Daily Archives: February 18, 2014

Opsang til app-udviklerne: Stop så med at gøre dette

Alt for mange apps opsamler helt unødvendige data om brugernes smartphone

Sådan skriver Forresters-analytiker Marta Benneth i et blogindlæg, hvor hun blandt andet henviser til en artikel om problemstillingen hos vores kolleger på Computerworld i Tyskland.

Det kan eksempelvis være opsamling af lokations-data, der er tale om, men data-indsamlingen går meget længere end det.

Marta Benneth skriver, at der naturligvis er forskellige holdninger til, hvad der er unødvendigt – brugeren af app’en kan mene én ting, leverandøren noget andet.

“Problemet er, at jeg ikke ved det, og at jeg ikke har et valg, hvis jeg ønsker at bruge app’en. Fra et forbrugerperspektiv er det ikke en tilfredsstillende situation; jeg vil endda gå så langt som at kalde det uacceptabelt.”

Det kan blive konsekvensen
Marta Benneth tilføjer, at udviklerne – hvis de ikke frivilligt begrænser dataindsamlingen – risikerer en langt mere streng lovgivning på området fremadrettet.

Hun mener, at der grundlæggende kan være tre grunde til, at så mange apps er designet til at opsamle så mange informationer.

- At man bevidst gør det af kommercielle grunde.

- At man gør det bevidst, bare fordi man kan.

- At man gør det, fordi man er ligeglad og simpelthen bare efterligner de andre apps. 

“Og her taler vi ikke bare en enheds-data (OS og version, sprog, serienummer, lokation, tider, accelerometer data og så videre); nogle apps sender også personlig information, inklusiv indhold fra adressebogen, uden at brugeren er klar over det,” skriver Marta Benneth fra Forrester.

Følg nu disse guidelines
Hun peger på, at selv om det endnu er begrænset, hvor meget forbrugerne har brokket sig over dette, skyldes det formentlig først og fremmest, at de ikke er klar over, hvor omfattende data-indsamlingen er.

Hendes anbefaling er derfor, at udviklerne begynder at følge nogle af de privacy-guidelines, der er på området – eksempelvis GSMA’s “Privacy design guidelines for mobile applications“.

“Ja, det er rigtigt, at nogle af principperne måske nok kan se ud til at være i konflikt med organisationens umiddelbare kommercielle mål. Men jeg vil argumentere for, at det er bedre at finde frem til en konsensus-præget og transparent måde at adressere denne type data-indsamling på, end det er at risikere, at der bliver slået ned regulatorisk.”

Læs også:

Her er app-udviklernes foretrukne platforme

Sådan tjener du penge på trods af hård konkurrence

Kæmpe overblik: Her er den store mobil-krig i 2014

Disse apps kan virksomheden (måske) ikke leve uden

Posted in computer.

Støbefejl fik spritny Vestas-vinge til at knække midt over

Utilstrækkeligt vakuum under støbningen var årsag til, at én af vingerne på en Vestas 3 MW V90-mølle ved Sæby knækkede over cirka 15 meter fra tippen. Det skete 26. januar ved en vindhastighed på blot 10 meter i sekundet.

Vingestykket ramte i faldet én af de andre 44 meter lange vinger, hvilket fik den anden vinge til også at knække – nogenlunde midt på. Sådan lyder Vestas’ forklaring på, at to vinger kunne brække på én af virksomhedens mest solgte modeller.

Læs også: 44 meter lange vinger knækket på spritny Vestas-mølle

Ifølge selskabet havde fabrikkens kontrolsystem opdaget, at der havde været et fald i vakuumet under støbning af vingen, men på grund af en menneskelig fejl blev vingen ikke taget fra til nærmere kontrol, sådan som proceduren ellers foreskriver det.


Da den ene vinge brækkede, ramte den i faldet en af de andre vinger, der også knækkede midt over. Foto: Kim Dahl Hansen, Nordjyske Medier

Vestas har på grund af hændelsen evalueret og strammet op på kvalitetssikringsprocedurerne i virksomheden for at sikre, at lignende fejl ikke kan forekomme igen, oplyser pressemedarbejder Matt Whitby.

