Daily Archives: February 18, 2014

Bølgerne hamrede lige ind mod Vikingeskibshallens facade, og det buldrede og bragede. Store mængder vraggods i vandet blev slynget ind mod ruderne, så syv af dem blev beskadiget, da stormen hærgede 6. december.

De fem 1.000 år gamle Skuldelevskibe forblev, til Vikingeskibsmuseets lettelse, tørre og sikre, selv om Roskilde Fjord stod flere meter over daglig vande og nåede et stykke op ad museumsbygningens sokkel. Da vandet trængte ind, blev betonkonstruktionen flere steder trykket ind, så der opstod revner, og gulve, vægge og installationer blev ødelagt.

Nu er skaderne gjort op, og ifølge Dagbladet i Roskilde viser de sig at være tre til fem gange så kostbare som den første optimistiske vurdering. I stedet for to-fire millioner kroner løber den samlede regning op i 11,5 millioner kroner.

To tredjedele af skaderne er på selve Vikingeskibshallen, resten på museumsøen, siger økonomidirektør fra Vikingeskibsmuseet, Claus Christiansen, til Dagbladet:

»Der er store skader på hallen, hvor murene har flyttet sig, og glaspartiet ud mod vandet skal skiftes. Der er godt nok ingen vægge i op til 70 centimeters højde, og gulvene er også revet op,« siger han.

Også den utætte bygning på Museumsøen, hvor vandet trængte ind igennem facaden, skal repareres:

»I stedet for den vindgips, der isolerede pladevæggen, får vi indsat en cementspånplade, der skulle gøre bygningen 100 procent vandtæt. Skulle der komme en ny tilsvarende storm, vil det kun gå ud over træbeklædningen på ydersiden,« siger Claus Christiansen til Dagbladet.

Hvor meget Stormrådet dækker, ved han endnu ikke. Museet har imidlertid været nødt til at sætte renoveringsarbejdet i gang, for højsæsonen begynder 1. maj.

Se Vikingeskibsmuseets video af stormfloden

Et usædvanligt kraftigt snefald, en bygningsejer der ikke ryddede sne på på taget og en bygning, der ikke var beregnet til at huse mennesker er tilsyneladende årsagerne til, at mindst ti sydkoreanske studerende døde mandag lokal tid. Det skriver det engelsksprogede sydkoreanske medie Korean Herald.
Omkring 565 førsteårsstuderende fra Busan University of Foreign Studies var mandag aften samlet i en bygning, der i forskellige medier omtales som et auditorium, på feriecenteret Mauna Ocean Resort i bjergbyen Gyeongju, der ligger i provinsen North Gyeongsang.

Der skulle de høre en koncert, men pludselig begyndte en del af taget i midten af bygningen at vælte ned over de studerende.

»Mange styrtede mod udgangene, da loftet styrtede ned. Flere blev trampet ned. Det var meget kaotisk,« fortæller en studerende ifølge Korean Herald.

Taget styrtede sammen på omkring ti sekunder og fangede mange studerende. Ifølge de seneste tal fra myndighederne er mindst ti blevet dræbt og omkring 100 såret – heraf to alvorligt.

Op til ulykken har provinsen været ramt af et usædvanligt kraftigt tre dage langt snevejr. Ifølge de første medierapporter spekulerede forskellige eksperter i, at ejeren af feriecentret ikke havde ryddet sne på taget. Men tirsdag begyndte der desuden at opstå spekulationer om, at den omkring 900 m2 præfabrikerede bygning var sjusket opført og ikke beregnet som opholdsrum men som en lagerbygning.

Et hold bygningseksperter skal nu fastslå, hvad der kunne få bygningen til at bryde sammen. I mens har den sydskoreanske præsident beordret et sikkerhedstjek af alle offentlige bygninger i de regioner, der blev ramt af det kraftige snefald.

Hvis I vil have hele pakken, inklusive Google-tjenester, skal I fremover stramme op og bruge den nyeste version af Android på jeres telefoner.

Sådan kan et lækket dokument, som Google har sendt til mindst én af de store mobilproducenter, kort opsummeres. Og dermed forsøger Google nu for alvor at få stoppet den fragmentering, der kan gøre det indviklet at være Android-udvikler. Det skriver Phonearena.com.

Mens Android på papiret er et åbent system, som producenterne kan bruge, som de har lyst, er praksis helt anderledes. Google har nemlig ’udsultet’ Android-basen og bruger i stedet alle kræfter på den overbygning, der er døbt GMS (Google Mobile Services), der inkluderer Google Maps og adgang til Play-butikken.

