Daily Archives: February 20, 2014

Tre virksomheder/konsortier er nu rede til at bygge en havmøllepark i Aarhus Bugt for en pris på cirka 60 øre pr. kWh, udregnet som elprisen plus et tilskud på 25 øre pr. kWh. Det er markant lavere end prisen på Anholt Havmøllepark, der kostede 1,05 kroner pr. kWh.

Det viser resultatet af en prækvalifikationsrunde, som aktieselskabet Havvind Århus Bugt netop har gennemført forud for det egentlige udbud af ordren på at bygge Mejl Flak Havmøllepark på 20 møller med en maksimalhøjde på 150 meter.

I udbudsmaterialet er selve kWh-prisen – modsat udbud af de store havmølleparker – fastsat på forhånd.

Fem virksomheder/konsortier var interesserede, og heraf har Havvind Århus Bugt altså udvalgt de tre, fortæller bestyrelsesformand Søren Egge Rasmussen:.

»Vi er positivt overraskede over, at vi har kunnet prækvalificeret tre bydere og dermed er sikret en reel konkurrence om at bygge parken,« siger han.

Han peger på, at en lang servicekontrakt, som er en del af udbuddet, også har en værdi for en byder og derfor er en del af den samlede økonomipakke omkring projektet, som byderne kigger på.

»Vi havde jo fem inde til prækvalifikation, og jeg tror, at den store interesse afspejler, at sektoren kan se, at potentialet i kystnære havmøller er stort, og at det derfor er godt at gøre sig nogle erfaringer i denne disciplin,« siger han.

Mejl Flak Havmøllepark skal bestå af 20 vindmøller med en maksimalhøjde på 150 meter, og leverancen omfatter alt fra vindmøllerne til fundamenter til installation, nettilslutning, driftsgaranti samt serviceordning.

Projektet har været undervejs i tre år, og ejerne af selskabet bag projektet, Havvind Århus Bugt, udgøres fortrinsvis af jyske elselskaber med NRGI som hovedaktionær.

Det endelige udbud på seks kystnære havmølleparker på tilsammen 450 MW udsendes i december 2015, og ifølge Energistyrelsens plan skal de endelige bud være inde i februar 2016. Forud går prækvalifikationer og forhandlinger med budgiverne.

En ny dansk drone kan sikre en bedre overvågning af miljøskadelige stoffer i røgen fra skibe i danske farvande.

Det er den lille it-virksomhed Explicit, der har udviklet dronen, som skal give myndighederne bedre mulighed for at holde skibene i ørerne. Målet er at fange skibe, der eksempelvis ikke overholder internationale regler for udledning af svovl.

I nordeuropæiske farvande må skibes brændstof højst indholde 1 procent svovl, men den grænseværdi vil falde til 0,1 procent fra 1. januar 2015. Problemet er at tjekke, om skibene overholder kravene. Det kræver i dag dyre flyovervågninger eller inspektioner i havnene.

Teknologien, som Explicit har søgt patent på, kombinerer positionsdata fra skibene (AIS) og vejrdata med autonome droner, der er udstyret med gassensorer til måling af kuldioxid, svovldioxid og kvælstofoxider samt en avanceret softwareplatform til håndtering af data.

Med virksomhedens teknologi kan systemet beregne, præcist hvor røgfanen fra et skib befinder sig.

»Dronen finder herefter selv frem til skibet og måler udledningen gennem de gassensorer, som er monteret ombord, og rapporterer resultaterne tilbage til systemet,« forklarer Explicits direktør Jon Knudsen i en pressemeddelelse.

Teknologien er i øjeblikket ved at blive udviklet og testet i samarbejde med Force Technology. Målet er at have de første droner klar til at overvåge skibstrafikken, når de nye skrappere svovlregler træder i kraft til nytår.

Miljøstyrelsen har støttet projektet med en million kroner fra Program for Grøn Teknologi.

Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening indgår som partnere i projektet.

Nu skal de københavnere, der er alvorligt plaget af støj fra anlægsarbejdet på Cityringen, have retskrav på, at de kan få et andet sted at bo, indtil det støjende arbejde er afsluttet. Det er transportminister Magnus Heunickes (S) udspil til de forhandlinger, som han pt. har med forligspartierne bag cityringsloven, erfarer Ritzau.