Samtidig forsikrer selskabet, at det er første gang, man har oplevet et vingehavari på grund af tab af vakuum i produktionen blandt de mere end 30.000 vindmøller, der verden over er opstillet af 3 MW V90-typen. Mølletypen blev lanceret på markedet i 2004 og har dermed 10 år på bagen.

Sæby-møllen blev opstillet i december 2013 og bliver serviceret af Vestas.

Posted in computer.

Kronik: Træpiller versus kul – den grønne forsknings bæredygtighed

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, har netop udgivet rapporten ’Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse 2010-2100’ med undertitlen ’Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi, januar 2014’.

Rapporten drejer sig om, hvorvidt det i de kommende år kan lade sig gøre at forøge skovarealet og skovenes produktivitet (kubikmeter vedtilvækst pr. år pr. hektar) og at formindske stigningen i atmosfærens CO2-indhold ved bruge en stor del af den forøgede vedproduktion som brændsel i kraftvarmeværker i stedet for kul.

Med prædikatet ‘bæredygtig’ mener forfatterne formodentlig, at den udvikling af skovbruget og brændselsforbruget, de beskriver, ikke vil skaber nye økologiske problemer, ikke indebærer en uhensigtsmæssig arealudnyttelse med hensyn til fødevareproduktion og i det mindste ikke medfører en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold.


Klaus Illum er civilingeniør, lic.techn. og indehaver af Eco Consult

Det er ikke mit anliggende at diskutere endsige at anfægte rapportens mange tal og fremstillinger af den viden, der ligger bag. I forbindelse med den aktuelle diskussion af, hvorvidt produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutral, er der imidlertid grund til at diskutere rapportens betragtninger desangående.

Det fremhæves i rapporten, at afbrænding af fossile brændsler medfører en irreversibel forøgelse af den samlede kulstofpulje i atmosfæren, vegetationen, jordbunden og havene, medens afbrænding af træ fra skovene ikke påvirker den samlede pulje, men kun flytter kulstof fra skovpuljen til atmosfæren i en potentielt reversibel proces. Dette er ubestrideligt – inden for en tidshorisont på århundreder. Hvad klimaændringer angår, drejer det sig imidlertid ikke om klodens samlede kulstofpulje, men om stigningen i atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier.

Rapporten gør også opmærksom på, at det er ‘potentielt katastrofalt’, at CO2-udslippet fra afbrænding af fossile brændsler nu er blevet så stort, at det langt overstiger den mængde, der inden for en relevant tidshorisont kan absorberes i havene, vegetationen og jordbunden.

Da CO2-udslippet ved afbrænding af træ (pr. GJ brændværdi) er større end for kul, følger heraf, at træ kun kan erstatte en lille del af det nuværende fossile brændselsforbrug, hvis CO2-udslippet skal modsvares af en forøget CO2-absorption i havene, vegetationen og jordbunden.

Hvis menneskeheden overlever den destruktive rovdrift på klodens ressourcer, som de fossile brændsler har muliggjort, og de klimaændringer, afbrændingen af fossile brændsler har medført, finder den måske på andre måder at leve på i overensstemmelse med ‘Loven om altings balance’ (som Nis Petersen skrev i digtet ‘Da Seeren tav’).

Hvad kulstofbalancen angår, ligger den balance – eller ‘reversibilitet’ – rapporten stiller i udsigt, imidlertid langt ude i fremtiden, og selv hvis kulstoftilførslen fra de fossile lagre bringes til ophør, kan der indtræde en ny balance ved et højere CO2-indhold i atmosfæren end nu. Her og nu drejer det sig således om at bremse stigningen i atmosfærens CO2-indhold. Og det er indlysende, at udskiftning af kul med træpiller i kraftvarmeværker ikke bidrager dertil.

Produktion og afbrænding af træpiller fra levende træer medfører en transport af kulstof fra skovenes kulstoflagre til atmosfæren (som CO2) og en formindskelse af skovenes CO2-optag i de følgende årtier. Afbrænding af den ækvivalente mængde kul (målt i brændværdi) medfører en mindre CO2-tilførsel til atmosfæren og ikke nogen formindskelse af skovenes CO2-optag.

Det er således uomtvisteligt, at forøgelsen af atmosfærens CO2-indhold i de kommende årtier bliver mindre ved afbrænding af kul end ved afbrænding af træpiller fra levende træer. Nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler kan ikke ske hurtigt nok, men det skal ikke ske ved at erstatte dem med træbrændsler.

