Daily Archives: February 25, 2014

Selvom det danske marked for elbiler slet ikke kan følge med for eksempel Norge og Holland, så har den koreanske bilproducent Hyundai-Kia valgt at sætte sin nye elbil til salg herhjemme.

Det bliver en elektrisk version af Soul-modellen. Bilen bliver præsenteret på den 84. udgave af Salon International de l’Automobile i Geneve den 4. marts 2014. Dermed kommer antallet af elbiler, som danske kunder kan vælge imellem, op på ti.

>

Med et batteri på 27 kWh og en energitæthed på 200 Wh/kg skulle bilen ifølge Kia være i stand til at køre 200 km på en opladning. Det bliver der dog allerede sat spørgsmålstegn ved af elbilseksperter, og set i lyset af de dagligdagstest, der er gennemført på de seneste, skal køberne nok snarere forvente maks. 150 km.

For at drive rækkevidden op og spare på den dyrebare energi i batterierne har Kia installeret en luft-luft-varmepumpe til at opvarme kabinen. Samtidig er det muligt at styre ventilationsanlægget, så varm luft kun bliver ledt hen til føreren.

De 283 kg batterier leveres af koreanske SK Innovation, som Kia netop har indgået en alliance med. Opladningen sker hjemme med en Mennekes type 1-stik og tager mellem 5 og 13 timer afhængig af strømstyrken. Hvis der benyttes et jævnstrøms Chademo-stik, kan 80 procent af batteriet oplades på en time.

Bilen er forhjulstrukket og har en motor på 81,4 kW, som er i stand til at levere et drejningsmoment på 285 Nm. FDM’s magasin, Motor, har prøvet bilen og melder, at den kører overraskende godt. Den har en fremragende acceleration og næsten ingen støj.

Der vil blive eksporteret i alt 880 biler til Europa. Kia forventer at sende hovedparten til lande med gunstige afgifter for elbiler. Det vil med andre ord sige, at hovedparten af bilerne skal sælges i Danmark og Norge. Bilerne sælges med syv års garanti også på batteriet, og hos Motor regner man med en pris i omegnen af 250.000 kr.

Fem forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN), Københavns Universitet, har d. 21. februar med replikken ‘Vildfarelser om biomasse og CO2′ i forening besvaret min kronik Træpiller versus kul – den grønne forsknings bæredygtighed (17. februar). I min kronik diskuterede jeg de i IGN-rapporten ‘Muligheder for bæredygtig udvikling af dansk produceret vedmasse’ (januar, 2014) fremførte betragtninger om, hvorvidt afbrænding af træbrændsler, i særdeleshed træpiller, er CO2-neutralt.

I et indledende afsnit skriver IGN-forskerne, at ‘Nogle gange er der indlæg og artikler, hvor den faglige argumentation er af en sådan karakter, at vi bliver nødt til at trække det røde kort’. Det betyder in casu, at når den faglige argumentation er af en sådan karakter, at den anfægter deres fremstilling og konklusioner, må de iføre sig deres titulære akademiske dommerkapper og afslutte diskussionen.

Det røde kort tildeles en spiller, der groft har overtrådt spillets regler. I sætningen ‘I kronikken benyttes i øvrigt, hvad der kun kan betragtes som falske citater fra rapporten, idet den tillægges et indhold og nogle synspunkter, som den ikke indeholder’ beskylder de fem IGN-forskere mig således for grove overtrædelser af de akademiske spilleregler. Det er en meget alvorlig, krænkende anklage, som kræver, at de i det mindste med ét citat fra min kronik påviser anklagens gyldighed.

Angående IGN-forskernes akademiske autoritet har jeg bemærket, at de i deres rapport i flere afsnit beskæftiger sig med CO2-neutralitet uden at definere betydningen af CO2-neutralitet. De skriver (side 28), at:

‘Neutraliteten skal indtræde i forhold til atmosfæren. Atmosfæren dækker imidlertid hele kloden og kan derfor ikke umiddelbart bruges som reference for et specifikt produktionssystem.’

og derefter i afsnit 2.3.9 Konklusion vedrørende CO2-neutralitet, at:

‘Der hersker ikke enighed om, hvad der skal forstås ved CO2 neutralitet. Betragter man en skov eller anden arealforvaltende enhed, hvor der opretholdes et konstant lager af kulstof og et konstant udtag af skovprodukter eller anden biomasse, vil dette system være neutralt i forhold til atmosfæren. Øger man produktiviteten af systemet, vil et øget udtag af produkter naturligvis skulle følges af en tidsmæssigt tilsvarende opbygning af det stående lager, for at neutraliteten i forhold til atmosfæren opretholdes. Produkter høstet i overensstemmelse hermed kan karakteriseres som CO2 neutrale i forhold til atmosfæren.’

