Daily Archives: February 20, 2014

Hundredvis af minisatellitter skal sikre hele verden gratis internetadgang

Ved at udnytte teknologier, der i dag primært bruges til at transmittere digitalt satellit-tv, er en lille gruppe bestående af fire ildsjæle gået i gang med et ambitiøst projekt, der skal give alle på Jorden adgang til dele af internettet ved bogstaveligt talt at sende det ud i rummet.

Hundredvis af minisatellitter skal sendes i lavt kredsløb for på den måde at dække alle fjerne afkroge af jordoverfladen.

De små satellitter vil indeholde udvalgte dele af internettet, som ved hjælp af udbredte kommunikationsstandarder skal sikre fri adgang til information på hele kloden – helt uden beregning.

Projektet har passende fået navnet ‘Outernet’, og det adskiller sig markant fra internettet ved at være énvejskommunikation, ligesom tv-signaler bliver broadcastet fra satellitter. Brugere vil kun kunne læse indhold fra nettet – ikke direkte bidrage – og samtidig vil blot en brøkdel af internettets indhold være tilgængelig på Outernet.

I første omgang bebuder folkene bag, at informative sites såsom Wikipedias omfattende encyklopædi og online-uddannelsesportalen Khan Academy bliver sendt op til det globale netværk af satellitter.

Satelitternes legoklodser

Netværket af satellitter vil gøre brug af udbredte standarder for transmission, som i forvejen bruges, eksempelvis når tv-selskaberne skal sende indhold hjem fra verdens brændpunkter via satellitopkobling.

Men ‘Outernet’ skal ikke bygges op af kæmpestore kommunikationssatellitter, men derimod med hundredvis af de såkaldte ‘cubesats’. En cubesat er et standardiseret format, en terning med sider på ti centimeter og en maksimal vægt a 1,3 kg. De er billige at producere og sende ud i rummet.

Den standardiserede størrelse gør nemlig cubesats ideel til at koble på større opsendelser, der kan tage de små terninger i kredsløb, når de alligevel skal op med tonstunge og milliarddyre satellitter. Samtidig er cubesats satellitternes svar på en Lego-klods og kan sammensættes af flere ‘units’.

En cubesat sat sammen af tre ‘klodser’ benævnes således 3U (unit) og har en længde på 30 centimeter. Det giver større overflade at dække med solceller.

Lav effekt og lille båndbredde

Ifølge lektor på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Frederik Dalsgaard Nielsen, står projektet over for en del tekniske problematikker, der skal løses, inden et system som Outernet kan blive en realitet.

»Det er i udgangspunktet et meget, meget spændende projekt. Teknisk er alt jo muligt, så længe man har ressourcerne til rådighed, og jeg kan virkelig godt se den gode idé bag. Men der er nogle begrænsende faktorer, man skal tage hensyn til,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

Aalborg Universitet har i øjeblikket selv en cubesat i kredsløb, der tirsdag kan fejre sin etårs fødselsdag. Jens Frederik Dalsgaard Nielsen er involveret i projektet og har således erfaring med, hvilken båndbredde man kan forvente sig fra en cubesat.

»De her små satellitter har jo en meget begrænset energiressource til rådighed fra solcellerne. Typisk kan man ikke forvente at have mere end 2 watt til rådighed fra en 1U-satellit. Det skal så drive både computere og radiosenderne,« siger han og fortsætter:

»Til sammenligning kan jeg sige, at når vi snakker med vores satellit, så har vi omkring 500 byte i sekundet at gøre godt med, og det trækker altså ikke en tv-kanal,« siger han.

150 satellitter i lavt jordkredsløb

Et vigtigt element i strukturen af Outernet er, at de små cubesats skal kunne kommunikere indbyrdes, hvilket kan være en vanskelig øvelse, når de små klodser i høj fart går i kredsløb om Jorden.

»Teknisk set er det muligt, at satellitterne kan kommunikere indbyrdes, men de skal jo kunne ‘se’ hinanden, hvilket vil sige, at de skal være inden for en afstand af maksimalt 1.000 kilometer afhængigt af, hvor lavt satellitterne skal ligge,« siger Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

»Så to satellitter kan godt snakke sammen, men så må man håbe, at de flyver den samme vej, for ellers mister de hurtigt forbindelse med hinanden,« siger han.

