Daily Archives: February 24, 2014

Energiminister Morten Helveg Petersen fra de Radikale åbner for at lempe på den grønne el-afgift for virksomheder og private, også kendte som PSO-afgiften, skriver Jyllands-Posten.

Sidste år opkrævede staten 5,14 milliarder kroner på afgiften. I år ventes afgiften at komme op på 6,3 milliarder kroner eller over 20 øre pr. kWh.

»Jeg kan sagtens se alvoren for de energiintensive virksomheder. Derfor er der brug for handling, og derfor vil jeg nu tale med alle partierne bag den grønne omstilling,« siger Rasmus Helveg Petersen til Jyllands-Posten.

Afgiften, der opkræves direkte hos virksomheder og private brugere, bruges til den grønne omstilling af Danmark som tilskud til vindmøller, biogas og træflis. Vindmølleejere på land og på vandet får størstedelen af støtten.

Morten Helveg Petersen peger på, at der også skal være en rabat til private elkunder, som i første kvartal af 2014 står til at skulle betale 22,3 øre i PSO-afgift pr. kWh. Det er rekord og betyder i praksis, at hver husstand årligt betaler godt 1.100 kr. i afgift alene for den grønne omstilling, skriver Jyllands-Posten.

Ministeren understreger, at ændringerne i afgiften skal findes hurtigt, men at han ikke vil forhaste processen unødigt. Morten Helveg Petersen indkalder inden for et par uger forligspartierne til drøftelser om afgiften.

Regeringen overvejer helt at droppe den forsyningssikkerhedsafgift, som skal lægges på alle brændsler til rumvarme. Det skriver Børsen med henvisning til en unavngivne kilder tæt på forhandlingsforløbet om afgiften. Den skulle have været indført nu, men er blevet forsinket.

Forsyningssikkerhedsafgiften vil give højere varmeregninger, men også bidrage med 2,8 milliarder kroner om året til statskassen. Den har vist sig vanskelig at indkræve på en retfærdig måde uden et stort bureaukrati.

Børsen skriver særligt om den del af forsyningssikkerhedsafgiften, som går ud på at lægge skat på brænde. Et eksempel ville være, at skal man bygge et hegn af træ, skal man sende billeder af hegnet ind til Skat for at dokumentere, at man ikke blot brænder træet af i sin brændeovn – og dermed skal betale forsyningssikkerhedsafgift. Det vil i sagens natur blive temmelig bureaukratisk, hvilket skatteminister Morten Østergaard (R) erkender.

»Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at der er nødt til at ske justeringer,« siger han til Børsen.

Den radikale minister vil dog over for Børsen ikke uddybe, hvad han mener med ‘justeringer’. Afgiften fra et energiforlig fra 2012, som alle partier i Folketinget undtager Liberal Alliance skrev under på.

Uheldige konsekvenser

Tilbage i november 2013 kom det frem, at afgiften ville reducere genanvendelsen og sende mere affald til forbrænding – stik mod regeringens nye ressourcestrategi, der vil have danskerne til at sortere metal, plast, elektronik, træ og lignende for sig, så det kan genanvendes. Skats egne beregninger viser, at 85.000 ton træaffald fremover vil blive læsset ind i forbrændingsanlæggene i stedet for at blive eksporteret eller genanvendt i Danmark.

Et andet eksempelvis gælder danskere, som henter brænde i skoven. Er der tale om nedfaldsgrene, pålægges brændet ikke afgift. Men har man fysisk savet grene af eller kløvet brændet, så skal der pålægges afgift.

Afgiften er desuden skyld i, at danskere med miljøvenlig fjernvarme kan se frem til meget højere varmeregninger.

Skatteministerens nye udmelding glæder de konservative i den konservative folketingsgruppe.

»Det er ubegribeligt for mig, at det har taget dem så lang tid at finde ud af, at den model var fuldstændig umulig at gennemføre og har så mange negative konsekvenser,« siger partiets finansordfører, Mike Legath, til Børsen.

Han understreger dog, at staten skal have fundet et alternativ til afgiften, hvis den bliver droppet.

