Daily Archives: February 21, 2014

Den uafhængige britiske ‘Energy Saving Trust’ er blevet rigtig ærgerlig over nye forskningsresultater fra Europa-Kommissionen. De viser, at hvert femte elapparat i EU ikke lever op til det energimærke, det bærer.

Det skønnes at medføre, at forbrugere og samfundet taber 10 pct. af den potentielle energibesparelse fra mere energieffektive apparater.

Derfor vil Energy Saving Trust nu selv gå ud på kontrolbesøg i 300 fysiske butikker og også tjekke 300 online-butikker i hele Europa. Aktionen vil i alt omfatte 25.000 ovne, køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner , fjernsyn, computere med mere. Inspektionerne suppleres med laboratorietests.

Forbrugerne skal belønnes

Philip Sellwood, som er administrerende direktør i Energy Saving Trust, siger, at forbrugerne efterhånden er klar over, at de sparer penge ved at købe de bedste og mest effektive produkter:

»Når forbrugerne forsøger at gøre det rigtige, er det vigtigt, at de også bliver belønnet gennem reelle besparelser,« siger han i en pressemeddelelse.

Energy Saving Trust vurderer, at borgerne i Storbritannien kunne spare hvad der svarer til næsten 12 milliarder kroner om året på den samlede elregning ved at skifte til mere energieffektive køleskabe, frysere, tørretumblere, vaskemaskiner og opvaskemaskiner.

Her i Danmark er det Energistyrelsen, der tjekker, om elapparater er korrekt energimærket i butikkerne.

Brugen af biomasse debatteres voldsomt i denne tid. Det er godt for vi har brug for en offentlig debat omkring vores energipolitik og den nødvendige omstilling fra fossil til vedvarende energi.

Anvendelsen af biomasse er den mest komplekse af alle vedvarende energiformer, og der skal i debatten være plads til forskellige fortolkninger og synspunkter. Men nogle gange er der indlæg og artikler, hvor den faglige argumentation er af en sådan karakter, at vi bliver nødt til at trække det røde kort.

Dette er desværre tilfældet for Klaus Illums kronik 17. februar, hvor der baseret på en nylig rapport fra Københavns Universitet om den danske træressource fremføres en række synspunkter omkring brugen af biomasse til træpiller. I kronikken er der en række grundlæggende forkerte antagelser og konklusioner. Af disse kan nævnes et par eksempler:

Det fremføres, at når træer fældes så reduceres bladarealet og dermed evnen til at optage CO2, hvorfor der skulle være en negativ effekt i forhold til klimaet, når træer fældes. Dette er i en klimamæssig sammenhæng ikke korrekt. Når der opstår hul i kronetaget, reagerer andre træer og planter meget hurtigt, og i løbet af en enkelt eller få vækstsæsoner vil der være fuld kronedækning igen, afhængig af hvor stor en del af træerne der tyndes bort, hvor gamle de er, og hvilke træarter det drejer sig om.

Planter er rent fysiologisk udviklet til hurtigt at optimere optaget af solenergi. En dyrket skov er typisk mere effektiv til at optage CO2 end en urørt skov, fordi træerne holdes i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst.

Et andet eksempel på en grundlæggende fejl i kronikken er, at det påstås at tage århundreder, førend den fra træer frigivne CO2 er optaget i økosystemet igen. Dette er ikke korrekt. I den sammenhæng, hvori man tænker at anvende træpiller, skal denne periode måles i årtier og ikke i århundreder fra det konkrete areal, hvor hugsten er sket, hvorfor dette for klimaet har meget lille betydning.

Samtidig skal man huske, at det enkelte areal i skoven kun er den del af helheden. Resten af skoven gror videre. Og da skal det igen understreges, at en samlet høj produktion i skoven er afhængig af, at den holdes ung ved regelmæssig foryngelse.

