Har du tjekket din mail i dag? Har du tjekket din bankkonto inden for den seneste uge? Har du tjekket dit energiforbrug inden for de seneste tre måneder?
De fleste vil svare bekræftende på de to første spørgsmål, mens det er mere tvivlsomt, hvor mange der kan nikke til det sidste. Uvidenheden betyder nemlig, at folk ikke gør noget ved høje energiregninger, for de opdager dem ikke, når de decideret skal lede efter efter dem i de betalingsudskrifter, der hober sig op i landets e-bokse.
»Når vi spørger folk om, hvad der får dem til at energirenovere, så er det, når de bliver præsenteret for en regning. Når de ikke bliver præsenteret for en regning, så er sandsynligheden for, at de handler, meget lavere,« siger Steen Breiner, der er kommunikations- og marketingchef i rådgivningstjenesten Bolius.
Bolius har fredag offentliggjort en rundspørge blandt 3.100 boligejere. Den viste, at interessen for at energirenovere er dalende. Hovedårsagen er, at folk ikke vil investere i isolering, nye vinduer eller udskiftning af det gamle fyr, fordi de frygter for deres jobsituation og privatøkonomi.
Men en anden vigtig faktor er, at folk ikke forventer, at energirenovering vil kunne betale sig, bl.a. fordi de ikke holder øje med, hvad de bruger på el og varme i dag.
Således svarer godt hver anden, at de kun forventer mindre eller ubetydelige besparelser ved energirenovering. Den skeptiske gruppe er imidlertid den samme, som ikke følger med i deres eget energiforbrug. Derfor slår analytikerne til lyd for, at der skal skabes mere opmærksomhed om folks energiregninger, så den ikke bare køre direkte over betalingsservice og videre ud i glemslen.
De har spurgt boligejerne, om de vil lade deres energiforbrug overvåge af en uvildig instans, som kan fortælle dem om udviklingen i energiforbruget. Det svarer omkring 30 procent ja til, mens 25 procent er imod. Resten er enten hverken for eller imod eller ved ikke, hvad de skal svare.
Men skal sådan en overvågning kunne lade sig gøre, så kræver det systemer, der kan aflæse forbrugsmålere til både el og varme og melde resultatet tilbage til kunder, energiselskaber og eventuelle ‘uafhængige instanser’, som kan vejlede kunderne.
Bolius har selv et forsøg i gang i 180 huse i Middelfart kaldet ‘Smart energi i hjemmet’ (SEIH), men resultaterne foreligger endnu ikke.
I Odense har Fjernvarme Fyn til gengæld tre års erfaring med intelligent aflæsning af deres 60.100 kunders varmeforbrug. Kunderne kan downloade en app, der følger energiforbruget, og tilmelde sig en service, hvor de får en mail eller en sms, hvis forbruget ændrer sig. Desuden bruger Fjernvarme Fyn selv tallene til at identificere kunder, hvis forbrug ændrer sig kraftigt, fortæller distributionschef Jakob Storm Rasmussen.
»Vores erfaring er, at det ikke er nok at sende et postkort eller ringe dem op. Så siger folk bare: Ja ja, det skal vi nok gøre noget ved. Men der sker ikke så meget. I stedet sender vi vores konsulenter ud på besøg. De skifter ikke kundernes komponenter, men de kan se, om der eksempelvis er en defekt styring, eller gulvvarmen er forkert indreguleret. Og så kan folk bestille en vvs’er til at reparere det.«
Bolius håber at flere energiselskaber vil investere i intelligente målere.
Leave a Reply