Daily Archives: February 18, 2014

Utilstrækkeligt vakuum under støbningen var årsag til, at én af vingerne på en Vestas 3 MW V90-mølle ved Sæby knækkede over cirka 15 meter fra tippen. Det skete 26. januar ved en vindhastighed på blot 10 meter i sekundet.

Vingestykket ramte i faldet én af de andre 44 meter lange vinger, hvilket fik den anden vinge til også at knække – nogenlunde midt på. Sådan lyder Vestas’ forklaring på, at to vinger kunne brække på én af virksomhedens mest solgte modeller.

Ifølge selskabet havde fabrikkens kontrolsystem opdaget, at der havde været et fald i vakuumet under støbning af vingen, men på grund af en menneskelig fejl blev vingen ikke taget fra til nærmere kontrol, sådan som proceduren ellers foreskriver det.

Vestas har på grund af hændelsen evalueret og strammet op på kvalitetssikringsprocedurerne i virksomheden for at sikre, at lignende fejl ikke kan forekomme igen, oplyser pressemedarbejder Matt Whitby.

Samtidig forsikrer selskabet, at det er første gang, man har oplevet et vingehavari på grund af tab af vakuum i produktionen blandt de mere end 30.000 vindmøller, der verden over er opstillet af 3 MW V90-typen. Mølletypen blev lanceret på markedet i 2004 og har dermed 10 år på bagen.

Sæby-møllen blev opstillet i december 2013 og bliver serviceret af Vestas.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, har netop udgivet rapporten ’Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse 2010-2100’ med undertitlen ’Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, januar 2014’.

Rapporten drejer sig om, hvorvidt det i de kommende år kan lade sig gøre at forøge skovarealet og skovenes produktivitet (kubikmeter vedtilvækst pr. år pr. hektar) og at formindske stigningen i atmosfærens CO2-indhold ved bruge en stor del af den forøgede vedproduktion som brændsel i kraftvarmeværker i stedet for kul.

Med prædikatet ‘bæredygtig’ mener forfatterne formodentlig, at den udvikling af skovbruget og brændselsforbruget, de beskriver, ikke vil skaber nye økologiske problemer, ikke indebærer en uhensigtsmæssig arealudnyttelse med hensyn til fødevareproduktion og i det mindste ikke medfører en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold.

Det er ikke mit anliggende at diskutere endsige at anfægte rapportens mange tal og fremstillinger af den viden, der ligger bag. I forbindelse med den aktuelle diskussion af, hvorvidt produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutral, er der imidlertid grund til at diskutere rapportens betragtninger desangående.

Det fremhæves i rapporten, at afbrænding af fossile brændsler medfører en irreversibel forøgelse af den samlede kulstofpulje i atmosfæren, vegetationen, jordbunden og havene, medens afbrænding af træ fra skovene ikke påvirker den samlede pulje, men kun flytter kulstof fra skovpuljen til atmosfæren i en potentielt reversibel proces. Dette er ubestrideligt – inden for en tidshorisont på århundreder. Hvad klimaændringer angår, drejer det sig imidlertid ikke om klodens samlede kulstofpulje, men om stigningen i atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier.

Rapporten gør også opmærksom på, at det er ‘potentielt katastrofalt’, at CO2-udslippet fra afbrænding af fossile brændsler nu er blevet så stort, at det langt overstiger den mængde, der inden for en relevant tidshorisont kan absorberes i havene, vegetationen og jordbunden.

Da CO2-udslippet ved afbrænding af træ (pr. GJ brændværdi) er større end for kul, følger heraf, at træ kun kan erstatte en lille del af det nuværende fossile brændselsforbrug, hvis CO2-udslippet skal modsvares af en forøget CO2-absorption i havene, vegetationen og jordbunden.

Hvis menneskeheden overlever den destruktive rovdrift på klodens ressourcer, som de fossile brændsler har muliggjort, og de klimaændringer, afbrændingen af fossile brændsler har medført, finder den måske på andre måder at leve på i overensstemmelse med ‘Loven om altings balance’ (som Nis Petersen skrev i digtet ‘Da Seeren tav’).

Hvad kulstofbalancen angår, ligger den balance – eller ‘reversibilitet’ – rapporten stiller i udsigt, imidlertid langt ude i fremtiden, og selv hvis kulstoftilførslen fra de fossile lagre bringes til ophør, kan der indtræde en ny balance ved et højere CO2-indhold i atmosfæren end nu. Her og nu drejer det sig således om at bremse stigningen i atmosfærens CO2-indhold. Og det er indlysende, at udskiftning af kul med træpiller i kraftvarmeværker ikke bidrager dertil.

Produktion og afbrænding af træpiller fra levende træer medfører en transport af kulstof fra skovenes kulstoflagre til atmosfæren (som CO2) og en formindskelse af skovenes CO2-optag i de følgende årtier. Afbrænding af den ækvivalente mængde kul (målt i brændværdi) medfører en mindre CO2-tilførsel til atmosfæren og ikke nogen formindskelse af skovenes CO2-optag.