Mobilproducenterne må dermed vælge enten hele pakken, og leve op til Googles forskellige krav, eller nøjes med en helt basal og utilsvarende Android-platform, uden adgang til Googles Play-butik.

Det nye krav lyder mere præcist, at producenterne har ni måneder efter lanceringen af en ny Android-version til at skifte alle deres telefoner over. Derefter bliver det forbudt at bruge den tidligere version, hvis man vil være med i GMS-klubben.

En af grundene til, at mobilproducenterne har holdt fast i Gingerbread-versionen fra 2010, har været højere hardware-krav fra nyere versioner. Men Google mener at have løst problemet nu med Android 4.4 Kitkat, der kan køre med 512 megabyte RAM og dermed også kan bruges på billigere telefoner.

Den mest udbredte udgave af Android er nu Jelly Bean (4.1-4.3), som i starten af februar blev brugt af 61 procent af verdens Android-enheder. Men den gamle Gingerbread (2.3) blev stadig brugt af hver femte enhed, mens den ret nye Kitkat (4.4) foreløbigt kun er nået ud til knap to procent af Android-dimserne.

Selvom fredagens rejsekort-nedbrud midt i morgenmylderet havde stået på fra tidligt om morgenen 14. februar, kom officielle udmeldinger fra trafikselskaberne først efter klokken otte – blandt andet via medierne. – om, at kunder, der var ramt af problemerne, kunne rejse gratis – og det først efter, trafikminister Magnus Heunicke (S) havde givet udtryk for, at rejsekort-kunderne netop burde rejse gratis, hvis de var ramt af nedbruddet.

Hos en af ejerne af Rejsekortet, det sjællandske trafikselskab Movia, erkender kontraktchef Søren Englund, at kommunikationen til kunderne i forhold til, hvordan de bør forholde sig i sådan en situation, kunne være bedre.

»Jeg erkender, at vi som trafikselskaber var for længe om at komme med en fælles udmelding. Det kan vi godt klandres for. Og det er vi meget opmærksomme på, ikke gentager sig. Vi havde en procedure, men den var for langsommelig. Vi skulle have sat os sammen 1-2 timer tidligere. Det er et større koordineringsarbejde på tværs af trafikselskaber. Og det bevirker, at vi kommer til at fremstå langsomme,« siger han.

I forbindelse med nedbruddet er et ukendt antal rejsekort-kunder blevet trukket 50 kroner fra deres kort, fordi de godt har kunnet tjekke ind, men ikke har kunnet checke ud igen – da check ud-standeren har været nede. Som Version2 tidligere i dag kunne fortælle, så fremgår det af Rejsekort A/S’s hjemmeside, at alle passagerer får de 50 kroner tilbage – fratrukket den billigste rejse i dette takstområde. Og det uanset årsag til det manglende check ud – i hvert fald for Movias vedkommende.

»Jeg tror, der kan være opstået rigtigt meget forvirring hos kunderne. Vi er ved at udarbejde en liste fra systemet, der oplister det antal manglende check ud, vi har haft. Alle de kunder, sender vi en mail. De vil alle blive behandlet ens, det vil sige, de får de 50 kroner retur, fratrukket den billigste rejse i takstområdet. Hvad det manglende check ud skyldes skeler vi ikke til i denne sag,« siger Søren Englund.

Af Rejsekort A/S hjemmeside fremgår det desuden, at det kun er de passagerer, som har været berørt fredag 14. februar, der får pengene refunderede. Søren Englund fortæller, at der såvidt han ved, ikke har været problemer med rejsekortet lørdag den 15. februar for Movias vedkommende.

»Vi har lørdag morgen klokken 9 lavet et tjek, og der var ingen problemer,« Søren Englund.

Det har tidligere været fremme, at der kan være enkelte busstandere, der ikke er blevet opdateret før lørdag morgen. Og derfor kan de altså også have været nede indtil da. I så fald skal kunderne henvende sig til Rejsekort Kundecenter, fortæller Bjørn Wahlsten, administrerende direktør i Rejsekort A/S i en mail:

»Alle stationer var opdateret. Det kan ikke afvises, at der har været enkelte busser, der stadig havde problemet fordi de ikke havde været forbi en opdatering. I givet fald vil det blive håndteret, hvis kunden henvender sig til Rejsekort Kundecenter, der drives af trafikselskaberne.«

Det kører på millioner af computere, som regel uden ejeren ved det, og det er nærmest umuligt at opdage og fjerne. Og så er det en gave til hackere, som gerne vil kunne overvåge en computer og placere malware.

