»Vi har ikke ændret vores målsætning. Et lavemissionssamfund er et fossilfrit samfund. Det er stadig vores mål.«
Sådan lyder det fra den nyudnævnte klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R). I en ny klimaaftale mellem regeringen, SF, Enhedslisten og de konservative er målet om et fossilfrit samfund – der var målet i energiforliget fra 2012 – udskiftet med ordet lavemission. Men det er altså det samme, mener ministeren.
Ifølge aftalen bliver der nedsat et klimaråd bestående af uafhængige eksperter indenfor inden for energi, transport, landbrug, miljø/natur og økonomi. Rådet skal en gang om året komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen og dermed sørge for, at den er omkostningseffektiv.
I forvejen findes der dog Det Miljøøkonomiske Råd, hvis opgave netop er, at ‘belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen’. Rådet har netop udsendt en rapport, der gennemgår effektiviteten af vores klimapolitik.
Har vi ikke haft råd og kommissioner nok på klima- og energiområdet? Hvad er det præcis et klimaråd kan, som Klimakommissionen eller Det Miljøøkonomisk Råd ikke kan?
»Det har jo i sagens natur fokus på klima, og fokus på at skabe en grøn omstilling, hvor vi ikke ser samfundsøkonomien tilte fuldstændig. Rådet skal både rådgive sådan nogen som mig, og spille med i den offentlige debat.«
Men hvor adskiller det sig helt præcist fra Det Miljøøkonomiske Råd. Deres opgave er jo også at rådgive på klimaområdet.
»Hensigten med rådet er at holde os på den her målsætning om en reduktion på 40 procent i 2020, og rådet skal meget specifikt rådgive os på klimaområdet.«
Så det skal altså have større vægt på klima?
»Ja, det kan du tro.«
Kan du komme med samme garanti for, at vi ikke med et ny klimaråd risikerer sætte de politiske beslutningerne på pause?
»Klimarådet er et redskab til at få noget sagkundskab ind, der kan hjælpe os til at gøre det på den rigtige måde, og præge debatten, så der ikke er for mange misforståelser.«
Men det er ikke sådan, at klimarådet bliver en bremseklods for jeres beslutninger. Som journalister oplever man jo ofte, at man ringer til jer som politikere, og så kan I ikke svare på spørgsmål, fordi i lige vil vente på at en ny kommission eller råd har færdiggjort sit arbejde?
»Overhovedet ikke. Rådet er stående og skal rådgive permanent. Vi har ikke et produkt fra dem, som vi venter på med en fast kadence. Sådan er det ikke.«
Du skriver i jeres pressemeddelelse, at I nu har en bred aftale, der også vil leve efter et valg. Men er det ikke en udfordring, når man ikke har Venstre og Dansk Folkeparti med?
»Vi vil gerne have dem med, og det er også en åben aftale, som vi opfordrer dem til at tilslutte sig. Jeg har møder senere i dag med Venstre.«
Men er det ikke er en risiko, at denne aftale bliver ændret igen, fordi man ikke har de centrale spillere med?
»Det er selvfølgelig en risiko, men omvendt er den har aftale funderet bredere end med bare regeringen og dens parlamentariske grundlag.«
Leave a Reply