Daily Archives: February 20, 2014

I foråret 2013 blev der i København solgt over 300 eksemplarer af falske iPhone 5 via en butik på Vesterbrogade.

Mobilerne er pakket ind i emballage, der ligner den ægte vare, og telefonerne er også yderst vellignende.

Der er dog små detaljer, som afslører, at de ikke er produceret af Apple.

I denne video kan du se to af de falske modeller, der er en del af det parti importerede telefoner, som har været til salg i Danmark:

En 44-årig mand er dømt i sagen om de falske telefoner, og i sagen indgik også en del punkter om anden økonomisk kriminalitet.

Ved byretten fik han fire års fængsel og en bøde på flere millioner kroner. Sagen er anket til landsretten, og du kan læse mere om den her.

Softwaren på de falske telefoner er i øvrig virkelig elendig, og i dette galleri kan du se, hvordan telefonerne ser ud, når de er startet op.

Der er også flere billeder af emballagen og de små detaljer, som afslører, at telefonerne er falske, i dette galleri.

Hvis du har været uheldig og købt en af de falske telefoner, eller ved i hvilket land de er produceret, hører vi gerne fra dig.

Kontakt: m.nielsen@cw.dk

Forestil dig, at du står i en bus, hvor hver femte passager brokker sig til buschaufføren.

Så er du på vej til at forstå, hvilken uharmonisk klagesang, som danskerne og vores virksomheder lader regne ned over vores bredbånds- og mobilleverandører.

Således har 22 procent af privatkunderne klaget over deres bredbåndsservice, mens mere end hver fjerde virksomhed har brokket sig til deres mobilselskab.

Det viser en undersøgelse, som kundetilfredsheds-organisationen EPSI har foretaget, hvor antallet af kundeklager er talt op blandt internet- og mobilleverandører samt hos forsikrings- og bankkunderne.

Private kundeklager over bredbåndet er langt højere målt i forhold til forsikrings- og bankbranchen og desuden steget med fire procent siden sidste år, skriver EPN på baggrund af EPSI-undersøgelsen, der er blevet foretaget blandt 9.000 danske privat- og erhvervskunder i 2013.

Klage-jonglering i top
Det er da heller ingen hemmelighed, at internet- og mobilbranchen er kommet uheldigt ud af tidligere tilfredshedsmålinger, hvor brugtvognsforhandlere og solcentre er blevet vurderet som mere troværdige.

På den positive front er bredbåndsbranchen og mobiloperatørerne samtidig de to erhverv i den nye EPSI-måling, som er bedst til at håndtere klager.

På en skala fra 1 til 100 med 100 som topscorer, får bredbåndsleverandørerne karakteren 70, mens mobilleverandører kan bryste sig af at være den hurtigste branche til at håndtere selskabsklagerne.

Jakob Willer, som direktør for Teleindustrien vil du så helst stå i spidsen for en branche, som får få kundeklager, eller være stolt over din branche, der er relativt god til at håndtere de mange klager?

“Naturligvis er det beklageligt, at så mange kunder klager, det så jeg selvfølgelig helst, at der ikke var nogen grund til. Samtidig må jeg sige, at vi har at gøre med komplekse produkter, og så er det jo godt, at folk kan få hjælp.”

Kunderne er da mere tilfredse
Hvilke tre ting kunne i din optik rette op på, at så mange både private og erhvervskunder klagede over produkterne?

“Vi skal fortsætte med enkelhed og gennemsigtighed på priser og produkterne, og så skal vi generelt sigte efter mere brugervenlighed,” siger Jakob Willer og peger på, at en tidligere EPSI-undersøgelse fra oktober 2013 har vist, at kundetilfredsheden til branchen er stigende.

“Kunderne oplever, at især servicekvaliteten er forbedret, og at de får mere værdi for pengene. Så vi er på rette vej. Det må du gerne citere mig for.”

Fortsættes …

Læs også:

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

Her er de 10 mest populære Linux-udgaver

Ubuntu-telefonens fiasko er en vild succes

Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Video: Sådan kommer Ubuntu-fonen til at virke

Verdens første smartphones baseret på Canonicals kendte Linux-styresystem, Ubuntu, vil være klar seneste ved årets udgang.

Sådan lyder det fra Canonicals topchef, Mark Shuttleworth.

Telefonerne vil blive bygget af de kinesiske telefon-producenter BQ og Meizu.

