Daily Archives: February 17, 2014

Selv om Grønland undervejs trækker penge ud af sin endnu ikke etablerede oliefond for at kompensere for det årlige danske bloktilskud, vil fonden i 2060 have akkumuleret en formue på mere end 435 milliarder kroner.

Det fastslår landets erhvervs- og råstofminister Jens-Erik Kirkegaard overraskende i en pressemeddelelse, efter at en stor, tværvidenskabelig undersøgelse for et par uger siden slog fast, at det er helt usandsynligt, at de hårde mineraler kan understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi.

Med samfundets nuværende offentlige serviceniveau og niveau for bloktilskud opererer Grønland med et gennemsnitligt årligt hul i statskassen på 800 millioner kroner, fastslog ekspertudvalget med geologiprofessor Minik Rosing som formand.

Ikke desto mindre vurderer Jens-Erik Kirkegaard, at landet i 2060 vil råde over en 435 milliarder kroner stor oliefond, selv når det årlige danske bloktilskud på 3,5 milliarder kroner ikke længere eksisterer.

Råstofministeren minder om, at selvstyrets olie- og mineralstrategi 2014-2018 er uændret på baggrund af Minik Rosings advarsler til Grønland om at tro for meget på et råstofeventur. Geologiprofessoren konkluderede, at
olieindvinding ligger 20-50 år ude i fremtiden, at kun er tre store mineralminer er så fremskredne, at de kan begynde at producere inden for en overskuelig årrække, og at det tager årtier at efterforske og modne mineprojeter.

Lille boreplatform i 2020

Den grønlandske råstofstrategi, der netop er sendt i høring, går ifølge Jens-Erik Kirkegaard ud på, ‘at der i perioden fra 2014-2018 vil kunne blive åbnet tre-fem miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil blive etableret et-to offshore-boreprojekter. Strategiens tiltag enten bidrager til at sikre dette aktivitetsniveau eller tager udgangspunkt i, at niveauet realiseres inden udgangen af 2018,’ skriver Jens-Erik Kirkegaard i en pressemeddelelse.

‘Beregningsteknisk er forudsætningen, at der i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform på et oliefelt på 500 millioner tønder, og at der i 2025 starter opbygning af en stor boreplatform til et felt på to milliarder tønder olie,’ forklarer Jens-Erik Kirkegaard.

Den udmelding undrer Minik Rosing:

»Den er meget ukonkret og temmelig uforståelig. Jens-Erik Kirkegaard siger, at man starter med at anlægge en lille olieboreplatform. Betyder det, at man starter med at bygge platformen, eller ser om man kan leje den, og skal efterforske eller hvad,« spørger Minik Rosing og gør opmærksom på, at ingen olieselskaber i år har været interesseret i at udnytte deres efterforskningslicenser.

Tallene er ministerens egne

For at validere sine tal henviser Jens-Erik Kirkegaard til Skatte- og Velfærdskommissionen. Det er herfra han har oplysningerne, understreger han.

Et opslag i Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fra marts 2011 afdækker imidlertid, at tallene oprindeligt stammer fra Jens-Erik Kirkegaards eget departement:

‘Scenarierne bygger på et notat, som PriceWaterhouseCoopers (PWC) har lavet for Råstofdirektoratet. Her har man beregnet det samlede ‘government take’, det vil sige de samlede indtægter til Selvstyret. (…) Beregningerne er foretaget under den beregningstekniske forudsætning, at der i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform på et oliefelt på 500 mio. tønder, og at der i 2025 starter opbygning af en stor boreplatform til et felt på 2 mio. tønder olie,’ stå der i betænkningen.

I mange danske virksomheder trives den misforståelse, at selvledelse er lig med ingen ledelse. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Tværtimod er det særligt vigtigt at lede selvledende medarbejdere, hvis de skal trives og dermed yde deres bedste for virksomheden.

Det mener Sanina Kürstein, forfatter til bogen ’Ledelse af selvledelse’ og indehaver af konsulentfirmaet Sensio. Her giver hun fem gode råd:

Opret en konto på Jobfinder og få adgang til et karriereunivers for ingeniører.

