Daily Archives: February 25, 2014

Ny superchip klar: Android endelig på omgangshøjde med Apple

Android-producenterne har længe sukket efter muligheden for at kunne levere Android-telefoner udstyret med lynhurtige 64-bit-chip, men det har indtil videre ikke kunnet lade sig gøre.

På Mobile World Congress præsenterer Intel imidlertid nu en 64-bit udgave af Android på en telefon bygget med Intels nye dual-core chip, Merrifield.

“Vores 64-bit Android-kerne, Merrifield, er oppe at køre,” lød det her fra chefen for Intels såkaldte Mobile and Communications-division, Hermann Eul.

Intel har tidligere fremvist en tablet-computer bygget på en dengang ufærdig version af 64-bit Android, der kørte på selskabets Bay Trail-chip.

Selskabet meddelte i januar, at det var færdigt med at udvikle 64-bit Android-kernen, efter det længe havde arbejdet på at integrere 64-bit i Android 4.4, der også bliver kaldt KitKat.

Med lanceringen af Merrifield håber Intel at kunne komme på omgangshøjde med dels dominerende Arm, dels Apple, der for tiden ligger langt foran, når det gælder performance.

Apple har nemlig længe været i markedet med iPhone 5S, der er udstyret med 64-bit-chippen, A7.

Telefoner vil snart komme
Der er endnu ikke blevet meldt ud, om 64-bit Android-telefoner, men Intel forventer, at de første Android-telefoner udstyret med Merrifield-chippen vil se dagens lys om nogle måneder.

Ifølge Intel vil Merrifield-chippen og det kompatible Android-styresystem føre til langt bedre video-performance, bedre kompression samt forbedring af en række øvrige krævende opgaver.

Mobil-verdenen er i dag domineret af chip fra chipproducenten Arm, og Intel håber at kunne vinde ind på Arm med 64-bit-understøttelsen af Android.

Posted in computer.

Dansk it-kæmpe klar til nye opkøb efter rekordregnskab

ERP-koncernen EG fortsætter rækken af rekordregnskaber og præsenterer endnu en gang imponerende resultater på både top- og bundlinie i sit seneste regnskab.

I 2013 kom EG ud med et overskud efter skat på 137 millioner kroner baseret på et driftsresultat (EBITDA) på godt 160 millioner kroner.

Omsætningen gik op med 6,8 procent til rekordstore 1,6 milliarder kroner.

Dermed har koncernen siden 2009 øget sin volumen med 73 procent.

Den største del af forretningen ligger i Danmark, som står for tre fjerdedele af omsætningen, mens Norge og Sverige omsætter for henholdsvis 300 og 100 millioner kroner. Koncernen beskæftiger i alt 1.300 medarbejdere.

Skal vokse meget mere
Ifølge koncernchef Leif Vestergaard er selskabet slet ikke færdig med at øge sit fodaftryk på ERP- markedet, hvor EG især er specialiseret indenfor løsninger til logistik, produktion, retail og bygge/anlæg.

“Vi skal da i hvert fald op på en omsætning på den anden side af 2,3-2,4 milliarder kroner inden 2017,” lyder den friske udmelding fra koncernchefen.

Vejen dertil går ifølge Leif Vestergaard både via organisk vækst og opkøb af mindre ERP-virksomheder.

I det forløbne år har EG ganske vist taget en lille opkøbspause og har “kun” købt tre mindre virksomheder – svenske Unitail, norske Navipartner og Datapro.

Men allerede i år vil EG igen sætte turbo på jagten efter nye opkøbsemner, som kan være med til at banke omsætningen markant i vejret.

“Den lidt lavere vækst i 2013 hænger sammen med at vi ikke har købt så meget op. Vi købte tre spændende virksomheder i 2013 og forventer nye opkøb i 2014. Det er vores håb, at vi ikke mindst i Sverige kan gennemføre markante opkøb det kommende år,” siger Leif Vestergaard, som samtidig understreger, at EG’s organiske vækst i 2013 lå højere end den samlede vækst i markedet.