Sådan lyder antivirusfirmaet Kasperskys analyse af værktøjet Computrace fra Absolute, som er beregnet til at overvåge en computer i tilfælde af for eksempel tyveri. Ved at placere sig i computerens dybeste indre, nemlig i BIOS, altså computerens firmware, kan Computrace overleve alle forsøg på at rense en harddisk – også en fysisk udskiftning af harddisken.

Men protokollerne, Computrace-softwaren bruger til kommunikation med baglandet, er ikke sikre nok, mener Kaspersky, som satte en undersøgelse i gang, da flere ansatte opdagede softwaren på deres private computere.

Der er ingen beviser for, at Computrace bliver brugt til andre formål end det oprindelige, men softwaren giver alle muligheder for spionage, set med for eksempel NSA’s briller, lyder advarslen fra det russiske sikkerhedsfirma.

Men skulle en hacker eller en efterretningstjeneste kaste sig over Computrace som angrebsvektor, er der gode muligheder, mener Kaspersky. Det er nemlig nemt for en server at sende kommandoer til Computrace-softwaren.

»Protokollen kræver ingen brug af kryptering eller autentificering af serveren, hvilket skaber mange muligheder for angreb i det fjendtligtsindede netværksmiljø,« skriver Kaspersky.

Absolute, firmaet bag Computrace, har afvist Kasperskys anklager og mener, at sikkerheden er høj nok, skriver The Register.

Firmaet skyder til gengæld tilbage mod Kaspersky for ikke at kontakte Absolute før offentliggørelse, men det kan Kaspersky modbevise i en ny melding, hvor der er kopi af en e-mail sendt til flere adresser hos Absolute den 3. februar.

Et ukendt antal rejsende kunne under rejsekort-nedbruddet i fredags godt tjekke ind, men ikke tjekke ud, hvilket bevirkede, at de har betalt et de facto gebyr på 50 kroner som følge af manglende tjek-ud.

Nu forlyder det via en melding på Rejsekort A/S’ hjemmeside, at kunder med manglende tjek-ud fredag den 14. februar over de kommende uger vil få refunderet deres forudbetaling.

»Alle kunder, som har haft et manglende tjek-ud fredag den 14 februar, vil blive kontaktet og få refunderet forudbetalingen på 50 kroner fratrukket den billigste rejse i dette takstområde. Refusionen vil foregå via Nemkonto. Udbetalingen vil foregå hurtigst muligt i løbet af de kommende uger,« står der under driftsinformation på hjemmesiden, som fortsætter:

»Alle kunder, som har købt en anden billettype i forbindelse med manglende mulighed for tjek-ind, vil få refunderet forskellen mellem billettens pris og rejsekortprisen. Disse kunder skal henvende sig via kontaktformularen på www.rejsekort.dk/kundeservice/kontaktformular.aspx. Vælg tjek-ind/tjek-ud, herefter forhindret tjek-ind/tjek-ud, osv. Bemærk, at rejsekortnummer skal oplyses.«

Version2 har forsøgt at opklare, hvordan det så forholder sig med de kunder, der måtte have haft tjek-ud-mangler lørdag den 15. februar, hvor der efter sigende stadig var problemer med enkelte standere.

Direktør for Rejsekort A/S Bjørn Wahlsten henviser i forhold til eventuelle uklarheder i forbindelse med meddelelsen til trafikselskaberne. Version2 har i den forbindelse rettet henvendelse til Movia, som ikke er vendt tilbage inden deadline.

Desuden har Version2 spurgt Bjørn Wahlsten om, hvor mange ‘manglende tjek-ud’ der er tale om, hvor stor den samlede udbetaling bliver i den forbindelse, og hvor meget nedbruddet samlet set har kostet. Han meddeler via mail, at Rejsekort A/S på nuværende tidspunkt ikke kan give et fyldestgørende svar på spørgsmålene.

I Danmark har statens målsætning om at flytte brevvekslingen med borgere og virksomheder over til digitale kanaler fået mange følelser i kog.

Men når Ældre Sagen eller en professor i digitalisering går ud med kritik, er der ikke tvivl om afsenderen. Sådan er det ikke altid i USA, som på samme vis forsøger at få pensioneret flere papirløsninger og erstatte dem med e-mails og digital selvbetjening.

Her er organisationen Consumers for Paper Options nemlig blevet afsløret som en lobbygruppe, der bliver kørt af konvolut-fabrikkernes brancheorganisation, med økonomisk støtte fra papirfabrikkernes organisation. Det skriver Washington Post.