At brugen af træ skulle være mere skadeligt for klimaet end kul, som det også fremføres i kronikken, er et udsagn, som ikke har noget hold i egentlige forskningsresultater eller fakta om skove og klimasystemer. Det er desværre også et eksempel på, hvordan kæden er hoppet helt af i debatten omkring biomasse. En del af debatten drives tilsyneladende af følelser og holdninger frem for af et udgangspunkt i konkret viden og fakta, hvorfor ‘cherrypicking’ af resultater og pseudovidenskab har fået en beklagelig stor plads.

I kronikken benyttes i øvrigt, hvad der kun kan betragtes som falske citater fra rapporten, idet den tillægges et indhold og nogle synspunkter, som den ikke indeholder.

Vi er naturligvis enige i, at den udbredte destruktive drift af en stor del af verdens skovareal, som ofte finder sted med fødevareproduktion for øje, er meget uheldig for kulstofbalancen og klimaet. Ligesom det derfor er uheldigt, at brug af biomasse uanset dens oprindelse automatisk bliver godskrevet som CO2-neutralt i det internationale aftaleværk og kulstofbogholderi.

Der er derfor et stort behov for at få lavet et effektivt system til at certificere og sikre en bæredygtig anvendelse af træbiomasse. Men at disse forhold kommer til at skygge for, at bæredygtig træproduktion rummer et kæmpe potentiale for at bidrage til en afhjælpning af vores klimaproblemer, bl.a. fordi de fleste debattører fuldstændig overser muligheden for, at vi her rent faktisk kan øge produktionen til gavn for både forsyningen med træ og klimaet, er både trist og dumt.

Den omtalte rapport og en kort populær version heraf kan findes HER.

Da Pihl & Søn i november 2011 bød på Inderhavnsbroen i København, vandt det nu krakkede entreprenørfirma licitationen med et tilbud på 83 millioner kroner. I stedet har tiden vist, at prisen på inderbroen ender på 115 millioner kroner, dvs. med et merforbrug på selve entreprisedelen på 32 millioner kroner.

Pihl & Søns tilbud på inderhavnsbroen lå omkring 25 millioner kroner under det næstbilligste tilbud, fortæller Jens Zøfting-Larsen, Centerchef i Københavns Kommune:

»Derfor har vi hele tiden frygtet, at der var noget galt. Men Pihl & Søn opfyldte med sit tilbud samtlige kriterier omkring økonomi, soliditet osv. Så selv om vi havde en bekymring, måtte vi bare acceptere tilbudet og sige: ‘De har afleveret et konditionsmæssigt tilbud – end of story’.«

Tilsvarende har Pihls tilbud på 50 millioner for broerne over Tanggraven og Proviantgraven vist sig fjernt fra realiteternes verden. På de to kanalbroer vandt Pihl med et tilbud på 50 millioner kroner.

»Vi forventer, når vi får tilbuddene på Kanalbroerne ind midt i marts, at de ligger omkring 62 millioner kroner. Så på Inderhavnsbroen og broerne over Trangraven og Proviantgraven forventer vi et samlet merforbrug på 44 millioner kroner på entreprisedelen alene,« fortæller Jens Zøfting-Larsen

»Hvis vores formodning om, at Pihl har underbudt, holder, skyldes 40-50 procent af merforbruget, at Pihl bød under,« tilføjer centerchefen.

Resten af merforbruget er resultatet af Pihl & Søn’s konkurs, og at der nu kommer nye entreprenører på, som skal starte midt i projektet og bruge en masse ressourcer. Dertil kommer alle kommunens procesomkostninger for at rydde op efter konkursen.

Fond satte ekstra penge af

Eftersom der allerede før, kontrakten med Pihl blev indgået i november 2011, var mistanke om, at pengene ikke rakte, tilbød A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der finansierer broerne, at kommunen havde mulighed for at modtage en senere donation på 16 millioner kroner. Dem har kommunens tekniske forvaltning nu bedt om til projektet.

Inklusive projekteringsfejl med for høje betonsøjler på Inderhavnsbroen og en lang række uoverensstemmelser med Pihl & Søn i 2012-2013, ekstra omkostninger til byggestyring, rådgivning og advokatbistand, tilførte fonden desuden 23,5 millioner oven i de oprindelige 200 millioner kroner fra fonden.