“Jeg vil også gerne udvide i Danmark, hvis der viser sig en god mulighed, men lige nu er der fokus på at få sat mere gang i den svenske forretning,” siger han.

“Men vi kommer ikke til at brede os til andre brancheområder. Vi har masser af muligheder for at udvide på de markeder, hvor vi er i forvejen, så der er ingen grund til at tage en risiko ved at brede os til nye områder,” siger Leif Vestergaard.

EG fik ny ejer i september i fjor, da kapitalfonden Axcel overtog koncernen.

Læs også:

EG-direktør efter salg: Sådan bliver fremtiden for os

Posted in computer.

Topboss for kendt tele-gigant: Her er telebranchens mest alvorlige problem

Posted in computer.

Dansk iværksætter: Det hjælper at være naiv, hvis du vil starte it-virksomhed







“Det sværeste ved at være iværksætter er at undgå panik, når brugerne bliver væk. Man må ikke blive i tvivl om værdien af sin grundidé, selv om det er trange tider.”

Sådan lyder det fra Christian Rask, der er teknisk direktør og medstifter af spilplatformen Kogama.

Og der har været trange tider i hans butik, men tingene er begyndt at gå i den rigtige retning. Verden er på vej til at blive hans arbejdsplads.

I dag har Kogama en million registrerede brugere af spillet. De befinder sig dog på den modsatte side af Jorden, nærmere bestemt i Brasilien.

Det publikum er faktisk kommet ved en tilfældighed, men det har banet vejen for samarbejdsaftaler med store spilportaler, der vil lancere Kogama på verdensplan.

Spillet om kloden starter om et par uger.

Først skal der findes penge
Projektet starter et par år tidligere i København, hvor Christian Rask, sammen med vennerne Caspar Strandbygaard og Michal Bendtsen, vil starte deres egen virksomhed.

Christian Rask er uddannet son cand.it. fra ITU og efter endt studie havde han job hos forskellige danske spilvirksomheder.

Men ønsket om at starte sin egen virksomhed har hele tiden ligget i baghovedet og luret, fordi “jeg ikke er så god til at have en chef.”

Ligeledes var ideen at udvikle en spilplatform, hvor brugerne selv bygger deres univers og deler dem med deres medspillere, på plads.

“Det er egentlig ikke et computerspil, vi vil lave, men en spilplatform, hvor brugerne selv styrer indholdet. Platformen er bygget op efter Lego-princippet, så man selv stykker baner og universer sammen. Brugerne kan bygge alle former for computerspil på platformen,” fortæller han.

I 2010 begynder Christian Rask at lufte planerne for Cat-Science (der sidenhen har skiftet navn til Capnova, red.) som er en halv-offentlig funding-mulighed.

Ideen blev vel modtaget, og det lykkedes at stampe nogle millioner kroner i risikovillig kapital op af pengekassen i Cat-Science.

Kravet er, at indskuddet skal betales tilbage plus lidt ekstra.

Pengene er således på plads, og arbejdet kan for alvor begynde.

Koder som galninge
Kodningen af platformen blev foretaget på egen hånd.

“Vi har en baggrund som programmører, og vi gik bare i gang med at bygge platformen.”

Fundamentet er kodet i C# i kombination med den dansk producerede spilmotor Unity Engine, og bag ved koden er der opstillet et game-server-miljø.

“I hele 2011 programmerer vi som galninge, og i 2012 begynder vi at lukke de første testbrugere ind i universet.”

I forløbet får Kogama både udviklingsstøtte fra Dansk Film Institut og Nordic Game samt yderligere investeringer fra Cat-Science.

“Vi støvsuger, hvad der er af penge, for det viste sig at være et større projekt, end vi lige havde forudset. Man skal være lidt naiv, når man starter et spilfirma eller blive it-iværksætter,” fortæller en grinende Christian Rask.

I foråret 2013 står platformen dog klar, og målgruppen er spillere mellem 8 og 14 år.

Men brugerne strømmer ikke ligefrem til for at spille.

“Vi har nogle trofaste spillere i Danmark og Polen, men et gennembrud kan man absolut ikke tale om. Der sker faktisk ikke rigtig noget.”

