at afgøre hvem folk er kan det digitaliserede samfund ikke fungere. Derfor kan det opfattes som infrastruktur der let kan dækkes af ordbogens definition.

Identitetsstyring kan have mange former. For services er domænenavne (dvs. DNS) og SSL-certifikater en form for identitet og for personer har vi forskellige former for brugerdatabaser. En brugerdatabase kan enten bruges af en enkel service eller også kan man lave en fælles database der anvendes af flere forskellige offentlige services.

CPR-nummeret og sygesikringsbeviset, den gamle digitale signatur og NemID er alle elsempler på offentlig infrastruktur til at styre identitet. De to sidste er ydelser som Staten har købt af private udbydere og dermed udstedt et monopol på ydelsen.

Private monopoler er ikke nødvendigvis et onde, men de kræver at man stiller sig kritisk til hvordan monopolerne bliver forvaltet. For at kunne gøre dette skal man først og fremmest indse hvor kritisk et monopol er og uden NemID kan vores nuværende digitaliserede samfund ikke længere fungere (uden at man udvikler et alternativ).