Daily Archives: February 25, 2014

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

2013 blev året, hvor de danske musikselskaber for første gang oplevede vækst takket være de digitale streamingtjenester, der har vundet mere og mere frem over de seneste år. Det viser de nyeste tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

Streaming var samtidig branchens største indtægtskilde i det forgangne år, og bidrog, trods faldet i cd-salg og downloads, til en vækst på over 21 millioner kroner i totalomsætningen i forhold til sidste år.

Bestyrelsesformanden i IFPI og direktør i Sony Music Henrik Daldorph glæder sig i følge IFPI.dk over tendensen.

»Som branche har vi taget et hovedspring ind i den digitale virkelighed. Vi har insisteret på at gå nye veje for at leve op til forbrugernes ønske om fleksibilitet. Det er den satsning, vi nu begynder at se de økonomiske resultater af,« udtaler han til IFPI.

De danske musikselskaber omsatte i 2013 samlet for i alt 429 millioner kroner, hvilket var højere end i 2011 og 2012. Streamingtjenester stod alene for 39,6 procent af omsætningen, hvor cd-salget det forgangne år lå på 33 procent og downloads på 25,1 procent.

Men selv om branchen i år har set en fremgang på 5,2 procent i forhold til 2012, er det dog langt fra niveauet i 2009, hvor den samlede omsætning lå på 535 millioner kroner.

Tallene stammer fra IFPI’s årsrapport for 2013, der blev offentliggjort i dag og kan hentes her (pdf).

2013 blev året, hvor de danske musikselskaber for første gang oplevede vækst takket være de digitale streamingtjenester, der har vundet mere og mere frem over de seneste år. Det viser de nyeste tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

Streaming var samtidig branchens største indtægtskilde i det forgangne år, og bidrog, trods faldet i cd-salg og downloads, til en vækst på over 21 millioner kroner i totalomsætningen i forhold til sidste år.

Bestyrelsesformanden i IFPI og direktør i Sony Music Henrik Daldorph glæder sig i følge IFPI.dk over tendensen.

»Som branche har vi taget et hovedspring ind i den digitale virkelighed. Vi har insisteret på at gå nye veje for at leve op til forbrugernes ønske om fleksibilitet. Det er den satsning, vi nu begynder at se de økonomiske resultater af,« udtaler han til IFPI.

De danske musikselskaber omsatte i 2013 samlet for i alt 429 millioner kroner, hvilket var højere end i 2011 og 2012. Streamingtjenester stod alene for 39,6 procent af omsætningen, hvor cd-salget det forgangne år lå på 33 procent og downloads på 25,1 procent.

Men selv om branchen i år har set en fremgang på 5,2 procent i forhold til 2012, er det dog langt fra niveauet i 2009, hvor den samlede omsætning lå på 535 millioner kroner.

Tallene stammer fra IFPI’s årsrapport for 2013, der blev offentliggjort i dag og kan hentes her (pdf).

Natten til tirsdag gik verdens største handelsplads for bitcoins, japanske Mt. Gox, endegyldigt offline efter længere tids problemer.

Lukningen sker efter, at Mt. Gox tidligere på måneden opdagede et sikkerhedshul i deres software, som gjorde det muligt for svindlere at få udbetalt flere bitcoins, end de havde betalt for.

Efter opdagelsen stoppede den japanske bitcoin-børs for alle transaktioner for at undersøge problemet.

I følge et påstået lækket internt dokument, viser det sig nu, at sikkerhedshullet angiveligt skal have kostet børsen bitcoins til en værdi af 2 milliarder kroner, som er blevet stjålet over de seneste to år.

Det skal i følge dokumentet have stillet Mt. Gox i en situation, hvor de når som helst vil kunne gå konkurs “og med sikkerhed fortjener det som et selskab”. Det skriver Wired, der dog endnu ikke har fået dokumentets indhold bekræftet af Mt. Gox selv, der altså nu er lukket.

Brugere, der havde penge på kontoen hos Mt. Gox, må desuden vinke farvel til dem, da bitcoin-systemet ikke er sikret af indskydergarantier på samme måde, som i almindelige banker. De japanske myndigheder, der ikke anerkender bitcoins som en møntfod, har i følge DR Nyheder desuden meldt ud, at de ikke vil blande sig i miseren.

Natten til tirsdag gik verdens største handelsplads for bitcoins, japanske Mt. Gox, endegyldigt offline efter længere tids problemer.

Lukningen sker efter, at Mt. Gox tidligere på måneden opdagede et sikkerhedshul i deres software, som gjorde det muligt for svindlere at få udbetalt flere bitcoins, end de havde betalt for.

Efter opdagelsen stoppede den japanske bitcoin-børs for alle transaktioner for at undersøge problemet.