Canonical vil præsentere modellerne på næste uges Mobile World Congress i Barcelona.

Angiveligt vil BQ-telefonen få plads til to SIM-kort, så den kan anvendes eksempelvis både privat og til arbejde med to forskellige telefonnumre.

Samtidig vil Meizu-telefonen angiveligt komme til at ligne Ubuntu på Android og have et dual-boot-system.

Det er omkring et år siden, at Canonical meddelte, at selskabet var gået i gang med at udvikle en særlig smartphone-udgave af Ubuntu-styresystemet.

Populær blandt Linux-folk
Ubuntu er blandt de mest udbredte af Linux-styresystemerne, men har alligevel en særdeles lille markedsandel. Det kan du læse mere om her: Derfor er Linux død som en sild på din pc.

Canonical lancerede i sommer et crowdfunding-projekt, der skulle samle penge ind til Ubuntu Edge-telefonen.

Målet var dengang 32 millioner dollar, men der blev blot indsamlet 13 millioner dollar i alt i crowdfunding-projektet.

Mark Shuttleworth siger, at målet er, at Ubuntu bliver den tredje-største mobilplatform i markedet.

Dermed sigter han efter at banke både Microsofts Windows Phone og BlackBerry OS, der i dag er nummer henholdsvis tre og fire efter Googles Android og Apples iOS.

Tilsammen har Android og iOS ifølge analysehuset Gartner en markedsandel i dag på 94 procent, mens Microsoft og Blackberry tilsammen sidder på omkring fem procent.

Canonical har i udviklingen af Ubuntu især lagt vægt på fusionen af desktop og mobil-platformene, som selskabet mener vil være afgørende for fremtidig succes.

Det er planen, at selskabet med tiden helt vil fusionere styresystemerne til desktop og mobil.

Samme planer kan andre arbejde med. Det kan du læse mere om her: Skal iOS og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?

Ifølge Mark Shuttleworth vil Ubuntu nu lægge sig i selen for at øge antallet af apps, der er tilgængelig til Ubuntu.

Det er målet, at i hvert fald alle Top 50-apps til både Android og iOS skal være tilgængelige til Ubuntu, når de første telefoner sendes på gaden.

Læs også:

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

Her er de 10 mest populære Linux-udgaver

Ubuntu-telefonens fiasko er en vild succes

Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Video: Sådan kommer Ubuntu-fonen til at virke

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Kæmpe overblik: Her er den store mobil-krig i 2014

Derfor skal Microsoft og Nokia imponere på MWC

Super-mobil fra Samsung lander snart – og nettet koger med rygter

Her er Microsofts mange Windows-projekter i 2014

Om ganske få dage begynder verdens største mobilkonference, Mobile World Congress i Barcelona, og både tele-industrien og forbrugere venter spændt på, hvad de helt store nyheder bliver.

Det fyger derfor også med rygter om og forventninger til nye smartphones og tablets, der ventes at blive præsenteret på MWC 2014.

Vi har herunder samlet nogle af de mest interessante produktlanceringer, der (måske) vil finde sted på den store mobil-konference.

Nokia og Microsoft
Mandag morgen er der pressemøde hos Nokia.

Som vi tidligere har skrevet her, ventes Nokia at præsentere en Lumia 1820, der er en smartphone på 5,2 tommer, tre gigabyte RAM og et rigtig godt kamera.

Der er også forventninger om en Lumia 2020, en otte tommer Windows RT-tablet.

Der går også en del rygter om en Nokia-telefon med et styresystem, der bygger på Android-kernen, lidt i stil med det, vi kender fra Amazons tablet-produkter.

Det betyder – hvs der altså er hold i rygterne – at Nokia-telefonen eksempelvis kommer med Nokias egen Here Maps og app-butik og således ikke er koblet til Googles tjenester.

Vi er dog stadig noget tvivlende over for, om Nokia tør nærme sig noget, der lugter af Android, når selskabet nu er kommet under Microsofts vinger?

Microsoft vil muligvis benytte messen i Barcelona til at fremvise Windows Phone 8.1 – også kendt som Blue – medmindre fremvisningen først kommer til Microsofts egen Build-konference i april.

Derudover er tablets som altid et stort tema på MWC, så Microsoft skal naturligvis markere sig på den front via Windows 8.1/RT-produkterne.

