Daily Archives: February 24, 2014

En brødebetynget Peter Madsen vil overlade ledelsen af Copenhagen Suborbitals (CS) til en bestyrelse, efter at hans medstifter, Kristian von Bengton, har forladt projektet i frustration over samarbejdsklimaet.

»CS vil fortsætte, men i en form, hvor en bestyrelse holder kursen og sørger for tjek på planer og økonomi. Det er enden på primadonnastyringen og vil sikkert gøre CS mere målrettet og give færre sideprojekter,« skriver Peter Madsen på sin blog på ing.dk

I Peter Madsens analyse af årsagerne til bruddet fokuserer han på, at både han selv og Kristian von Bengtson har opført sig som primadonnaer.

»Primadonnaer er hårdtarbejdede mennesker, der ikke har andet i hovedet end deres projekter. Den slags mennesker kan være lokomotiver for projekter i skalaer fra helt lille til meget stor,« skriver han.

Men primadonnaer kan også være forfærdelige at arbejde sammen med.

»Primadonnaer er også bare fuldkommen umulige. De har et helvedes ego, og de har et helvedes temperament, er ikke til at styre. De er svære at samarbejde med, alt det gode til trods. Jeg ved ikke om jeg har nogle af primadonnaens gode egenskaber, men jeg har i den grad nogle af de dårlige,« erkender han.

Derfor bakker Peter Madsen også op om den løsning, som Jørgen Jakobsen, formand for raketbyggernes støtteforening, Copenhagen Suborbitals Support, har foreslået: At styringen af raketbyggerforeningen overtages af en almindelig ledelse.

Ifølge Peter Madsen skal medlemmerne af Copenhagen Suborbitals mødes næste mandag og diskutere, hvordan projektet kommer videre.

Ingeniøren har forsøgt at komme i kontakt med både Kristian von Bengtsom og Peter Madsen for at høre mere om årsagerne til bruddet, men ingen af dem vil på nuværende tidspunkt udtale sig.

Overfladefinishen ser måske endnu ikke så pæn ud, men en ombyggede svejserobot gør præcis det, som udvikler 3D-print længe har drømt om: Den printer strukturer i metal, som står frit ud i rummet, uden behov for støttestrukturer og uden grænser for dimensionerne.

Joris Laarman Lab i Amsterdam har i samarbejde med robotspecialisten Acotech og CAD-leverandøren Autodesk ombygget en traditionel industrirobot med et svejseværktøj til en metal 3D-printer. Målet med udviklingen er at skabe en billig og multiakslet 3D-metalprinter.

Udviklingen bygger oven på et projekt fra sidste år, hvor en tilsvarende robot blev brugt til at printe lignende strukturer ved hjælp af resin. Princippet er en robotstyret limpistol.

Nu er resin blevet skiftet ud med metal, og i stedet for en resin-blander sidder der et svejseapparat i spidsen af robotten. Svejseapparatet smelter kontinuerligt en lille smule metal, som lægges oven på strukturen. Dermed er det muligt at ‘printe’ strukturer, som ikke behøver en støtte-struktur til at bære emnet, da metallet bærer sig selv. Det betyder, at det for eksempel er muligt at printe vandrette strukturer.

For at få printeren til at fungere optimalt skal softwaren tilpasses de enkelte typer af metal. Foreløbig har laboratoriet testet print i stål, rustfrit stål, aluminium, bronze og kobber.

En del af tricket er, at vertikale, horisontale eller snoede print kræver, at svejserobottens parametre sættes forskelligt. Det gælder for eksempel puls-tider, pauser, lagtykkelse og værktøjets orientering.

Joris Laarman Labs video af 3D-printeren

Risikoen er meget lille, men konsekvenserne kan være fatale. Derfor bliver der stillet høje krav til elektronik, som skal medbringes i miljøer, hvor koncentrationen af gas, støv eller andet betyder, at en enkelt gnist eller varmekilde kan udløse en eksplosion.

Nu er et norsk firma på vej med den første Android-baserede smartphone, som er godkendt til at blive brugt i disse miljøer. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Norske Bartec Pixavi udvikler elektronik til brug på eksempelvis boreplatforme, og nu er firmaet altså på vej med en Android-telefon.

Telefonen er samlet på ét printkort, og det norske firma har måttet designe al indmaden med tanke på at minimere risikoen for eksplosioner.

»Det handler ikke om at indkapsle en eksisterende mobiltelefon. For at opfylde alle kravene, har vi måttet gå grundigere til værks. Den er bygget på vores egne printkort, hvor vi har taget hensyn til alt, der kan skabe gnister eller udvikle varme,« siger direktør Christian Rokseth fra Bartec Pixavi til Teknisk Ukeblad.

Ud over boreplatforme forventer Bartec Pixavi, at telefonen kan være interessant til eksempelvis mobil adgang til ERP-systemer inden for en række brancher så som kemiske fabrikker, minedrift eller den farmaceutiske industri.