1 Aftal vilkår og rammer fra start
Alle skal forstå, at selvledelse er en særlig måde at organisere arbejdet på. De fleste ledere og medarbejdere har hver deres egne, uklare forestillinger, og de stemmer sjældent overens. Nogle medarbejdere bliver nervøse for at miste frihed, når de får at vide, at der nu skal sættes rammer op for selvledelsen. Derfor skal lederen gøre det klart, at de ikke vil tage noget fra nogen, men i stedet skabe en anden form for frihed ved at sætte rammer, som præcist definerer, hvad der forventes af den enkelte i forhold til bestemte opgaver.

2 Hav mod til at udtrykke dine ønsker
Ifølge Sanina Kürstein klager mange chefer over, at de får meget utydelige tilbagemeldinger fra deres medarbejdere. Den bedste løsning på det problem er selv at være klar i mælet. De fleste medarbejdere er nemlig glade for at få en klar udmelding om, hvordan chefen gerne vil bruges og hvilke forventninger, han eller hun har. Og når chefen er åben om ønsker og behov, giver det medarbejderne frihed til at fortælle, hvad de forventer af lederen. Grundlæggende handler det om at opbygge gensidig tillid, så man føler sig tryg nok til at sige, hvad man ønsker.

3 Indgå i løbende dialog
Tæt og løbende kontakt sikrer, at medarbejderen og lederen hele tiden justerer kursen. Efterhånden som rammerne omkring selvledelse kommer helt på plads, kan dialogen få en mere strategisk retning. I stedet for at handle om, hvorvidt man skal vælge ’rød eller blå løsning’, kan den handle om løsning af fremtidige opgaver. Samtidig betyder en tidlig briefing, at chefen kan støtte medarbejderen igennem hele processen.

4 Drøft løbende rammerne
De fleste virksomheder har stort fokus på drift og opgaveløsning – sjældent på udvikling. Men det er en god idé, at ledelsen nu og da inviterer medarbejderne til at drøfte vilkårene for selvledelse. Folk med stor erfaring i at lede sig selv har nemlig ofte et godt øje for, hvor og hvordan organisationen kan forbedre sig. Får de lov at være med til at skabe rammer og vilkår, motiverer det dem – og dermed gavner det også organisationen.

5 Introducer nye kolleger til jeres særlige afart af selvledelse
Ingen er født til at vide, hvad selvledelse går ud på. Derfor skal nye medarbejdere introduceres til organisationens særlige måde at udøve selvledelse. Akkurat lige som man viser nyansatte, hvor kollegerne sidder i huset, og hvor kantinen og mødelokalerne ligger, bør man fortælle, hvordan man forventer, at den nye medarbejder administrerer sin selvledelse og leverer ind til organisationen.

Den elektriske Nissan Leaf har det laveste CO2-aftryk af samtlige 1.300 nye bilmodeller på det amerikanske markedet. Det har The Automotive Science Group (ASG) beregnet sig i en livscyklusanalyse, hvor der der tages hensyn til fremskaffelse af råmaterialer, fremstilling, brug og bortskaffelse.

Foruden af være den bedst sælgende elbil på det nordamerikanske marked,er Nissan Leaf nu altså også ifølge ASG den mest miljøvenlige. I denne vurdering er medtaget, at miljøpåvirkningen af elproduktion i USA variere meget fra egn til egn.

Priserne fra ASG kalder de selv for ‘Automotive Performance Index’ og uddeles i ni kategorier. Hvis man sværger til en bil med traditionel forbrændingsmotor, at har ASG udpeget Mitsubishi Mirage til at være den med den laveste miljøpåvirkning på det amerikanske marked.

I gruppen af ‘Compact Cars’ kommer en elbil også ind på førstepladsen, både når det gælder det generelle indtryk og med speciel fokus på miljø. Det er den elektrisk version af Fords Focus.

Hvis man som mange amerikanerne foretrække en stor SUV, så vil bedste køb for klimaet være en Nissan Pathfinder Hybrid. Den har både en firecylindret benzinmotor på 2,5 liter og en 15-kW-elmotor. Med den motorkonfiguration formår den at køre mellem 10 og 12 km/l, hvilket skal ses i forhold til den konventionelle Nissan Pathfinder, som kører mellem 8,5 og 10 km/l.

Hvis man på den anden side vil have den absolut billigste bil, så skal man springe ud i en Chevrolet Spark.