Det kan altså være et system – men ikke (umiddelbart) et ‘specifikt produktionssystem’ – såvel som et produkt, der ‘kan karakteriseres som CO2 neutralt i forhold til atmosfæren’. Jeg ville ikke godtage en faglig argumentation af denne karakter i en studenterrapport. Men jeg ville ikke ‘trække det røde kort’. Man giver jo ikke spillere det røde kort, fordi de falder over deres egne ben.

Jeg henholder mig til følgende definition:

At en aktivitet eller proces er CO2-neutral betyder, at atmosfærens CO2-indhold er upåvirket af, eller ikke påvirkes signifikant af, om aktiviteten eller processen finder sted eller ikke. (Hvor en ‘ikke signifikant’ påvirkning betyder en for klimaet ubetydelig, midlertidig påvirkning inden for en relevant tidshorisont på nogle få årtier.) De aktiviteter eller processer, der her er tale om er produktion eller udvinding, transport og afbrænding af henholdsvis træpiller og kul.

Med denne definition in mente gør jeg gældende, at nedtrapningen af forbruget af fossile brændsler ikke kan ske hurtigt nok, men at det ikke skal ske ved at udskifte store mængder kul med store mængder træpiller, fordi

1) Det CO2-udslip til atmosfæren, der (pr. GJ brændværdi) forårsages af afbrænding af træpiller (inklusive udslip ved fremstilling og transport til brændkammeret) er af samme størrelsesorden (noget større) end det udslip, der (per GJ brændværdi) forårsages af afbrænding af kul (inklusive udslip ved udvinding og transport til brændkammeret).

2) Den kulstofoverførsel fra skovlageret til atmosfæren, der (i form af CO2) sker ved afbrænding af træpiller fremstillet af levende træer, ledsages af et formindsket CO2-optag i skovene, blandt andet og især fordi det grønne bladareal formindskes.

3) Det skal også tages i betragtning, at ca. 80 pct. af det på de boreale og tempererede skovarealer lagrede kulstof findes i skovbundene (i ca. en meters dybde), hvoraf en del findes i trærødderne. Når træerne fældes og rødderne rådner, sker der også et CO2-udslip derfra.

4) Udskiftning af store mængder kul med træpiller resulterer derfor i de næste årtier i en forøgelse af atmosfærens CO2-indhold, ud over hvad det ville have været ved uden denne udskiftning, og fortsat produktion af træpiller i store mængder fra levende træer kan alt andet lige føre til en ligevægtstilstand, hvor kulstoflageret i skovene er formindsket og atmosfærens CO2-indhold er blevet tilsvarende forøget.

5) Hvis man ikke udskifter store mængder kul med træpiller, men på anden måde nedbringer den årligt afbrændte kulmængde, bevares – alt andet lige – såvel kulstoflageret i skovene som skovenes årlige CO2-optag uændret.

6) Udskiftning af store mængder kul med træpiller er således ikke en CO2-neutral aktivitet.

Kun på ét punkt anfægter IGN-forskerne denne fremstilling. De hævder, at træfældning ikke – som jeg siger under pkt. 2) – ledsages af et formindsket CO2-optag i skovene, fordi:

‘Når der opstår hul i kronetaget, reagerer andre træer og planter meget hurtigt, og i løbet af en enkelt eller få vækstsæsoner vil der være fuld kronedækning igen, afhængigt af hvor stor en del af træerne, der tyndes bort, hvor gamle de er, og hvilke træarter det drejer sig om’ og at ‘En dyrket skov er typisk mere effektiv til at optage CO2 end en urørt skov, fordi træerne holdes i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst’.

De forestiller sig således, at træfældningen sker ved udtynding; at der på en bestemt skovparcel vokser træer af forskellig alder; at man kun fælder de træer, som ikke længere er ‘i den del af deres livscyklus, hvor de har den største tilvækst’; at vedtilvæksten i nabotræerne til de fældede træer, uanset deres alder hurtigt forøges så meget, at den kompenserer for tabet ved træfældningerne; og at genplantning af træer således sker i skyggen af de stående.