Højden af kredsløbet er et andet afgørende aspekt, som kan give problemer for det ambitiøse projekt, vurderer Jens Frederik Dalsgaard Nielsen. På Outernets hjemmeside fremgår det blot, at målsætningen er at sætte 150 cubesats i ‘lavt jordkredsløb’.

»Levetiden for en cubesat er afgjort af, hvor højt man får den lagt i bane om Jorden. Vores satellit er i bane i omkring 800 kilometers højde, og det giver en levetid på den anden side af 25 år. Hvis du kommer i bane under 400 kilometers højde, snakker vi levetid i halve til hele år, og så begynder økonomien for projektet at se lidt sjov ud,« forklarer Jens Frederik Dalsgaard Nielsen.

»Fordelen ved at være langt nede er omvendt, at der er kortere afstande, der skal kommunikeres over. Det giver et bedre radiosignal, og man vil derfor kunne nøjes med at bruge mindre energi på at kommunikere ned til Jorden. Så de to ting trækker lidt mod hinanden,« siger han.

Den Internationale Rumstation (ISS) ligger i omkring 400 kilometers højde og er et populært rejsemål for cubesats, der kan leje sig ind på en opsendelse, når nye forsyninger skal op til rumstationen. Ifølge hjemmesiden for projektet skal systemet blandt andet testes fra ISS.

Dopplereffekten kan drille

Ifølge hjemmesiden er holdet bag stadig midt i en teknisk vurdering af projektet. Det fremgår af projektbeskrivelsen, at Outernet skal være tilgængelig via wifi, der som regel ikke har en rækkevidde på mere end et par hundrede meter. Hvordan det problem skal løses, fremgår ikke klart.

I forhold til adgangen fra smartphones og bærbare computere forudser Jens Frederik Dalsgaard Nielsen et andet problem.

»En anden stor udfordring, som jeg ser det, er at få kommunikationen til at fungere med de enheder på Jorden, som ikke er beregnet til satellitkommunikation, og jeg kunne forestille mig, at sådan noget som Dopplerskift kunne blive et problem,« siger han.

Dopplerskift, eller Dopplereffekten, er et fysisk fænomen, der forekommer, når en radiobølge-transmitterende enhed bevæger sig i forhold til modtageren. Når satellitten nærmer sig modtageren, opfattes frekvensen som stigende, selvom den udsendte frekvens er uændret. Det omvendte forekommer, når satellitten fjerner sig fra modtageren.

»Det er en rimelig signifikant faktor. Det er faktisk så meget, at når vi kommunikerer med vores satellit, justerer vi radioen hvert andet sekund. Problemet er, at hvis en satellit har forbindelse til to enheder på Jorden, der befinder sig i henholdsvis den retning, den flyver, og den retning, den kom fra, så kan den ikke både skrue frekvensen op og ned på samme tid,« forklarer han.

Outernet er et frivilligt projekt, der skal finansieres af donationer. På den måde er håbet, at det globale netværk kan gøres tilgængeligt ganske gratis. Målgruppen er især folk i områder, hvor en internetforbindelse enten er for dyr eller helt umulig at komme i nærheden af.

Samtidig kan Outernet også fungere som et bypass uden om censurering af internettet, da store internetudbydere ikke vil have kontrol med indholdet. Holdet bag ser det som sin primære målsætning at udviske uligheden i adgang til information i verden.

Jens Frederik Dalsgaard Nielsen har svært ved at vurdere, hvor realistisk projektet er, ud fra de sparsomme informationer, der indtil videre kun findes på hjemmesiden. Overordnet set tror han dog på, at projektet kan komme i mål, men vurderer, at tidsplanen er en anelse for ambitiøs.

»Det er et spændende projekt, men i øjeblikket er det noget magert beskrevet, og de har arbejdet foran sig,« siger han.

Posted in computer.

Microsofts Office Web Apps skifter navn til Office Online

En kontorpakke er ikke længere bare noget, der er installeret lokalt, hvorefter man sender sit dokument eller regneark videre med e-mail.

