Australske forskere har ikke opdaget universets ældste stjerne, som alverdens medier inklusive Ingeniøren har gengivet ud fra en pressemeddelelse fra Australian National University med overskriften ‘ANU astronomers discover oldest star’.
De australske astronomer har i Nature beskrevet, at de har fundet en stjerne i Mælkevejen 6.000 lysår borte, som indeholder mindre jern end nogen anden kendt stjerne.
Forskerne har ikke kunnet detektere selv det mindste spor af jern, og de har været i stand til at fastsætte en øvre grænse for et eventuelt jernindhold ud fra målenøjagtighederne.
Det må betyde, at stjernen rummer materiale fra en supernovaeksplosion fra det meget tidlige univers. Dermed indeholder den et fingeraftryk fra en af de første stjerner, der blev dannet i universet. Forskerne konkluderer i deres videnskabelige artikel, at den oprindelige stjerne var ca. 60 gange så tung som Solen, og at den efterlod sig et sort hul.
Normalt anfører man, at stjernedannelsen i universet begyndte et par hundrede millioner år efter big bang.
Det er en interessant opdagelse, men ikke af samme kaliber som det spin, som Australian National University har givet historien.
Når pressemeddelelsen indeholder sætningen om, at stjernen, der blev opdaget, blev dannet kort tid efter big bang for 13,7 mia. år siden, giver det naturligt den opfattelse, at det refererer til den stjerne med navnet SMSS J031300-36 – 670839.3, der er fundet med universitetets SkyMapper-teleskop i Chile. Det er ikke tilfældet. ‘Den ældste stjerne’ viser sig kun via sit fingeraftryk i den opdagede stjerne.
Ud over den nyfundne stjerne kendes fire andre stjerner med meget lavt indhold af jern.
Det får forskerne til at spekulere i, at supernovaeksplosioner med lav energi i det tidlige univers var mere almindelige, end de hidtil har forestillet sig. Det forhold kan have betydning for den kemiske evolution af de tidlige galakser
Leave a Reply