Det er således uomtvisteligt, at forøgelsen af atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier bliver mindre ved afbrænding af kul end ved afbrænding af træpiller fra levende træer. Nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler kan ikke ske hurtigt nok, men det skal ikke ske ved at erstatte dem med træbrændsler.

Det er et absurd udsagn, at ‘produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutralt, fordi skovene genoptager den CO2-mængde, der derved udledes til atmosfæren’. Ved rejsning af ny skov optages CO2 fra atmosfæren, ligegyldigt om CO2-molekylerne er kommet fra afbrænding af kul, fra afbrænding af træpiller eller fra helt andre antropogene eller biogene processer.

Skovenes CO2-optag er en funktion af især det grønne bladareal, og det formindskes, når der laves træpiller af levende træer. Produktion og afbrænding af træpiller i store mængder er således langt fra at være CO2-neutral. Ligegyldigt om træerne findes i de små danske eller i de store amerikanske skove.

At afbrænding af træpiller, træflis og brænde – uanset hvor træet kommer fra – tilskrives et CO2-udslip på nul i de nationale CO2-regnskaber, har sin forklaring i IPCC’s opgørelser af biogene CO2-udslip. IPCC registrerer henholdsvis skovenes CO2-optag og kulstoffjernelsen fra skovlageret (ved fældning og rydning) under de enkelte skovarealer, ikke under de enkelte lande. Nullerne i de nationale CO2-regnskaber angiver således ikke CO2-neutralitet, men kun at CO2-udslippet er bogført andetsteds i IPCC’s globale kulstofregnskab.

Der er imidlertid store, sammenfaldende økonomiske og energipolitiske interesser knyttet til tolkningen af disse nuller som CO2-neutralitet. For det amerikanske skovkonsortium Enviva, som Goldman Sachs også har aktier i, er eksport af træpiller til Dong og i større mængder til britiske kraftværker en god forretning, og udskiftning af kul med de ikke eksisterende CO2-neutrale træpiller spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af CO2-målsætningerne i de fiktive bogholderier.

Og såvel i det danske, uoverskuelige, irrationelle energiafgiftskompleks for ikke-kvotebelagte virksomheder som i EU-kvoteregnskaberne for de øvrige er det forudsat, at træpiller og andre træbrændsler er CO2-neutrale.

Det forstås, at mange politikere har svært ved at gennemskue de faktiske forhold. Men at også forskere, der beskæftiger sig med disse anliggender, sammen med embedsmænd og professionelle konsulenter tolker nullerne i Energistyrelsens opgørelser som CO2-neutralitet, og at Klimakommissionen ukritisk lagde denne forestilling til grund for dens scenarier, afstedkommer store fejlinvesteringer.

Fiktive CO2-regnskaber skaber lukrative markeder for investeringer, hvis faktiske indvirken på atmosfærens indhold af klimagasser aldrig kan konstateres. For de smarte investorer kunne det være bevidst bedrageri. Andre borgere og deres politikere er blevet forført af sangen om ‘den grønne omstilling’. Træerne er jo grønne – så længe de lever.

Selv om der ikke er danskere blandt de strømlinede atleter, der drøner rundt om banen i hurtigløb på skøjter ved vinterlegene i Sotji, har konkurrencen alligevel fået et rød-hvidt islæt. Det iskolde underlag er nemlig blevet til med hjælp fra en dansk virksomhed.

Skanderborg-virksomheden Silhorko, der producerer vandbehandlingsanlæg, har leveret det anlæg, der renser vandet, inden det fryses til is og bogstaveligt talt danner grundlag for konkurrencen i hurtigløb på skøjter.

Vandet skal renses, fordi det er vigtigt, at isen er jævn og fri for grimme overraskelser, når atleterne suser den ovalformede bane rundt med over 50 kilometer i timen på en tynd klinge af metal.

Vandbehandlingsanlægget kører blandt andet vandet igennem en varmeveksler, der eliminerer eventuelle luftbobler, så firmaet bag kan garantere helt luftfri is, forklarer afdelingschef i Silhorko Thomas Dalsgaard.

Hård is er hurtig is

Den boblefri is gør, at skøjterne får bedre fat. Desuden bliver salte fjernet fra vandet, hvilket gør isen hårdere. Det er vigtigt, hvis atleterne skal løbe nye rekorder hjem til fædrelandet.

»Helt overordnet synker mederne på skøjten ikke nær så hurtigt, når isen er hård. Det mindsker friktionen, og derfor kan man tale om, at isen er hurtigere,« siger Thomas Dalsgaard.