Selv har Københavns Kommune tidligere finansieret projektet med 60,7 millioner kroner.

På Borgerrepræsentationens møde i slutningen af marts har teknikforvaltningen bedt om en samlet merbevilling på 66 millioner kroner.

Regeringen og partierne bag aftalen om patentdomstolen er blevet enige om at oprette en lokal dansk afdeling af patentdomstolen.

Det vil betyde, at når danske virksomheder skal føre sager om patentkrænkelser i Danmark, vil de altid have mulighed for at føre sagen på dansk med en dansk dommer til stede, hvis altså Danmark ved tilslutter sig den europæiske patentreform ved en folkeafstemning.

I en pressemeddelelse siger Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, at hun er glad for, at der er sikret bred opbakning til en lokal afdeling af patentdomstolen. Det giver en åbenlys fordel for danske virksomheder, at den lokale afdeling af patentdomstolen får dansk og engelsk som sprog, så virksomhederne selv kan vælge, hvilket sprog de ønsker, at deres sager skal føres på, lyder det.

»Samtidig giver det mulighed for, at den lokale danske patentdomstol kan tiltrække sager fra andre lande, og på den måde kan vi styrke den lokale danske domstols ekspertise og kapacitet,« siger Ellen Trane Nørby.

Folkeafstemningen finder sted den 25. maj.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti er uden for aftalen.

Deadline nærmer sig, men du bilder dig ind, at du nok skal nå det hele. Samtidig tager den ene overspringshandling den anden.
Du burde ringe tilbage, men ved, at personen i den anden ende af røret bare vil brokke sig. Så du udsætter opgaven – den kan vente til efter frokost.

Opret en konto på Jobfinder og lad de gode stillinger komme til dig!

Lyder det bekendt? Forestil dig hvor meget mindre stress, dårlig samvittighed og frustration, du ville føle, hvis du fik tingene gjort til tiden, selv om du ikke gider. Underdirektør fra Forskningscenter i Motivation på Columbia University, Heidi Grant Halvorson, præsenterer i Harvard Business Review tre årsager til, du udsætter, og tre bud på en løsning.

Årsag #1: Du udsætter noget, fordi du er bange for at fejle.

Løsning: Arbejd ud fra et ‘forebyggende fokus’.

Der er to måder at anskue en opgave på:

Du gør noget, fordi du kan se, du er bedre stillet, når opgaven er afsluttet. Psykologer kalder det et ‘forfremmelsesfokus’, og forskning viser, at du er mest motiveret med et sådant fokus, fordi du er ivrig og optimistisk. Men er du bange for at fejle, kan du glemme alt om at holde et forfremmelsesfokus – angst underminerer motivation.

Det anden måde at anskue en opgave på er ud fra et ‘forebyggende fokus’, hvor du drives af angst for at fejle. I stedet for at tænke på, hvordan du afslutter en opgave med succes, bør du tænke på, hvordan du klarer dig helskindet gennem. Angst fungerer som motivationsfaktor til at få ting gjort nu og her. Jo, mere bekymret du er, des hurtigere kommer du ud af starthullerne.

Det lyder ikke rart, men det virker. Den bedste måde at overkomme angst på er ved at gøre sig overvejelser om konsekvenserne af, at ting ikke bliver gjort til tiden.

Årsag #2: Du udsætter noget, fordi du bare ikke gider.

Løsning: Ignorer dine følelser – de er i vejen.

‘Jeg kan ikke komme ud af sengen om morgenen’. Lyder udsagnet bekendt? Du er næppe bundet til sengen, så fysisk er der intet, der stopper dig. Du gider bare ikke. Men der er ingen grund til at vente, til du gider. At du skal gide for at være motiveret og effektiv, er noget, du bilder sig selv ind. Sådan hænger det ikke sammen. Selvfølgelig skal du være engageret i det, du gør, men du behøver ikke være super motiveret for at springe ud af sengen hver morgen. Bare gør det. Lav en aftale med dig selv om at bruge x antal timer på dit projekt den efterfølgende dag – uanset hvor uinspireret du måtte føle dig.