Det er et absurd udsagn, at ‘produktion og afbrænding af træpiller er CO2-neutralt, fordi skovene genoptager den CO2-mængde, der derved udledes til atmosfæren’. Ved rejsning af ny skov optages CO2 fra atmosfæren, ligegyldigt om CO2-molekylerne er kommet fra afbrænding af kul, fra afbrænding af træpiller eller fra helt andre antropogene eller biogene processer.

Skovenes CO2-optag er en funktion af især det grønne bladareal, og det formindskes, når der laves træpiller af levende træer. Produktion og afbrænding af træpiller i store mængder er således langt fra at være CO2-neutral. Ligegyldigt om træerne findes i de små danske eller i de store amerikanske skove.

At afbrænding af træpiller, træflis og brænde – uanset hvor træet kommer fra – tilskrives et CO2-udslip på nul i de nationale CO2-regnskaber, har sin forklaring i IPCC’s opgørelser af biogene CO2-udslip. IPCC registrerer henholdsvis skovenes CO2-optag og kulstoffjernelsen fra skovlageret (ved fældning og rydning) under de enkelte skovarealer, ikke under de enkelte lande. Nullerne i de nationale CO2-regnskaber angiver således ikke CO2-neutralitet, men kun at CO2-udslippet er bogført andetsteds i IPCC’s globale kulstofregnskab.

Der er imidlertid store, sammenfaldende økonomiske og energipolitiske interesser knyttet til tolkningen af disse nuller som CO2-neutralitet. For det amerikanske skovkonsortium Enviva, som Goldman Sachs også har aktier i, er eksport af træpiller til Dong og i større mængder til britiske kraftværker en god forretning, og udskiftning af kul med de ikke eksisterende CO2-neutrale træpiller spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af CO2-målsætningerne i de fiktive bogholderier.

Og såvel i det danske, uoverskuelige, irrationelle energiafgiftskompleks for ikke-kvotebelagte virksomheder som i EU-kvoteregnskaberne for de øvrige er det forudsat, at træpiller og andre træbrændsler er CO2-neutrale.

Det forstås, at mange politikere har svært ved at gennemskue de faktiske forhold. Men at også forskere, der beskæftiger sig med disse anliggender, sammen med embedsmænd og professionelle konsulenter tolker nullerne i Energistyrelsens opgørelser som CO2-neutralitet, og at Klimakommissionen ukritisk lagde denne forestilling til grund for dens scenarier, afstedkommer store fejlinvesteringer.

Fiktive CO2-regnskaber skaber lukrative markeder for investeringer, hvis faktiske indvirken på atmosfærens indhold af klimagasser aldrig kan konstateres. For de smarte investorer kunne det være bevidst bedrageri. Andre borgere og deres politikere er blevet forført af sangen om ‘den grønne omstilling’. Træerne er jo grønne – så længe de lever.

Posted in computer.

OL-deltagere skøjter rundt på dansk is

Selv om der ikke er danskere blandt de strømlinede atleter, der drøner rundt om banen i hurtigløb på skøjter ved vinterlegene i Sotji, har konkurrencen alligevel fået et rød-hvidt islæt. Det iskolde underlag er nemlig blevet til med hjælp fra en dansk virksomhed.

Skanderborg-virksomheden Silhorko, der producerer vandbehandlingsanlæg, har leveret det anlæg, der renser vandet, inden det fryses til is og bogstaveligt talt danner grundlag for konkurrencen i hurtigløb på skøjter.

Vandet skal renses, fordi det er vigtigt, at isen er jævn og fri for grimme overraskelser, når atleterne suser den ovalformede bane rundt med over 50 kilometer i timen på en tynd klinge af metal.

Vandbehandlingsanlægget kører blandt andet vandet igennem en varmeveksler, der eliminerer eventuelle luftbobler, så firmaet bag kan garantere helt luftfri is, forklarer afdelingschef i Silhorko Thomas Dalsgaard.

Hård is er hurtig is

Den boblefri is gør, at skøjterne får bedre fat. Desuden bliver salte fjernet fra vandet, hvilket gør isen hårdere. Det er vigtigt, hvis atleterne skal løbe nye rekorder hjem til fædrelandet.