En antibakteriel lakering gør lyskontakter til et farligt sted for coli-bakterier. Til gengæld kan de gøre hospitaler sikrere for patienterne. Derfor vil Schneider Electric, der blandt andet står bag kontaktproducenten Lauritz Knudsen, have danske hospitaler til at skifte deres kontakter ud med den antibakterielle model.

»Vi er de første med en langtidsholdbar løsning, der virker langt hurtigere end andre bakteriedræbende løsninger. Beregninger viser, at vores effekt holder hele kontaktens levetid, og det er unikt. Tidligere løsninger har typisk haft en yderst begrænset levetid, inden den antibakterielle virkning er forsvundet,« forklarer produktchef Mark Bitsch fra Schneider Electric Danmark i en pressemeddelelse.

Lakeringen er udviklet af firmaet GJ Coating i samarbejde med en tysk lakvirksomhed og tyske forskere. Lakkens antibakterielle effekt skabes ved, at den, når den kommer i kontakt med luftens fugtighed eller håndsved, frigiver metalioner, som ødelægger bakteriernes stofskifte, forklarer konsulent Jørgen Juhl som har været projektleder for GJ Coating på udviklingen af de antibakterielle trykkontakter.

»Der er tale om en metalforbindelse, som ikke indeholder forbudte metaller og heller ikke sølv, som er blevet kritiseret for at skabe resistens hos bakterierne,« fortæller han.

GJ Coating har fået lakken godkendt efter en lang række standarder for både legetøj, fødevarer og tungmetaller, og sammen med Scheider Electric har firmaet fået kontakterne testet på DTUs ‘innovationsfabrik’ IPU og på Rigshospitalet. Kontakterne blev lanceret i 2012, men nu foreligger der flere testresultater.

Forsøgene på IPU er nemlig afsluttede, og den foreløbige rapport viser ifølge Jørgen Juhl ‘et for GJ Coating særdeles positivt resultat.’

På Rigshospitalet har Infektionshygiejnisk Enhed også testet kontakternes evne til at stoppe bakterievækst. Resultaterne bliver citeret i pressemeddelelsen fra Lauritz Knudsen.

»Vores test viser, at den antibakterielle belægning virker hurtigt og effektivt på en række sygdomsfremkaldende bakterier, som overføres via hænderne. Kontakterne dræbte flere af bakterietyperne allerede inden for 15 minutter,« fortæller overlæge Leif Percival Andersen der er leder af enheden i pressemeddelelsen.

Men det er kun halvdelen af sandheden, forklarer han til Ingeniøren.

»Overfladen havde en effekt på gramnegative bakterier som coli-bakterier, men ingen særlig effekt på sporer og på grampositive bakterier som stafylokokker.«

Ud over laboratorietests lavede Rigshospitalet også en test i en børnehave, hvor halvdelen af kontakterne blev skiftet ud med de antibakterielle udgaver. Men forskerne kunne hverken finde gramnegative bakterier på de eksisterende eller de nye kontakter, så det var svært at konkludere, om den antibakterielle belægning virker i en virkelig situation.

»Det var måske ikke det rigtige forsøgsdesign i betragtning af, at belægningen har vist sig at virke bedst over for gramnegative bakterier, som typisk kommer fra tarmene. Derfor ville det måske give mere mening at teste dem ved nogle toiletter,« siger Leif Percival Andersen.

Hans konklusion om produktet er knapt så optimistisk som Schneider Electrics.

»Der er potentiale i produktet, men der skal arbejdes mere for at få det til at reagere på andre typer bakterier.«

Jørgen Juhl mener, at kritikken af de antibakterielle kontakter er lidt uretfærdig, fordi effekten på de grampositive bakterier ifølge test foretaget på det tyske Fraunhofer Institut overgår kravene i den eneste standard for antibakterielle overflader: JIS Z 2801.

Desuden har alle produkter ifølge Jørgen Juhl svært ved at få bugt med svampesporer.

»Clostridium difficile er eksempelvis næsten umulig at udrydde, selv afspritning uskadeliggør ikke disse sporer,« skriver han i en e-mail.