Selve rapporten fra ASG vil først blive frigivet senere på foråret.

Et sikkerhedshul i to ældre, men stadig udbredte versioner af browseren Internet Explorer, er blevet udnyttet til at sprede malware. Det skriver Infoworld.

Der er tale om en 0-dagssårbarhed, altså et sikkerhedshul, som bliver udnyttet, før der er blevet frigivet en rettelse, der kan lukke sårbarheden.

Sårbarheden findes i både Internet Explorer 9 og 10, mens den nyeste Internet Explorer 11 umiddelbart ikke er påvirket.

I første omgang er sårbarheden blevet kædet sammen med en malwarekampagne rettet mod amerikanske militærtjenestefolk via hjemmesiden for Veterans of Foreign Affairs, men sikkerhedsfirmaet Websense vurderer ifølge Infoworld, at sikkerhedshullet kan have været indblandet i et angreb allerede i januar.

Microsoft har endnu ikke frigivet en sikkerhedsopdatering, som lukker hullet, men opfordrer indtil videre brugere til at opgradere til den nyeste Internet Explorer 11.

Et ukendt antal passagerer har betalt 50 kroner i gebyr under det landsdækkende nedbrud, som ramte rejsekortsystemet i fredags. Det er sket til trods for en melding fra trafikselskaberne om, at ramte rejsekort-passagerer kunne rejse gratis.

Flere læsere har henvendt sig til Version2 med historier om, hvordan de godt har kunnet tjekke ind på en stander, men ikke har kunnet tjekke ud igen ved destinationen, fordi standeren har været nede. Og dermed har de ikke fået de 50 kroner returneret, som bliver trukket i depositum, når de starter rejsen. En af de ramte passagerer er Hans Peter Nissen.

Under en rejse tjekkede han ind på Østerport, hvor standeren virkede, men på Vesterport kunne han ikke tjekke ud, og derfor har rejsen foreløbig kostet ham 50 kroner i gebyr i stedet for de 12 kroner, den burde have kostet, fortæller Hans Peter Nissen i en mail til Version2, hvor han desuden har vedhæftet et screenshot af sin rejsehistorik, som ses til højre.

Direktør i Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten bekræfter, at hvis der ikke er blevet tjekket korrekt ud, så er der i udgangspunktet blevet trukket 50 kroner fra rejsekortet.

»Hvis de har foretaget et tjek-ind, som er gået igennem, så er der trukket de 50 kroner på kortet ved start af rejsen. Så tager den acontobeløbet. Så er tjek-ind lykkedes, så har den taget det. Men kom du ned til en stander på en station, der sagde ‘fejl på rejsekort’, så har den ikke taget det.«

Bjørn Wahlsten fortæller, at det er op til trafikselskaberne at håndtere en eventuel tilbagebetaling af acontobeløbet til rejsekort-brugerne. Og han forventer, at selskaberne kommer med en samlet udmelding enten i løbet af i dag eller i morgen, i forhold til hvordan de ramte passagerer skal forholde sig. I den forbindelse arbejde Rejsekort A/S i skrivende stund på at indhente data om mængden af manglende tjek-ud i fredags og lørdags som følge af nedbruddet.

»Vi vil give selskaberne et billede af antallet af manglende tjek-ud,« siger Bjørn Wahlsten.

Det er dog ikke muligt for Rejsekort A/S at meddele trafikselskaberne specifikt, hvilke af de manglende tjek-ud, der skyldes nedbruddet, og hvilke der skyldes eksempelvis forglemmelse. Det hænger sammen med, at systemet ikke ved, hvor folk skal tjekke ud ved påbegyndt rejse. Og dermed er det altså heller ikke muligt at sige noget om, hvorvidt standeren, en passager eventuelt har forsøgt at tjekke ud på, har været nede eller ej. Det normale antal manglende tjek-ud ligger ifølge Bjørn Wahsten på mindre end 2 procent.

Begreber som ’awareness’ – altså om de ansatte i organisationen er klædt på til ikke at falde i hackernes fælder – er en del af de fleste it-sikkerhedsfolks værktøjskasse.