Samsung
Mandag aften er det Samsung, der står på scenen. Selskabets invitation til pressemødet indeholder et stort 5-tal, og derfor er det svært ikke at tro på, at der vil blive lanceret en Galaxy S5.

Vi har allerede set nærmere på de konkrete forventninger til Galaxy S5 her, og specifikationerne ventes blandt andet at være en skærmopløsning på 2.560 gange 1.440 pixel, et 16 megapixel-kamera og en en 64-bit processor.

Nogle rygter går også på, at der kommer to udgaver af Galaxy S5 – en metalversion (Prime) og en plastikversion (Standard).

Læs mere om forventningerne til Galaxy S5 her.

Fortsættes …

Det milliardstore marked for ERP-løsninger til landets kommuner er præget af sund konkurrence.

Sådan lyder vurderingen fra Allan Jepsen, der blandt andet er ansvarlig for nordisk salg for applikationsdivisionen hos Fujitsu.

“Vi oplever en sund konkurrence imod KMD – særligt når vi står over for hinanden i udbud,” fortæller han.

Således er priserne generelt hverken for høje eller for lave – men udtryk for den konkurrencesituation, der hersker i markedet.

Særligt ved udbud – i modsætning til SKI-aftaler, hvor Fujitsus partner Silkeborg Data ikke er med – deltager ofte tre spillere.

Løndel og partnere
KMD, Fujitsu og EG, hvor de to sidstnævnte byder ind med Silkeborg Data til løndelen.

KMD’s bagvedliggende partner er SAP, mens Fujitsu byder ind med Microsoft som bagvedliggende samarbejdspartner.

I begge tilfælde medfølger derfor også en stribe licensbetingelser ect., som kunderne skal tage højde for.

Faktisk kan visse SKI-betingelser i den forbindelse gøre tingene markant mere bureaukratiske end de såkaldt “rene udbud”.

“Ved almindelige udbud er tingene for alle parter meget mere enkle og ligetil,” mener Allan Jepsen.

Fujitsu sidder på cirka 28 kommuner, mens KMD fortsat sidder på den største del af kagen.

Imidlertid er over 30 kontrakter her indgået via SKI’s aftale 02.19 via direkte tildeling.

Hård kamp om største kommuner
Allan Jepsen peger på, at særligt omkring de helt store kommuner ser priserne ud til at være nedadgående.

“På de øvrige udbudte opgaver ser priserne ellers ud til at være på nogenlunde niveau med tidligere år,” siger han.

Fujitsu vandt for nylig Aalborg Kommune fra KMD. Det har ellers være betragtet som KMD’s hjemmebane, da man har hovedkvarter i den jyske storkommune.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Her er de så: De 10 vigtigste it-tredns for dig i 2014

Byg en Lego-borg direkte i din browser

Rådgivningsfirmaet McKinsey peger i en analyse på en række teknologier, der har stor betydning for, hvordan man som forbruger kan få skræddersyet sine produkter i fremtiden.

Her taler vi ikke om, at et produkt fremstilles i en fem-otte forskellige varianter med forskellige farver og mindre tilpasninger – her taler vi om en langt mere individuel tilpasning.

“Der er mere på vej. Nu er en individuel tilpasning inden for rækkevidde,” skriver McKinsey.

Derfor er der en revolution på vej
Samtidig tilføjer rådgivningsfirmaet dog, at det er nemmere sagt
end gjort for virksomhederne at tilbyde den form for tilpasninger og at få økonomisk succes med det.

For det første skal man være skarp på, hvilken form for tilpasninger der giver værdi for kunderne, og som kan understøttes af gnidningsløse processer.

For det andet skal den øgede kompleksitet i fremstillingen kunne håndteres, uden at omkostningerne løber løbsk.

“Vi tror, at at tiden er kommet til den omfattende, profitable masse-tilpasning, hvilket skyldes, at nye og forbedrede teknologier kan hjælpe med at adressere de økonomiske barrierer og på den måde komme med en løsning på forbrugernes eksakte behov på en mere præcis måde.”

McKinsey udpeger i analysen en række teknologier, der er med til at bane vej for de nye muligheder.

1) Sociale teknologier

“Sociale medier og crowdsourcing er på ingen måde noget nyt, men det baner vejen for bedre tilpasnings-muligheder og gør det muligt for virksomhederne at analysere den værdi, som forbrugere ser i eksisterende eller foreslåede komponenter i nuværende eller hypotetiske, ‘virtuelle’ produkter.”

