Biprodukt fra havbrug kan give svin skaldyr på menuen

Danske svin kan være på vej til at få en ny ret på menukortet – og årsagen til det ligger i miljøkrav til havbrug. Nye havbrug i Danmark er nemlig nødt til at dyrke muslinger og tang for at undgå for stor forurening med næringsstoffer, og virksomheder og forskere overvejer nu at omdanne dem til dyrefoder.

I flere år har havbrug som f.eks. Musholm kæmpet med at afsætte muslingerne, der er alt for små og tyndskallede til, at mennesker gider købe dem. Men nu fodrer forskere ved Aarhus Universitet, Dansk Skaldyrcenter og Lumino A/S i stedet grise og høns med muslinger, søstjerner og tang for at se, om de kan fordøje proteinerne.

I givet fald vil det kunne erstatte en del af de 1,8 millioner ton soja, som hvert år bliver importeret fra især Brasilien og Argentina til grisefoder.


Det er biologernes våde drømme, der er ved at gå i opfyldelse, når næringsstofferne fra dyrenes urin og afføring vender tilbage i kredsløbet og bliver genbrugt i form af muslinger, søstjerner eller tang som foder.

Det smarte ved muslinger som foder er, at næringsstofferne fra gyllen så bliver holdt i et kredsløb, hvor det siver ud i havet, indgår i muslingerne og vender tilbage til grisene i form af foder.

I forskernes forsøg, der foregår i en stald på forskningscentret Foulum, bliver seks grise fodret med forskelligt foder, som f.eks. muslingeensilage, muslingemel og søstjernemel. Et indopereret rør – en såkaldt fistel – i grisenes tyndtarm gør det muligt at udtage prøver og analysere deres foderoptag.

De første resultater viser, at grisene hellere vil have søstjernemel end søstjernevalle, og indtil videre ser de ud til at optage havets lækkerier helt fint, fortæller en optimistisk Jan Værum Nørgaard, der er lektor på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Fabrikker kræver store mængder

En af de store udfordringer ved at skabe en forretning med muslinger er overhovedet at få fiskemelsfabrikkerne til at tage imod dem. Fabrikkerne har teknikkerne til at omstille deres produktion, hvor de damper og koger selv små muslinger og ryster skallerne fra kødet. Men fabrikkerne vil kun tage imod mængder på over 50.000 ton, ellers er det for omkostningsfuldt, fortæller sektionsleder i den rådgivende virksomhed Orbicon Per Andersen.

Derfor forsker Orbicon i dag i at effektivisere og specialisere muslinge- og tangproduktionen. I den forbindelse er de på vej med et havbrug ved øen Endelave øst for Horsens Fjord, der skal producere 2.100 ton fisk og 10.000 ton muslinger. Planen er, at havbruget skal oprettes i april eller maj i år, og det vil bygge på erfaringer med forskning på Hjarnø Dambrug ved mundingen af Horsens Fjord.

På Hjarnø Havbrug har Orbicon analyseret indholdet af stoffer i muslinger og tang for at finde ud af, hvornår man bør høste dem. F.eks. viste det sig, at tang indeholdt mest kvælstof i vintermånederne, mens mængden af kulhydrater var størst om sommeren. Og vil man bruge tang til bioethanol, bør man høste den om efteråret, hvor sukkerindholdet er størst. For muslinger var det rigtige høsttidspunkt lige før gydning, hvor de er fedest.

Både på Hjarnø Havbrug og det kommende ved Endelave bliver muslingerne dyrket med en såkaldt Smart Farm- eller Easy Farm-teknologi, hvor net overgroet med muslinger hænger lodret i vandet fastgjort til flydende rør.

I det nye havbrug ved Endelave vil Orbicon også forsøge at fodre fiskene i havbruget med muslingerne i stedet for at sende dem videre til svin.

»Optimalt set skal de slet ikke køres ind på fabrikkerne, tørres og laves til mel. Hvis vi kan for­arbejde dem ved havbruget og fodre fiskene med dem, så har vi et meget bedre kredsløb af næringsstofferne,« siger Per Andersen.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>