Men i praksis er der ikke meget undervisning eller træning af de ansatte. Det viser en undersøgelse, som antivirusfirmaet Symantec har lavet, i samarbejde med netværket CIO Sweden, blandt 121 nordiske it-chefer fra primært større virksomheder.

Under hver fjerde it-chef svarer, at der er løbende undervisning i it-sikkerhed for de ansatte. Om der så bliver sat ind på andre måder, for eksempel med brede informationskampagner, fremgår ikke.

Problemet med manglende kendskab til it-sikkerhed er ellers til stede – også på virksomhedernes chefgang. Næsten hver femte it-chef svarer, at direktørerne i virksomheden kun har et ringe eller ikke-eksisterende kendskab til emner som it-risici og informationssikkerhed. Næsten halvdelen svarer dog, at chefernes kendskab til it-sikkerhed er ’meget’ eller ’ganske’ god.

18 procent af de adspurgte virksomheder havde i løbet af det seneste år haft sikkerhedshændelser med tab af data, men beredskabet er tilsyneladende ikke på plads, hvis der sker noget kritisk. I hvert fald svarer kun 9 procent af respondenterne, at der sikkerhedsforanstaltninger klar til det tilfælde, at fortrolige data havner i forkerte hænder.

Blandt de 121 it-chefer, der medvirkede i undersøgelsen, kom 21 fra Danmark, og flertallet af it-cheferne kom fra virksomheder med mindst 200 ansatte.

At overlade virksomhedens kritiske it-systemer og helpdesk i andres hænder er en stor beslutning, som kræver noget fodarbejde. Men derfor behøver det ikke trække i langdrag. Mange private virksomheder har i stedet skruet tempoet godt op, fortæller Mike Polczynski, chefkonsulent hos PA Consulting Group.

»Nu går kunderne meget hurtigere og mere målrettet efter de leverandører, de synes er relevante at tage fat i. Det, der før kunne tage 10-18 måneder, bliver nu gjort på 4-6 måneder,« fortæller han til Version2.

Den uofficielle danmarksrekord i hurtig-outsourcing ligger hos vindmøllegiganten Vestas, i et forløb hvor PA Consulting var rådgiver. Her blev leverandøren fundet og kontrakten underskrevet bare 10 uger efter, at arbejdet gik i gang.

På Dansk IT’s konference om outsourcing i slutningen af januar fortalte Lasse Schmidt og Morten Duus fra Vestas om forløbet med at outsource hele datacentret, som Vestas ellers selv havde drevet. Tidspresset skyldtes, at hovedkontoret i Randers, hvor datacentret lå, skulle sælges. I den forbindelse blev løsningen så en fuld outsourcing.

»Det var en burning platform, så vi skulle gøre noget. Og vi havde i en længere periode ikke investeret i infrastruktur, så det var på nogle områder blevet forældet. Derfor besluttede vi at outsource det hele,« forklarede de.

‘Et komprimeret forløb’

Skæringsdatoen for at have underskrevet en kontrakt blev sat til 1. december 2013, hvilket gav Vestas-folkene 10 uger til opgaven. Det krævede en hel del overarbejde.

»Det blev et komprimeret forløb. Man kan bestemt gøre det her hurtigere end normalt – men jeg vil ikke anbefale, at man gør det på 10 uger. Vi trak store veksler på folk, og efter det her forløb havde mange brug for den juleferie, der kom,« fortalte Lasse Schmidt.

I første omgang blev tre mulige leverandører inviteret ind til en snak, og efter en uge var feltet skåret ned til to. Gennem syv workshops i løbet af fire uger med hver leverandør blev opgaven defineret og et kontraktgrundlag så dagens lys. Det blev ikke gjort lettere af, at Vestas ikke tidligere havde outsourcet sådan en opgave, og at dokumentationen ikke var helt på plads alle steder.

Trods det hurtige forløb blev resultatet rigtig fint, fortalte de to Vestas folk. Det blev NNIT, som endte med at trække det længste strå i den intensive tvekamp.

»Vi var meget spændte på, hvad vi fik. Ville kvaliteten være høj nok i tilbuddet? Ville prisen være for høj? Men vi fik samme kvalitet som i normale forløb, og buddene var bedre end benchmarks for branchen,« sagde Morten Duus.