Det er imidlertid ikke på den måde, det foregår i de af den amerikanske skovkoncern ENVIVA ejede skove, hvorfra de fleste træpiller til danske og engelske kraftværker skal komme, og vist heller ikke i danske skove. I dyrkede skove er træerne på en bestemt skovparcel af samme alder og fældningen sker parcel for parcel i den løbende omdrift. Hvis omdriftperioden (rotationstiden) for en skov på 500 hektar for eksempel er 50 år, fældes og genplantes hvert år alle træerne på en række parceller med et samlet areal på 10 hektar. Ikke sandt?

Jeg har stirret på den der Apple SSL fejl:

Der er overordnet to hyposteser:

A) Ærligt uheld.

B) Med vilje.

Hvis hypotese A) er sand, er Apple et lallende amatøragtigt klythus der ikke har nogen form for kvalitetssikring på selv den mest centrale sikkerhedskritiske del af deres kildetekst.

Det rimer ikke på nogen måde med det indtryk jeg får af folk der har arbejdet i, hos og med Apple omkring sikkerhedskritisk software.

Tværtimod.

Jeg hælder derfor klart til hypotese B: Nogen gjorde det her med vilje.

Hvis nogen mente at Apples hardware spildte tiden på at beregne SHA1 hash på certifikater, ville det give givet mere mening slet ikke at begynde på det og derfor tror jeg ikke der er kommet nogen ordre fra Apples ledelse om at “optimere SHA1 med 25%” eller noget i den stil.

Det her er utvivlsomt kommet som en overraskelse for alle Apples medarbejder pånær en enkelt.

Hvis nogen derimod prøvede at gøre det nemmere for den i kryptografiske bøger altid forhadlagte “Eve” at lytte ind på Apple brugere, uden at nogen opdagede det, er rettelsen simpelthen lige i nettet: Den har plausible deniability — “Ooops, patch(1) snød mig” — og indeholder ikke nogen vektorer der peger bagud.

Men hvis agent var dét så ?

NSA er tidens oplagte bussemand for den slags, men det forudsætter et næsten helt utænkeligt ringe samarbejde mellem NSA og Apple før det ville give mening for NSA at sparke sådan et stort hul i sikkerheden, ikke mindst i lyset af at NSAs anden officielle opgave er at holde IT-sikkerheden i USAs statsapparater oppe.

Det er blevet påpeget at der er et mildest talt suggestivt sammenfald imellem et af Snowdens NSAs dokumenter og timingen af første release med denne kodedetalje, men det overbeviser mig ikke. Primært fordi “PRISM” handler om “direkte opsamling fra ${FIRMA}s servere”, mens den her “fejl” kræver Man-In-The-Middle aktiviteter hvor Apple-dimsen nu end befinder sig.

I min optik er det meget mere sandsynligt at dette er en genistreg fra en agent for nogen Apple aldrig ville række en lillefinger.

Og det kan være stort set hvem som helst:

Rusland, Den ${land}ske Mafia, Kina, Israel, Microsoft, The Laundry, Bilderberg-Verdens-Regeringen, Frimurerne, Korsridderne, Den Hemmelige Soviet, De Bayerske Illuminati, osv. osv.

(Sorter selv listen så den passer til dine fordomme)

Det lange og det korte er at nogen ville have adgang til at lege Man-In-The-Middle med kommunikation fra Apple devices og de fik det.

… indtil det blev opdaget.

Og her kommer så ironien ind i billedet.

I Danmark har både denne og den forrige regering haft meget travlt med at mørklægge alt muligt fra befolkningen, fra helt simple spørgsmål som “Er Danmark i Krig nu ?” og opefter, kulminerende med Mørklægningsloven.

Men samtidig er de iPhones og iPads som MF’er og embedsfolk render rundt med og hvorpå de roder med præcis dette mørklagte materiale, trods gentagne advarsler, pivåbne på grund af sikkerheds “brister” som denne.

