Daily Archives: February 25, 2014

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

Droneskibe er sikrere, billigere og forurener mindre, siger Rolls-Royce om deres projekt Blue Ocean til nyhedsmediet Bloomberg.

Konceptet indebærer, at kaptajnen vil styre skibet fra en simulator på land, hvor han ser et 360 graders billede fra broen på det førerløse skib.

»Inden for ti år vil de første førerløse fragtskibe sejle i Østersøen, mens der vil gå længere tid andre steder i verden på grund af regulative forhindringer og skepticisme over for sikkerhed og omkostninger,« siger Oskar Levander, Rolls-Royce Holdings chef for innovation inden for skibsmotorer.

»Nu er teknologien på et niveau, hvor det kan lade sig gøre, og samfundet bevæger sig i denne retning. Hvis vi ønsker, at marine-erhvervet gør brug af denne teknologi, så er det nu, at tiden er inde til at rykke,« siger han.

EU har i et studie under navnet ‘Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks’ afsat 26 mio. kroner til udvikling af og evaluering af mulighederne for at benytte sig af de styrmandsløse løsninger, og man arbejder for øjeblikket på at færdiggøre et simulatorprojekt i Hamburg, hvor flere forskellige testopgaver vil blive lavet i 2015.

»Rolls-Royces første designs viser traditionelle fragtskibe, men hvor broen, hvor mandskabet normalt bor med el, aircondition, vand og kloakering, har veget pladsen for ekstra last,« forklarer Oskar Levander.

Skibene vil blive 5 procent lettere inden last og bruge 12-15 procent mindre brændstof.

Ifølge en industrikonsulent ligger omkostninger til mandskab på omkring 18.000 kr. om dagen og udgør 44 procent af de totale udgifter for et stort containerskib, skriver Bloomberg.

Skepsis hos fagforening

Hos den internationale forening for transportarbejdere, ITF, i London er man skeptisk over for ideen om førerløse fragtskibe. De repræsenterer omkring 600.000 af verdens 1 mio. sømænd.

Foreningen mener, at det menneskelige element er den vigtigste sikring mod maskinfejl, uheld og pludselige udfordringer på et skib.

Oskar Levander hos Rolls-Royce siger imidlertid, at omstillingen vil ske gradvist, og at computere bliver bedre og bedre til at navigere. Containerskibe vil være nogle af de første skibe, mens f.eks. olietankere fortsat vil have bemanding for at sikre sikkerheden.

Han mener, at computere vil være bedre til at garantere sikkerhed og løbende kontrol med maskinerne. Desuden er kameraer og sensorer allerede bedre til at spotte forhindringer end det menneskelige øje.

Desuden mener han, at ubemandede skibe vil have mindre chancer for at blive angrebet af pirater, da der ikke vil være nogle mennesker at tage som gidsler. Til gengæld vil droneskibene være mere sårbare over for hacking.

Droneskibe er sikrere, billigere og forurener mindre, siger Rolls-Royce om deres projekt Blue Ocean til nyhedsmediet Bloomberg.

Konceptet indebærer, at kaptajnen vil styre skibet fra en simulator på land, hvor han ser et 360 graders billede fra broen på det førerløse skib.

»Inden for ti år vil de første førerløse fragtskibe sejle i Østersøen, mens der vil gå længere tid andre steder i verden på grund af regulative forhindringer og skepticisme over for sikkerhed og omkostninger,« siger Oskar Levander, Rolls-Royce Holdings chef for innovation inden for skibsmotorer.

»Nu er teknologien på et niveau, hvor det kan lade sig gøre, og samfundet bevæger sig i denne retning. Hvis vi ønsker, at marine-erhvervet gør brug af denne teknologi, så er det nu, at tiden er inde til at rykke,« siger han.

EU har i et studie under navnet ‘Maritime Unmanned Navigation through Intelligence in Networks’ afsat 26 mio. kroner til udvikling af og evaluering af mulighederne for at benytte sig af de styrmandsløse løsninger, og man arbejder for øjeblikket på at færdiggøre et simulatorprojekt i Hamburg, hvor flere forskellige testopgaver vil blive lavet i 2015.

