Daily Archives: February 22, 2014

Hvorfor holde sig til en dobbelt Windsor, når man kan binde en ny slipseknude hver dag resten af sit liv?

Med lidt kreativitet burde dette være muligt, eftersom et hold matematikere fra det tekniske universitet i Stockholm, KTH, har fundet ud af, at der er hele 177.147 måder at flashe halskluden på.

Inspiration til at gå i gang med at regne på slipseknuderne fik forskerne efter sigende efter en scene i filmen Matrix Reloaded, hvor man en af skurkene bærer den finurlige Ediety-knude, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Da post.doc. Mikael Vejdemo-Johansson gik i gang med at lede efter Youtube-videoer om denne slipseknude, faldt han over en britisk undersøgelse fra Cambridge, hvor to forskere havde fundet frem til ved hjælp af matematik, at der var i alt 85 mulige måder at binde et slips på.

Vejdemo-Johansson fandt dog hurtigt ud af, at denne liste så ret begrænset ud, da han selv begyndte at eksperimentere med knuderne, så han fik sig et par amerikanske og britiske medsammensvorne, der kunne være med til at løse mysteriet.

Briterne fra den tidligere undersøgelse var nemlig i særlig grad gået efter en flad yderside, der dækker for selve knuden, bundet med den brede ende af slipset, hvilket svenskeren ikke syntes rakte efter at have set The Matrix, som krævede sving med den smalle ende også.

Den svenskledede gruppe justerede derfor blandt andet på antallet af mulige snoninger med slipset, som de hævede fra 8 til 11, indtil slipset trods alt ville blive for kort til at fortsætte.

De så også på ’slipsebindingssproget’, som de simplificerede til at omfatte snoninger foretaget med (T) eller mod urets retning (W). Lille u beskriver muligheden for at kunne stoppe slipseenden ind et sted, mens stort U er den endelige fiksering af slipset ved at stoppe slipseenden på plads.

Tallet 177.147 kom de frem til efter at have fundet et antal snomønstre, der beløb sig til 2.046 med disse op mod 11 snoninger pr. mønster. Bl.a. skal der 11 snoninger til for at opnå Matrix-knuden.

Se selv hele perlerækken af mulige slipseknuder i gruppens artikel om udregningen og find inspiration til aftenens slipseknude i denne slipsegenerator . Tryk ’refresh’, hvis du vil have en ny version frem.

Danske svin kan være på vej til at få en ny ret på menukortet – og årsagen til det ligger i miljøkrav til havbrug. Nye havbrug i Danmark er nemlig nødt til at dyrke muslinger og tang for at undgå for stor forurening med næringsstoffer, og virksomheder og forskere overvejer nu at omdanne dem til dyrefoder.

I flere år har havbrug som f.eks. Musholm kæmpet med at afsætte muslingerne, der er alt for små og tyndskallede til, at mennesker gider købe dem. Men nu fodrer forskere ved Aarhus Universitet, Dansk Skaldyrcenter og Lumino A/S i stedet grise og høns med muslinger, søstjerner og tang for at se, om de kan fordøje proteinerne.

I givet fald vil det kunne erstatte en del af de 1,8 millioner ton soja, som hvert år bliver importeret fra især Brasilien og Argentina til grisefoder.

Det smarte ved muslinger som foder er, at næringsstofferne fra gyllen så bliver holdt i et kredsløb, hvor det siver ud i havet, indgår i muslingerne og vender tilbage til grisene i form af foder.

I forskernes forsøg, der foregår i en stald på forskningscentret Foulum, bliver seks grise fodret med forskelligt foder, som f.eks. muslingeensilage, muslingemel og søstjernemel. Et indopereret rør – en såkaldt fistel – i grisenes tyndtarm gør det muligt at udtage prøver og analysere deres foderoptag.