McKinsey henviser til eksempelvis Starbucks, der lader brugerne designe deres egne drikke på siden frappuccino.com.

2) Interaktive online-løsninger til konfigurering

Her peger McKinsey på, at den slags løsninger tidligere har haft begrænsede muligheder, og at det alligevel krævede kontakt med en sælger, hvis forbrugeren ønskede mere avancerede tilpasninger.

“I dag har fremskridt inden for produkt-visualisering og den øgede hastighed og tilpasningsevne, som der er i konfigurerings-software, gjort produkt-tilpasningen engagerende og til det, mange forbrugere beskriver som en sjov oplevelse,” skriver McKinsey.

Her nævnes eksempelvis Shoes of Prey, hvor man kan designe sine egne sko.

Fortsættes …

Facebook køber den populære app WhatsApp for et beløb, der svarer til lige omkring 100 milliarder kroner.

Det meddelte selskabet sent onsdag. I en besked på Facebook fra Mark Zuckerberg lyder forklaringen:

“Vores mission er at gøre verden mere åben og sammenkoblet. Det gør vi ved at bygge services, der hjælper mennesker med at dele en hvilken som helst slags indhold med en hvilken som helst gruppe mennesker, som de ønsker.”

“WhatsApp vil hjælpe os med at gøre dette ved fortsat at udvikle en service, som mennesker rundt omkring på kloden elsker at bruge hver eneste dag,” skriver Mark Zuckerberg. 

Læs også: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen.

Så meget betaler Facebook
Beløbet på 19 milliarder dollar – eller omkring 100 milliarder kroner – er på alle måder gigantisk. 

Til sammenligning var prisen kun 9,8 milliarder kroner, da Google i 2006 opkøbte YouTube, og Nokia, som Microsoft er ved at købe, koster lige omkring 40 milliarder kroner. 

Det skal dog tilføjes, at omkring 12 milliarder af de dollar, Facebook betaler for WhatsApp, skal falde i form af Facebook-aktier. 

Derudover skal der omkring fire milliarder dollar på bordet i form af kontanter, og yderligere tre milliarder skal betales til stifteren af WhatsApp, Jan Koum, og de øvrige medarbejdere, også i form af aktier. 

WhatsApp har omkring fem år på bagen og har i dag 50 medarbejdere. 

Derfor køber Facebook WhatsApp
Det er ikke svært at forstå, at Facebook kan se muligheder i at eje WhatsApp, der lader brugerne sende gratis beskeder til hinanden fra deres smartphones.

Det er samme koncept, Facebook selv har i form af Facebook Messenger, men ved at nuppe WhatsApp kan Mark Zuckerberg og Facebook få en endnu mere dominerende position på området.

WhatsApp har omkring 450 millioner brugere, og der kommer omkring en million nye brugere til hver eneste dag.

“WhatsApp er en simpel, hurtig og stabil mobil besked-tjeneste, der bruges af over 450 millioner mennesker på alle større mobil-platforme,” skriver Mark Zuckerberg.

“WhatsApp vil fortsætte med at fungere uafhængigt hos Facebook. Produkt-roadmap’en vil forblive uændret, og teamet vil blive i Mountain View.”

“Over de næste par år vil vi arbejde hårdt på at hjælpe WhatsApp med at vokse og at koble hele verden sammen,” lyder det videre fra Facebook-stifteren, der altså tilsyneladende ikke har tænkt sig bare at sluse WhatsApp-brugerne ind i Facebook Messenger.

Mark Zuckerberg skal i næste uge holde en keynote-tale på verdens største mobilkonference, Mobile World Congress i Barcelona, så mon ikke WhatsApp-købet bliver et stort tema der.

Læs mere om forventningerne til Zuckerberg og de andre talere på MWC 2014 her.

Læs også: Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen.

Bevægelserne på ERP-markedet omkring landets regioner og kommuner bliver fulgt nøje af flere aktører.

Markedet har en værdi på flere milliarder kroner om året – og alene lønsystemerne udgør cirka halvdelen af værdien.

De eneste to leverandører på markedet er lige nu Silkeborg Data og KMD.

Det viser denne opgørelse over løsninger til landets kommuner. 

Her har KMD leveret både ERP og løn i én pakke, mens Silkeborg Data traditionelt har leveret sammen med enten EG og Fujitsu.