»Rolls-Royces første designs viser traditionelle fragtskibe, men hvor broen, hvor mandskabet normalt bor med el, aircondition, vand og kloakering, har veget pladsen for ekstra last,« forklarer Oskar Levander.

Skibene vil blive 5 procent lettere inden last og bruge 12-15 procent mindre brændstof.

Ifølge en industrikonsulent ligger omkostninger til mandskab på omkring 18.000 kr. om dagen og udgør 44 procent af de totale udgifter for et stort containerskib, skriver Bloomberg.

Skepsis hos fagforening

Hos den internationale forening for transportarbejdere, ITF, i London er man skeptisk over for ideen om førerløse fragtskibe. De repræsenterer omkring 600.000 af verdens 1 mio. sømænd.

Foreningen mener, at det menneskelige element er den vigtigste sikring mod maskinfejl, uheld og pludselige udfordringer på et skib.

Oskar Levander hos Rolls-Royce siger imidlertid, at omstillingen vil ske gradvist, og at computere bliver bedre og bedre til at navigere. Containerskibe vil være nogle af de første skibe, mens f.eks. olietankere fortsat vil have bemanding for at sikre sikkerheden.

Han mener, at computere vil være bedre til at garantere sikkerhed og løbende kontrol med maskinerne. Desuden er kameraer og sensorer allerede bedre til at spotte forhindringer end det menneskelige øje.

Desuden mener han, at ubemandede skibe vil have mindre chancer for at blive angrebet af pirater, da der ikke vil være nogle mennesker at tage som gidsler. Til gengæld vil droneskibene være mere sårbare over for hacking.

Så bliver det ikke meget ældre. En mikroskopisk zirkonium-krystal på bare 200 x 400 mikrometer, eller hvad der svarer til det dobbelte af et hårs diameter, blev i 2001 fundet i et område af Australien, kaldet Jack Hills, i den vestlige del af landet. Det skriver Nature Geoscience.

Nu viser analyser, udført af University of Wisconsin i USA, at den lille krystal tilmed er 4,4 mia. år gammel. Det er bemærkelsesværdigt, da det vurderes, at Jorden er 4,5 mia. år gammel, hvilket altså vil sige, at der inden for de første 100 mio. år må være blev dannet en fast skorpe. Tidligere har man ment, at sådan en skorpe først blev dannet for 3,8 mia. år siden.

John Valley, der er professor ved University of Wisconsin, og som har stået i spidsen for undersøgelserne, siger, at fundet af en så gammel krystal måske betyder, at miljøet på Jordens overflade dengang ikke var nær så voldsomt, som man tidligere har antaget.

For at kunne afgøre alderen har forskerne brugt to forskellige metoder. Den første foregår ved at måle henfald af uran-isotoper til bly-isotoper. Problemet med den metode er, at den kun er nøjagtig i et lukket system, hvor der hverken tilføres eller fjernes uran eller bly.

Metoden kan også være usikker, hvis blyatomerne over tid flytter rundt inde i zirkon-krystallen. Så ud over det brugte forskerne en metode, hvor enkelte blyatomers masse kan bestemmes ved hjælp af ‘atom-probe tomography’.

Jordskorpens nøjagtige alder interesserer forskerne, da det kan være med til at afgøre, hvornår livet opstod:

»Hvornår blev jorden beboelig for liv? Hvornår blev den kold nok til, at livet kunne opstå,« siger John Valley til Reuters.

Med en alder på 4,4 mia. år er det ifølge John Valley muligt, at det først liv kunne være opstået for 4,3 mia. år siden. De ældste beviser for liv vi i dag har er 3,4 mia. år gamle.

Så bliver det ikke meget ældre. En mikroskopisk zirkonium-krystal på bare 200 x 400 mikrometer, eller hvad der svarer til det dobbelte af et hårs diameter, blev i 2001 fundet i et område af Australien, kaldet Jack Hills, i den vestlige del af landet. Det skriver Nature Geoscience.