»Helt overordnet synker mederne på skøjten ikke nær så hurtigt, når isen er hård. Det mindsker friktionen, og derfor kan man tale om, at isen er hurtigere,« siger Thomas Dalsgaard.

Rensningsanlægget er leveret på opfordring af en hollandsk forsker, der har fået til opgave at sikre den hurtigst mulige is til konkurrencerne ved vinterlegene, men så vidt Thomas Dalsgaard er informeret, bruges anlægget kun til konkurrencen i hurtigløb på skøjter, der afvikles i Adler Arena.

Posted in computer.

Se Lego-robot løse Rubiks-terning på 3,426 sekunder

Cubestormer 3 består af en aktuatordel, som er opbygget i Lego Mindstorm-dele. Styringen varetages af en smartphone – en Samsung Galaxy S III med 4 CPU-kerner – og en specialdesignet app, der er optimeret til aktuatordelen og giver mulighed for multitrådet programmering.

Den officielle verdensrekord for mennesker for at løse Rubiks terning ligger på 5,55 sekunder og er sat af hollænderen Mats Valk.

Posted in computer.

Kickerstarter hacket: Brugere skal skifte kodeord

Alle brugere på crowdfunding-tjenesten Kickstarter opfordres nu til at skifte deres kodeord, efter to Kickstarter-kunder er blevet kompromitteret i et hackerangreb. Det oplyser Kickstarter.

Kickstarter blev gjort opmærksom på indbruddet af politiet, og efterfølgende har Kickstarter valgt at advare alle brugerne af tjenesten. Ifølge Kickstarter er der ikke stjålet kreditkortoplysninger, men derimod brugernavne, e-mailadresser og telefonnumre.

Hackerne har også fået fat i adgangskoderne, som dog er krypteret med flere gennemkørsler gennem hash-algoritmen SHA-1 med unikke salt-værdier. Kickstarter er for nylig skiftet til hashing af kodeord med bcrypt, så nye brugere skulle være endnu bedre sikret.

Der er dog mulighed for, at især dårlige kodeord kan knækkes ved hjælp af brute force ud fra lister over populære adgangskoder.

Det var eksempelvis tilfældet i et andet hackerangreb, som blev afsløret i løbet af weekenden hos Forbes.com, skriver sikkerhedsfirmaet Sophos i et blogindlæg.

Her var cirka én million brugeres kodeord blevet stjålet. Kodeordene hos Forbes.com var krypteret ved hjælp af PHPass Portable, som bygger på den usikre MD5 hash-algoritme, men dog kører hvert kodeord gennem algoritmen 8.193 gange ifølge Sophos.

Sophos fremhæver dog en mulig positiv nyhed ud fra de lækkede kodeord fra Forbes.com. Sammenligner man brugerne, som havde registreret sig før 2012, med dem der havde registreret sig senere, var der væsentligt færre, som havde valgt et af de 100 almindeligste kodeord, som Sophos forsøgte sig med.

Posted in computer.

Vilde roaming-priser koster teleselskaberne 300 millioner kunder

De europæiske mobilbrugere afholder sig fra at bruge deres mobiltelefoner, når de rejser i udlandet, og det koster i sidste ende teleselskaberne dyrt. Det vurderer EU-Kommissionen på baggrund af en undersøgelse blandt 28.000 europæiske mobilkunder.

47 procent af europæerne vil eksempelvis aldrig bruge mobilt internet i udlandet, og mere end hver fjerde slukker helt deres mobiltelefon, når de er i udlandet.

Det er især e-mail og sociale medier, som bliver lukket, når mobilbrugerne krydser landegrænserne. Hver tiende vil fortsætte med at bruge e-mail som normalt, når de er i udlandet, mens sociale medier kun vil blive brugt af fem procent af europæerne.

EU har siden 2008 reguleret telemarkedet ved at lægge loft over roaming-priserne, altså hvad et teleselskab kan opkræve af en mobilkunde, som benytter deres netværk, men er kunde hos et andet selskab.

Dette loft har først og fremmest påvirket samtaler og sms, men er også begyndt at påvirke priserne på dataroaming.

Men ifølge EU-Kommissionen betyder de høje priser stadig, at så mange europæere ændrer vaner, når de rejser, at det svarer til, at teleselskaberne går glip af 300 millioner kunder.