Alternativt vil ministeren ‘mere end fordoble’ det nuværende erstatningsniveau, hvis naboerne vælger at blive boende.

Hidtil har beboerne kun haft begrænset adgang til at blive genhuset i lejligheder, som Metroselskabet ejer. Men fremover skal være sikre på at kunne flytte ind i en erstatningsbolig.

Ifølge Ritzau skal Metroselskabet betale de ekstra omkostninger. Det kommer til at betyde en længere tilbagebetalingsperiode af de udgifter, som Metroselskabets ejere, stat og kommune, lægger ud under anlægsarbejdet.

Forud for forhandlingerne var holdningen hos forligspartierne, at anlægsarbejdet ikke bare skal anlægges til tiden, men også til prisen.

Til gengæld flugter transportministerens udspil godt med rådet fra en landets førende miljøretseksperter, professor Ellen Margrethe Basse.

»Partierne kan godt vedtage en lovændring, hvis de kan blive enige. Men man kan dårligt nok – uden at overtræde, hvad man normalt ville kalde menneskerettigheder – fastholde, at anlægsarbejdet må larme døgnet rundt indtil december 2018 i et tæt beboet område. I stedet bliver man nødt til at tænke på genhusning af de mest støjbelastede beboere,« påpeger Ellen Margrethe Basse over for Ingeniøren.

Det første år i rummet er ved at være tilbagelagt for studentersatellitten AAUSat3, som blev sendt op den 25. februar 2013 fra Chenai i Indien. Den har holdt øje med skibene omkring Arktis ved at aflæse deres AIS-signaler (Automatic Identification System) og forsyne Søfartsstyrelsen med oplysninger.

På trods af en række udfald på vejen, bl.a. et par episoder, hvor kontakten forsvandt til satellitten i flere dage, har både hardware og software klaret sig så godt, at der i løbet af det næste år formentlig også vil være en 4’er og en 5’er i rummet, fortæller lektor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, Jens Dalsgaard Nielsen.

»De ringede i sidste uge fra ESA med to gode nyheder. Først fortalte de, at vi er med i en mission, hvor vi får en gratis opsendelse af ESA til vores AAUSat4. Vi er kun tre hold tilbage, så hvis de sidste test går vel – både for os og de andre teams – så ryger de alle tre med op inden jul,« fortæller han begejstret.

»For det andet spurgte de, om vi kunne tænke os at levere en 5’er, der skal sendes op i løbet af 2015. Vi havde troet, at vi lige skulle have 4’eren op og herefter klappe hesten, men når ESA spørger, så gør vi det selvfølgelig, selv om vi har lidt ondt i maven over, hvor hurtigt det kan gå,« siger han.

Inden for den kommende måned vil AAUSAT4 blive sendt til ESA’s facilitet Estec i Holland, hvor den skal igennem hele testapparaturet for at bevise, at den kan modstå store temperatursvingninger og rysteture under opsendelsen.

Denne del virker Jens Dalsgaard Nielsen nu ikke så bekymret for. Måske fordi AAUSat4 på mange måder ligner AAUSat3, som nu har bevist sit værd i et år.

Dog vil der være tale om forbedringer, både hvad angår subsystemer og payload. Foruden det traditionelle AIS-system benytter AAU sig af et SDR-baseret Linux-system (software-defined radio).

Desuden indeholder satellitten to ADCS-systemer (attitude determination control system), som måler på satellittens orientering samt det system, som står for strømstyring og solceller.

Netop strømstyringen har haltet lidt på 3’eren, da solcellerne har mistet effektivitet pga. oxidering. Derfor har AAU været nødt til at indlægge pauser for satellitten, så den nu kun kan måle en time i døgnet i stedet for konstant.

Det har dog ifølge Jens Dalsgaard Nielsen ikke forringet missionen væsentligt, at der skal tages højde for dette, men opgaverne tager længere tid, da satellitten nu må holde sig kørende på mellem 0,5 og 1 Watt i stedet for 2 Watt.

Men holdet går generelt efter at højne kvaliteten på næste opsendelse og få endnu bedre signaler ned, så systemet også kan bruges til bedre overvågning af f.eks. europæiske farvande. Udfordringen er, farvandene indeholder så mange skibe, at signalerne risikerer at ’snakke i munden på hinanden’, når de bliver spottet fra 800 km højde.