Nu viser analyser, udført af University of Wisconsin i USA, at den lille krystal tilmed er 4,4 mia. år gammel. Det er bemærkelsesværdigt, da det vurderes, at Jorden er 4,5 mia. år gammel, hvilket altså vil sige, at der inden for de første 100 mio. år må være blev dannet en fast skorpe. Tidligere har man ment, at sådan en skorpe først blev dannet for 3,8 mia. år siden.

John Valley, der er professor ved University of Wisconsin, og som har stået i spidsen for undersøgelserne, siger, at fundet af en så gammel krystal måske betyder, at miljøet på Jordens overflade dengang ikke var nær så voldsomt, som man tidligere har antaget.

For at kunne afgøre alderen har forskerne brugt to forskellige metoder. Den første foregår ved at måle henfald af uran-isotoper til bly-isotoper. Problemet med den metode er, at den kun er nøjagtig i et lukket system, hvor der hverken tilføres eller fjernes uran eller bly.

Metoden kan også være usikker, hvis blyatomerne over tid flytter rundt inde i zirkon-krystallen. Så ud over det brugte forskerne en metode, hvor enkelte blyatomers masse kan bestemmes ved hjælp af ‘atom-probe tomography’.

Jordskorpens nøjagtige alder interesserer forskerne, da det kan være med til at afgøre, hvornår livet opstod:

»Hvornår blev jorden beboelig for liv? Hvornår blev den kold nok til, at livet kunne opstå,« siger John Valley til Reuters.

Med en alder på 4,4 mia. år er det ifølge John Valley muligt, at det først liv kunne være opstået for 4,3 mia. år siden. De ældste beviser for liv vi i dag har er 3,4 mia. år gamle.

Natten til tirsdag gik verdens største handelsplads for bitcoins, japanske Mt. Gox, endegyldigt offline efter længere tids problemer.

Lukningen sker efter, at Mt. Gox tidligere på måneden opdagede et sikkerhedshul i deres software, som gjorde det muligt for svindlere at få udbetalt flere bitcoins, end de havde betalt for.

Efter opdagelsen stoppede den japanske bitcoin-børs for alle transaktioner for at undersøge problemet.

I følge et påstået lækket internt dokument, viser det sig nu, at sikkerhedshullet angiveligt skal have kostet børsen bitcoins til en værdi af 2 milliarder kroner, som er blevet stjålet over de seneste to år.

Det skal i følge dokumentet have stillet Mt. Gox i en situation, hvor de når som helst vil kunne gå konkurs “og med sikkerhed fortjener det som et selskab”. Det skriver Wired, der dog endnu ikke har fået dokumentets indhold bekræftet af Mt. Gox selv, der altså nu er lukket.

Brugere, der havde penge på kontoen hos Mt. Gox, må desuden vinke farvel til dem, da bitcoin-systemet ikke er sikret af indskydergarantier på samme måde, som i almindelige banker. De japanske myndigheder, der ikke anerkender bitcoins som en møntfod, har i følge DR Nyheder desuden meldt ud, at de ikke vil blande sig i miseren.

Natten til tirsdag gik verdens største handelsplads for bitcoins, japanske Mt. Gox, endegyldigt offline efter længere tids problemer.

Lukningen sker efter, at Mt. Gox tidligere på måneden opdagede et sikkerhedshul i deres software, som gjorde det muligt for svindlere at få udbetalt flere bitcoins, end de havde betalt for.

Efter opdagelsen stoppede den japanske bitcoin-børs for alle transaktioner for at undersøge problemet.

I følge et påstået lækket internt dokument, viser det sig nu, at sikkerhedshullet angiveligt skal have kostet børsen bitcoins til en værdi af 2 milliarder kroner, som er blevet stjålet over de seneste to år.

Det skal i følge dokumentet have stillet Mt. Gox i en situation, hvor de når som helst vil kunne gå konkurs “og med sikkerhed fortjener det som et selskab”. Det skriver Wired, der dog endnu ikke har fået dokumentets indhold bekræftet af Mt. Gox selv, der altså nu er lukket.