Efter Google gjorde web-baserede værktøjer klar til seriøst brug, med mulighed for at flere arbejder i samme dokument samtidigt, har Microsoft også selv satset kraftigt på den mulighed, under navnet Office Web Apps.

Nu skifter produktet navn, så det fremover vil være kendt som Office Online. Det skriver Microsoft i et blogindlæg.

Tidligere var disse værktøjer en del af Microsofts lagertjeneste Onedrive – tidligere kendt som Skydrive – men nu får Office Online sin egen portal, nemlig Office.com.

Det kræver blot en Microsoft-konto at bruge Word, Excel, Powerpoint eller andre af de klassiske programmer på nettet, og det kan ske fra både tablets, telefoner og traditionelle computere. Der er ingen krav om at bruge Internet Explorer, understreger Microsoft.

Har man betalt for Office, i form af Office 2010 eller 2013 til lokal installation, er der indbygget forbindelse til netudgaverne af softwaren, ligesom den er integreret med Office 365 Home Premium, som er en slags abonnementsudgave af Office.

Posted in computer.

Facebook køber chat-tjenesten WhatsApp for 103 milliarder kroner

Facebook opruster nu på chat-fronten med et gigantopkøb. Hele 103 milliarder kroner skulle der på bordet for at få det 55-mands store firma WhatsApp ind under Facebooks vinger. Dermed bliver handlen den største i it-branchen siden Time Warner købte AOL for 670 milliarder kroner i de heftige dotcom-dage omkring årtusindskiftet. Det skriver Bloomberg.

WhatsApp driver en chat-tjeneste, som fungerer som alternativ til sms’er. App’en virker på alverdens platforme og er gratis at bruge, mod et årligt abonnement på 99 cents. Den måske på papiret simple funktionalitet har tiltrukket 450 millioner brugere på verdensplan, en fordobling på bare ni måneder.

Twitter har til sammenligning omkring 240 millioner brugere på verdensplan og er vurderet til 163 milliarder kroner, ifølge Wall Street Journal.

WhatsApp vil køre videre som før, lover tjenestens direktør Jan Koum, der startede WhatsApp i 2009 og som Mark Zuckerberg allerede i 2012 blev venner med og siden har holdt tæt kontakt med.

Jan Koum grundlagde WhatsApp sammen med Brian Acton, som kort før han kastede sig ud i iværksættereventyret havde søgt arbejde hos både Facebook og Twitter, uden held.

Betalingen for WhatsApp bliver fordelt med 22 milliarder kroner kontant, 65 milliarder kroner i Facebook-aktier samt 16 milliarder kroner i aktieoptioner, der frigives over fire år.

Dermed er det fem år gamle firma med 55 ansatte blevet prissat 2,5 gange højere end Nokias mobiltelefon-division blev det, da Microsoft købte den i september 2013.

Facebook har tidligere blandt andet opkøbt fotoapplikationen Instagram for 5,7 milliarder kroner.

Læs også: Facebook køber Instagram for 5,7 milliarder kroner

Posted in computer.

Nye tiltag for net-neutralitet møder stor skepsis i USA

Endnu en gang er debatten om net-neutralitet blusset op i USA, hvor det amerikanske Federal Communications Commission (FCC), som står for at regulere blandt andet udbredelsen af internet i de 50 stater, forsøger at opstille nye regelsæt. Det skriver det amerikanske techmedie The Verge.

Et nyt forslag til at regulere udbyderne af bredbånd fra FCC møder dog igen modstand og bliver kaldt en uovervejet beslutning, der ikke tager hensyn til hverken den amerikanske Kongres eller befolkningen, skriver The Verge.

I sidste måned, januar, tabte FCC nemlig en retsag mod udbydere Verizon, hvor FCC netop mente, bredbåndsudbyderen forskelsbehandlede sine kunder. Flere kritikere af FCC’s forsøg på at lave et regelsæt for net-neutralitet henviser til afgørelsen ved den domstol.

Debatten handler grundlæggende om, at bredbåndsudbydere skal forbydes at forskelsbehandle sine kunder, så udbyderne ikke kan taksere brugerne forskellige, alt efter hvad brugerne anvender deres netforbindelse til – deraf navnet net-neutralitet.

