Dansk opdagelse gør schizofrenimedicin til effektiv bakteriedræber

En kemiker fra Københavns Universitet har fået amerikansk patent på et antiresistensmiddel, som han og hans samarbejdspartnere håber i første omgang kan gøre op med problemerne omkring multiresistent tuberkulose.

Jørn Bolstad, som kemikeren hedder, er lektor på Københavns Universitet og har i samarbejde med lægerne Jette Kristiansen fra SDU og Oliver Hendricks fra Kong Christian X’s Gigthospital opdaget, at schizofrenimedicinen Thioridazin har en dræbende effekt på den mekanisme, som gør bakterier modstandsdygtige over for antibiotika.

Bakterier bliver resistente ved at udvikle en efluxpumpe, som skiller sig af med det bakteriedræbende stof, inden det gør skade. Men isomerer i Thioridazin har vist sig at blokere for efluxpumpen, så antibiotika bliver inde i bakterien, indtil den dør, i stedet for at skyde den væk.

Stoffet Thioridazin skader ikke mennesker nævneværdigt, men Jørn Bolstad har ifølge en pressemeddelelse fundet ud af at gøre stoffet helt harmløst. Han har nemlig isoleret den del af stoffet, som kun har en meget lille effekt på menneskehjernen.

»Vi har nu et stof, der godt nok blokerer bakteriernes efluxpumpe, men mennesker bliver højst en smule sløve af det,« siger Jørn Bolstad.

Skal kurere tuberkulose

Den dødbringende lungesygdom tuberkulose har udviklet resistens over for de fleste af de antibiotika, som ellers har kunnet dræbe de bakterier, som medfører sygdommen.

Selvom sygdommen i dag hverken er et stort problem i Danmark eller i resten af den vestlige verden, rykker de antibiotikaresistente bakterier stadig tættere på. Og nu mener Jørn Bolstad, at det er muligt at bringe antibiotika i spil igen ved at behandle to gange.

»Man kan sige, at vi kurerer bakterierne for deres resistens, og så slår vi dem ihjel med antibiotika,« forklarer Jørn Bolstad.

Thioridazin er allerede godkendt som lægemiddel. Derfor håber Jørn Bolstad og hans samarbejdspartnere på, at deres antiresistensmiddel, kaldet JEK47, kan blive godkendt uden den helt store godkendelsesprocedure, som nye lægemidler ellers normalt skal igennem.

Og selvom den rette investor ikke skulle vise sig, så stoffet kan komme på markedet, vil Jørn Bolstad hellere forære sin opdagelse til en ngo, der kan bruge stoffet i fattige lande med store resistensproblemer, end han vil se det samle støv i sin skrivebordsskuffe.

»Men der er rigeligt af resistensproblemer at tage fat på også i den industrialiserede verden, så jeg håber, der kommer en investor, der vil udvikle dette banebrydende stof,« siger Jørn Bolstad.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>