Brugere, der havde penge på kontoen hos Mt. Gox, må desuden vinke farvel til dem, da bitcoin-systemet ikke er sikret af indskydergarantier på samme måde, som i almindelige banker. De japanske myndigheder, der ikke anerkender bitcoins som en møntfod, har i følge DR Nyheder desuden meldt ud, at de ikke vil blande sig i miseren.

Den tid er forbi, hvor en forfremmelse automatisk betød et nyt kontor med ekstra vinduesfag. I dag sidder rigtig mange ingeniører i storrumskontorer, hvad enten de er menige eller chefer. Det betyder nu ikke, at kontoret er løbet tør for magtsymboler, og at vores placering har mistet sin signalværdi, forklarer Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropolog, som blandt andet hjælper virksomheder med udvikling af virksomhedskultur og ledelse:

Når vi går ind i et rum, kigger vi efter både symboler og adfærd. Vi tjekker blandt andet, om uniformen nu er jeans eller jakkesæt, og hvordan man omgås hinanden, forklarer hun:

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

»Hvis der er støj i et storrumskontor, støjer vi selv, mens vi dæmper os, når vi kommer ind på et stille storrumskontor. Det er fuldstændig, som da vi levede på savannen, hvor vi var nødt til at gøre som flokken for at overleve,« pointerer Pernille Hjortkjær.

Man bliver, ‘hvor’ man sidder

I storrumskontorer aflæser vi også de mange symboler på social status, f.eks. antallet af reoler og skabe og afstanden til andre skriveborde. Selve placeringen i rummet er noget af det mest sigende for din status. Der er stor forskel på, om dit skrivebord står ved et vindue i et roligt område eller lige op og ned ad kaffemaskinen, printeren eller toiletdøren. Man bliver nemlig, ’hvor’ man sidder, forklarer Pernille Hjortkjær:

»Det skyldes, at man lynhurtigt tillægger sig de egenskaber, der er kendetegnet ved den plads, man får. Sidder du ved kaffemaskinen, hvor folk står og hyggesnakker, agerer du efter de forventninger, der er det sted, så tager du dig tid til at slå en sludder af med kolleger, der henter kaffe. Det får dem til at tro, at du kan klare at blive forstyrret og har tid til at lægge øre til deres weekendoplevelser,« fortæller hun.

Problemet er bare, at det tager et kvarter at komme ind i en opgave igen, hver gang man bliver forstyrret, og dermed har kollegerne på de udsatte pladser dårligere betingelser for at yde en god faglig indsats, forklarer hun:

»Placerer man den ypperste specialist på sådan en plads, oplever jeg ofte, at vedkommende brokker sig, og hvis det er en, der har høj status, vil ledelsen være tilbøjelig til at lytte. Er det derimod en nyankommen eller én, der endnu ikke har foldet sit faglige potentiale ud, vil ledelsen være mere tilbøjelig til at overhøre det,« siger Pernille Hjortkjær.

Har du kapital til den bedste plads?

I den forstand er der stor lighed mellem en god plads i storrumskontoret og et hus i et attraktivt kvarter. Det handler om at have den fornødne kapital.

Det, vi har at betale med på arbejdspladsen, er vores symbolske kapital. Det kan enten være vores status som leder, topspecialist eller supersælger, forklarer antropologen:

»Vil du vælge et hus ved motorvejen eller et med en god udsigt på en stille villavej. De fleste ved godt, hvor de gerne vil bo, men der er forskel på prisen,« siger Pernille Hjortkjær.