Årsag #3: Du udsætter noget, fordi det er kedeligt, svært eller på anden måde ubehageligt.

Løsning: Planlæg.

Alt for ofte tænker du: ‘Næste gang tvinger jeg mig selv til at starte tidligere.’ Men med den viljestyrke havde du aldrig udsat det i første omgang. Forskning viser, at mennesker altid overvurderer deres selvkontrol.

Gør dig selv en tjeneste og indrøm, at din viljestyrke er begrænset og sørg i stedet for at planlægge.

Det handler ikke kun om at beslutte, hvilke skridt du skal tage for at færdiggøre et projekt. Det handler også om, hvor og hvornår du vil tage dem. Eksempler:

• Når klokken er 14:00 stopper jeg det, jeg er i gang med og begynder at arbejde på den rapport, chefen har bedt om.

• Hvis min chef ikke nævner mit krav om lønforhøjelse, spørger jeg selv til det, før mødet ender.

Når du på forhånd har lavet aftaler med dig selv, skal du ikke først overveje næste skridt, når du står i en situation, hvor din viljestyrke er på gyngende grund.

Ifølge artiklen i Harvard Business Review viser mere end 200 studier, at forhåndsplanlægning øger produktivitet med 2-300 procent.

Politikere og embedsfolk i EU-institutionerne har i årevis ført kamp mod de ekstravagante beløb, som det tidligere kostede at bruge sin mobiltelefon i et andet EU-land.

Og nu sætter EU-folkene det endelige dødsstød ind: Roaming skal være helt afskaffet fra 15. december 2015, altså om 22 måneder. Dermed bliver det ikke tilladt for teleselskaberne at opkræve en særlig pris for at bruge telefonen i et andet EU-land, hverken til tale, sms’er eller mobildata, melder Jens Rohde, Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, ifølge TV2.dk.

Han fortæller, at en aftale mellem Europa-Parlamentet og EU-Kommisionen faldt på plads torsdag. Nu mangler så bare de enkelte medlemslandes accept af planen om at afskaffe roaming, gennem EU’s ministerråd, men det mener han ikke vil være en forhindring. Aftalen bliver formelt vedtaget på mandag den 24. februar, hvorefter den så skal indgå som en af brikkerne i den store, samlede telelovgivning, som EU arbejder på.

Hos brancheforeningen for de danske teleselskaber er der naturligvis ikke begejstring. I en skriftlig melding skriver Teleindustriens direktør Jakob Willer, at afskaffelsen af roaming vil smitte af på teleselskabernes mulighed for at investere i bedre mobilnetværk for brugerne.

»Investeringer, som der er brug for i både Europa og i Danmark til at lukke mobilhuller og sikre adgang til bredbånd for alle.Det burde politisk være en lige så høj prioritet at sikre investeringer i udbygning af mobilnet som at sikre lave forbrugerpriser,« skriver han.

Selvom de lukrative roaming-takster forsvinder fra teleselskabernes indtægter, vil det næppe føre til højere priser for de danske telekunder nu og her, vurderer foreningen, men måske på længere sigt.

»Det er Teleindustriens vurdering, at indgrebet ikke umiddelbart vil resultere i højere nationale priser for mobiltelefoni. Men det er da klart, at indgrebet vil kunne lægge en dæmper på den priskonkurrence, som danske forbrugere har nydt godt af i mange år,« skriver Jakob Willer.

EU har i flere omgange sat et prisloft for roaming, i første omgang for sms’er og taletrafik, og siden også datatrafik. Første regulering af mobildata skete på engros-priserne, altså hvad teleselskaberne skulle betale det udenlandske selskab for ydelsen. Men da heller ikke det var nok til at få priserne ned, kom der også et prisloft for datatrafik.

One.com er ved at være på benene igen, efter et stort DDoS-angreb satte ind fra omkring klokken 8.30 fredag morgen, rettet med den danske hosting-leverandør. Angrebet har voldt problemer for en del af virksomhedens kunder i hele verden, ligesom det har været svært at tilgå One.com’s egen hjemmeside.

