Blog: Skrot nu det Rejsekort

I dag kan man læse, at Rejsekortet er i udu, formentlig som følge af en forfejlet softwareopdatering. Hvis det var det eneste problem, man har oplevet med kortet, så kunne man trække på skuldrende, købe en anden billet og glemme det igen et par dage senere. Men der er utallige andre problemer med Rejsekortet: Fejl i opkrævninger, krav om check-ind ved hvert transportmiddelskift samt check-ud ved rejsens afslutning, manglende visuelt feedback på kortet, om der er checket ind, uigennemsigtige priser med meget ringe mulighed for at kende omkostningerne, inden rejsens begyndelse, besværlig og langvarig procedure ved skift af betalingskort, og mange flere. Og det på trods af, at Rejsekortet har kostet en formue og har overskredet den oprindelige deadline og det oprindelige budget mange gange.

Man har helt fra starten af projektet lavet nogle grundlæggende fejlbeslutninger:

  • Man har fokuseret næsten udelukkende på rejseudbydernes behov — kunderne er kommet i anden eller tredje række. Hvis man havde haft en kunderepræsentant med vetoret i designgruppen, så havde man undgået mange af de absurd kundefjendtlige egenskaber ved kortet.

  • Man kar helt glemt “KISS” princippet (“Keep It Simple, Stupid”). Man har valgt meget komplicerede løsninger, blandt andet i forhold til takstudregning, hvor simplere løsninger dels havde været nemmere at implementere og dels været mere gennemskuelige for kunder og andre interessenter.

  • Designet blev baseret på forældet teknologi. Selv i 2005, da kortet blev vedtaget, kunne man sagtens have udnyttet mobilnettet til kommunikation i stedet for at bygge sin egen dyre infrastruktur.

Mange af Rejsekortets problemer er altså så dybt integreret i det grundlæggende design, at det ikke er realistisk, at det bliver løst. Derfor bør man seriøst overveje at skrotte systemet helt og erstatte det af noget enklere. Gerne flere uafhængige systemer, så man ikke opleve et totalt sammenbrud, når det dominerende system er ude af drift.

Selv om systemerne er uafhængige, bør de bruge samme grundlæggende takstsystem, så det ikke som nu nogle gange er billigere at bruge klippekort og andre gange billigere at bruge rejsekortet. Man kan godt have rabatsystemer (for rejsehyppighed, alder eller andre ting), men de bør så være ens på tværs af systemerne. Takstsystemet bør først og fremmest være gennemskueligt. Jeg har tidligere foreslået et landsdækkende zonesystem. Zonerne behøver ikke at være lige store: I landområder kan de være større end i byområder, så man kan rejse længere til samme pris i tyndtbefolkede områder sammenlignet med i de store byer. Derudover bør det designes, så lange rejser er proportionalt billigere i forhold til afstanden end korte rejser. Ellers bliver rejser på tværs af landet uforholdsmæssigt dyre. Mit forslag er, at billetprisen stiger mindre end lineært med antallet af zoner, for eksempel ca. som kvadratroden af antallet af zoner. Det kunne f.eks. gøres med denne progression:

1 – 2 zoner: pris x1

3 – 5 zoner: pris x2

6 – 9 zoner: pris x3

10 – 14 zoner: pris x4

15 – 20 zoner: pris x5

21 – 27 zoner: pris x6

osv, altså 1 mere zone i hvert interval. Gyldigheden af en billet skal stige nogenlunde proportionalt med prisen, så man f.eks. har 1 time ved pris x1 og 6 timer med pris x6.

Man kan med dette zonesystem sagtens samtidigt bruge modeller med forudbetaling (ligesom med klippekort eller traditionelle biletter) og med automatisk prisudregning ved rejsens afslutning, altså et system med check-ind og check-ud ligesom rejsekortet (men uden check-ind ved hvert skift).

Men det kan gøres endnu enklere: Man betaler udelukkende for den tid, man har brugt på rejsen, rundet op til nærmeste hele time. Da lange rejser typisk foregår med større hastighed end korte rejser, bliver lange rejser automatisk proportionalt billigere. Ulempen ved denne model er, at man betaler for ventetid ved skift mellem transportmidler. Hvis man (frivilligt) kan pause tidstælleren op til en time ved skift (og kun betaler f.eks. 10 minutter for ventetiden, selv om den er op til en time), kan det problem reduceres. Det virker selvfølgelig kun på elektroniske billetformer, så jeg ser gerne gode forslag til bedre løsninger.

Rejsehjemmel skal helst have mange uafhængige former, for eksempel papirbillet, klippekort, SMS-billetter, smartphone apps og periodekort (som jo også er takseret efter tid). Man kan helt undvære et specifikt Rejsekort, da folk som ikke har som minimum en mobiltelefon med SMS kan henvises til ikke-elektroniske biletter. Af hensyn til turister og andre udlændinge, bør man gratis kunne downloade multisprogede smartphone apps i lufthavne, på togstationer og andre steder, og der skal gøres tydeligt opmærksom på denne mulighed.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>