Der bliver ikke ændret på den danske internetovervågning lige foreløbigt, for selvom Venstre har meldt sig som modstander af sessionslogning, og har støtte fra blandt andet Enhedslisten, er der ikke flertal i folketinget.

Hos SF er man nemlig stadig bundet af en aftale, der blev indgået, da SF stadig sad i regering. Det fortæller Karina Lorentzen, retsordfører for SF. Med aftalen vedtog man at udskyde en evaluering af reglerne, så den vil komme i løbet af 2014.

»Vi er en del af aftalen om at udskyde revisionen fra vores tid i regering. Men når den udskydelse udløber, må vi smøge ærmerne op. Så mener jeg ikke, vi kan vente længere,« siger Karina Lorentzen til Version2.

Sessionslogning er en del af den samlede danske telelogning, hvor teleselskaberne er forpligtet til at gemme en lang række data om kundernes brug af telefon og internet. Hvor telelogningen bliver brugt tit af politiet til en række forskellige kriminalsager, har den langt mere omfattende sessionslogning stort set ikke været brugt. Kun ét eksempel, i forbindelse med et netbank-indbrud, har Justitsministeriet været fremme med.

Og derfor vil SF gerne se nærmere på sessionslogning, når det endelig bliver tid til den revision, som er blevet udskudt flere gange.

»Det er ikke sandsynliggjort specielt godt, at politiet har brugt sessionslogning fornuftigt. Så vi må spørge os selv, om det virkeligt er nødvendigt at opretholde et så stort system, for så få sager. Og om det ikke er muligt at knække disse få sager på andre måder, som ikke har dette skær af overvågning,« siger Karina Lorentzen.

En af begrundelserne, regeringen har brugt for at udskyde en revision af logningsbekendtgørelsen fra 2007, er hensynet til EU’s fælles regler om telelogning. Alle EU-lande skal i et vist omfang registrere borgernes brug af telefon og sms, men i Danmark gik man et skridt videre med sessionlogning.

Målet med sessionslogning var at kunne spotte for eksempel terrorister in spe ud fra deres internetbrug. Reglerne kræver, at teleselskaberne gemmer metadata – afsender og modtager – for hver 500. pakke i en internetsession. Men selvom disse registreringer udgør omkring 90 procent af de langt over én billion årlige lognings-registreringer, bliver de altså nærmest ikke brugt.

Tidligere skyldtes det tekniske problemer, så politiet i årevis slet ikke kunne læse formatet, men de er sidenhen blevet løst.

Og netop forskellen på de danske regler og EU’s regler vil SF gerne kigge på.

»Meget tyder på, at vi er gået for langt i Danmark, i forhold til hvad man kræver på EU-plan,« siger Karina Lorentzen.

På trods af at 13 af de 14 varmeste år ligger i dette århundrede, så undrer klimaforskere i disse år sig over, at den globale opvarmning ikke stiger så meget som forventet.

Nu har et forskerhold med Bejnamin D. Santer fra Lawrence Livemore National Laboratory i Californien, USA, i spidsen vist, at 17 mindre vulkanudbrud siden år 2000 har været med til at dæmpe jordens opvarmning. Det skriver Nature Geoscience.

Vulkanudbrud som Nabro i Eritrea, Kasatochi i Alaska og Merapi i Indonesien har sendt svovlpartikler ud i atmosfæren og på den måde blokeret for sollyset.

Det er dog ikke alt vulkanudbruddene kan hæfte for. Faktisk vurderer forskerne, at de mange små vulkanudbrud kun kan redegøre for 15 procent af den mindre stigning i den globale opvarmning, som er registreret:

»Vulkaner er en del af svaret, men der er ikke én faktor, som alene har ansvaret for dæmpningen i opvarmningen,« siger Benjamin Santer til Reuters og nævner variationer i solpletter og udviklingen i den kinesiske forurening som andre usikre faktorer.

Forskere har tidligere peget på, at verdenshavenes øget optag af varme også kan være med til at forklare den globale opvarmnings langsommere tempo end hidtil antaget.

Forskerne understreger dog også, at vulkaner kun giver et midlertidig pusterum for den globale opvarmning. Der er derfor brug for at, verdens lande skære drastisk ned på emissionen af drivhusgasser for at undgå oversvømmelser, tørke, hedebølger og øget vandstand i verdenshavene, siger de.

Bølgerne er gået meget højt i foreningen Copenhagen Suborbitals, som arbejder på at at bygge en raket, der kan sende et menneske ud i rummet. Så højt, at den ene af de to stiftere, Kristian von Bengtson, søndag meddelte på Twitter, at han forlader rumfartseventyret.