Rensningsanlægget er leveret på opfordring af en hollandsk forsker, der har fået til opgave at sikre den hurtigst mulige is til konkurrencerne ved vinterlegene, men så vidt Thomas Dalsgaard er informeret, bruges anlægget kun til konkurrencen i hurtigløb på skøjter, der afvikles i Adler Arena.

Cubestormer 3 består af en aktuatordel, som er opbygget i Lego Mindstorm-dele. Styringen varetages af en smartphone – en Samsung Galaxy S III med 4 CPU-kerner – og en specialdesignet app, der er optimeret til aktuatordelen og giver mulighed for multitrådet programmering.

Den officielle verdensrekord for mennesker for at løse Rubiks terning ligger på 5,55 sekunder og er sat af hollænderen Mats Valk.

Alle brugere på crowdfunding-tjenesten Kickstarter opfordres nu til at skifte deres kodeord, efter to Kickstarter-kunder er blevet kompromitteret i et hackerangreb. Det oplyser Kickstarter.

Kickstarter blev gjort opmærksom på indbruddet af politiet, og efterfølgende har Kickstarter valgt at advare alle brugerne af tjenesten. Ifølge Kickstarter er der ikke stjålet kreditkortoplysninger, men derimod brugernavne, e-mailadresser og telefonnumre.

Hackerne har også fået fat i adgangskoderne, som dog er krypteret med flere gennemkørsler gennem hash-algoritmen SHA-1 med unikke salt-værdier. Kickstarter er for nylig skiftet til hashing af kodeord med bcrypt, så nye brugere skulle være endnu bedre sikret.

Der er dog mulighed for, at især dårlige kodeord kan knækkes ved hjælp af brute force ud fra lister over populære adgangskoder.

Det var eksempelvis tilfældet i et andet hackerangreb, som blev afsløret i løbet af weekenden hos Forbes.com, skriver sikkerhedsfirmaet Sophos i et blogindlæg.

Her var cirka én million brugeres kodeord blevet stjålet. Kodeordene hos Forbes.com var krypteret ved hjælp af PHPass Portable, som bygger på den usikre MD5 hash-algoritme, men dog kører hvert kodeord gennem algoritmen 8.193 gange ifølge Sophos.

Sophos fremhæver dog en mulig positiv nyhed ud fra de lækkede kodeord fra Forbes.com. Sammenligner man brugerne, som havde registreret sig før 2012, med dem der havde registreret sig senere, var der væsentligt færre, som havde valgt et af de 100 almindeligste kodeord, som Sophos forsøgte sig med.

De europæiske mobilbrugere afholder sig fra at bruge deres mobiltelefoner, når de rejser i udlandet, og det koster i sidste ende teleselskaberne dyrt. Det vurderer EU-Kommissionen på baggrund af en undersøgelse blandt 28.000 europæiske mobilkunder.

47 procent af europæerne vil eksempelvis aldrig bruge mobilt internet i udlandet, og mere end hver fjerde slukker helt deres mobiltelefon, når de er i udlandet.

Det er især e-mail og sociale medier, som bliver lukket, når mobilbrugerne krydser landegrænserne. Hver tiende vil fortsætte med at bruge e-mail som normalt, når de er i udlandet, mens sociale medier kun vil blive brugt af fem procent af europæerne.

EU har siden 2008 reguleret telemarkedet ved at lægge loft over roaming-priserne, altså hvad et teleselskab kan opkræve af en mobilkunde, som benytter deres netværk, men er kunde hos et andet selskab.

Dette loft har først og fremmest påvirket samtaler og sms, men er også begyndt at påvirke priserne på dataroaming.

Men ifølge EU-Kommissionen betyder de høje priser stadig, at så mange europæere ændrer vaner, når de rejser, at det svarer til, at teleselskaberne går glip af 300 millioner kunder.

Salget af Nets er ikke sag, som staten skal blande sig i, og det vil være spild af tid at sætte en ekspertundersøgelse i gang. Det mener Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht.

»Der er ingen grund til at lave undersøgelser, der trækker i langdrag. Lad os prøve at få svar på uafklarede spørgsmål så hurtigt som muligt. Virkeligheden kan være, at salget falder på plads i løbet af meget kort tid,« siger Benny Engelbrecht til Ritzau ifølge DR.

Han påpeger samtidig, at Nets er privatejet, og staten, som blot ejer 10 procent af Nets gennem Nationalbanken, ikke har indflydelse på, hvem Nets bliver solgt til.

Et flertal uden om regeringen har ønsket en ekspertundersøgelse af konsekvenserne af at sælge Nets, som blandt andet står bag Dankortet, Betalingsservice og NemID.

Blandt bekymringerne er, hvorvidt et salg til amerikanske virksomheder vil åbne for, at danskernes data kan havne hos amerikanske myndigheder. Ifølge juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet kan den amerikanske lov Patriot Act nemlig bruges af amerikanske myndigheder til at tvinge data ud af firmaer i USA.