FCC’s intentioner er gode, men målene til at nå dem er kørt af sporet- Især diskussionen om, hvordan udbydere af bredbånd, som blandt andre Verizon, skal klassificeres, er en af sagens største problemer, skriver The Verge.

Det er formanden Tom Wheeler, der lige nu forsøger at finde et ståsted for FCC. Men et af de republikanske medlemmer af FCC Mike O’Rielly er meget utilfreds med måden, FCC agerer på lige for tiden.

»FCC blæser i alle retningerne lige nu. I stedet for at fremme investeringer og innovation i USA baseret på internettet, vil ledelsen i FCC i stedet lave flere regler. Uden, vel at mærke, at have bevis for sine påstande om, at brugerne forskelsbehandles,« siger Mike O’Rielly til The Verge.

Posted in computer.

Du gætter aldrig hvem der skal lave de første Ubuntu-telefoner

Ubuntu er på vej ind i smartphones, så der kommer et fjerde alternativ til de tre store: Apples iOS, Android og Windows Phone.

Men producenterne bag de kommende Ubuntu-telefoner kommer til at bestå af to navne, der med stor sandsynlighed ikke får en klokke til at ringe hos ret mange, skriver techmediet The Register.com: kinesiske Meizu og spanske bq.

Meizu lancerede forleden telefonen MX3, som er en high end-telefon, der lige nu kører på firmaet eget styresystem, Flyme 3.0. Angiveligt arbejder der mere end 1.000 mennesker hos Meizu, og virksomheden sælger sine telefoner videre gennem 600 butikker spredt over Kina, Rusland, Israel og Ukraine, skriver The Register.

Læs også: Den første Ubuntu-smartphone kommer i 2014

Spanske bq har allerede hele seks forskellige telefoner på markedet, der pt. kører Android. bq laver også tablets og 3D-printere. Sidste år, 2013, solgte bq ifølge The Registers oplysninger mere end 1,5 millioner smartphones.

Det er virksomheden Canonical, som står bag udviklingen af Ubuntu-styresystemet til smartphones. Chefen for Canonical Mark Shuttleworth forsøgte tilbage i 2013 at rejse penge til at bygge telefonen Ubuntu Edge, men indsamlingen slog fejl, og siden da har man kun kunnet teste styrestemet på meget få telefoner.

Lige nu ved man dog ikke, hvor mange teleudbydere, Canonical og Ubuntu har kontakt til i forbindelse med det kommende salg, skriver The Register.com.

Læs også: Ubuntu-telefon bliver ved drømmen – indsamlingen fejlede

Posted in computer.

Analyse: Europæisk ‘firewall’ mod NSA-snagen kan give mere overvågning

Siden de første NSA-dokumenter blev lækket af Edward Snowden i juni 2013, har der været en endeløs strøm af dokumentation for dét, der i mange år var konspirationsteorier, indtil terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 førte til lovgivning, som gjorde systematisk aflytning og internetovervågning ikke bare legalt, men til et direkte krav.

Fokus har været rettet mod NSA i USA og til dels GCHQ i Storbritannien, og afsløringerne af systematisk overvågning har vakt forargelse til trods for, at protesterne mod indførelsen af eksempelvis de danske terrorpakker aldrig fik danskernes blod i kog.

Læs også: Venstre: Dansk telelogning er gået for vidt

Nu vil lande som Brasilien, Tyskland og Frankrig forsøge at stoppe aflytningen fra deres amerikanske allierede. Og det skal ske med tekniske midler.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har således forud for et møde med den franske præsident, Francois Hollande, udtalt:

»Vi vil tale om europæiske udbydere, som kan tilbyde høj sikkerhed for vores borgere, så man ikke behøver sende e-mails og anden information over Atlanten. I stedet kunne man opbygge et kommunikationsnetværk inden for Europa,« lød det fra Angela Merkel i hendes seneste ugentlige podcast ifølge RT.

Allerede i oktober forlød det, at Tyskland overvejede, hvordan det ville være muligt at skærme tyskerne mod overvågning fra NSA.