Frustrationerne og tvivlen begynder at dukke op til overfladen, men hjælpen skal vise sig at være på vej fra en helt uventet kant.

Fortsættes …

Posted in computer.

Sådan har musikbranchen vendt den totale nedtur til succes

Tonerne fra kasseapperaterne i den danske musikbranche er gået fra mol til dur.

I 2013 er omsætningen i de danske musikselskaber således steget med 5,2 procent, og det er uden tvivl streaming-tjenesterne, der har været lokomotivet under den nyfundne damp.

For efter halvandet årti, hvor musikbranchen har famlet sig frem efter en givtig forretningsmodel i diverse retslokaler og på amerikanske advokatkontorer, ser det ud til, at musikforretningsmændene endelig har fundet de vises sten i afviklingen af musik over nettet.

“Danske musikelskere tager i stigende grad de nye digitale muligheder til sig, og i kroner og øre omsatte IFPI’s medlemmer for 21 millioner kroner mere i 2013, end de gjorde i 2012,” skriver formand for musikselskabernes organisation IFPI, Henrik Daldorph, i indledningen til musikindustriens årsberetning.

Den stærke streaming
I alt kan pengemændene bag musikanterne bryste sig af at have en samlet omsætning på 429 millioner kroner, hvoraf den digitale andel i form af streamingtjenester som Deezer, Play, Spotify og Wimp har været årsagen til væksten.

For mens den digitale omsætning generelt er steget fra 221 millioner til 278 millioner kroner, er streaming alene vokset fra 105 millioner kroner i 2012 til 170 millioner kroner i år, mens cd-salget fortsætter med at stagnere.

“Det aktuelle digitale billede gør også op med musikselskabernes største smertensbarn i de seneste fem til otte år, nemlig at de digitale indtægter ikke har kunnet kompensere for faldet i indtægterne fra cd-salg. Nu ikke bare kompenserer de digitale indtægter for et faldende cdsalg, de skaber samlet vækst i markedet,” lyder det i IFPI’d årsrapport.

Sådan fordeler salget sig
Det digitale salg stod i 2013 for 64,7 procent af den danske musikbranches samlede salg.

Det traditionelle cd-salg stod således for 33 procent, mens dvd- og LP-markedet tager sig af henholdsvis 0,9 procent og 1,3 procent af omsætningen.

Det digitale salg på godt to tredjedele er fordelt med 25,1 procent på digital download, mens streaming er blevet den største salgskanal med 39,6 procent af omsætningen.

Pirater bliver lovlydige
Ifølge en Megafon-måling udarbejdet for IFPI i 2013 har det vist sig, at 81 procent af danskere, der tidligere hentede musik ulovligt på nettet, nu er holdt op med pirateriet, efter de har fået adgang til streamingtjenesterne.

Derved ser det ud til, at musikindustrien med streaming som mainstreamfænomen endelig har fået solide ben at stå på, siden fildelingstjenesten Napster dukkede op i 2001 og forandrede musikdistribution én gang for alle.

Nu tyder det altså på, at industrien er blevet vendt på hovedet endnu engang.

Læs også:
Danskerne vilde med lovlig digital musik

Kan dette produkt genføde musikken efter Mp3-massakre?

Posted in computer.

Nye rygter: Nu kommer Googles eget lækre smartwatch – se planerne her

Smartwatches er 2014′s helt store samtaleemne inden for gadget-verdenen.

Samsung har netop lanceret sin Gear 2, Sony fremviser sin Smartband til Mobile World Congress, og rygterne kører evindeligt om Apples – måske – kommende smartwatch, og nu fortæller amerikanske Cnet, at Google er på vej med et smartwatch.

På samme måde som Google tidligere har gjort det med sine Nexus-modeller, vil Google stå for at designe og udføre softwaredelen af uret, mens produktionen af hardwaren vil blive overdraget til en producent – i dette tilfælde LG, der tidligere har produceret de to succestelefoner Nexus 4 og 5.

Google vil ifølge Cnet fremvise de første billeder af det nye smartwatch til marts, mens de første fysiske eksemplarer af apparatet vil blive præsenteret på Googles årlige I/O Conference til juni.