Fænomenet kaldes astroturfing, altså hvor en græsrodsorganisation viser sig at bestå af ’kunstigt græs’, og Consumers for Paper Options har med græsrodsforklædningen haft en solid indflydelse på lovgivningen i USA.

For eksempel fik organisationen sikret, at der fremover stadig vil være mulighed for at printe og sende de årlige oversigter over folkepension og andre overførselsindkomster, som 150 millioner amerikanere modtager. Staten stoppede ellers i 2011 med at udsende de 150 millioner breve hvert år, hvilket gav en besparelse på knap 400 millioner kroner om året.

Det var også Consumers for Paper Options, som sidste år stod bag, da et forslag om at droppe printede indlægssedler til receptpligtig medicin blev droppet.

Papir-lobbygruppen forsvarer sig med, at den samarbejder med forbrugergrupper og Gray Panthers, en interessegruppe for ældre. Og selvom statens forbrug af papir og konvolutter ikke er specielt stort i det samlede billede, håber Consumers for Paper Options, at mere brug af gammeldags papir i staten vil sætte et godt eksempel for alle de private firmaer, der i disse år også i høj grad forsøger at spare porto og papirgange væk.

Efter det dramatiske forløb omkring salget af en bid af Dong Energy, er det nu salget af Nets, der får opmærksomhed i medierne og på Christiansborg.

For eksempel tegner der sig nu et flertal uden om regeringen, som vil gennemtrumfe en ekspertundersøgelse af datasikkerheden, hvis Nets skulle blive solgt til et firma med adresse i USA. Det giver nemlig amerikanske myndigheder mulighed for at få adgang til data i Nets, med loven Patriot Act, har juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet forklaret.

Men hos Digitaliseringsstyrelsen ser man ingen grund til, at danskerne skulle være bekymrede over et salg af Nets, som i dag er ejet af danske og norske banker samt den danske nationalbank, der har 10 procent af ejerskabet.

Stat og kommuner har i forvejen brugt amerikanske selskaber i mange år til at bestyre vigtige og fortrolige data, pointerer Lars Frelle-Petersen, direktør for Digitaliseringsstyrelsen. Det siger han til Politiken.

For eksempel er KMD i dag ejet af en amerikansk kapitalfond, og amerikanske CSC opkøbte statens it-firma Datacentralen i 1996 og har siden drevet alt fra CPR til Forsvaret og Politiets it-systemer.

Alle disse data er godt beskyttet mod amerikansk snagen gennem dansk lov og de kontrakter, der er indgået med leverandørerne, siger Lars Frelle-Petersen.

Hvis disse aftaler bliver brudt, kan leverandørerne retsforfølges, siger han. Men det er ikke muligt at udstede en garanti om, at NSA eller andre amerikanske myndigheder ikke ulovligt har fået adgang til danske data ad den vej.

»Det kan vi selvfølgelig ikke skråsikkert, for det baserer sig også på tillid. Ligesom der er nogen, der kan komme ind på din arbejdsplads og stikke en USB-nøgle ind og trække data ud, kan det i teorien også foregå hos en hvilken som helst leverandør. Det er dog nogle af de sikkerhedsprocedurer, vi sikrer os, at leverandøren har, og som vi følger løbende op på. Men der kan aldrig udstedes garantier,« siger Lars Frelle-Petersen til Politiken.

I kølvandet på fejlslagne offentlige it-projekter og millioner af spildte skattekroner har Version2-blogger Poul-Henning Kamp i længere tid efterspurgt en havarikommission, der blandt andet skal gå de kuldsejlede projekter efter i sømmene.

Tidligere på måneden rykkede spørgsmålet så ind på Christiansborg, da Dansk Folkepartis it-ordfører, Dennis Flydtkjær, stillede finansminister Bjarne Corydon et §20-spørgsmål om hans holdning til en it-havarikommission.

»Hvad er ministerens holdning til at oprette en it-havarikommission i Danmark?«, lød spørgsmålet.

Også Venstres it-ordfører meldte sig positiv over for idéen om en it-havarikommission, men i sit svar slår Bjarne Corydon fast, at det ikke er noget, han ser nogen grund til at indføre. Statens it-projektråd gør den nødvendige indsats i forvejen, og det er for tidligt at sige, om det er behov for yderligere tiltag på området, lyder argumentet.

»Det er et langt, sejt træk at forbedre ministeriernes gennemførsel af større it-projekter, men det er min opfattelse, at etableringen af endnu en myndighed, en it-havarikommission, vil overlappe den indsats, der allerede er etableret i
Finansministeriet med Ministeriernes projektkontor og Statens It-projektråd«, hedder det i finansministerens svar.