Hvis du billedligt talt må tage til takke med huset ved motorvejen – på en plads, som kollegerne har underkendt, får du sværere ved at præstere fagligt, og dermed bliver det bekræftet, at du ikke er bedre værd end din placering:

»På den måde bliver du, hvor du sidder, fordi det er svært at få mulighed for at vise dit potentiale, når du skal bruge energi til andet end det, du er ansat til. Nogle klarer det, men andre bliver frustrerede over, at de ikke bliver hørt og dermed ikke performer så godt, som de kan under andre forhold.«

Ukeavisen Ledelse: Hvor du sitter på kontoret forteller noe om deg

Den tid er forbi, hvor en forfremmelse automatisk betød et nyt kontor med ekstra vinduesfag. I dag sidder rigtig mange ingeniører i storrumskontorer, hvad enten de er menige eller chefer. Det betyder nu ikke, at kontoret er løbet tør for magtsymboler, og at vores placering har mistet sin signalværdi, forklarer Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropolog, som blandt andet hjælper virksomheder med udvikling af virksomhedskultur og ledelse:

Når vi går ind i et rum, kigger vi efter både symboler og adfærd. Vi tjekker blandt andet, om uniformen nu er jeans eller jakkesæt, og hvordan man omgås hinanden, forklarer hun:

Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.

»Hvis der er støj i et storrumskontor, støjer vi selv, mens vi dæmper os, når vi kommer ind på et stille storrumskontor. Det er fuldstændig, som da vi levede på savannen, hvor vi var nødt til at gøre som flokken for at overleve,« pointerer Pernille Hjortkjær.

Man bliver, ‘hvor’ man sidder

I storrumskontorer aflæser vi også de mange symboler på social status, f.eks. antallet af reoler og skabe og afstanden til andre skriveborde. Selve placeringen i rummet er noget af det mest sigende for din status. Der er stor forskel på, om dit skrivebord står ved et vindue i et roligt område eller lige op og ned ad kaffemaskinen, printeren eller toiletdøren. Man bliver nemlig, ’hvor’ man sidder, forklarer Pernille Hjortkjær:

»Det skyldes, at man lynhurtigt tillægger sig de egenskaber, der er kendetegnet ved den plads, man får. Sidder du ved kaffemaskinen, hvor folk står og hyggesnakker, agerer du efter de forventninger, der er det sted, så tager du dig tid til at slå en sludder af med kolleger, der henter kaffe. Det får dem til at tro, at du kan klare at blive forstyrret og har tid til at lægge øre til deres weekendoplevelser,« fortæller hun.

Problemet er bare, at det tager et kvarter at komme ind i en opgave igen, hver gang man bliver forstyrret, og dermed har kollegerne på de udsatte pladser dårligere betingelser for at yde en god faglig indsats, forklarer hun:

»Placerer man den ypperste specialist på sådan en plads, oplever jeg ofte, at vedkommende brokker sig, og hvis det er en, der har høj status, vil ledelsen være tilbøjelig til at lytte. Er det derimod en nyankommen eller én, der endnu ikke har foldet sit faglige potentiale ud, vil ledelsen være mere tilbøjelig til at overhøre det,« siger Pernille Hjortkjær.

Har du kapital til den bedste plads?

I den forstand er der stor lighed mellem en god plads i storrumskontoret og et hus i et attraktivt kvarter. Det handler om at have den fornødne kapital.

Det, vi har at betale med på arbejdspladsen, er vores symbolske kapital. Det kan enten være vores status som leder, topspecialist eller supersælger, forklarer antropologen:

»Vil du vælge et hus ved motorvejen eller et med en god udsigt på en stille villavej. De fleste ved godt, hvor de gerne vil bo, men der er forskel på prisen,« siger Pernille Hjortkjær.

Hvis du billedligt talt må tage til takke med huset ved motorvejen – på en plads, som kollegerne har underkendt, får du sværere ved at præstere fagligt, og dermed bliver det bekræftet, at du ikke er bedre værd end din placering:

»På den måde bliver du, hvor du sidder, fordi det er svært at få mulighed for at vise dit potentiale, når du skal bruge energi til andet end det, du er ansat til. Nogle klarer det, men andre bliver frustrerede over, at de ikke bliver hørt og dermed ikke performer så godt, som de kan under andre forhold.«

Ukeavisen Ledelse: Hvor du sitter på kontoret forteller noe om deg