»Vi har en række peering-punkter rundt om i Europa til forskellige internet-exchanges. Den struktur har vi netop opbygget for at imødegå denne slags situationer. Alle disse punkter er under angreb. Det virker meget voldsomt og meget koordineret. Det er omfattende, og det har stået på i lang tid,« siger talsmand og direktør hos One.com, Thomas Darré Medard Frederiksen.

Han fortæller, at virksomheden nu har inddæmmet angrebet så meget, at det kun skulle være omkring 0,05 pct. af de mere end én million kunder, der stadig er berørte af angrebet.

»Dette angreb er overraskende voldsomt. Det er aldrig noget, vi har set før,« siger Thomas Darré Medard Frederiksen.

Når det alligevel er lykkedes at sende One.com til tælling, trods virksomhedens oprustning i forhold til netop den slags situationer, så hænger det formentlig sammen med typen af angreb. Det er nemlig foregået ved at udnytte en sårbarhed i de såkaldte NTP-servere til tidsstyring, der står rundt omkring på nettet.

Version2 har tidligere beskrevet sårbarheden, som kan bruges til at forstærke et DDoS-angreb mange gange. Det kaldes amplification og teknikken kaldes DRDoS eller Distributed Reflective Denial of Service. Det reflekterede element består i, at en angriber sender en pakke til en sårbar NTP-server, som sender en pakke, der er mange gange større, videre til målet for angrebet.

Ifølge den amerikanske it-sikkerheds-varslingstjeneste US-Cert, der for nyligt udsendte en advarslen om teknikken, kan datamængderne forøges med mere end 500 gange på grund af sårbarheden i NTP-servere.

»Ja, det er relateret til NTP. Langt hovedparten af angrebet kommer fra NTP-servere rundt omkring på internettet, som ikke er patchede. I øvrigt er alle vores egne servere patchede i forhold til denne NTP-sårbarhed,« skriver Thomas Darré Medard Frederiksen i en opfølgende mail til Version2.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om antallet af IP-adresser, der måtte have været involveret i angrebet.

Nu har Københavns Kommune fundet den hovedentreprenør, der skal bygge Inderhavnsbroen færdig. Arbejdet med at bygge broen har ligget stille siden Pihl & Søns konkurs i august.

Klaus Bo Jørgensen, administrerende direktør i DS SM, bekræfter, at stålvirksomheden i Rødekro har indgået kontrakt med kommunen med henblik på at færdiggøre cykel- og gangbroen.

Indtil slutningen af marts, hvor den endelige 32 millioner kroner store entreprise ventes indgået, omfatter opgaven udelukkende granskning og optimering af projektet samt udarbejdelse af 3D-model og arbejdstegninger for stålproduktion i en to millioner kroner stor såkaldt vederlagskontrakt.

»Vi har haft en proces siden efteråret, hvor vi har screenet markedet og haft en kvalificeret dialog med seks potentielle danske hovedentreprenører. Det mundede ud i tre mulige leverandører, der så er blevet bedt om at give tilbud dels på vederlagskontrakten, dels på, hvad de ville forvente at færdiggøre entreprisen for,« fortæller Jens Zøfting-Larsen, der er centerchef i Københavns Kommune.

»Tilbudene lå forholdsvis tæt, men der var en variation. Vi gik imidlertid ikke kun efter prisen, men også efter deres redegørelse for personkabale, og hvordan de har tænkt at løse opgaven,« tilføjer han.

Skydebroens entreprenør skal både producere helt nye stålfag til broen og udbedre skævheden i brofagenes skinner.