»Så vi skal se på, hvordan vi kan skelne dem bedre, og så kunne vi godt tænke os at lave nogle forsøg med nødsendere, så vi kan se, om vi kan fange de svagere signaler fra redningsbåde og måske hjælpe i tilfælde af uheld til havs,« fortæller han.

Desuden er der opstået en række samarbejdsmuligheder, som holdet fra Aalborg tygger på i øjeblikket. Foruden et canadisk firma, som sælger positionsdata fra rummet, har det store skibspositioneringssite Marine Traffic rettet henvendelse.

Sideløbende arbejder afdelingen på AAU fortsat med forbedringer af AAUSat3, som over de seneste måneder har fået tre-fire softwareopdateringer for at forbedre kvaliteten af de AIS-signaler, der dagligt bliver modtaget af jordstationen på taget af Aalborg Universitet.

Sendere og modtagere på skibene er som udgangspunkt ikke skabt til en satellit i 800 km højde, da udstyret alligevel ikke kan fungere på Jorden i mere end 100 km afstand på grund af Jordens runding. De forringede signaler kræver derfor knivskarpt analysesoftware, og det har de studerende på projektet arbejdet ufortrødent på, så de nu fremstår som en faktor 10 bedre end for et år siden, understreger Jens Dalsgaard Nielsen.

Hvad angår 5’eren er tankerne omkring denne endnu så nye, at Jens Dalsgaard Nielsen endnu ikke kan sige, præcis, hvad den kommer til at indeholde og fokusere på.

»Vi havde en idé om et kamerasystem til jordobservation, f.eks. til overvågning af krise og naturkatastrofer, men nu er vi lige ved at rotere fire gange i luften og finde vores ben igen,« siger han.

Marius Klausen har sat sit civilingeniørstudium på stand-by. I stedet bruger han al sin tid på at udvikle produktet Airtame, som i januar i år vandt prisen for bedste start up-virksomhed på CES-messen (Consumer Electronics Show) i Las Vegas.

»Når jeg tænker tilbage på, hvad der er sket det sidste år, havde jeg aldrig troet, det ville gå så hurtigt,« siger Marius Klausen i en video, som Ingeniørforeningen har produceret til serien ‘De gør en forskel’.

Klar til et karriereskift? Lad en jobagent på Jobfinder finde nye udfordringer for dig.

Det er to år siden, de fem partnere grundlagde firmaet Airtame, som har fået navn efter deres produkt: En HDMI-dongle som ved hjælp af open source- software gør det muligt at sende skærmbilledet trådløst fra én pc over på andre pc’er og fjernsynsskærme – uafhængigt af, om de kører Linux, OS X eller Windows.

Dansk startup vinder pris på CES-messen

Donglen forventes at være klar i juli i år, men der er allerede stor efterspørgsel og store forventninger til den, fremgår det af videoen.

Vi er utroligt benovede over, at vi har solgt 15.000 styks, og at 10.000 mennesker vil have et produkt, vi kun har præsenteret med en film. Det er en dejlig følelse i maven.
Marius Klausen, partner og produktudvikler, Airtame.

Således fortæller Marius Klausen, hvordan Airtame har brugt crowdfunding til at skaffe penge til projektet. Hæderen ved CES-messen i januar satte voldsomt skub i indsamlingen, som sluttede på 1.268.148 dollars – eller cirka 6,8 millioner kroner.

»Vi er utroligt benovede over, at vi har solgt 15.000 styks, og at 10.000 mennesker vil have et produkt, vi kun har præsenteret med en film. Det er en dejlig følelse i maven,« siger Marius Klausen på videoen.

Det er dog særligt muligheden for at gøre en forskel, der driver den ingeniørstuderende iværksætter og produktudvikler:

»Jeg kan godt lide at skabe ting – specielt med mine hænder. Jeg er praktisk anlagt, men det er specielt det med at bygge noget, der kan være med til at hjælpe andre og gøre en forskel, der ligger dybt i mig,« forklarer Marius Klausen i videoen.