Posted in computer.

S: Ingen grund til lange undersøgelser af Nets-salg

Salget af Nets er ikke sag, som staten skal blande sig i, og det vil være spild af tid at sætte en ekspertundersøgelse i gang. Det mener Socialdemokraternes erhvervsordfører, Benny Engelbrecht.

»Der er ingen grund til at lave undersøgelser, der trækker i langdrag. Lad os prøve at få svar på uafklarede spørgsmål så hurtigt som muligt. Virkeligheden kan være, at salget falder på plads i løbet af meget kort tid,« siger Benny Engelbrecht til Ritzau ifølge DR.

Han påpeger samtidig, at Nets er privatejet, og staten, som blot ejer 10 procent af Nets gennem Nationalbanken, ikke har indflydelse på, hvem Nets bliver solgt til.

Et flertal uden om regeringen har ønsket en ekspertundersøgelse af konsekvenserne af at sælge Nets, som blandt andet står bag Dankortet, Betalingsservice og NemID.

Blandt bekymringerne er, hvorvidt et salg til amerikanske virksomheder vil åbne for, at danskernes data kan havne hos amerikanske myndigheder. Ifølge juraprofessor Henrik Udsen fra Københavns Universitet kan den amerikanske lov Patriot Act nemlig bruges af amerikanske myndigheder til at tvinge data ud af firmaer i USA.

Læs også: Professor: Salg af Nets kan give USA adgang til NemID-data

Posted in computer.

Blog: Hvordan etablerer jeg min Product Backlog?




Inden vi kaster os ud i detaljerne om etablering af en Product Backlog, så lad os lige træde et skridt tilbage og samle op på hvad karkateristika for en veletableret Product Backlog er.

En Product Backlog er først og fremmest et levende dokument. Som jeg beskrev det i blog-indlægget omkring vores viden under et projektforløb, så kan vi ikke vide alle de rigtige ting på forhånd. Derfor ændrer Product Backlog’ens indhold sig løbende gennem projektet. Vi tilføjer ny funktionalitet, når vi bliver klar over, at dette er nødvendigt for at støtte brugerens behov. Vi fjerner funktionalitet, når vi bliver klar over, at dette ikke er nødvendigt, og vi omorganiserer rækkefølgen i Product Backlog’en, når vi får ny viden om, hvad der er vigtigst. Arbejdet med en Product Backlog er altså en iterativ proces.

Elementerne i en Product Backlog (dvs. indholdet af funktionalitetslisten – vi kan også kalde disse for krav eller User Stories) skal have en passende detaljeringsgrad. Jo højere et element er i sorteringsrækken, jo flere detaljer har det. Jo lavere et element er i sorteringsrækkefølgen, jo færre detaljer er nødvendige. Elementerne i den øverste del af Product Backlog’en, svarende til lidt mere end hvad teamet kan gennemføre i et Sprint, skal have en detaljeringsgrad så dyb, at teamet præcist ved hvad der forventes af resultatet af deres arbejde (dette omfatter også acceptkriterier). Jo længere vi bevæger os ned i sorteringsrækkefølgen, jo færre detaljer. I den nederste del af Product Backlog’en finder vi korte beskrivelser – måske blot enkelte linjer – som dækker over flere hundrede (ja, måske flere tusinde) timers arbejde. Vi kalder disse for Epics. Disse vil med tiden blive brudt ned i mindre dele, og detaljerne vil blive tilføjet, når seneste ansvarlige tidspunkt begynder at nærme sig.

Jeg mener også, at en Product Backlog til enhver tid bør være estimeret. Det er ikke alle, som deler dette synspunkt med mig. Fair nok! Jeg forstår deres intentioner, men mener samtidigt også at et Scrum-teams (dvs. udviklingsteamet, ScrumMaster og Product Owner tilsammen) troværdighed overfor sponsor og interessenter er stærkere, når man kan give et bud på, hvilken tidsramme og hvilket budget projektet forventes gennemført indenfor. Denne opfattelse kan naturligvis ændre sig over tid – det er jo ikke eksakt videnskab, som jeg tidligere har skrevet om.