På trods af flere eksempler på offentlige it-fiaskoer, blandt andet rigspolitiets skrinlagte skandale-projekt, POLSAG, der endte med at koste mere end 500 millioner kroner, mener heller ikke brancheorganisationen IT-branchen, at en havarikommission er nødvendig.

I lighed med finansministeren mener man, at de nødvendige analyser foretages i forvejen, og formand for organisationens udvalg for digital forvaltning, Michael Holk Wätjen, meldte i sidste uge ud, at en it-havarikommission vil være ”spild af tid og penge”.

Dennis Flydtkjær har ikke besvaret Version2s henvendelse inden publiceringen af denne artikel.

På samme måde som der langs brudlinier i en jordskælvszone bygger sig spændinger op, så bygges der i øjeblikket i IT verdenen spændinger op, som kan udløses meget pludseligt. Der sker naturligvis hele tiden små rystelser, som når firmaer går fra windows XP til windows 7 eller der skal installeres CRM systemer i stedet for regneark. Men nogle gange er rystelserne lidt større, som dengang PCen brød mainframens dominans.

En af de større brudlinier løber i øjeblikket igennem ERP markedet. Mange IT direktører eller CIOs har de seneste år kørt med et drænet IT budget på grund af krisen. Det betyder at legacy indikatoren generelt set er opadgående. De næste år skal de beslutte, om de skal opgradere det gamle ERP system eller skifte til noget andet.

Hvilke kræfter påvirker ERP brudlinien?

Der er flere forskellige faktorer, som påvirker den beslutning. Specielt fire er værd at fremhæve.

Consumerization of IT – ”tingene skal virke som min iPhone”
Folk har i dag meget klare forventninger til, hvordan IT skal virke og se ud. Disse forventninger er formet af deres erfaringer med computere fra privatlivet. Firmaer som Netflix, apple, facebook, instagram, spotify osv. Har sat standarden for hvordan IT skal virke. Hvis man ikke er i gang uden instruktion på et sted mellem 15 og 16 sekunder, så er det videre til det næste. Når man tænker på at ERP systemer normalt implementeres sammen med månedlange kursusforløb for de ansatte, som skal bruge det, kan man se, at der er store spændinger. Før i tiden kunne det gå fordi, der ikke var nogle forventninger, da computere ikke var så burgervenlige og udbredte som de er i dag.

BYOD – ”jeg vil udfylde mine expense reports på min iPad mens jeg ser X-factor”
Når nu direktionen og ledelsen de seneste år har givet sig selv ipads og iphones i julegave eller bare i gave, så dannes der pludselig en forståelse for, at det kunne være smart, hvis man også kunne bruge denne mobile tingest til noget arbejde (der er også nogle skattetekniske detaljer her). Derfor vil der blive et øget pres på, at man kan tjekke mail og lave det mest fornødne fra sine egne devices.
I dag er ERP normalt hegnet ind bag firmaets firewall, og kan kun tilgås fra firmaets egne computere. Derfor opstår der spændinger mellem forventningerne til klassisk ERP og den virkelighed, som kan tilbydes.

Teknisk gæld – ”En opgradering kan være dyrere en ny-implementering”
Et klassisk ERP setup skal løbende patches, servere opgraderes og dertil kommer at selve ERP suiten også skal opgraderes en gang i mellem. Det koster en hel del og medfører ofte ikke ubetydelige driftsrisici, da der jo naturligvis er blevet lavet nogle customiseringer under vejs. Jo længere tid der går, jo mere stiger prisen og risikoen.

Transformation af ITs selvopfattelse – ”teknik? det må vi købe ude i byen”
For nogle år siden begyndte man at snakke om, at en CIO pludselig skulle tænke på at levere sådan noget fremmed noget som forretningsværdi. En CIO vil derfor i dag i stigende grad distancere sig fra at føle det tekniske som sin forpligtelse. Det vil man hellere overlade til andre. Om det så er hosting, vedligehold eller en decideret SaaS model man går efter, så vil det i hvert fald være et pres på at få ERP driften ud af den daglige ansvarssfære.

Spørgsmålet er så om de spændinger, der er bygget op resulterer i et jordskælv af den type vi så i Japan 11. Marts 2011, eller er vi tættere på det, der ramte Danmark 11. December 2008? Et scenarie kunne være at majoriteten af de eksisterende ERP leverandører blev jævnet med jorden og nye SaaS baserede ERP systemer ville skyde op i stedet. Under alle omstændigheder vil vi nok snart finde ud af det.