“Enhver passende raffineret teknologi kan ikke skelnes fra ren magi” skrev Arthur C. Clarke for 52 år siden og nogen har tydeligvis hverken gået på Hogwarts eller lært nok om computere og derfor overhovedet ikke styr på teknikken.

phk

Det lover godt for en komedieserie, der skal tage sig satirisk af it-verdenen, at én af hovedkræfterne bag, er Mike Judge, der stod bag filmen Office Space. Filmen med den episke uddeling af fortjente tæsk til en faxmaskine og en næsten alt for realistisk fremstilling af mellemledere og eksterne konsulenter.

Nu skal Mike Judge, der i øvrigt også stod bag Beavis and Butthead, hvis du var nervøs for, at det ville blive for alvorligt, tage sig af tilværelsen som it-startup i Silicon Valley i en ny tv-serie af samme navn på HBO.

Serien får premiere til april, men i den første trailer for serien, sørger HBO for slå tonen an ved at kalde Steve Jobs for en “poser”, altså en person der udgiver sig for at være noget, han ikke er.

Silicon Valley i San Francisco-området har tidligere været genstand for kærlig behandling fra delstatsrivalerne i Hollywood i Los Angeles, hvor den største succes nok har været filmen The Social Network om skabelsen af Facebook.

Tv-serien Silicon Valley ser dog ud til at være slået an i en noget mere ligetil satirisk tone, men tiden vil vise, om det også er humor for it-nørderne, eller om det er humor på it-nørdernes bekostning. Døm foreløbig selv i traileren.

Normalt beskæftiger Version2 sig ikke meget med jobudnævnelser men Per Hellstrøms et års bevilgede orlov hos Apple springer i øjnene. De, der husker ti år tilbage, vil genkende svenske Per Hellstrøm som en bidsk advokat for EU Kommissionen i højtprofilerede monopolsager mod Microsoft.

Ifølge Wall Street Journal skriver Hellstrøm nu på sin Linkedin-profil, at han skal tilbringe den nærmeste fremtid hos Apple i Californien som senior director for competition and government affairs.

Skiftet kommer i en tid, hvor Apple allerede er på kommissionens radar. Dels i en sag fra 2012 hvor Apple indgik forlig med kommissionen, der ikke brød sig om det amerikanske selskabs prissætning af e-bøger. Senest har opslidende patentsager mellem blandt andre Samsung og Apple medført skarpe bemærkninger fra EUs konkurrencekommissær Joaquin Almunia, der har sagt, at virksomheder (der ikke overholder ophavsrettigheder og patenter) risikerer at mærke den fulde styrke af Europas konkurrencelovgivning.

Endelig byder næste år på et spændende forløb med EU-valg og en ny kommission.

Neelie Kroes gik i sin tid efter Microsoft og selskabets Internet Explorer, da hun fra 2004 var konkurrencekommissær. Hendes afløser i 2010, Joaquin Alumunia, har brugt en stor del af sin tid til at gå Googles dominerende position inden for søgning. Som ren spekulation bemærker Wall Street Journal, at den der overtager Aluminas portefølje (hvis ikke han forlænges med en ny periode i år) måske føler trang til at finde sin egen amerikanske teknologigigant at kaste sig over.

Kommissionen oplyser, at den forsøger at sikre sig mod karriere-skifte af den slags Per Hellstrøm nu forfølger. Dels lukker døren som oftest bag ryggen på en medarbejder der “skifter side”, som talsmand for kommissionen Antoni Gravili formulerer det. Der er altså ikke tale om en svingdør, lader han forstå. Og dog.

I Hellstrøms tilfælde er der dog endnu en interessant detalje, idet han har bedt om døren i det mindste kan blive holdt på klem. Således har han ansøgt og fået et års ulønnet orlov til at arbejde for Apple og kan derefter vende tilbage til kommissionen på visse betingelser.

Dels må han ikke involvere sig i nogle af de sager, han har arbejdet med i kommissions afdeling for konkurrence og monopol-overvågning. Endelig må han ikke lobbyere i kommissionen på områder, der kan medføre interessekonflikt.

Mobile World Congress, Barcelona. MWC 2014 er skudt i gang, og de næste dage byder på nyheder inden for alt, hvad der kan presses ind i kategorien ”mobile”. En af dem er den nye telefon fra russiske Yota Devices, der har skærme på begge sider og gør et forsøg på at løse en af de de største smartphone-problemer – næste opladning.

Version2 har mødt Yotas COO Lau Geckler i Barcelona.