I følge et påstået lækket internt dokument, viser det sig nu, at sikkerhedshullet angiveligt skal have kostet børsen bitcoins til en værdi af 2 milliarder kroner, som er blevet stjålet over de seneste to år.

Det skal i følge dokumentet have stillet Mt. Gox i en situation, hvor de når som helst vil kunne gå konkurs “og med sikkerhed fortjener det som et selskab”. Det skriver Wired, der dog endnu ikke har fået dokumentets indhold bekræftet af Mt. Gox selv, der altså nu er lukket.

Brugere, der havde penge på kontoen hos Mt. Gox, må desuden vinke farvel til dem, da bitcoin-systemet ikke er sikret af indskydergarantier på samme måde, som i almindelige banker. De japanske myndigheder, der ikke anerkender bitcoins som en møntfod, har i følge DR Nyheder desuden meldt ud, at de ikke vil blande sig i miseren.

Mobile World Congress, Barcelona. MWC handler langt fra kun om smartphones og tablets, men også om alt, hvad man overhovedet kan forestille sig at bruge mobile enheder til – og hvordan man administrerer dem.

CA Technologies har på årets mobilmesse i Barcelona lanceret en ny teknologi, der skal forsøge at levere Mobile Device Management til virksomheder – uden at forringe brugeroplevelsen hos den enkelte ansatte. Version2 har talt mrf CA´s VP for mobility, Nagi Prabhu.

»Når jeg køber en iPhone, så skal den ikke føles som en Blackberry, fordi jeg også bruger den til arbejde«, griner Nagi Prabhu, da Version2 beder ham om at forklare formålet med virksomhedens nye teknologi, der kaldes ”Smart Containerization”.

Kort fortalt giver Smart Containerization virksomheder mulighed for at lade ansatte bruger deres egne apparater til både arbejde og privat – uden at det stiller videre krav til brugeren, som det normalt er tilfældet ved den skarpe opdeling af private data og virksomheds-data.

Man kan konfigurere sine sikkerhedsforanstaltninger meget specifikt, og ifølge Nagi Prabhu, er det på tide, at der bliver gjort op med kompromisset mellem sikkerhed og brugeroplevelsen på mobilenheder.

»Normalt skal den ansatte for eksempel bruge seperate mail-klienter til arbejde og privat-mail, fordi alt der vedrører arbejde er smidt ind i en container. Men med vores nye produkt, kan man definere sin sikkerhed langt mere finkornet«, siger Nagi Prabu og uddyber:

»Man kan via metadata definere helt ned til den enkelte mail, fil eller applikation, hvad der skal krypteres. På den måde skal de ansatte ikke igennem en to-trins autentifikation for at læse en frokostinvitation«, siger Nagi Prabhu til Version2.

Mobile World Congress, Barcelona. MWC handler langt fra kun om smartphones og tablets, men også om alt, hvad man overhovedet kan forestille sig at bruge mobile enheder til – og hvordan man administrerer dem.

CA Technologies har på årets mobilmesse i Barcelona lanceret en ny teknologi, der skal forsøge at levere Mobile Device Management til virksomheder – uden at forringe brugeroplevelsen hos den enkelte ansatte. Version2 har talt mrf CA´s VP for mobility, Nagi Prabhu.

»Når jeg køber en iPhone, så skal den ikke føles som en Blackberry, fordi jeg også bruger den til arbejde«, griner Nagi Prabhu, da Version2 beder ham om at forklare formålet med virksomhedens nye teknologi, der kaldes ”Smart Containerization”.

Kort fortalt giver Smart Containerization virksomheder mulighed for at lade ansatte bruger deres egne apparater til både arbejde og privat – uden at det stiller videre krav til brugeren, som det normalt er tilfældet ved den skarpe opdeling af private data og virksomheds-data.

Man kan konfigurere sine sikkerhedsforanstaltninger meget specifikt, og ifølge Nagi Prabhu, er det på tide, at der bliver gjort op med kompromisset mellem sikkerhed og brugeroplevelsen på mobilenheder.

»Normalt skal den ansatte for eksempel bruge seperate mail-klienter til arbejde og privat-mail, fordi alt der vedrører arbejde er smidt ind i en container. Men med vores nye produkt, kan man definere sin sikkerhed langt mere finkornet«, siger Nagi Prabu og uddyber:

»Man kan via metadata definere helt ned til den enkelte mail, fil eller applikation, hvad der skal krypteres. På den måde skal de ansatte ikke igennem en to-trins autentifikation for at læse en frokostinvitation«, siger Nagi Prabhu til Version2.

På den store mobilmesse Mobile World Congress, der i disse dage løber af stablen i Barcelona, kunne to telegiganter mandag præsentere et nyt koncept, der skal udbygge det mobile datanet og sikre en hurtig 4G-forbindelse – især når vi er indenfor.