Well. Im sorry to tell that I have left Copenhagen Suborbitals – http://t.co/Zatu3uREZi— Kristian vonBengtson (@KvonBengtson) 23. februar 2014

»Den måde, som jeg er blevet behandlet på det sidste, er simpelthen for meget, og som et resultat af det har jeg nu besluttet mig for at stoppe,« begrundede han i en pressemeddelelse.

Den direkte årsag til det dårlige samarbejdsklima er ifølge pressemeddelelsen de to stifteres viljestyrke og opførsel. Den anden stifter er Peter Madsen.

‘Kristian og Peter er begge meget stærke personligheder, og over de sidste seks år, er det blevet sværere og sværere for dem at enes,’ skriver raketgruppen i meddelelsen.

Hidtil har foreningen været drevet med de to stiftere som ubestridte og ligeværdige ledere. Men Kristian von Bengtsons opsigelse giver nu anledning til, at den organisation skal laves om, fortæller formand Jørgen Jakobsen fra Copenhagen Suborbitals Support – den organisation, der samler penge ind til Copenhagen Suborbitals.

»Der arbejdes nu på at lave en reorganisering af projektet, som skal sikre, at samarbejdsrelationerne i projektet bliver bedre,« fortæller han.

Han håber på, at en ny organisering kan føre til så store forbedringer, at Kristian von Bengtson på et tidspunkt vil vende tilbage til projektet.

»Kristian har gjort en fantastisk stor indsats, og vi har et håb og et ønske om, at han vil vende tilbage.«

Von Bengtsons farvel får ikke umiddelbart den store betydning for projektet. For den rumfartsspecialiserede arkitekt ledede arbejdet med at bygge rumkapslen og planlægge missionerne, mens medstifteren Peter Madsen arbejdede på raketten, der skal være kapslen ud i rummet.

»Den væsentligste del af projektet lige nu er at udvikle en booster, der kan smide en kapsel ud i rummet, og hele den udvikling kan forhåbentlig foregå uanfægtet. At kapseludviklingen bliver sat tilbage, er pokkers uheldigt, men vi kan godt arbejde videre nogle år, før det bliver et problem,« siger Jørgen Jakobsen.

Planerne fortsætter for test og launch af boosteren HEAT 2X i løbet af foråret, og udviklingen af boosteren til den store raket, Heat 1600, vil formentlig også fortsætte som tiltænkt.

Der er mindst to vægtige grunde til at gå på jagt efter et nyt job. Hver gang du skifter stilling, scorer du nemlig som hovedregel en lønstigning og får ny erfaring med i pakken.

Med andre ord er det en god idé at overveje, om det ikke var på tide at rykke videre.

Klar til et karriereskift? Lad en jobagent på Jobfinder finde nye udfordringer for dig.

Forskningen dokumenterer tilmed, at effekten ved at skifte er højst for akademikere. Men tøv alligevel en kende.

Inden du sætter handling bag tankerne, er der god grund til at overveje, hvad du egentlig drømmer om. Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du griber jobskiftet an – afhængigt af, om du vil være leder eller specialist.

Det påpeger Anders Frederiksen, professor ved AU Herning, som blandt andet har forsket i, hvad jobskifte betyder for løn og karriereudvikling. Resultaterne er publiceret i denne forskningsartikel.

Drømmer du om at sætte skub i en lederkarriere, er du bedst tjent med i første omgang at afsøge de muligheder, der ligger på din nuværende arbejdsplads.

Skift på tværs er mest lukrativt

Lønmæssigt er der ikke den store forskel ved at fortsætte som menig på en ny arbejdsplads eller ved at få en intern forfremmelse. På langt sigt er det imidlertid den mest lukrative vej at gå, forklarer Anders Frederiksen:

»Et skift til et nyt sted giver kun lønstigningsbonus én gang, mens en forfremmelse rykker dig op i en liga med bedre lønudvikling,« siger han.

Det er i det hele taget sværere at tage skridtet fra ikke-leder til leder, hvis man søger et nyt sted hen, fordi man skal overbevise den nye organisation om sine lederevner:

»Det er nemmere at blive forfremmet et sted, hvor de kender dig – og du kender organisationen,« forklarer Anders Frederiksen.

En bred vifte af erfaringer fra forskellige arbejdspladser øger dog også chancen for en forfremmelse. På den anden side trækker det ned med alt for mange skift på tværs. Det fremmer ikke karrieremulighederne, at en ansøger har et cv med otte forskellige arbejdsgivere på otte år, pointerer Anders Frederiksen og fortsætter:

Din nuværende arbejdsgiver er måske villig til at belønne dig for at være en loyal og erfaren medarbejder, men hvis du efter 25 år skal flytte dig, kan andre ikke bruge din virksomhedsspecifikke viden – og så må du acceptere en lønnedgang.
Anders Frederiksen, professor, AU Herning

»Hvis man derimod har et cv, der viser, at man på otte år har bestredet otte forskellige funktioner i samme organisation, signalerer det en bred – og attraktiv – forretningsforståelse,« forklarer han.