De første resultater viser, at grisene hellere vil have søstjernemel end søstjernevalle, og indtil videre ser de ud til at optage havets lækkerier helt fint, fortæller en optimistisk Jan Værum Nørgaard, der er lektor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Fabrikker kræver store mængder

En af de store udfordringer ved at skabe en forretning med muslinger er overhovedet at få fiskemelsfabrikkerne til at tage imod dem. Fabrikkerne har teknikkerne til at omstille deres produktion, hvor de damper og koger selv små muslinger og ryster skallerne fra kødet. Men fabrikkerne vil kun tage imod mængder på over 50.000 ton, ellers er det for omkostningsfuldt, fortæller sektionsleder i den rådgivende virksomhed Orbicon Per Andersen.

Derfor forsker Orbicon i dag i at effektivisere og specialisere muslinge- og tangproduktionen. I den forbindelse er de på vej med et havbrug ved øen Endelave øst for Horsens Fjord, der skal producere 2.100 ton fisk og 10.000 ton muslinger. Planen er, at havbruget skal oprettes i april eller maj i år, og det vil bygge på erfaringer med forskning på Hjarnø Dambrug ved mundingen af Horsens Fjord.

På Hjarnø Havbrug har Orbicon analyseret indholdet af stoffer i muslinger og tang for at finde ud af, hvornår man bør høste dem. F.eks. viste det sig, at tang indeholdt mest kvælstof i vintermånederne, mens mængden af kulhydrater var størst om sommeren. Og vil man bruge tang til bioethanol, bør man høste den om efteråret, hvor sukkerindholdet er størst. For muslinger var det rigtige høsttidspunkt lige før gydning, hvor de er fedest.

Både på Hjarnø Havbrug og det kommende ved Endelave bliver muslingerne dyrket med en såkaldt Smart Farm- eller Easy Farm-teknologi, hvor net overgroet med muslinger hænger lodret i vandet fastgjort til flydende rør.

I det nye havbrug ved Endelave vil Orbicon også forsøge at fodre fiskene i havbruget med muslingerne i stedet for at sende dem videre til svin.

»Optimalt set skal de slet ikke køres ind på fabrikkerne, tørres og laves til mel. Hvis vi kan for­arbejde dem ved havbruget og fodre fiskene med dem, så har vi et meget bedre kredsløb af næringsstofferne,« siger Per Andersen.

En dansk civilingeniørs beregninger har vakt stor opsigt i forbindelse med et nationalt traume i Polen.

Den 10. april 2010 forulykkede et polsk regeringsfly under landing ved Smolensk i Rusland. Alle 96 personer om bord, inklusive præsident Lech Kaczynski, omkom.

Ansporet af viljen til at finde den rigtige forklaring har danske Glenn Jørgensen flere gange deltaget i konferencer om flyulykken i Polen, han har kommunikeret med Polens førende ekspert inden for flyulykker, og i slutningen af januar deltog han i en høring i det polske parlament.

Når hans analyse vækker stort postyr, skyldes det, at den understøtter formodninger om, at ulykken ikke var et uheld, men et attentat.

Glenn Jørgensen siger til Inge­niøren, at hans analyse ikke påviser en årsag til flystyrtet, kun at det ikke kan have fundet sted som angivet af havarikommissionen.

Han afviser dog ikke tanker om et attentat og et komplot.

»Hvis jeg skulle have fået til opgave at designe et attentat mod flyet med besked om, at det skulle ligne et hændeligt uheld så meget som muligt, så havde jeg gjort det med eksplosioner i lav højde,« siger han.

Ulykken blev undersøgt af en russisk havarikommission, der i januar 2011 forklarede, at flyet under indflyvningen havde ramt et birketræ i en højde af 5 meter, som slog 5,5 meter af venstre vinge.

Dræbt af 100 g

Det asymmetriske løft, som flyet derefter var udsat for, fik det til foretage en venstrerulning. I løbet af fem sekunder var det vendt rundt i luften. Resterne af den venstre vinge ramte jorden først, derefter gik næsen i jorden med det resultat, at alle om bord blev udsat for en kraftpåvirkning på over 100 g, hvorved de døde øjeblikkeligt.