Kom med ingeniør på kundebesøg i Tyskland
Mød ingeniøren, hvis mission er at forandre samfundet
Ung ingeniør udvikler strømforsyning til Merkur-mission
Fascination af droner blev starten på nyt forretningsområde
»Som selvstændig kan jeg tage en beslutning med hjertet«

Brug kryptering i stedet for at begynde på en omstrukturering af den måde, nettet fungerer på. Sådan lyder budskabet fra Version2-blogger og netværksekspert ved Solido Networks, Henrik Kramshøj

Budskabet lyder på baggrund af den tysk-franske udmelding om et alternativt kommunikationsnetværk, så eksempelvis europæiske e-mails ikke havner hos NSA, fordi de grundet internettets natur kan ende med at blive sendt et smut over Atlanten, selvom afsender og modtager har base i Europa.

Men der er altså ingen grund til at begynde at rode rundt i, hvordan data bliver routet på nettet, og eksempelvis opstille en alternativ hardware infrastruktur, mener Henrik Kramshøj.

»Man skal hellere tænke på, hvordan data bliver opbevaret, og hvor de ligger henne, og så tror jeg, man skal passe på med som politiker at lave en konkurrerende service til andre initiativer« siger han.

Derudover påpeger Henrik Kramshøj, at der allerede findes glimrende krypteringsløsninger, som det må formodes, NSA ikke kan knække. Så hvis en mail sendt fra a til b kommer forbi c, så er det i princippet ligegyldigt, om c befinder sig i USA, hvor NSA måtte have en særlig adgang til lytte med på linjen, hvis ellers mail-korrespondancen er krypteret – forsvarligt.

»Man skal bruge stærk kryptering. Og man skal tænke på, hvilken kryptering man bruger,« siger Henrik Kramshøj og fremhæver AES, der ganske vist også er en amerikansk standard, men med europæiske rødder.

Downsiden ved mail-kryptering er, at det grundlæggende ikke går særligt godt i spænd med de mange webmail-løsninger, som Gmail og andet, der er oppe i tiden. En mulighed kunne være, at koble eksempelvis Gmail på sin offline-klient via en iMap-opsætning, påpeger Kramshøj.

Endeligt anbefaler han på det kraftigste at sætte SMTP-TLS op på mailservere, da trafikken på den måde bliver krypteret, når den forlader mailserveren, og dekrypteret, når den når frem uanset opsætningen hos klienten.

Danskudviklet udstyr ombord på Nustar-satellitten giver nu astronomerne et billede af en supernova-eksplosion, som de har sukket efter i årevis, og som nu er offentliggjort i Nature.

Hidtil har astronomerne ment, at en supernovaeksplosion var en symmetrisk størrelse, hvor en udadrettet trykbølge blæste en stor del af stjernens ydre væk i en kugleform. Men gang på gang kunne de ikke få deres simuleringer til at passe.

Forklaringen kommer nu i form af den simulation, som DTU Spaces 2.400 spejlelementer har medvirket til at gengive i verdens første billede af, hvordan radioaktivt materiale fordeler sig i en gassky, i dette tilfælde resterne af stjernen CAS A, der findes i stjernebilledet Cassiopeia, skriver DTU Space i en pressemeddelelse.

Ved at studere fordelingen af den radioaktive isotop 44Ti har forskerne fået vished for, at supernova-eksplosioner faktisk foregår på en asymmetrisk måde. Det vil sige, at stjernen ikke blot falder sammen i én bevægelse for så efterfølgende at detonere i enorm eksplosion.

Med observationerne fra Nustars røntgenteleskoper kan forskerne i detaljer se, hvordan 44Ti fordeler sig i skyen. 44Ti er en radioaktiv isotop med relativt kort henfaldstid, nemlig omkring 60 år. Det betyder, at 44Ti må være skabt ved selve eksplosionen.

Observationerne af 44Ti med Nustar viser, præcis hvor det nydannede materiale fordeler sig i Cas A. Astronomerne kan se, at 44Ti er ujævnt fordelt, og det er tydeligt, at asymmetrien ikke er opstået, fordi kernen bare har startet eksplosionen lidt mere i et område end et andet. Asymmetrien skyldes heller ikke, at kernen har roteret voldsomt. De nye observationer betyder, at modellerne nu skal laves mere avanceret, og formentlig omfatte en slags opblanding af materiale dybt inde i den eksploderende stjerne, skriver DTU Space.

Spejlelementerne fra DTU Space er en del af en kikkert, som kan fokusere hård røntgenstråling og dermed finde sorte huller, der gemmer sig i skyer af gas i de centrale dele af fjerne galakser.