I spidsen for det tyske projekt står Deutsche Telekom, som i august lancerede en ny e-mail-tjeneste, hvor al trafik bliver krypteret, og mails bliver behandlet af servere inden for Tysklands grænser.

Derudover vil Deutsche Telekom have de øvrige internetudbydere og teleselskaber i Tyskland til at ændre den måde, de dirigerer internettrafikken på, så trafikken mellem to punkter i Tyskland ikke forlader landet.

I dag vil internetudbyderen vælge den hurtigste og billigste rute, og den kan i visse tilfælde gå gennem USA eller Storbritannien, hvis den sker mellem to udbydere, der ikke har en indbyrdes aftale om gratis at udveksle trafik. Deutsche Telekom er ét af de selskaber, som kræver betaling for, at andre udbydere benytter Deutsche Telekoms netværk.

En af hovedtankerne bag internettet, som det fungerer i dag, er, at trafikken skal kunne flyde frit og ikke være tvunget til at tage bestemte veje, eller at visse dele af internettet er lukket af. Det tyske forslag vil betyde, at de tyske internetudbydere forpligter sig til ikke at sende trafik gennem USA, medmindre trafikken er beregnet til at havne der.

Gratis omgang for Brasilien

I Brasilien har præsident Dilma Rousseff også vakt opsigt ved at fremsætte en række forslag, som skulle gøre landets internet mindre afhængigt af USA. Blandt andet skal der etableres nye undersøiske kabler mellem Brasilien og Europa, så trafikken ikke behøver gå gennem Miami i USA.

Samtidig skal det brasilianske postvæsen etablere en sikker e-mail-tjeneste, og udenlandske udbydere som Google, Facebook og Microsoft vil blive pålagt at etablere lokale datacentre, så brasilianerne kan bruge de populære tjenester, uden at deres data passerer USA.

Mens det på papiret kan lyde som en kraftig reaktion på NSA-afsløringerne, så er det i virkeligheden næsten en gratis omgang for den brasilianske præsident, påpeger chefen for Packet Clearing House, Bill Woodcock i en analyse for Al-Jazeera America.

Brasilien har nemlig i løbet af det seneste årti haft travlt med at udbygge it-infrastrukturen ved at forøge antallet af internetknudepunkter, Internet Exchanges, fra én enkelt til 23. Og søkablet var allerede planlagt og blot ét ud af seks nye søkabler, som skal give Brasilien nye forbindelser til resten af verden.

Præsident Dilma Rousseff har også foreslået, at der i stedet for netværksudstyr produceret af eksempelvis Cisco og Juniper i USA skal bruges udstyr produceret i Brasilien. Landet har i årevis forsøgt at styrke sin nationale it-sektor ved at lægge høje afgifter på udenlandsk udstyr, så heller ikke på det punkt er udmeldingerne en afvigelse fra tidligere.

Læs også: Amerikansk spionchef: “Huawei bør ikke lave vores telenetværk. Punktum.”

Lettere at få udleveret dine mails fra Ballerup end USA

NSA’s systematiske overvågning er for mange en krænkelse af privatlivets fred. Men selv de tiltag, som nu bliver foreslået, er ingen garanti mod overvågning.

Tag for eksempel de nationale e-mail-tjenester. Kryptering eller ej, så vil e-mails sendt mellem en bruger af den tyske eller brasilianske tjeneste og en Gmail-bruger stadig skulle forbi en Google-server.

Det er også nærliggende at sammenligne de tyske og brasilianske tiltag med det, vi har set i lande som Kina og Iran, hvor befolkningernes adgang til det globale internet er begrænset. I Danmark har vi også eksempler på blokering af visse hjemmesider, som eksempelvis The Pirate Bay.

Nationale begrænsninger på internettet vil også gøre det lettere for et lands regering at overvåge sine egne borgere. De beskyldninger har Brasilien allerede været ude for.

Det er let at glemme, at vi i Danmark også har indført telelogning og lovgivning, som vil gøre det muligt for myndighederne i terrorbekæmpelsens navn at få udleveret data fra internetudbyderne. Hvis dine e-mails ikke ligger i et datacenter i North Carolina, men i et datacenter i Ballerup, så bliver det blot lettere for dansk politi at få dem udleveret.