En officiel polsk rapport fra juli 2011 placerede et medansvar hos de russiske flykontrollører, men accepterede forklaringen om birketræet. Mange polakker mener dog, at den russiske involvering i ulykken var meget mere aktiv end som så.

Denne opfattelse deles af Wieslaw Binienda fra University of Akron i Ohio, USA, som også er redaktør for tidsskriftet Journal of Aerospace Engineering. Hans beregninger viser, at hvis flyet skulle have ramt træet, ville vingen have skåret det over som en kniv. Der ville kun være mindre skader på vingekanten.

Hans analyser viser også, at såfremt vingespidsen skulle være faldet af i en højde af 5 meter, ville den ramme jorden 12 meter efter. Rent faktisk blev vingen fundet 111 meter fra birketræet. Binienda konkluderer, at vingen mest sandsynligt blev separeret i en højde af 26 meter, 69 meter efter birketræet.

Andre med teknisk ekspertise har interesseret sig for ulykken, men stort set ingen ikke-polakker – med Glenn Jørgensen som en undtagelse. Han har med grundighed fundet data frem fra rapporter og regnet løs med velkendte formler fra aerodynamikken. Han har desuden indkøbt satellitfotos, der viser marksporene ved ulykken.

Birketræsforklaringen holder ikke

Skønsmæssigt 500 timers arbejde senere er han enig med Binienda i, at birketræsforklaringen er forkert. Glenn Jørgensen fremhæver, at flyets instrumenter viser, at det under landingen to gange kort tid efter hinanden blev udsat for tab af løft.

Det indikerer, at ca. 5,5 meter af vingen først brækkede i en højde af ca. 30 meter over Jorden, sidenhen brækkede yderligere 3-5 meter af.

»Kun disse antagelser om yderligere vingetab er konsistente med data fra flyets sorte bokse og marksporene,« siger han.

Glenn Jørgensens store interesse for en ulykke i et land, som han ikke er personligt involveret i, kan undre.

»Min kone har spurgt mig om det samme. Hvis du ser et uheld på motorvejen, hvor der allerede er folk til stede for at hjælpe, vil du sikkert køre videre. Men ser du, at hjælperne kun gør tingene værre ved deres ageren, så stopper du op for at gøre det rigtige,« siger han.

Polens førende ekspert i flyulykker, Grzegorz Kowaleczko fra det polske luftvåbens teknologiske institut, ITWL, er dog ikke enig med Glenn Jørgensen. Han udgav i december 2013 en rapport, der afviste Glenn Jørgensens analyse.

»Kowaleczkos beregninger viser dog, at flyet ville være 11 meter over birketræet, hvis det skal ramme jorden, hvor det faktisk landede. Officielt hakker han på mig, men de spørgsmål, han har stillet til min undersøgelse, fortæller mig, at jeg er inde på noget af det rigtige,« siger Glenn Jørgensen.

Håber på konference i Danmark

Grzegorz Kowaleczko forklarer i en e-mail til Ingeniøren, at Glenn Jørgensens seneste beskrivelse af ulykken i et dokument fra december 2013 – i modsætning til Glenn Jørgensens første model fra april 2013 – beregingsmæssigt er korrekt.

»Jeg har rekonstrueret hans model med min egen computerkode og fået de samme resultater,« skriver Kowaleczko, som dog mener, at modellen er for simpel både hvad angår aerodynamikken og de mekaniske dele til, at den kan rekonstruere flyets bevægelser i alle detaljer; den kan kun vise en tendens for eksempelvis rulningen af flyet.

»Han model tillader kun en forklaring om et yderligere vingetab for at få modellen til at passe med data. Den giver ikke mulighed for at pege på andre forklaringer.«

Kowaleczko fremhæver slutteligt, at uden en validering og verifikation kan ingen flymodel, heller ikke Glenn Jørgensens, anses for fuld troværdig.