»Brugerens to største irritationsmomenter ved smartphones er selvfølgelig batteritiden, men også det, at man skal lade sin telefon op 100 gange om dagen og trykke 3-4 gange for at komme frem til den mail eller notifikation, eller hvad man nu vil have frem. Og det er de problemer, vi forsøger at løse med YotaPhone«, siger Lau Geckler.

Yotaphone2 har –ligesom sin forgænger- to skærme. En fem-tommer stor farveskærm på forsiden og en 4,7″ EPD-skærm på bagsiden, som minder om det man kender fra blandt andet Kindles e-boglæsere.

Man kan selv indstille, hvilke informationer, man vil have vist på EPD-skærmen, der altid er tændt. Altså skal man ikke aktivere farveskærmen for at få vist nyhedsfeeds, sociale medier, e-mails eller andet.

Og til forskel fra den tidligere udgave, kan man ikke blot få vist notifikationerne, men rent faktisk interagere med de bagvedliggende apps – uden at aktivere hovedskærmen.

Idéen er også, at den alternative skærm bruger langt mindre strøm end farveskærmen, og det er derfor muligt at slå farveskærmen helt fra for at spare batteriet uden at give afkald på telefonens kernefunktioner.

»Det eneste man ikke kan uden farveskærmen er at se video og farvebilleder. Man kan stadig ringe, behandle office-dokumenter og bruge de fleste andre funktioner. Så hvis du kommer på ferie uden din oplader, så kan du leve en del længere på denne måde«, fortæller Lau Geckler, og tilføjer, at EPD-skærmen har en levetid på omkring 50 timers aktivt brug.

Nyt marked for app-udviklere

Den anderledes skærm giver mulighede for anderledes applikationer, og til den første YotaPhone har virksomheden selv stået for udviklingen af apps, der udnytter kombinationen af farve-display og e-ink, ligesom man har partnerskab med forskellige udviklere, der blandt andet har sørget for korttjenester og nyheds-apps, der er dedikeret til e-ink.

Men i forbindelse med lanceringen af den nye model frigiver Yota i dag sit SDK til alle udviklere. Og Lau Geckler forventer, at der vil komme et stort antal apps, der kan bruges på EPD-skærmen.

»Vi fornemmer en stor interesse for at lave apps til EPD-skærmen. Og det er utrolig let at tilpasse en allerede eksisterende app, så den også kan vises på EPD-skærmen«, siger Lau Geckler.

YotaPhone2 vejer 140 gram og kører på en Snapdragon 800 Quadcore-processor. Farveskærm og EPD har en opløsning på henholdsvis 1920×1080 og 960×540, og styresystemet er den seneste version af Android. Lau Geckler oplyser, at telefonen bliver tilgængelig i august eller september.

Rygterne har floreret i flere måneder, og mandag bekræftede Nokia så, at det nu snart Microsoft-ejede selskab lancerer en serie af smartphones, som bruger Android.

Men er Nokia ikke stort set alene om at sælge telefoner med Microsofts eget Windows Phone?

Jo, og derfor gælder det også om at holde tungen lige i munden, når man skal forstå dagens annoncering.

Den nye Nokia X-serie er nemlig ingen direkte konkurrent til Nokias Windows Phone-baserede Lumia-serie. Vi kommer altså ikke til at skulle lave en direkte sammenligning mellem Nokia XL og Nokia Lumia 1520.

Vi kommer heller ikke til at skulle sammenligne Nokia XL med Android-familiens flagskib, Samsung Galaxy S5.

Nokias X-serie er nemlig beregnet til et segment, som i dag domineres af store og små kinesiske producenter, der med billige Android-telefoner truer Nokias tidligere solide position på mobiltelefoner til de hundredevis af millioner af mobilbrugere, som ikke har råd til at komme i nærheden af en Samsung Galaxy S5.

Nokia har ikke sat konkrete priser på X-serien, men selskabet vil give dem en position mellem Nokias Asha-serie og Lumia-serien. Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé, for den bedst sælgende Windows Phone-telefon har været Lumia 520, som er Nokias billigste Windows Phone-telefon.

Det har Nokia formentlig fortolket som et signal om, at der findes en efterspørgsel i en del af mobilmarkedet, hvor der er mindre opmærksomhed fra de store producenter, som de seneste år har haft Apples iPhone som pejlemærke.

