En videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Earth’s Future spår, at temperaturudviklingen i Arktis kan tage mere fart end hidtil antaget, hvis ikke udledningen af drivhusgasser begrænses markant.
Inden år 2100 kan temperaturen være steget med 13 grader, lyder advarslen. Det skriver Information.
De nye beregninger er lavet ud fra tre scenarier afhængig af den klimapolitiske udvikling. Den mest positive af de tre stiller som kriterium, at udledningen af drivhusgasser reduceres med 70 procent inden år 2050.
»Et scenarie, der er højst usandsynligt, set i lyset af de nuværende tendenser inden for udslip samt fraværet af fremskridt inden for begrænsende tiltag,« skriver forskerne selv om scenariet i artiklen.
Den mellemste model forudsætter, at den globale udledning af drivhusgasser stabiliseres i 2060 på en koncentration af 650 parts-per-million (ppm) CO2-ækvivalenter i atmosfæren. Det vil resultere i en arktisk temperaturstigning på 3 grader om foråret og 7 om efteråret.
Den dystre spådom om en 13 graders temperaturstigning om efteråret og 5 om foråret er således målt ud fra en model, hvor menneskehedens udledning fortsætter sin nuværende totale stigning og i år 2100 vil ende i en koncentration af 1.370 ppm CO2-ækvivalenter i atmosfæren.
Selvforstærkende effekt
Den sæsonprægede afsmeltning af havis i Arktis fortsætter med at slå rekorder, og i februar var udbredelsen af havis i klodens nordligste område lavere end samme tidspunkt sidste år, hvor udbredelsen nåede et nyt lavpunkt i september på bare 3,4 millioner km2.
Det er forskernes spådom, at den galoperende afsmeltning i de varmeste perioder kan resultere i et helt isfrit Arktiske Hav inden for en periode på 10 til 20 år. Det fremgår af artiklen, at den arktiske havis er svundet med 75 procent siden 1980’erne.
Reduktionen af havis skaber det, der kaldes ‘arktisk forstærkning’. Et begreb, der dækker over, at temperaturstigninger vil være mere drastiske ved polerne, da afsmeltning af is skaber en selvforstærkende effekt som følge af sænkningen af områdets albedo-tal.
Albedo-tallet er et udtryk for, hvor stor en del af lyset der kastes tilbage af en given overflade. Jo mere lys der reflekteres, jo mindre ophobning af varme forekommer. Når isen smelter og albedo-tallet falder, ophobes der mere varme i den underliggende overflade.
Afsmeltningen af havis har dog ikke direkte betydning for stigninger i vandstanden i verdenshavene, da isen i vandet allerede har fortrængt det volumen, den selv udgør i smeltet tilstand.
Modellerne regner dog ikke på effekterne af en 13 graders temperaturstigning på Grønlands indlandsis, som, hvis den smelter, vil tilføre havene ekstra vand og kan føre til voldsomme stigninger i vandstanden.
Leave a Reply