Den eneste drone, der reelt vil kunne dække Danmarks behov for overvågning i Arktis, er den amerikanske Global Hawk RQ4. Men den kan ikke flyve i området, før der bliver sendt satelliter op til at støtte den, skriver tre forskere fra Center for Militære Studier i en ny rapport, ‘Om fremtidig brug af ubemandede fly i det danske forsvar’.
»Jeg ville fokusere på satellitter, eventuelt i samarbejde med andre nordiske lande, som den tidligere norske statsminister Stoltenberg foreslog i sin rapport om nordisk forsvarssamarbejde,« siger seniorforsker Kristian Søby Kristensen, der er en af de tre forfattere til dronerapporten til Berlingske Tidende.
Problemet er, at det kniber med satellitdækningen nord for den 85. breddegrad
‘Arktis er et stort område, så direkte (line-of-sight) kontakt mellem operatør og UAV vil ofte ikke være muligt, stationer på jorden er vanskelige at opbygge og vedligeholde og der er kun ringe satellitdækning over 85 grader nord. Disse forhold vil gøre det meget udfordrende at operere UAV’er i Arktis på nuværende tidspunkt,’ konkluderer rapporten.
Og hvis man alligevel skal sende satellitter op, kan de altså selv løse en stor del af overvågningsopgavene:
‘Hvis det er det, man sigter imod, skal kommunikationsudfordringerne nødvendigvis løses. UAV’er skal ganske enkelt bruge satellitter. Investering i satellitter er derfor nødvendigt for effektiv brug af UAV’er til omfattende overvågning i Arktis, men denne investering i satellitter vil i sig selv øge ISR-kapaciteten (Intelligence, Surveillance & Reconnaissance, red.),’ hedder det videre.
Rapporten konkluderer ligesom en anden drone-rapport udsendt af Forsvarsakademiet i december desuden, at de største dronesystemer, som Global Hawk RQ4, er stort set ligeså dyre som kampfly, når man medregner de omfattende mandskabs- og logistikkrav, systemerne stiller. Eksempelvis regner Nato med, at det vil kræve 600 ansatte at drive fem Global Hawk systemer i fredstid. Til sammenligning kalkulerer Forsvaret med 15-20 årsværk per F-16-jager i fredstid.
Alternativerne til at investere i Global Hawk-systemet er mindre skibsbårne dronesystemer, fælles dronesystemer med nordiske eller vestlige allierede, eller kampfly.
Kampfly bliver i begge rapporter desuden fremhævet for at give mulighed for at løse mange flere forskelligartede opgaver end dronerne. Men ifølge canadiske erfaringer skal man heller ikke undervurdere udfordringen ved at have kampfly i Arktis:
»For Canada indebærer det i hvert fald virkelig store omkostninger for luftvåbnet at have fly i så barske forhold både i forhold til logistisk støtte og de ekstra kapaciteter som transportfly og lufttankning, der er helt nødvendige, hvis man mener det alvorligt,« sagde major André Lessard fra det canadiske luftvåben sidste år til Ingeniøren.
Den nye rapport fra Center for Militære Studier anbefaler, at politikerne snart opretter en enhed i Forsvaret, der ligesom den såkaldte Kampflyindkøbsgruppe skal stå for at ’skabe og samle en gruppe af personel med indsigt i spørgsmålene omkring UAV’er, herunder indkøb, integration og operation.’
Leave a Reply