Det er Product Owner’ens ansvar at backloggen er veletableret, men det er ikke udelukkende Product Owner, som skal beskrive indholdet i den. Indholdet og detaljerne kommer gennem samarbejde mellem Product Owner, interessenter og team. Et samarbejde som Product Owner’en naturligvis har et ansvar for at forberede, så det kan ske på den mest effektive måde. Product Owner’en er den eneste som bestemmer sorteringsrækkefølgen i backloggen, og det er udelukkende Product Owner’en som kan fjerne elementer fra backloggen.

Posted in computer.

Denne teenage-knægt kan få Apple til at rase: Afslører alle hemmelighederne

“Er det her mon Apples næste iPhone?”

Sådan stod der i et tweet, som den unge australier Sonny Dickson udsendte sent onsdag aften i sidste uge.

Tweetet linkede til hans egen hjemmeside, der indeholder en række billeder af, hvad der til forveksling ligner en mikro-udgave af en iPad, og som måske er det første billede af den næste iPhone. 

Efterhånden er det muligt at fodre svin med billeder, der angiveligt forestiller et kommende Apple-produkt.

Men i en tid, hvor gud og hvermand kan udrette mirakler med Photoshop, er der dog sjældent realiteter bag billederne, og flere har da også påpeget, at Sonny Dicksons seneste billede også meget vel kan være et falsum.

Aslørede iPhone 5c og guld-iPhone 
Men når Sonny Dickson er afsender på et billede, skal det dog som regel tages alvorligt.

Tidligere har han – før alle andre – afsløret udsendet på den farverige iPhone 5c, og han fik ligeledes fat i dele, der afslørede, at den nye iPhone 5s både ville få en fingeraftryksscanner og komme i en guldudgave. 

Derudover har han også fået fat i væsentlige dele fra iPhone 5 samt iPad Air og den nye iPad Mini.

Det er dog værd at bemærke, at de seneste billeder ikke er nogen, som han selv har taget, og derfor kan der også være grund til at tvivle på validiteten. 

Her afslører Sonny Dickson, hvordan bagsiden på iPhone 5c kommer til at se ud. 

Køber hos Foxconn-ansatte
Sonny Dickson bor stadigvæk hjemme hos sine forældre i en forstad til Melbourne i Australien. Tusindvis af kilometer fra både Apples hovedkvarter i Californien og Apples fabrikker i Kina.

Alligevel har han altså en usædvanlig god track-rekord, når det handler om at afsløre kommende Apple-produkter

Men hvordan lykkes det for ham at få fingre i alle disse dele, der formodentligt er blevet smuglet ud fra fabriksfaciliteter i Kina?

I et interview med det amerikanske finansmedie Bloombergs tv-kanal afslører han, at produkterne som regel stammer fra folk, der arbejder i Apples supply-chain i Kina. Typisk på Foxconns-fabrikker

På trods af den store interesse for kommende Apple-produkter betaler han som regel blot nogle hundrede amerikanske dollar for delene. Han afslører blandt andet, at bagsiden til en iPhone 5c blot kostede ham 250 amerikanske dollar, svarende til knap 1400 kroner. 

“Penge fører ikke noget godt med sig. Det har skaffet mig en masse had”

Er stadigvæk teenager
Sonny Dickson oplyser ikke sin præcise alder, men i flere artikler bliver han omtalt som teenager.

I et interview med det amerikanske magasin Fortune oplyser han dog, at han “er gammel nok til at købe alkohol.” I Australien kræver det, at man er mindst 18 år.  

Hans interesse for Apple startede med udgivelsen af den første iPhone i 2007. Han startede som app-udvikler til iOS. Her lagde folk i udviklermiljøet første gang mærke til ham, da det lykkedes ham at hive skjult kode ud af en beta-udgave af Apples software.

Men det var først, da han i 2012 fik fingre i et bundkort til iPhone 5, at han for alvor begyndte at tiltrække sig opmærksomhed.

Til nyhedsbureauet Reuters fortæller han, at han i starten opkøbte dele fra nye Apple-produkter via folk, som han fik kontakt med på det sociale netværk Weibo, der ofte bliver omtalt som det kinesiske Twitter. I dag foregår kontakten dog via en “hemmelig hjemmeside,” oplyser han til Reuters. 

“Jeg har gjort det her i mange år, så jeg kan på forhånd se, hvad det ser ud til at være “fake”, og hvad der ikke er,” siger han.

Fortsættes …

Posted in computer.