En potentiel guldgrubbe
Grunden til at så mange producenter går efter smartwatch-tendensen er, at det kan vise sig at være en potentiel guldgrube.

Wearables, smartwatches og udstyr som Google Glasses estimeres til at vill have en markedsværdi på over 120 milliarder kroner i 2018.

Endnu har salget af wearables dog ikke været prangende. Sony har været på markedet et stykke tid, men har ikke haft det store salg, og salget af Samsungs Galaxy Gear har heller ikke været imponerende.

De fleste klagepunkter ligger på, at urene er for store og tunge, eller at de simpelthen ikke har nok funktioner.

Hvordan og om Google vil bryde den negative trend er uvist, men Cnet beskriver i hvert fald, at Googles ur vil indeholde Google Now, Googles stemmekontrollerede søgefunktion der også styrer Google Glasses, der har alle Googles søgefunktioner lige ved hånden.

Googles Smartwatch skulle eftersigende komme til at fungere til en stor del af enheder, som sælges igennem Googles egen Play Store.

Læs også:

Se her hvad Google arbejder på i 2014

Trenden du ikke slipper for: It-produkterne klæber til kroppen

Sådan ser den nye hær af supergadgets ud

Prøvekørt: Sådan virker Samsungs nye ur – Galaxy Gear

De fedeste smartphone-ure til din sommerferie

Posted in computer.

Mark Zuckerberg på MWC: Her er mit næste store projekt

Posted in computer.

Danmark skal forske i at lagre energi, batterier, kemiske forbindelser og varmt vand

Batterier, kemiske forbindelser og termisk lagring. Det er de tre områder, som en projektgruppe anbefaler, at den danske forsknings- og udviklingsindsats inden for energilagring skal koncentrere sig om i fremtiden.

Det fremgår af en ny rapport, som er udarbejdet på vegne af institutioner som EUDP, ForskEL & ForskVE, Det Strategiske Forskningsråd, Eforsk og Green Labs. Pennefører af sektionsleder Allan Schrøder Pedersen, DTU Energikonvertering, som har fået fra en gruppe repræsentanter fra både forsknings- og industrimiljøer..

Med valget af de tre områder er termisk-mekaniske lagringsmetoder som trykluft-lagring eller lagring af strøm i en membran under tryk altså fravalgt:

»Vi har taget udgangspunkt i de områder, hvor vi har mange kompetencer i Danmark, og hvor vi ser aftagemuligheder for teknologien,« forklarer Allan Schrøder Pedersen fra DTU Energikonvertering.

Han tilføjer, at vi godt nok ikke har batteriproducenter herhjemme, men at der udføres meget forskning og udvikling inden for batterier.

»Men vi har ikke aktiviteter inden for trykluftlagring, og vores geografi forhindrer pumpelagre. Hvad angår membranlagrings-projektet, så er det et enkeltstående projekt, som endnu har nogle hurdler, det skal overvinde,« siger han.

Læs også: Efter to års forsøg: Vejen banet for nedgravet pumpelager til vindmøllestrøm

Allan Schrøder Pedersen påpeger, at man selvfølgelig skal overvåge udviklingen i udlandet på blandt andet trykluftlagring, da vi har et par salthorste, som kunne egne sig godt til trykluftlager.

»Og så skal man jo altid være åben over for nye ideer, der kommer til,« siger han.

Allan Schrøder Pedersen mener, at lagring af varme måske er lidt overset:

»Vi taler meget om el-lagring, men i virkeligheden udgør el kun en begrænset del af vores energiforbrug, så der bliver også et stort behov for at lagre varme fra for eksempel solfangeranlæg,« siger han.

Læs også: Nu har Danmarks største solvarmeanlæg endelig fået grønt lys

Rapportens konklusioner har taget udgangspunkt i de vigtigste danske politiske målsætninger. Det vil sige, at 50 pct. af elforbruget skal dækkes af vindenergi i 2020, at forbrug af el og varme skal dækkes af ikke-fossile ressourcer i 2035, og at Danmark skal være uafhængig af fossile energikilder i 2050.

