Minister: Grønlands oliefond udgør 435 milliarder kr. i 2060

Selv om Grønland undervejs trækker penge ud af sin endnu ikke etablerede oliefond for at kompensere for det årlige danske bloktilskud, vil fonden i 2060 have akkumuleret en formue på mere end 435 milliarder kroner.

Det fastslår landets erhvervs- og råstofminister Jens-Erik Kirkegaard overraskende i en pressemeddelelse, efter at en stor, tværvidenskabelig undersøgelse for et par uger siden slog fast, at det er helt usandsynligt, at de hårde mineraler kan understøtte en selvbærende grønlandsk økonomi.

Med samfundets nuværende offentlige serviceniveau og niveau for bloktilskud opererer Grønland med et gennemsnitligt årligt hul i statskassen på 800 millioner kroner, fastslog ekspertudvalget med geologiprofessor Minik Rosing som formand.

Ikke desto mindre vurderer Jens-Erik Kirkegaard, at landet i 2060 vil råde over en 435 milliarder kroner stor oliefond, selv når det årlige danske bloktilskud på 3,5 milliarder kroner ikke længere eksisterer.

Råstofministeren minder om, at selvstyrets olie- og mineralstrategi 2014-2018 er uændret på baggrund af Minik Rosings advarsler til Grønland om at tro for meget på et råstofeventur. Geologiprofessoren konkluderede, at
olieindvinding ligger 20-50 år ude i fremtiden, at kun er tre store mineralminer er så fremskredne, at de kan begynde at producere inden for en overskuelig årrække, og at det tager årtier at efterforske og modne mineprojeter.

Lille boreplatform i 2020

Den grønlandske råstofstrategi, der netop er sendt i høring, går ifølge Jens-Erik Kirkegaard ud på, ‘at der i perioden fra 2014-2018 vil kunne blive åbnet tre-fem miner, og det vurderes, at der hvert andet år vil blive etableret et-to offshore-boreprojekter. Strategiens tiltag enten bidrager til at sikre dette aktivitetsniveau eller tager udgangspunkt i, at niveauet realiseres inden udgangen af 2018,’ skriver Jens-Erik Kirkegaard i en pressemeddelelse.

‘Beregningsteknisk er forudsætningen, at der i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform på et oliefelt på 500 millioner tønder, og at der i 2025 starter opbygning af en stor boreplatform til et felt på to milliarder tønder olie,’ forklarer Jens-Erik Kirkegaard.

Den udmelding undrer Minik Rosing:

»Den er meget ukonkret og temmelig uforståelig. Jens-Erik Kirkegaard siger, at man starter med at anlægge en lille olieboreplatform. Betyder det, at man starter med at bygge platformen, eller ser om man kan leje den, og skal efterforske eller hvad,« spørger Minik Rosing og gør opmærksom på, at ingen olieselskaber i år har været interesseret i at udnytte deres efterforskningslicenser.

Tallene er ministerens egne

For at validere sine tal henviser Jens-Erik Kirkegaard til Skatte- og Velfærdskommissionen. Det er herfra han har oplysningerne, understreger han.

Et opslag i Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning fra marts 2011 afdækker imidlertid, at tallene oprindeligt stammer fra Jens-Erik Kirkegaards eget departement:

‘Scenarierne bygger på et notat, som PriceWaterhouseCoopers (PWC) har lavet for Råstofdirektoratet. Her har man beregnet det samlede ‘government take’, det vil sige de samlede indtægter til Selvstyret. (…) Beregningerne er foretaget under den beregningstekniske forudsætning, at der i 2020 påbegyndes etablering af en lille boreplatform på et oliefelt på 500 mio. tønder, og at der i 2025 starter opbygning af en stor boreplatform til et felt på 2 mio. tønder olie,’ stå der i betænkningen.