Lige siden de første smartphones fra blandt andet Nokia så dagens lys for mere end et årti siden, så har flere spået, at den næste milliard internetbrugere ville anvende en mobiltelefon frem for en pc.

Når salget af smartphones i 2013 rundede én milliard enheder, så var en væsentlig drivkraft de billige telefoner, understreger analysefirmaet IDC.

»Billige enheder er ikke den attraktive del af markedet, der løber med overskrifterne, men IDC’s data viser, at det er den del af markedet, der driver volumen. Markeder som Kina og Indien er hurtigt på vej mod et punkt, hvor det er smartphones til under 800 kroner, der udgør hovedparten af salget,« udtalte analysechef for mobilmarkedet hos IDC Ryan Reith i januar.

Det er altså en prisgruppe, hvor Nokia lige nu blot har en enkelt Lumia-model. Nokia kunne derfor satse på Asha-serien, men det er stort set Nokias eget miljø, og det gør det svært at tiltrække udviklere til at lave applikationer til platformen.

Dét problem kan Nokia komme uden om ved at vælge Android.

Men er det ikke Google, Microsofts nye ærkerival, der står bag Android?

Ja og nej. Hovedparten af Android er et open source-projekt. Det kan Microsoft og Nokia frit benytte, nøjagtigt ligesom de fleste andre smartphoneproducenter.

Google har så bygget et mere lukket miljø ovenpå, som inkluderer Googles tjenester og en række API’er. Denne overbygning er kontrolleret af Google, og mobilproducenternes enheder skal certificeres af Google, og det kan koste penge.

Nokia og Microsoft har imidlertid valgt at gøre ligesom mange kinesiske producenter og blot nøjes med open source-delen af Android og så bygge videre på den.

Det har været forholdsvis let for Microsoft, fordi Microsoft i forvejen har tjenester, der kan erstatte eksempelvis Gmail, Google Maps, Google Apps og Google Drive. Microsoft har også i forvejen en cloud-infrastruktur, der kan bruges til distribution af apps.

Hvis nogen producent skulle tage Android og lave en forgrening, som kan konkurrere direkte med Googles Android, så er det Microsoft, som kan erstatte tjenesterne med Hotmail, OneDrive, Office Online, Here Maps og Bing.

Begrænsningen ligger i, at app-udviklerne skal vælge at lægge deres Android-apps på Nokias markedsplads, og Nokia og Microsoft skal erstatte de API’er, der er særlige for Googles implementering af Android.

Det er en begrænsning, som betyder mindre for de billige Android-telefoner, som sjældent benytter Googles Android, men det ville være en stor begrænsning, hvis Nokia havde lagt ud med en Android-version af eksempelvis Lumia 1020.

Hvad betyder det så på langt sigt for Windows Phone?

Microsoft står lige nu med et dilemma, fordi der er tre versioner af Windows, som Microsoft gerne vil have samlet så meget som muligt, men de tre versioner skal også dække alt fra kontordesktoppen over tablets til små og store smartphones.

Det er ingen let opgave, men spørgsmålet er, om det vil være andet end blot et internt nederlag for Microsoft, hvis Nokias X-serie vokser sig stor og kvæler Lumia-serien og Windows Phone. Google lancerede Android for at sikre sig fodfæste for den reklamefinansierede søgemaskine på mobiltelefoner. Tilsvarende kan Microsoft vælge at sluge kamelen og gå Android-vejen med sin egen Android-version for at sikre Office og Microsofts skytjenester et fodfæste på mobilmarkedet.

I første omgang kommer Microsoft og Nokia imidlertid til at se lidt vaklende ud på det nordamerikanske og nordeuropæiske marked, hvor vi læser overskrifterne om, at Nokia nu satser på Android.

Det kan blive svært for Nokia at forklare, at Android skal udfylde hullet mellem den på disse markeder ukendte Asha-serie og den stadig kun marginalt sælgende Lumia-serie. I hvert fald uden at budskabet set udefra bliver, at Nokia har opgivet Windows Phone.

Windows Phone får nok lov at leve en rum tid endnu. Microsoft har fået en ny hest at spille på, som kan stække Google på de nye markeder og måske sikre Nokia noget volumen i salget. Men hvis billige Android-telefoner fra Nokia ender med at sælge 100 millioner eksemplarer om året, så bliver argumenterne for at bevare Windows Phone noget mere skrøbelige.