Det nye produkt hedder RadioLamp og er udviklet i samarbejde mellem Telenor og kinesiske Huawei. Enheden minder i sin fysiske fremtoning om en stor trådløs router. Det er sådan set også lige præcis, hvad den er, men ud over wifi-signalet sørger den lille mini-basestation også for at booste 3- og 4G-signalet i tæt befolkede indendørs områder. Det skriver Teknisk Ukeblad.

RadioLamp er allerede i brug hos enkelte pilotkunder og vil i første omgang blive rullet ud i Norge. De små basestationer, også kaldet picoceller eller femtoceller, skal aflaste de store master. Senest har Telenor Norge oplevet pres på kapaciteten under de netop afsluttede vinterlege i Sotji. Andre producenter og mobilselskaber benytter også picoceller.

»Dette løser et stort problem både for os og for mange, som har dårlig dækning indendørs. Vinter-OL var et varsel om, hvad vi kan forvente af belastning, og det blev også lidt af en OL-øvelse for os,« siger direktør for Telenor Norge Berit Svendsen til Teknisk Ukeblad og fortsætter:

»Heldigvis ser vi, at meget af trafikken nu går over 4G, og det er godt, men det betyder ikke, at vi kan slappe af. Frem mod 2018 forventer vi en tidobling af trafikken, og 70 procent af den vil blive genereret indendørs,« siger hun.

Den lille basestation er ikke målrettet private hjem, men ville ifølge teknologidirektør i Telenor Norge Frode Støldal være ideel for større kontorer og andre steder, hvor mange mennesker er koblet op på samme tid. Det eneste, man behøver at tilslutte RadioLamp, er et netværkskabel, da enheden trækker strøm fra netværket.

Samtidig er enhederne intelligente og kommunikerer både indbyrdes og med de store basestationer udenfor. Ved hjælp af den intelligente software foretages en radioplanlægning, så netværket ikke bliver overbelastet.

Når RadioLamp kommer i drift, vil den indgå som en del af Telenors samlede netværk og kan styres centralt. De intelligente enheder er fleksible og kan fysisk flyttes rundt efter behov.

Det er endnu ikke fastlagt, hvad prisen for den flytbare basestation kommer til at være.

Huawei skal også levere 4G-net til TDC.

På den store mobilmesse Mobile World Congress, der i disse dage løber af stablen i Barcelona, kunne to telegiganter mandag præsentere et nyt koncept, der skal udbygge det mobile datanet og sikre en hurtig 4G-forbindelse – især når vi er indenfor.

Det nye produkt hedder RadioLamp og er udviklet i samarbejde mellem Telenor og kinesiske Huawei. Enheden minder i sin fysiske fremtoning om en stor trådløs router. Det er sådan set også lige præcis, hvad den er, men ud over wifi-signalet sørger den lille mini-basestation også for at booste 3- og 4G-signalet i tæt befolkede indendørs områder. Det skriver Teknisk Ukeblad.

RadioLamp er allerede i brug hos enkelte pilotkunder og vil i første omgang blive rullet ud i Norge. De små basestationer, også kaldet picoceller eller femtoceller, skal aflaste de store master. Senest har Telenor Norge oplevet pres på kapaciteten under de netop afsluttede vinterlege i Sotji. Andre producenter og mobilselskaber benytter også picoceller.

»Dette løser et stort problem både for os og for mange, som har dårlig dækning indendørs. Vinter-OL var et varsel om, hvad vi kan forvente af belastning, og det blev også lidt af en OL-øvelse for os,« siger direktør for Telenor Norge Berit Svendsen til Teknisk Ukeblad og fortsætter:

»Heldigvis ser vi, at meget af trafikken nu går over 4G, og det er godt, men det betyder ikke, at vi kan slappe af. Frem mod 2018 forventer vi en tidobling af trafikken, og 70 procent af den vil blive genereret indendørs,« siger hun.

Den lille basestation er ikke målrettet private hjem, men ville ifølge teknologidirektør i Telenor Norge Frode Støldal være ideel for større kontorer og andre steder, hvor mange mennesker er koblet op på samme tid. Det eneste, man behøver at tilslutte RadioLamp, er et netværkskabel, da enheden trækker strøm fra netværket.

Samtidig er enhederne intelligente og kommunikerer både indbyrdes og med de store basestationer udenfor. Ved hjælp af den intelligente software foretages en radioplanlægning, så netværket ikke bliver overbelastet.

Når RadioLamp kommer i drift, vil den indgå som en del af Telenors samlede netværk og kan styres centralt. De intelligente enheder er fleksible og kan fysisk flyttes rundt efter behov.

Det er endnu ikke fastlagt, hvad prisen for den flytbare basestation kommer til at være.

Huawei skal også levere 4G-net til TDC.