Aftalen omfattede 40 medarbejdere, heraf halvdelen på Filippinerne, som flytter fra Vestas til NNIT. Og efter tiltrængt juleferie er selve overdragelsen nu ved at blive planlagt. Vestas’ afdeling for high-performance computing, herunder Danmarks hurtigste supercomputer Firestorm, er ikke en del af outsourcingen.

Der er kun to af de månedlige såkaldte ‘Patch Tuesdays’ tilbage, før supporten for det 13 år gamle Windows XP udløber. Derefter er det slut med gratis sikkerhedsopdateringer fra Microsoft, og det kan koste de danske regioner dyrt, skriver Computerworld.

I Region Syddanmark er det således besluttet at indgå en ekstraordinær supportaftale til 12 millioner kroner, som indebærer fortsatte kritiske sikkerhedsopdatering og support til regionens 26.000 pc’er med Windows XP.

Region Midtjylland har valgt at anvende applikationsvirtualisering for at gøre overgangen fra Windows XP lettere, mens Region Hovedstaden endnu ikke har afklaret, hvad der skal ske med de pc’er, som stadig kører Windows XP på regionens sygehuse efter den 8. april.

Microsofts udfasning af Windows XP har været kendt længe, idet Microsoft fastsætter ‘end of life’ ud fra lanceringsdatoen. For Windows XP er den dog blevet udsat flere gange på grund af de problemer, som forsinkede lanceringen af efterfølgeren Windows Vista.

Den udskudte afslutning af supporten har også været påvirket af, at et stort antal brugere fortsat benytter Windows XP. Det gælder forholdsvis få private forbrugere, ligesom de fleste virksomheder også har opgraderet, men der findes stadig lande eller brancher, hvor Windows XP har stor udbredelse.

I 2014 har alle, der arbejder med it i det offentlige, igen mulighed for at mødes i Musikhuset Aarhus til konferencen ‘Offentlig digitalisering 2014 – på vej mod d-land’. Her byder Dansk IT velkommen til to spændende konferencedage, onsdag den 19. marts og torsdag den 20. marts, med højt fagligt indhold, networking og erfaringsudveksling.

Det er tiende år i træk, at der bliver afholdt konference om digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark. Igen i år er de forskellige temaer, der omgiver offentlig digitalisering, i fokus. Herunder best practice som worst practice ift. offentlige it-projekter, borgerkontakt, digitale selvbetjeningsløsninger, velfærdstekonologi, skole-it m.m.

Du kan læse mere om konferencen her

Version2 er mediepartner på konferencen og udlodder derfor tre billetter til en værdi af 3.995 kroner hver – det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig vores whitepaper-bibliotek her.

Vi trækker lod blandt alle, der har en konto i biblioteket.

Deadline er torsdag den 27. februar klokken 12.

Den amerikanske lov Patriot Act vil gøre det muligt for amerikanske myndigheder at få udleveret data fra eksempelvis NemID-systemet, hvis Nets, som driver NemID, bliver solgt til et amerikansk firma. Det skriver Berlingske.

Det er Nationalbankens aktiepost i Nets, der er sat til salg, og blandt køberne er flere amerikanske virksomheder. En amerikansk virksomhed er underlagt den amerikanske Patriot Act-lovgivning, og det betyder, at virksomheden kan blive tvunget til at udlevere data, også selvom dataene befinder sig uden for USA.

»Der er en potentiel konflikt mellem amerikansk og dansk ret, hvis de amerikanske myndigheder i henhold til Patriot Act kræver, at en amerikansk virksomhed skal udlevere data, der ellers er beskyttet af dansk lov. Europæiske myndigheder vil sige, at man kun kan udlevere oplysninger, hvis det er lovligt ifølge europæisk lovgivning, og så har man konflikten,« siger juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet til Berlingske.

Reglerne gælder også for virksomheder, der opererer i USA, så selv europæiske virksomheder, som også driver forretning i USA, kan blive pålagt at udlevere oplysninger.

USA og EU har en såkaldt safe harbour-aftale, som i princippet skulle gøre det muligt for et amerikansk firma at håndtere data inden for EU på lige fod med europæiske konkurrenter, men lovgivningen i både USA og flere andre lande efter terrorangrebene 11. september 2001 har sået tvivl om ordningen.