Det er yderligere forudsat, at biomasse og el-forbindelser til udlandet ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne fleksibilitet i el-systemet og samtidig tilvejebringe tilstrækkeligt brændstof til den danske transportsektor.

Posted in computer.

Dansker vil genoplive Nimbus-motorcyklen

Nimbus-motorcykler har ikke været produceret siden 1960, alligevel har alle en historie, hvori der indgår en Nimbus. Det siger iværksætter Claus Støvlbæk Clausen fra Grenå.

Nu vil han bygge Nimbus-motorcykler, som de så ud dengang, men i en version, hvor de samtidig lever op til vores dages sikkerheds- og miljøkrav.

»Jeg fik ideen under bruseren og skyndte mig ned og ringede til Nilfisk-Advance A/S, som stadig har alle rettigheder til navn og teknik. Men de havde nogle måneder tidligere netop indgået en aftale om salg af mærket,« fortæller han.


Sådan så Nimbus motorcykel type C ud, da den blev produceret af Fisker og Nielsen. Her er det en Model ‘Sport’ fra 1950. Modellen havde kælenavnet ‘Humlebien’ og i alt blev der produceret 12.000 styk.

Men Claus Støvlbæk Clausen er en vedholdende mand, og da han jævnligt i tiden derefter kontaktede Nilfisk-Advance A/S for at høre, om aftalen var endelig, endte det med, at han blev inviteret til et møde. Aftalen med den anden part var faldet til jorden, og Nilfisk ville gerne have Claus Støvlbæk Clausen til at komme med en plan.

Den er nu ved at falde på plads, og Nilfisk-Advance A/S har overdraget alle rettigheder og tekniske tegninger:

»Vi skal nu i gang med at redesigne motorcyklen. Det er klart, at nogle af de ting, som har gjort motorcyklen ikonisk, rører vi ikke ved. Det er for eksempel styr, kadanaksel, sidevognen og lyden,« fortæller han.

Nogle dele skal dog designes om, for eksempel tanken og lygterne, så man tydeligt kan se, at der er tale om en ny og moderne motorcykel, tilføjer han.

Selve designfasen kommer til at tage de næste ni måneder. Herefter er det planen, at en egentlig produktion skal sættes i gang:

»Vi har den fordel, at der ikke er noget eksisterende produktionsudstyr, som skal tilpasse en ny produktion. Det er derfor mit håb, at vi kan producere her i Danmark. Nimbus er jo en dansk motorcykel, og det hører med til historien, at det er produceret i Danmark,« siger han.

Håber på B&O-direktør i bestyrelsen

Claus Støvlbæk Clausen indrømmer, at han har skævet en del til den måde, den britiske motorcykelproducent Triumph blev reddet i 1990’erne – endda med den danske direktør Tue Mantoni i spidsen. Udgangspunktet ligner lidt, da man hos Triumph også startede fra bunden af med helt nyt produktionsudstyr.

Derfor håber Claus Støvlbæk Clausen da også, at han kan lokke Tue Mantoni ind i bestyrelsen for det nye selskab.

På nuværende tidspunkt er 20 procent af finansieringen på plads, men da der ikke skal bruges så mange penge i opstarten, er det er ikke noget som bekymrer Claus Støvlbæk Clausen:

»Vi mangler stadig to-tre private investorer, men udsigten til fortjeneste er så god, at de nok skal komme,« siger han.

Hvis alt går vel, vil produktionen gå i gang i midten af 2015.

Til dem, som måske håber på at køre på en moderne udgave af ‘kakkelovnsrøret’, så må Claus Støvlbæk Clausen desværre skuffe:

»Nej, den har vi ingen planer om at genskabe.«

Posted in computer.

Bryggeri rykker ind hos Ingeniøren

Trekroner Bryghus i Valby, hvor Ingeniøren har til huse, bliver for første gang i historien, hvad det var tænkt som: Et bryggeri. Fredag ankom udstyret, og mandag samler to medarbejdere fra DTU Food bryggeriet, så vi snart kan komme i gang med at testbrygge.

Posted in computer.