USA kan slippe for europæiske regler

USA’s greb om internettet stammer i princippet helt tilbage fra internettets skabelse. Det var hovedsageligt en amerikansk opfindelse, og selv i dag sidder USA på en stor del af kontrollen over internettet gennem organisationer som IANA og ICANN.

Det forsøgte flere lande at lave om på gennem FN i december 2012. Forslaget havde dog især opbakning fra en række lande, som så ud til at have en dagsorden, der ikke gik på et mere frit internet uden for amerikansk kontrol, men snarere at få mulighed for at regulere deres borgeres adgang til internettet i højere grad.

Læs også: Danmark stemmer nej til kontroversiel FN-traktat om internettet

EU arbejder i øjeblikket på en ny databeskyttelseslov, som skal ensrette reglerne for behandling af persondata mellem medlemslandene. Lovgivning ses som ét af de redskaber, der kan bremse overvågningen af borgerne, men det er langtfra sikkert, at lovparagraffer vil stoppe efterretningstjenesterne.

Læs også: Dansk modstand i EU: Nu er kæmpe data-reform udskudt

USA har nemlig i øjeblikket en aftale, som sikrer amerikanske virksomheder mulighed for at operere på lige fod med deres europæiske konkurrenter. Den såkaldte ‘safe harbour’ betyder, at amerikanske virksomheder forpligter sig til at tilbyde den persondatabeskyttelse, som kræves i EU, men EU har begrænsede muligheder for at håndhæve aftalen uden at risikere en større handelskrise med USA.

»EU har allerede meget strikse regler for udveksling og behandling af data, men USA har et ‘get-out-ofjail-free card’ med safe harbour-aftalen,« siger it-sikkerhedsekspert Joss Wright fra University of Oxfords Internet Institute til BBC.

Safe harbour-aftalen betyder eksempelvis, at en udbyder som Google ikke behøver placere en europæisk brugers e-mail på servere i ét af Googles datacentre inden for EU, men kan flytte dem til et datacenter i USA, hvis det er nødvendigt for driften.

Frygt kan skabe mere overvågning

Kritikerne af de tyske og brasilianske initiativer peger på, at vi risikerer en opsplitning af internettet, så det mere vil bestå af små lokale øer, der kun er delvist forbundet.

For slutbrugerne er det imidlertid i mange lande allerede tilfældet, fordi brugere i eksempelvis Tyskland og Brasilien i høj grad benytter lokale internettjenester på deres lokale sprog med nogle få globale tjenester som undtagelserne.

I mange mindre lande vil en isolation imidlertid være en stor udgift, hvis der skal etableres eksempelvis en lokal sikker e-mailtjeneste. Samtidig vil sådanne lokale tjenester skulle tiltrække forbrugerne i konkurrence med etablerede amerikanske tjenester, og det vil være en stor udfordring, medmindre man direkte vil forbyde Gmail eller Facebook.

Og selv da er der ingen garanti for, at NSA og andre efterretningstjenester vil holde op med at overvåge os.

»Bare fordi du gør det sværere for NSA, så betyder det ikke, at NSA pakker sammen og går hjem,« siger chefanalytiker Christopher Soghoian fra American Civil Liberties Union til The Verge.

Som almindelig borger er det også let at være nervøs for at blive overvåget af NSA. Men hvis kontrollen med internettet lægges i hænderne på din egen regering, kan du risikere, at den vælger at følge i NSA’s fodspor og fortsætte overvågningen.

Ligesom frygten for terror har givet vide beføjelser til efterretningstjenesterne, så kan frygten for overvågning reelt øge risikoen for, at overvågningen bliver brugt i mod dig, hvis din egen regering overtager kontrollen med, hvilke servere du skal gennem for at komme på internettet.

Reaktionerne på NSA-afsløringerne er rimelige, men det må være vigtigt, at det, der i sidste ende kommer ud af det, er til borgernes fordel og ikke bliver forplumret af interesser fra statslige teleselskaber eller regeringer, der ser det som en mulighed for at give deres lokale it-industri en konkurrencefordel.

Posted in computer.

Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Komma efter – ikke komma før

Skal du sætte komma mellem værdierne i begyndelsen af hver linie for at forbedre læsevenlighed og debugging, eller skal du sætte kommaet ved slutningen af en linie.

Svaret fra GitHub er klart:

I 92 procent af en million JavaScript-commits sættes kommaet ved liniens slutning.

Så skal du følge konventionen, skal du skrive eksempelvis

var obj = {
foo: 1,
bar: 2,
baz: 3
};

og ikke

var obj = {
foo: 1
, bar: 2
, baz: 3
};

Posted in computer.

Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Nyheden om Facebooks køb af den fem år gamle it-virksomhed Whatsapp for gigantiske 100 milliarder kroner har givet genlyd.

Selskabet har 50 ansatte, og omsætning rager det en fjer.

Whatsapp har udviklet en app til real-tids-beskeder – lidt ligesom en sms bare uden at skulle betale sms-tarif – som åbenlyst har ramt et behov i markedet, idet 450 millioner mennesker i dag anvender app’en mindst en gang om måneden.

Men alligevel: Hvordan kan et selskab, der aldrig har gået op i omsætning, være 100 milliarder kroner – eller 222 kroner per bruger – værd?

Sandheden er: Det er det heller ikke.

I hvert fald ikke hvis man vurderer det efter de almindelige, klassiske økonomiske principper, hvor et selskab har som mål at give afkast og tjene penge og så videre.

Det gør Mark Zuckerberg og Facebook imidlertid ikke – altså vurderer selskabet ud fra de klassiske modeller.

I stedet kigger selskabet med de mange penge et helt andet sted hen, når stifter Mark Zuckerberg siger, at løsningen “vil tilføje en masse værdi til vores community.”

Lad os tage et kig på de ting, som gør Whatsapp så værdifuld i Facebooks øjne:

Følg brugerne
Vi lever i en verden, der bliver mere og mere mobil, og det ligger i Facebooks dna, at Facebook-tjenesten skal være en integreret og nærmest intim bestanddel af brugernes hverdag – alle steder og hele tiden.

Facebook har allerede Facebook Messenger, som imidlertid alene har større markedsandel end WhatsApp på det amerikanske marked, mens WhatsApp er større i Europa, Sydamerika og i Asien (hvor Facebook Messenger slet ikke har fat).

Mange af WhatsApps 450 millioner brugere er sandsynligvis allerede Facebook-brugere, men Facebook har en vision om med tiden at kunne tilbyde en hel vifte af stand alone-apps, der alle skal anvendes til kommunikation og netværks-dannelse i en eller anden form.

Også Facebooks køb af Instagram for et par år siden har været del af denne vision.

Fortsættes …

Posted in computer.

Microsoft nødlapper nyfundet hul i Internet Explorer

It-selskabet Microsoft har i dag udsendt en nødlap, som retter en nyfundet og kritisk sårbarhed i Internet Explorer 9 og 10, som stadig bruges af hver ottende dansker.

Det meddeler sikkerhedsselskabet CSIS Security Group, som også oplyser, at 0-dags-sårbarheden allerede har været i anvendelse via “Snowman”-APT-kampagnen.

“Tekniske detaljer om sårbarheden er blivet publiceret flere steder på nettet, og det må forventes, at den optages i kommercielle exploitkits og misbruges i andre angreb, hvorfor vi anbefaler, at man installerer EMET på alle Microsoft Windows-arbejdsstationer,” lyder det fra CSIS.

EMET forhindrer sårbarheden i at afvikles på sårbare systemer, bliver det forklaret.

Har stået åbent i en uge
Sikkerhedsselskabet har selv haft travlt i den forgangne uge.

“Vi har allerede blokeret for mere end 25 domæner, der misbruger sårbarheden i klassiske drive-by angreb,” lyder det fra CSIS, som henviser til Microsofts sikkerhedssite for flere informationer.

I sidste uge var der fra flere kilder meldinger om, at Snowman-kampagnen rullede med udnyttelse af 0-dags-sårbarheden med blandt andet brug af ondsindede iFrames, som åbnede for at tvinge to af Internet Explorer-browserens forsvarsmekanismer i knæ.