1. deadline: Februar
Oprindelig skulle Pihl & Søn aflevere dobbeltbroen over Trangraven og Proviantgraven samt Inderhavnsbroen i februar, så operagængere tørskoet kunne gå fra Nyhavn til Holmen. Men så opstod den første fejl på broen, der også bliver kaldt ‘den kyssende bro’, fordi det er en oplukkelig stålbro, hvor brodækkene skydes sammen hen over havneløbet,

2. deadline: Oktober
En projekteringsfejl på bropillerne betød, at ti af broens søjler blev støbt 60 cm for høje. De skulle afkortes. Den danske producent af ståloverbygninger til de mindre broer var også kommet bagefter. Deadline på alle broerne blev skudt et halvt år, og indvielsen sat til oktober 2013

Fire måneder senere konstaterede kommunens rådgivere med egne øjne kvalitetsproblemer med stålproduktionen i Spanien. Dialogen mellem bygherre og entreprenør blev stadig mere spids, og deadline blev skubbet til december i år.

Og 3. deadline
Med Pihls efterfølgende konkurs blev den 180 meter lange skydebro over Inderhavnen og klapbroerne over Trangraven og Proviantmagasingraven endnu mere forsinkede, og nu, inden entreprenørkontrakterne er færdigforhandlede, er deadline udgangen af 2014.

Hovedparten af broerne var finansieret med 216 millioner kroner fra A.P. Møller-fonden, der forkastede kommunens og Realdanias broplaner til fordel for den tredelte løsning, der bare skulle have kostet kommunen 37,5 millioner kroner.

Forhandlede med flere entreprenører

Efter Pihls konkurs opdagede kommunen under sin skaderegistrering så omfattende kvalitetsproblemer i den store stålleverance fra Spanien, at den helt blev valgt fra. Skaderegistreringen er grundlaget for de nye entreprenørkontrakter, som kommunen nu er i færd med at indgå.

Jens Zøfting-Larsen afviser, at der vil blive tale om erstatning til den spanske stålleverandør:

»Stålleverandøren har kontaktet os, men vi har konsekvent afvist virksomheden med henvisning til, at kommunen ikke havde kontraktuelle forpligtelser over for dem. Virksomhedens mellemværende er udelukkende med Pihl’s konkursbo. Et retsligt efterspil vil også blive i forhold til konkursboet. De vil ikke få meget ud af at føre en sag mod Københavns Kommune, for vi har ikke nogen forpligtelse,« fastslår han.

»Vi har de seneste måneder haft en glimrende dialog med flere mulige leverandører om at gøre Inderhavnsbroen færdig. Vi har stor tiltro til det samarbejde, som vi nu har indgået aftale med DS SM om,« siger Jens Zøfting-Larsen, der påpeger, at kommunen og DS SM indtil videre kun har indgået kontrakt om det indledende arbejde.

Når den 200 meter lange cykel- og gangbro med en 45 meter bred gennemsejlingsbredde står færdig, vil den forbinde Nyhavn med Christianshavn over Københavns Inderhavn. Det særlige ved broen er, at den er en skydebro. Den åbner ved, at de midterste brofag trækkes ind i de brofag, der ligger mod land.

Inderhavnsbroen spænder næsten 70 meter mellem pillerne. Dens bevægelige stålfag kører på skinner, monteret på brofagets underside og på indersiden af hver af yderfagenes betondragere. Hvert af de to stålfag er knap 7 meter brede, 50 meter lange og vejer 200 ton.

Forhandlingerne og indgåelsen af den indledende aftale gælder kun for Inderhavnsbroen. De to mindre broer, kanalbroerne over Trangraven og Proviantgraven, får kommunen i starten af marts tilbud på at gøre færdige. Så skal der forhandles med entreprenørerne med henblik på at indgå tilsvarende indledende aftale efterfulgt af en selvstændig aftale om færdiggørelsesentreprisen.

Københavns Kommune regner stadig med at, at alle tre broer står færdige til nytår.

De støjramte metronaboer får nu hjælp til at flytte i nye lejligheder, indtil der igen er blevet stille nok til, at de kan vende tilbage til deres boliger. Det er regeringen og de øvrige partier bag metrocityringen – undtagen de konservative – blevet enige om, skriver bl.a. Jyllands-Posten.

De konservative ville have forhandlingerne udsat, så de kunne nå at konsultere metroens naboer, før de sagde ja til aftalen, men det har de andre partier ikke villet vente på.