Glenn Jørgensen håber, at det bliver muligt at arrangere en ny konference om ulykken – gerne i Danmark – hvor alle eksperter kan mødes. Men et er sikkert: Katynmassakren er aldrig gået i glemmebogen i Polen. Det samme kan blive tilfældet med Smolensk-flystyrtet.

Denne artikel var først offentliggjort i papirudgaven af Ingeniøren 21. februar 2014 med en kommentar om, at Ingeniøren forgæves havde kontaktet Grzegorz Kowaleczko for en kommentar. Efter at avisen var trykt, fremsendte Grzegorz Kowaleczko en e-mail til Ingeniøren. Hans kommentarer i denne e-mail er medtaget i denne udgave af artiklen.

Traditionelt har avancerede head-up displays, HUD, været forbundet med piloter ombord på kampfly.

Men nu har den britiske våbengigant Bae Systems udviklet et HUD, der monteres på soldaternes hjelme og føder afgørende data direkte til soldaterne, også selv om de er på patruljer langt fra eksempelvis køretøjer.

Systemet kaldes Q-Warrior og bliver netop nu testet af amerikanske specialstyrker. Formålet er at give soldaterne adgang til data som position, målsøgning, identifikation af venner og fjender og meget andet gennem en lille transparent skærm, der monteres på hjelmen, oplyser Bae Systems.

Det nye system anvender en skærm i høj opløsning med fuldt farvespektrum. Det gør det muligt at mikse store mængder data som målsøgningssymboler og video i 3D med de omgivelser, som soldaten ser gennem skærmen, fuldstændig som en pilot ser det gennem sit HUD.

Samtidig er systemet udstyret med varmefølsomme kameraer, så soldaten kan se data og omgivelser om natten uanset vejrforhold.

Bae Systems forventer, at det i første omgang vil være specialstyrker og forward air controllers, der vil have gavn af det nye letvægtssystem. På sigt vil også andre angrebsstyrker som marinekorpset og luftbårne enheder blive brugere, lyder det i en meddelelse.

Se PR-video om systemet fra Bae Systems:

Erling Jørgen Petersen skriver: Jeg har læst i en artikel, at det skulle være meget farligt for vores helbred at spise føde tilberedt i en mikroovn. Det skulle medføre mange forskellige sygdomme bl.a. kræft. Jeg har ikke læst noget tilsvarende heller ikke i Ingeniøren, at mikrobølgerne skulle være farlige?

Morten Poulsen, seniorforsker på DTU Fødevareinstituttet, svarer:

Det er der heller intet, der tyder på, at de er.

Jeg har siddet med området i en del år, og jeg ser de samme vandrehistorier på nettet år efter år. Historier, der går på, at Norge har forbudt mikroovne på hospitalerne, fordi de er farlige. Russiske radarer med mikrobølger, hvor fugle er faldet ned, og sågar historier om folk, der har haft ondt i armen, efter at have haft deres arm i mikroovnen – hvilket nok ikke er så underligt.

Meget få har foretaget forskning på området, nok fordi der er bred enighed om, at mikroovne er ufarlige, men der er lavet noget. Bl.a. har den hollandske forsker D. Jonker i 1995 publiceret et studie, hvor han fodrede rotter med mad, der var opvarmet i hhv. mikroovn og på anden vis gennem tre måneder. Dyrene blev herefter obduceret, men viste ingen tegn på forandringer.

Jeg vil i højere grad sige, at det farlige ved mikroovne kan være, at det er sværere at styre temperaturen på maden end på komfuret, så man skal passe på ikke at brænde sig. Så når nogen f.eks. fraråder at opvarme modermælk i mikroovnen, så handler det ikke om en ændret struktur af mælken, men om, at mælken kan risikere at blive for varm.

Og så skal man være opmærksom på at anvende den rette emballage under opvarmningen. Plasticemballage skal være af en type, der er egnet til at blive brugt i mikrobølgeovn.

Men der er ikke noget, der tyder på, at selve opvarmningen skulle være kræftfremkaldende.