På Rigshospitalet har forskere udviklet en enkel teknik til at afgøre niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen. Teknikken kan forhindre overmedicinering med lykkepiller, fordi lægerne nu på forhånd kan se, om lykkepillernes evne til at hæve serotoninniveauet i hjernen er løsningen, eller om hjernens serotoninniveau allerede er tilstrækkeligt højt, så der er brug for en anden behandling.

I dag oplever omkring halvdelen af folk på lykkepiller slet ikke den forventede virkning, og en af forklaringerne er netop, at depression kan have mange andre forklaringer end niveauet af serotonin.

»At lave billeder af hjernens serotoninniveau er helt nyt. Det giver os en objektiv måde at undersøge et meget væsentligt kemisk kommunikationssystem i hjernen. Det er ikke alene vigtigt i forhold til at diagnosticere depression. Det styrer også en lang række funktioner som appetit, seksualfunktion, humør og døgnrytme,« forklarer professor og overlæge Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet i hospitalets nyhedsbrev.

Serotonin er et signalstof, som hjernecellerne bruger til at kommunikere, og lykkepiller – og i øvrigt også Ecstasy – øger lykkefølelsen ved at hæve serotoninniveauet. Helt præcist virker lykkepiller ved både at hæmme hjernecellernes genoptagelse af serotonin og bevare cellernes evne til at frigive serotonin. Dermed stiger mængden af serotonin i synapserne.

På Rigshospitalet har forskerne brugt et nyt, radioaktivt sporstof, der binder sig til hjernens serotoninfølsomme receptorer. Stoffet er blevet testet på to forsøgsgrupper, hvor den ene gruppe fik et præparat, der hævede serotoninniveauet, mens den anden gruppe fik et placebo. Efter tre uger blev patienterne anbragt i en PET-skanner, og forskerne kunne tydeligt se forhøjede niveauer af serotonin i hjernen på patienter, der havde fået medicin.

Forskningsprojektet er støttet af Lundbeckfonden og medicinalfirmaet Glaxosmithkline. Forskerne forventer, at metoden kan hjælpe til at anskue depression på nye måder.

I eftermiddag, torsdag, skal partierne bag københavnernes 21 milliarder kroner dyre metroprojekt diskutere en ændring af den syv år gamle cityringslov med transportminister Magnus Heunicke (S). Anlægsloven har nemlig vist sig ikke at sikre anlægsarbejdets naboer deres nattesøvn og samtidig få arbejdet færdigt til tiden.

Dr.jur. Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet, vurderer, at politikerne bliver nødt til at sætte tilstrækkelige midler af til at genhuse de støjplagede københavnere.

Nu er anlægsprojektet endt i en værre rodebutik. Hvad vurderer du, projektets ejer kan gøre for at rette op? Kan man ændre på anlægsloven midtvejs i et stort projekt?

»Ja, partierne kan godt vedtage en lovændring, hvis de kan blive enige. Men man kan dårligt nok – uden at overtræde, hvad man normalt ville kalde menneskerettigheder – fastholde, at anlægsarbejdet må larme døgnet rundt indtil december 2018 i et tæt beboet område. I stedet bliver man nødt til at tænke på genhusning af de mest støjbelastede beboere,« påpeger Ellen Margrethe Basse og forsikrer, at en anlægslov sagtens kan tage højde for det.

»Det er bare et økonomisk spørgsmål,« tilføjer hun.

Ligger politikerne, som de har redt? Er grunden til miséren et usikkert lovgrundlag og svært administrerbare miljøregler?

»Cityringsloven har jo undtaget projektet fra planloven og naturbeskyttelsesloven, men ikke for miljøbeskyttelsesloven. Det betyder, at de skal overholde de vejledende støjregler og særlige regler om infralyd. På det grundlag er det indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet. De regler er jo ikke grebet ud af den blå luft, men baseret på WHO’s sundhedsbegrundede bestemmelser om, hvor meget mennesker, også små børn, syge eller gamle, kan klare af støj, når man skal hvile og sove.«

Betyder det, at politikerne ikke i 2007 kunne vedtage en anlægslov, der fastslår, at hensynet til projektets tidsplan vejer tungest af alt?