Hjælpepakken, der skønnes at komme til at koste 300 mio. kr., indebærer, at metronaboer kan vælge mellem at få deres erstatning fordoblet eller at blive genhuset. Desuden kan de kræve, at Metroselskabet skal købe deres bolig til markedsprisen. Til gengæld fjernes borgernes mulighed for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. De har dog stadig mulighed for at klage ved domstolene.

Ekstraomkostningen vil blive betalt af Metroselskabet, som ejes af Københavns Kommune (50 %), Staten (41,7 %) og Frederiksberg Kommune (8,3 %).

»Det er mig pålagt at handle, når projektet skrider i en sådan grad,« siger transportminister Magnus Heunicke (S) til Ritzau.

Metroselskabet har tidligere vurderet, at de mange naboklager kan forsinke projektet med flere år og øge de forventede omkostninger fra 22,4 til 27,9 mia. kr.

Aftaletekst om metrobyggeriet:
by Ingenioeren

Slet skjulte trusler er de seneste uger føget frem og tilbage mellem entreprenørkonsortiet Grupo Unidos Por el Canal (GUPC), der er i gang med at udvide Panamakanalen, og Autoridad del Canal de Panamá (ACP), som bestyrer den.

Konflikten handler om ekstrakrav på 8,7 milliarder kr., som entreprenøren har sendt til ACP. GUPC mener blandt andet, at undergrunden har vist sig at være meget anderledes end beskrevet i udbudsmaterialet, og at det er en af hovedårsagerne til budgetskredet. Blandt andet viste det sig, at man ikke kunne bruge lokale materialer, der var opgravet til formålet, til betonen.

Ifølge en pressemeddelelse fra GUPC har ACP indtil videre nægtet at betale så meget som én balboa af ekstraomkostningerne.

Den uløste konflikt, der begyndte i 2013, fik i januar GUPC til at stoppe alt arbejde på kanalens udvidelse. Det fik til gengæld ACP til at true med at opsige kontrakten og gøre resten af arbejdet – cirka 30 procent af projektet – selv.

Usikkerheden om projektets fremtid har medført stor international opmærksomhed, fordi andre lande og virksomheder har investeret milliarder i udvidelse af havne, opbygning af infrastruktur og indkøb af skibe, der kan udnytte, at man med udvidelsen kan få skibe på op til 13.000 TEU igennem kanalen mod 5.000 TEU i dag. Desuden vil udvidelsen fordoble kanalens kapacitet.

Konflikten har også genrejst diskussionen om, hvorvidt GUPC’s bud var urealistisk lavt, da de vandt design-build-kontrakten i 2009. Med et samlet bud på 17 mia. kr. var GUPC det eneste konsortium, der lå under ACP’s mål på 19 mia. kr. Derfor har både konkurrenter, lokale myndigheder og mange medier siden bragt formodninger om, at GUPC afgav et urealistisk lavt bud og derefter satsede på ekstrabetalinger.

Mistanken understøttes ifølge nyhedsbureauet Reuters desuden af, at konsortiets spanske leder, entreprenørfirmaet Sacyr, var ekstremt hårdt ramt af krisen i Spanien og havde brug for et stort projekt til at holde kreditorerne fra døren. Sacyr har imidlertid forsvaret sig med, at GUPC’s bud ikke bare var det økonomisk bedste, men også fik flest point for de tekniske løsninger, som konsortiet foreslog.

Nu ser konflikten imidlertid ud til at være sat på hold. I en pressemeddelelse skriver APC, at arbejdet på projektet nu er gået i gang igen, efter at kanalbestyreren er gået med til at betale ca. 200 millioner kroner til at dække GUPC’s udgifter for december. GUPC havde krævet 272 mio. kr. men er gået med til løsningen.

Parterne skal nu forhandle om, hvordan de 8,7 mia. kr. kan finansieres, så projektet kan blive færdigt – formentlig et halvt år senere end planlagt – og derefter skal en international voldgift afgøre, hvem der skal betale de ekstra penge.

ACP forventer nu, at de første Post-Panamax-skibe kan sejle gennem kanalen i slutningen af 2015. ¨

Du kan se en præsentation af hele projektet her.