Mysterium om supernovaer løst af 2.400 DTU-spejle i rummet

Danskudviklet udstyr ombord på Nustar-satellitten giver nu astronomerne et billede af en supernova-eksplosion, som de har sukket efter i årevis, og som nu er offentliggjort i Nature.

Hidtil har astronomerne ment, at en supernovaeksplosion var en symmetrisk størrelse, hvor en udadrettet trykbølge blæste en stor del af stjernens ydre væk i en kugleform. Men gang på gang kunne de ikke få deres simuleringer til at passe.

Forklaringen kommer nu i form af den simulation, som DTU Spaces 2.400 spejlelementer har medvirket til at gengive i verdens første billede af, hvordan radioaktivt materiale fordeler sig i en gassky, i dette tilfælde resterne af stjernen CAS A, der findes i stjernebilledet Cassiopeia, skriver DTU Space i en pressemeddelelse.

Ved at studere fordelingen af den radioaktive isotop 44Ti har forskerne fået vished for, at supernova-eksplosioner faktisk foregår på en asymmetrisk måde. Det vil sige, at stjernen ikke blot falder sammen i én bevægelse for så efterfølgende at detonere i enorm eksplosion.


Simulering af supernovaeksplosion på baggrund af mplinger fra NuStar. (Foto: Nasa)

Med observationerne fra Nustars røntgenteleskoper kan forskerne i detaljer se, hvordan 44Ti fordeler sig i skyen. 44Ti er en radioaktiv isotop med relativt kort henfaldstid, nemlig omkring 60 år. Det betyder, at 44Ti må være skabt ved selve eksplosionen.

Observationerne af 44Ti med Nustar viser, præcis hvor det nydannede materiale fordeler sig i Cas A. Astronomerne kan se, at 44Ti er ujævnt fordelt, og det er tydeligt, at asymmetrien ikke er opstået, fordi kernen bare har startet eksplosionen lidt mere i et område end et andet. Asymmetrien skyldes heller ikke, at kernen har roteret voldsomt. De nye observationer betyder, at modellerne nu skal laves mere avanceret, og formentlig omfatte en slags opblanding af materiale dybt inde i den eksploderende stjerne, skriver DTU Space.

Spejlelementerne fra DTU Space er en del af en kikkert, som kan fokusere hård røntgenstråling og dermed finde sorte huller, der gemmer sig i skyer af gas i de centrale dele af fjerne galakser.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>