»Der er nok grænser for, hvor meget man i en anlægslov kan vedtage, at man bare skal acceptere som naboer. Hvis tidsplanen skal overholdes, er det derfor nok i forhold til de mest støjplagede et spørgsmål om genhusning.«

»Skal beboerne acceptere de høje støjniveauer om natten, bliver man nødt til at forholde sig til de sundhedsmæssige aspekter og finde ud af at genhuse nogle af dem.«

Er det ikke også underligt at friholde så stort et projekt, som virkelig går tæt på folks boliger, for planlovens VVM-bestemmelser?

»Nej. Når man anlægger en bro, en metro eller en tunnel, sker det jo ved en anlægslov, og man vurderer miljøkonsekvenserne ud fra de regler, der gælder i forbindelse med lovgivningen. Der er blevet foretaget en VVM-vurdering. Problemet opstår med de væsentlige ændringer af de betingelser, der bliver accepteret for anlægsarbejdet med døgnarbejde og høje støjniveauer,« siger Ellen Margrethe Basse.

Men da politikerne i Folketinget og borgerrepræsentationen vedtog at anlægge metroen, vidste de vel godt, at anlægsarbejdernes naboer ville blive generet. Burde de ikke have forudset problemerne?

»Det vidste de ikke, da anlægsloven oprindelig blev vedtaget. Først senere fandt man ud af, at der var brug for mere tid, så man var nødt til at arbejde om natten for at nå deadline. Det kunne forligspartierne nok ikke forudse.«

Som Ellen Margrethe Basse vurderer det, er det største problem, at lovgiverne ikke har sikret borgerne en uafhængig og relativt billig klageadgang:

»Til gengæld er det et problem i forhold til cityringsloven, at lovgiverne ikke har taget højde for Århuskonventionen. Konventionen sikrer borgerne adgang til at blive involveret i beslutningsprocessen og til at gå til domstolene eller en anden uafhængig instans. Det sikrer demokratiet en central placering i miljøbeslutninger.«

»VVM-bestemmelserne derimod sikrer ikke borgerne denne ret, eftersom de kun kan klage til Transportministeriet, der ejer metroen, og som derfor ikke er uafhængig. Derfor er sagen også blevet forelagt for Århuskonventionens Compliance Committee, som venter på, hvad der nu sker i Natur- og Miljøklagenævnet.«

Klagenævnet fastslog 5. februar, at det ikke har kompetence i forhold til VVM-vurdering efter cityringsloven. Og det er også rigtigt, fastslår Ellen Margrethe Basse:

»Nævnet har ikke kompetence i forhold til VVM-problematikken. I steder for at forelægge dén afgørelse for Compliance Committee har naboerne nu indbragt sagen for domstolene,« siger Ellen Margrethe Basse.

For mere end ti år siden begyndte forskere på Risø, som nu er en del af DTU Fysik, at udvikle det første design for et diagnosesystem til studier af plasmadynamikken i den kommende fusionsreaktor Iter, som er under opførelse i Sydfrankrig.

Nu har forskningsgruppen fået den endelige ordre på at levere udstyret sammen med et universitet i Portugal, fortæller seniorforsker Søren Bang Korsholm til Berlingske. Budgettet lyder på 50-60 mio. kr., og udstyret skal færdigdesignes inden for ca. fire år.

Der er tale om et system, der i ti lokationer skal studere de hurtige ioner, der dannes ved fusionsprocesser og opvarmningen af plasmaet. Forståelsen af denne dynamik er helt afgørende for at optimere fusionsprocessen, hvor deuterium og tritium holdes samlet af et stærkt magnetfelt i et vakuumkammer.

Metoden kaldes Collective Thomson Scattering (CTS) og er kort beskrevet i dette abstract.

Med CTS-systemet sendes et mikrobølgesignal ved 60 GHz med en effekt på 1 MW ind i plasmaet. Et detektionssystem analyserer, hvordan dette signal spredes af plasmaet.

DTU-forskerne har allerede leveret et CTS-system til en mindre fusionsreaktor af tokamaktypen, som også Iter er baseret på, ved Max-Planck-Institut für Plasmaphysik i Garching ved München i Tyskland.

I en artikel i tidsskriftet Nuclear Fusion fra 2012 forklarer DTU-forskerne også, hvordan CTS også kan være med til at bestemme forholdet mellem koncentrationen af tritium og deuterium, som er et afgørende parameter for en fusionsreaktor.