Skift gør dig smidig og attraktiv

Vil du gerne fortsætte det faglige spor, gælder det om at skifte til en ny arbejdsplads med jævne mellemrum. Det gør dig smidig og attraktiv på arbejdsmarkedet:

»På en arbejdsplads videreuddanner man sig og får nogle generelle og nogle virksomhedsspecifikke kompetencer. Din nuværende arbejdsgiver er måske villig til at belønne dig for at være en loyal og erfaren medarbejder, men hvis du efter 25 år skal flytte dig, kan andre ikke bruge din virksomhedsspecifikke viden – og så må du acceptere en lønnedgang,« forklarer Anders Frederiksen.

Når alt kommer til alt, er det en god idé med hyppige jobskift, mener han:

»Dels er der den direkte løneffekt ved at skifte, dels forbedrer det dit erfaringsgrundlag og hæver dermed sandsynligheden for en forfremmelse,« siger han.

Netflix har angiveligt indgået en aftale med den amerikanske internetudbyder Comcast for at sikre kunderne hurtig streaming til Netflix. Det skriver Techcrunch.com.

Det sker efter en længere kamp mellem Netflix og Comcast, om hvem der skal betale for de store mængder data, der strømmer ud fra Netflix til kunderne.

Comcast mener, nemlig det er urimeligt, at Netflix ikke betaler for alt den internettrafik, som virksomheden genererer og har derfor sænket hastigheden på streaming tjenesten. Det betyder at brugere Netflix, som køber deres internetforbindelse ved Comcast, i længere tid har haft problemer med at streame video fra Netflix i høj kvalitet.

Men nu er Netflix angiveligt gået med til at betale Comcast en ukendt sum for direkte adgang til Comcasts netværk. På den måde kan Netflix sikre, at millioner af kunder igen kan streame film ubesværet.

Aftalen kan dog danne præcedens og kan betyde, at internetudbydere fremover kan kræve en slags told fra internettjenester, hvis de vil ud til kunderne.

Ambitionen om at få en dansk bygget og bemandet raket i rummet har fået et alvorligt skud for boven.

Kristian von Bengtson, der startede raketbyggerprojektet Copenhagen Suborbitals sammen med opfinderen Peter Madsen, har nu forladt projektet. Det fortæller Copenhagen Suborbitals i en pressemeddelelse.

»Peter og jeg har haft seks fantastiske år – men den måde, som jeg er blevet behandlet på det sidste, er simpelthen for meget, og som et resultat af det har jeg nu besluttet mig for at stoppe,« begrunder Kristian von Bengtson i pressemeddelelsen.

Den 39-årige arkitekt kom ind i projektet med en master i rumfartsvidenskab fra Det Internationale Rumfartsuniversitet ISU i Strasbourg, Frankrig, mens medstifter Peter Madsen har en fortid som blandt andet ubådsbygger.

Peter Madsen erkender i samme meddelelse sit ansvar for, at hans medstifter nu forsvinder.

»Jeg er helt på det rene med, at det er mit temperament, der er årsagen til Kristians opsigelse, og jeg er meget ked af, at det er kommet hertil.«

Copenhagen Suborbitals fortsætter arbejdet med at få gjort en raket klar til at sende Peter Madsen ud i rummet.

Med to nye spion-satellitter vil USA holde øje med andre landes rummissioner og mere end 23.000 stykker rumaffald og lignende, der hvert år nærmer sig Jorden. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere er overvågningsprogrammet gået under navnet Geosynchronous Space Situational Awareness Program (GSSAP). Meningen er, at det amerikanske luftvåben med de nye satellitter skal supplere jordbaserede radarer og teleskoper i sin ‘rumpatruljering’.

General William Shelton fra amerikanske Air Force Association kaldte på et pressemøde fredag i byen Orlando i Florida programmet for en slags ‘naboovervågning’.
Samtidig skal satellitter give luftvåbnet en detaljeret oversigt over mere end 23.000 stykker rumskrot på over 10 centimer, som hvert år cirkulerer over Jorden eller falder ned mod atmosfæren, skriver Reuters.com.

»Programmet skal styrke USA’s evne til at holde øje med landets potentielle fjender og deres skadelige interesserer højt over USA,« sagde William Shelton på pressemødet fredag.

De to satellitter sendes op i en højde på godt 23.000 miles, svarende til 37.000 kilometer, skriver Reuters. Det vil ske i sidste kvartal af 2014. Satellitter vil blive fragtet til sine positioner med en Delta 4-raket, som bliver bygget af United Launch Alliance, der er et partnerskab med Lockheed Martin og Boeing. Opsendelsen sker fra Cape Canaveral i Florida, skriver Reuters.