Men nu er Silkeborg Data solgt til kapitalfonden Axcel, der også ejer EG, hvorfor der spekuleres i det fortsatte samarbejde mellem Silkeborg Data og Fujitsu.

Selv udtaler Silkeborg Data, at man fortsat vil samarbejde med både EG og Fujistu.

Imidlertid holder også andre spillere et vågent øje med det store marked.

“Det danske offentlige marked er stort og fristende, men det er ikke en del af Bluegarden Danmarks forretningsmodel på nær nogle få undtagelser,” udtaler Chief Operating Officer Per Hviid fra Bluegarden, der er stort set eneste alternative spiller med muskler til at gå ind på det kommunale område.

Noterer sig salg: Aktuelt ingen planer
Men er det et marked, Bluegarden har overvejet at gå ind på, jævnfør de ændringer, der er sket?

“Vi har noteret os salget af Silkeborg Data til kapitalfonden Axcel, men aktuelt har vi ingen planer om at gå yderligere ind på det offentlige marked. Om vi måtte om nogle år, vil jeg ikke afvise,” siger han.

Per Hviid forklarer, at Bluegarden Danmark koncentrerer sig om private kunder.

“Inden for det offentlige segment har vi et tæt samarbejde med én stor kunde, hvilket skyldes en længere historik med kunden.” 

Men han forklarer, at det vil kræve ekstra ressourcer at gå ind på det kommunale marked. 

“Lige nu er vi i gang med en voldsom turnaround, hvor fokus tidligere har været lidt for spredt, mens et par opkøb ikke har været hensigtsmæssige. Derfor fokuserer vi på at komme i kontrol med vores kerneområde,” siger han.

Bluegardens datterselskaber i Norge og Sverige har modsat det danske ben af forretningen betydelige kontrakter med offentlige kunder.

Norden er uens
Især i Norge udgør offentlige kunder en stor del af omsætningen.

Per Hviid vurderer, at der ikke er voldsomme synergier mellem løsninger til offentlige kunder i de tre skandinaviske lande.

Bluegarden i Danmark hed tidligere Multidata og var altid i toppen af Computerworlds Top 100-analyser over it-virksomheder med de bedste regnskabstal.

I de senere år er de dog røget ud af listerne. Og det skyldes altså et lidt for bredt fokus samt fejlkøb og -dispositioner.

I virkeligheden er big data komplet ubrugeligt. For hvor mange af os har rent faktisk brug for uendelige muligheder? De er umulige at finde rundt i, og vi har da for søren andre ting at bruge tiden til.

Man kan sammenligne det lidt med at køre ud af byen en sommeraften, finde en bakke i mørket og lægge sig ned for at kigge på stjernerne.

Uendeligt, absolut fascinerende, helt sikkert tankevækkende, men i sig selv ikke særligt konkret eller værdiskabende, selvom det lyder vældigt rart. Jeg kan bare ikke huske at have hørt om nogen, der faktisk gjorde det.

Det gælder for data som for så mange andre ting her i livet: Djævlen ligger i detaljen, ikke i det store univers.

Værdien af big data måles i, hvor meget small data man kan få ud af det, for det er, når informationen kommer tæt på og bliver relevant og vedkommende, at data giver mening.

Big bliver small
Et af de steder, hvor big data bliver til small data, er på det område, Gartner kalder for ‘personal cloud’: Vi tager som brugere styringen over vores egne data; på LinkedIn, Facebook, Instagram, Google, Borger.dk og andre globale giganter.

Og vores personlige sky – der svæver mellem førnævnte – bliver center for vores digitale liv i stedet for, som i gamle dage, den personlige computer. Det er big data, men det skal blive en smule mere small for at blive konkret.

“På flere måder en interessant tanke, at vi som dataleverandører også skal have noget tilbage”

Alle de globale skyer er højt værdiansat og baseret på at have hele verden som brugere. Og indtil nu har vi stillet os tilfredse med at få gratis vægplads, men det behøver ikke at stoppe der.

Hvis mine data har værdi, hvorfor skal Google så ikke betale mig for dem? En aktie pr. opdatering? En krone for mine tanker?

Næppe, men på flere måder en interessant tanke, at vi som dataleverandører også skal have noget tilbage for værdien af vores loyalitet mod månedens sky.

(Her var jeg lige ved at skrive dataejere, men så blev jeg alligevel i tvivl om, hvad jeg fået sagt ja til i almindelige betingelser på diverse www’er).

Fortsættes …