Selv om produktet skulle vise sig at virke, er der efter Leif Percival Andersens mening imidlertid andre steder, hvor det er vigtigere at sætte ind, hvis man vil have bugt med de mange infektioner på sygehusene.

»Vores vurdering er, at omkring tre fjerdedele af alle infektioner på sygehusene skyldes bakterier, som patienterne selv har med, når de bliver indlagt, altså i kroppen eller på huden. Under en operation kan de derfor komme til at inficere sig selv.«

Hovedårsagen til den resterende fjerdedel af smittetilfældene er ifølge Leif Percival Andersen direkte berøring mellem patienter og personale og bakterier, der bliver spredt i patientens nærmiljø.

»Hvis en sygeplejerske er i gang med at rense et sår, og lige vil rette på en lampe, så hun bedre kan se, glemmer hun måske at tørre den af, når hun er færdig,« nævner han som eksempel.

»Og når patienterne ligger i deres senge, falder der bakterier ned på sengelinnedet. Når sengetøjet så bliver skiftet, bliver der hvirvlet bakterier op i luften, som kan falde ned på andre overflader. Derfor giver det efter min vurdering mere mening eksempelvis at rense og desinficere luften.«

Sådan et forsøg er netop på vej på Rigshospitalet i løbet af den næste måneds tid.

Hos GJ Coating kan Jørgen Juhl ikke vurdere, hvor stor en effekt det vil have at skifte kontakter ud med antibakterielle. Men han håber at kunne få et sygehus med på at teste det.

»Vi har tidligere forsøgt at få et forsøg op at stå, men havde på det tidspunkt ikke tilstrækkelig dokumentation for overfladens egenskaber. Med rapporten fra IPU håber vi at kunne få lægerne med på at prøve kontakterne af. Vi forventer os rigtig meget af produktet,« siger han.

Forbruget af de særligt resistensskabende bredspektrede antibiotika er steget med 14 procent i svineproduktionen siden 2011. Frem til 2013 er forbruget af bredspektrede antibiotika steget mere end tre gange så meget som af de smalspektrede – en stigning på henholdsvis 6.944 og 2.274 ton.

Samtidig udgør de bredspektrede typer også størstedelen af det samlede antibiotikaforbrug i svineproduktionen, hvor der i 2012 blev brugt 52,3 ton bredspektrede mod 33 ton smalspektrede.

Dette mønster kritiseres skarpt af lægerne i sundhedssektoren:

»Vi kan ikke acceptere så højt et forbrug af bredspektret antibiotika i landbruget, fordi det er den type antibiotika, der har størst risiko for at fremkalde multiresistens,« siger Mads Koch Hansen, der er formand for Lægeforeningen.

Modsat mønster i sundhedssektoren

Mønsteret er også helt modsat hos lægerne i sundhedssektoren. Her blev der ifølge tal fra Statens Serum Institut samme år solgt flest af de smalspektrede, 19,6 ton, mod 13,9 ton af de bredspektrede antibiotika.

»Forskellen mellem forbruget i svineproduktionen og sundhedssektoren skyldes i høj grad, at læger oftere tester, hvilken bakterie der forårsager en infektion, så de kan vælge den type smalspektret antibiotika, der specifikt angriber den sygdomsskabende bakterie,« siger Mads Koch Hansen.

Denne diagnosticering kan undgås ved at bruge de bredspektrede typer, fordi de dræber flere eller samtlige bakterier i tarmen på én gang. Dermed kan man behandle uden først at vide, hvilke bakterier der forårsager infektionen.

Men den egenskab giver stor risiko for resistensudvikling, fordi de bredsprektrede antibiotika også dræber de nyttige bakterier i tarmen. Dermed giver de plads til, at de tilbageværende resistente bakterier kan brede sig.

»Derfor er det også de bredspektrede typer, der er mest nødvendige at skære ned på,« lyder kritikken fra Mads Koch Hansen.

