Den tid er forbi, hvor en forfremmelse automatisk betød et nyt kontor med ekstra vinduesfag. I dag sidder rigtig mange ingeniører i storrumskontorer, hvad enten de er menige eller chefer. Det betyder nu ikke, at kontoret er løbet tør for magtsymboler, og at vores placering har mistet sin signalværdi, forklarer Pernille Hjortkjær, direktør i PE3A BusinessAntropolog, som blandt andet hjælper virksomheder med udvikling af virksomhedskultur og ledelse:
Når vi går ind i et rum, kigger vi efter både symboler og adfærd. Vi tjekker blandt andet, om uniformen nu er jeans eller jakkesæt, og hvordan man omgås hinanden, forklarer hun:
Opret et cv på Jobfinder – det først skridt mod en ny karriere.
»Hvis der er støj i et storrumskontor, støjer vi selv, mens vi dæmper os, når vi kommer ind på et stille storrumskontor. Det er fuldstændig, som da vi levede på savannen, hvor vi var nødt til at gøre som flokken for at overleve,« pointerer Pernille Hjortkjær.
Man bliver, ‘hvor’ man sidder
I storrumskontorer aflæser vi også de mange symboler på social status, f.eks. antallet af reoler og skabe og afstanden til andre skriveborde. Selve placeringen i rummet er noget af det mest sigende for din status. Der er stor forskel på, om dit skrivebord står ved et vindue i et roligt område eller lige op og ned ad kaffemaskinen, printeren eller toiletdøren. Man bliver nemlig, ’hvor’ man sidder, forklarer Pernille Hjortkjær:
»Det skyldes, at man lynhurtigt tillægger sig de egenskaber, der er kendetegnet ved den plads, man får. Sidder du ved kaffemaskinen, hvor folk står og hyggesnakker, agerer du efter de forventninger, der er det sted, så tager du dig tid til at slå en sludder af med kolleger, der henter kaffe. Det får dem til at tro, at du kan klare at blive forstyrret og har tid til at lægge øre til deres weekendoplevelser,« fortæller hun.
Problemet er bare, at det tager et kvarter at komme ind i en opgave igen, hver gang man bliver forstyrret, og dermed har kollegerne på de udsatte pladser dårligere betingelser for at yde en god faglig indsats, forklarer hun:
»Placerer man den ypperste specialist på sådan en plads, oplever jeg ofte, at vedkommende brokker sig, og hvis det er en, der har høj status, vil ledelsen være tilbøjelig til at lytte. Er det derimod en nyankommen eller én, der endnu ikke har foldet sit faglige potentiale ud, vil ledelsen være mere tilbøjelig til at overhøre det,« siger Pernille Hjortkjær.
Har du kapital til den bedste plads?
I den forstand er der stor lighed mellem en god plads i storrumskontoret og et hus i et attraktivt kvarter. Det handler om at have den fornødne kapital.
Det, vi har at betale med på arbejdspladsen, er vores symbolske kapital. Det kan enten være vores status som leder, topspecialist eller supersælger, forklarer antropologen:
»Vil du vælge et hus ved motorvejen eller et med en god udsigt på en stille villavej. De fleste ved godt, hvor de gerne vil bo, men der er forskel på prisen,« siger Pernille Hjortkjær.
Hvis du billedligt talt må tage til takke med huset ved motorvejen – på en plads, som kollegerne har underkendt, får du sværere ved at præstere fagligt, og dermed bliver det bekræftet, at du ikke er bedre værd end din placering:
»På den måde bliver du, hvor du sidder, fordi det er svært at få mulighed for at vise dit potentiale, når du skal bruge energi til andet end det, du er ansat til. Nogle klarer det, men andre bliver frustrerede over, at de ikke bliver hørt og dermed ikke performer så godt, som de kan under andre forhold.«
Ukeavisen Ledelse: Hvor du sitter på kontoret forteller noe om deg
Leave a Reply