Det første år i rummet er ved at være tilbagelagt for studentersatellitten AAUSat3, som blev sendt op den 25. februar 2013 fra Chenai i Indien. Den har holdt øje med skibene omkring Arktis ved at aflæse deres AIS-signaler (Automatic Identification System) og forsyne Søfartsstyrelsen med oplysninger.
På trods af en række udfald på vejen, bl.a. et par episoder, hvor kontakten forsvandt til satellitten i flere dage, har både hardware og software klaret sig så godt, at der i løbet af det næste år formentlig også vil være en 4’er og en 5’er i rummet, fortæller lektor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, Jens Dalsgaard Nielsen.
»De ringede i sidste uge fra ESA med to gode nyheder. Først fortalte de, at vi er med i en mission, hvor vi får en gratis opsendelse af ESA til vores AAUSat4. Vi er kun tre hold tilbage, så hvis de sidste test går vel – både for os og de andre teams – så ryger de alle tre med op inden jul,« fortæller han begejstret.
»For det andet spurgte de, om vi kunne tænke os at levere en 5’er, der skal sendes op i løbet af 2015. Vi havde troet, at vi lige skulle have 4’eren op og herefter klappe hesten, men når ESA spørger, så gør vi det selvfølgelig, selv om vi har lidt ondt i maven over, hvor hurtigt det kan gå,« siger han.
Inden for den kommende måned vil AAUSAT4 blive sendt til ESA’s facilitet Estec i Holland, hvor den skal igennem hele testapparaturet for at bevise, at den kan modstå store temperatursvingninger og rysteture under opsendelsen.
Denne del virker Jens Dalsgaard Nielsen nu ikke så bekymret for. Måske fordi AAUSat4 på mange måder ligner AAUSat3, som nu har bevist sit værd i et år.
Dog vil der være tale om forbedringer, både hvad angår subsystemer og payload. Foruden det traditionelle AIS-system benytter AAU sig af et SDR-baseret Linux-system (software-defined radio).
Desuden indeholder satellitten to ADCS-systemer (attitude determination control system), som måler på satellittens orientering samt det system, som står for strømstyring og solceller.
Netop strømstyringen har haltet lidt på 3’eren, da solcellerne har mistet effektivitet pga. oxidering. Derfor har AAU været nødt til at indlægge pauser for satellitten, så den nu kun kan måle en time i døgnet i stedet for konstant.
Det har dog ifølge Jens Dalsgaard Nielsen ikke forringet missionen væsentligt, at der skal tages højde for dette, men opgaverne tager længere tid, da satellitten nu må holde sig kørende på mellem 0,5 og 1 Watt i stedet for 2 Watt.
Men holdet går generelt efter at højne kvaliteten på næste opsendelse og få endnu bedre signaler ned, så systemet også kan bruges til bedre overvågning af f.eks. europæiske farvande. Udfordringen er, farvandene indeholder så mange skibe, at signalerne risikerer at ’snakke i munden på hinanden’, når de bliver spottet fra 800 km højde.
»Så vi skal se på, hvordan vi kan skelne dem bedre, og så kunne vi godt tænke os at lave nogle forsøg med nødsendere, så vi kan se, om vi kan fange de svagere signaler fra redningsbåde og måske hjælpe i tilfælde af uheld til havs,« fortæller han.
Desuden er der opstået en række samarbejdsmuligheder, som holdet fra Aalborg tygger på i øjeblikket. Foruden et canadisk firma, som sælger positionsdata fra rummet, har det store skibspositioneringssite Marine Traffic rettet henvendelse.
Sideløbende arbejder afdelingen på AAU fortsat med forbedringer af AAUSat3, som over de seneste måneder har fået tre-fire softwareopdateringer for at forbedre kvaliteten af de AIS-signaler, der dagligt bliver modtaget af jordstationen på taget af Aalborg Universitet.
Sendere og modtagere på skibene er som udgangspunkt ikke skabt til en satellit i 800 km højde, da udstyret alligevel ikke kan fungere på Jorden i mere end 100 km afstand på grund af Jordens runding. De forringede signaler kræver derfor knivskarpt analysesoftware, og det har de studerende på projektet arbejdet ufortrødent på, så de nu fremstår som en faktor 10 bedre end for et år siden, understreger Jens Dalsgaard Nielsen.
Hvad angår 5’eren er tankerne omkring denne endnu så nye, at Jens Dalsgaard Nielsen endnu ikke kan sige, præcis, hvad den kommer til at indeholde og fokusere på.
»Vi havde en idé om et kamerasystem til jordobservation, f.eks. til overvågning af krise og naturkatastrofer, men nu er vi lige ved at rotere fire gange i luften og finde vores ben igen,« siger han.
Leave a Reply