Tetracyklin udgør en tredjedel af det samlede forbrug

Ud af de bredspektrede antibiotika til svin, skiller stoffet Tetracyklin sig ud, fordi det udgør en tredjedel af det samlede antibiotikaforbrug til svin, bred- som smalspektret. Det er foruroligende, at netop dette stof er så udbredt, mener professor og overlæge på Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos:

»Tetracyklin er særligt farligt, fordi det giver plads til udbredelsen af både MRSA og ESBL-producerende colibakterier (to antibiotikaresistente bakterier, red.), siger han.

Også Lægeforeningens formand er bekymret over forbruget af Tetracykliner, der også bliver brugt i sundhedsvæsnet, men i langt mindre grad:

»Det er et meget voldsomt forbrug. Derfor er det helt nødvendigt, at landbruget finder ud af en måde at nedbringe det på – også uden bare at erstatte det med et tilsvarende stof,« siger Mads Koch Hansen.

En del af forklaringen på det store forbrug af Tetracykliner er netop ifølge chefen for den veterinære forskningsafdeling i Videncenter for Svineproduktion, Poul Bækbo, at landbruget tidligere frivilligt valgte at stoppe brug af stoffet Cephalosporin, fordi det blev betragtet af sundhedsvæsnet som kritisk vigtigt i behandlingen af mennesker. Derfor måtte et andet stof erstatte det.

En anden del af forklaringen på, hvorfor Tetracyklin er så udbredt i svineproduktionen, er ifølge formanden for sektionen vedrørende svin i Den Danske Dyrlægeforening Kristian Viekilde, at det er et billigt produkt, der er nemt for landmanden at bruge, og kan blandes direkte i drikkevand eller foder og bruges som flokmedicinering mod især diarrélidelser.

»Et langt mindre bredspektret stof, Amoxillin, kan bruges på samme måde, men det virker ikke på bakterien Lawsonia intracellularis, som er et stort problem i svineproduktionen over hele verden. Så når vi som højt specialiserede svinedyrlæger bruger Tetracyklin, sker det på en veterinærfaglig baggrund og ikke andet,« uddyber han.

Vejledning nedbringer forbruget i sundhedsvæsnet

Sundhedsstyrelsen udsendte i 2012 en vejledning om brug af antibiotika, der gik på at begrænse særligt de kritiske og bredspektrede antibiotika. Det skete ifølge Mads Koch Hansen i erkendelsen af, at resistensudvikling er et stigende problem, som kan betyde, at læger står tilbage med kun et enkelt eller slet ingen antibiotika at behandle bakterieinfektioner med.

Ifølge Lægeforeningen har vejledningen allerede resulteret i, at forbruget af nogle af de mest kritiske antibiotika i sundhedsvæsnet faldt med op til 70 procent i året efter.

»Så vi kan se, at det virker blandt læger med oplysning og vejledning,« siger formanden fra Lægeforeningen.

Også i dyrlægernes antibiotikervejledning står, at smalspektrede antibiotika altid bør vælges frem for de bredspektrede.

»Og det understøtter vi da fuldt ud,« fastholder Poul Bækbo, der også selv gerne så, at det havde været muligt, at bruge færre bredspektrede antibiotika i svineproduktionen.

Adobe har frigivet en ekstraordinær opdatering til Adobe Flash Player, efter kriminelle har udnyttet en sårbarhed i det populære browserplugin til at forsøge at sprede malware til de besøgende på en række websteder for organisationer inden for forsvarspolitik. Det skriver sikkerhedsfirmaet FireEye i et blogindlæg.

Adobe udsender som regel sine sikkerhedsopdateringer på fastlagte datoer, ligesom mange andre softwarefirmaer er begyndt på i løbet af de seneste år, men denne gang har Adobe altså valgt at udsende en opdatering uden for den normale cyklus.

Opdateringen lukker i alt tre sikkerhedshuller i alle nuværende og ældre supporterede versioner af Adobe Flash Player.

De tre sikkerhedshuller findes imidlertid også i de udgaver af Adobe Flash, som er indbygget i Chrome og Internet Explorer, samt i Adobe AIR inklusive Adobe AIR til Android.