Opdagelsen af hullet kom blot to dage efter Microsofts månedlige sikkerhedsudrulning, hvor der ellers blev lappet 24 huller på tværs af alle versioner af Internet Explorer. 

Læs også:
Internet Explorer under angreb – hidtil ukendt sikkerhedshul udnyttes

Posted in computer.

Rasende mobilkunder: Vi blev snydt af iPhone-svindler

“Endelig langt om længe dukkede mobilen op. Så langt, så godt. Nu er mobilen så gået i stykker – og jeg har mailet til dem op til flere gange. (…) Intet svar overhovedet. (…) Magen til useriøst firma skal man godt nok lede længe efter.”

“Bestilte og betalte en Iphone 5 (…) og betalte 4.729.- samme dag. Det skulle jeg vist aldrig have gjort.. De tager aldrig telefonen og der er ikke kommet nogen mobil fra dem endnu.”

“Hold jer langt, langt væk fra dette firma, det er svindel fra ende til anden. Har købt en iphone 5 (…) de har hævet pengene på dankortet men har ikke sendt varen og de svarer ikke på telefonen, og når man forsøger at maile til dem, kommer mailen tilbage med besked om at deres mailboks er overfyldt.”

Sådan lyder et lille udpluk af de negative bedømmelser, som utilfredse kunder hos butikken Mobileone.dk på Vesterbrogade i København sidste forår lagde op på trustpilot.dk.

En 44-årig mand med tilknytning til Mobileone.dk blev for nylig ved byretten i København idømt fire års fængsel for omfattende svindel med skat og moms plus handel med flere hundrede falske iPhones. Det kan du læse mere om her.

De mange negative bedømmelser fra Mobileone.dk’s kunder er lagt på nettet i samme periode, hvor firmaet ifølge byretsdommen handlede med forfalskede telefoner.

Der er dog tilsyneladende ingen kunder, der fortæller, at de måske har købt falske varer. En enkelt kunde fortæller dog om, at en indkøbt telefon var defekt:

“Satte (…) simkortet i telefonen, hvorefter jeg forsøgte at opdatere den med itunes. I mit forsøg på at opdatere holdt mobilen op med at virke. Jeg mailede og ringede derefter til mobilone og blev sendt til en tekniker i Århus. Han kunne ikke lave mobilen og sagde at han fandt mobilone utroværdig. Han undrede sig derudover over kassen, (som) mobilen var blevet sendt til mig i, og sagde at den ikke var en standard box man brugte i Danmark.”

Man kan stadig finde kundebedømmelserne af Mobileone.dk på trustpilot.dk. En lille men ikke uvæsentlig detalje er, at butikken har solgt sine varer via domænet mobilone.dk – uden “e” – Det domæne blev deaktiveret af DK-Hostmaster så sent som i november i fjor.

Sammen med de mange negative anmeldelser af mobilbutikken finder man også en lang række meget korfattede – og meget positive – bedømmelser fra kunder, som angiveligt er voldsomt begejstrede for butikken.

Det er uklart, om butikken Mobileone.dk er lukket, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra firmaet.

Med til historien hører, at internetdomænet mobileone.dk – med det lille “e” – i september i fjor blev overtaget af firmaet Dansk Kontor Center i Odense. Det firma har ikke noget med den københavnske sag at gøre, oplyser Mogens Dau fra Dansk Kontor Center.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Trustpilot. Vi vil blandt andet gerne spørge, hvordan Trustpilot sikrer sig, at firmaer ikke snyder med kundebedømmelserne via falske brugerprofiler og hvilke krav Trustpilot stiller til de butikker, som bliver anmeldt på sitet.

Computerworlds redaktion hører gerne fra læsere, der er stødt på falske iPhones eller andre it-varer, som er forfalskede. Du kan kontakte redaktionen her.

Opdateret klokken 16.03 med oplysning om, at domænenavnet mobileone.dk nu tilhører Odense-firmaet Dansk Kontor Center.

Opdateret klokken 16.55 med præcisering af, at den københavnske butik Mobileone.dk har opereret under internetdomænet mobilone.dk.

Læs også:

Sådan ser falske iPhone 5-modeller ud

Fire års fængsel til bagmand bag dansk iPhone-svindel

Posted in computer.