Nye miljøkrav vil ramme hårdt i mange brancher

8.500 indsigelser er der kommet mod EU-Kommissionens 884 sider lange udkast til harmoniserede – og opstrammede – miljø- og effektivitetskrav til kraftværker og fyringsanlæg over 50 MW.

En betragtelig mængde, der dels afspejler, at kraftværkssektoren i EU er stor og mangfoldig, dels er udtryk for, at kravene nu bliver bindende og fremover skal skrives ind i samtlige kraftværkers miljøgodkendelser. Før var Bref-noternes krav blot vejledende.

Med Miljøstyrelsen som koordinator har Danmark alene afleveret 375 kommentarer. For ifølge de danske kraftværkers brancheorganisation tager de foreslåede effektivitetskrav ikke højde for kraftværkernes rolle i det danske energisystem, hvor de ofte producerer for fjern­varmens skyld.

Og samtidig mener blandt andre Dansk Energi, at miljøkravene til biomasseanlæggene er for unuan­cerede og skrappe for halm. Alt sammen noget, som i sidste ende kan betyde en lukning af danske kraftværker.

Læs også: Nye miljøkrav truer dansk omstilling fra kul til halm og træ

De omdiskuterede krav baseres på ‘best available technologies’, som udledes af indberettede data fra avancerede referenceanlæg i hele EU – som for eksempel det høj­effektive Nordjyllandsværk og Fyns­værkets biomassekedel.

Et sekretariat, som er placeret i Sevilla, har sammenfattet alt dette til et forslag til grænseværdier og ressourceforbrug (effektivitetskrav) for store fyringsanlæg, som blev sendt ud første gang i juni 2012.

Nu sidder de så og tygger på de mange indsigelser og har ifølge Miljøstyrelsen meldt ud, at de ikke vil lave et nyt udkast, men muligvis nedsætte nogle arbejdsgrupper omkring specifikke emner.

Hvordan kravene til de store fyringsanlæg ender med at blive udformet, kan man ikke sige noget om i dag, men sikkert er det, at der venter omkring 30 andre brancher en tilsvarende tur igennem bureaukratimøllen. Og at organisationer som Landbrug og Fødevarer samt myndigheder som Miljøstyrelsen opruster og organiserer partner­skaber med de forskellige brancher for at sikre indflydelse på Bref-noternes udformning.

Et cirkus at sikre ensartede krav

Ifølge miljøchef Anette Christian­sen fra Landbrug og Fødevarer sidder man nu med andet udkast af krav til svine- og fjerkræbrug, som også gav anledning til rigtig mange kommentarer.

Snart skal man i gang med det endnu mere omfattende ‘Food, drink and milk’-område, der både inkluderer de mange fødevarevirksomheder som eksempelvis mejerier, pølse- og kartoffelmels­fabrikker.

»Det er et cirkus at få ensartet miljøreguleringen i hele EU, men vi mener, at det er vigtigt og besværet værd for at sikre ensartede konkurrencevilkår,« siger hun.

Som et eksempel på de eksiste­rende forskelle nævner Anette Christiansen, at vi i Danmark stiller miljøkrav efter antallet af dyr i bedriften, mens man i de øvrige lande regulerer efter, hvilke udledninger bedriften er årsag til.

Behov for nye metoder

EU beslutter miljøkrav til europæiske virksomheder ud fra, hvad der kan opnås med de ‘bedste tilgængelige teknikker’; på engelsk ‘Best Available Techniques’ eller BAT. Miljøkravene bliver formuleret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte Bref-dokumenter, som står for ‘BAT Reference Documents’.

Bref-dokumenterne, som omfatter krav til virksomhedernes udledninger og brug af ressourcer, bliver revideret hvert ottende år, så nye teknikker kan blive en del af lovgivningen.

Implementering af direktivet for industrielle emissioner (IED), som trådte i kraft i Danmark 7. januar 2013, betød, at Bref–dokumenternes status er ændret fra vejledende til bindende krav, som virksomhederne skal have indarbejdet i deres miljøgodkendelse.

Virksomheder har pligt til at overholde de nye krav senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne. Kilde: Miljøstyrelsen

Også kraftværkernes brancheorganisation, Dansk Energi, er som udgangspunkt tilhænger af harmonisering af miljøreglerne for kraftværker i hele EU. Også i Dansk Industri peger chefkonsulent i DI’s Miljøenhed Morten Løber på, at besværet giver mening, fordi det kan sikre ensartede konkurrencevilkår mellem EU-landene:

»Men den aktuelle proces med store fyringsanlæg er hæmmet af, at Kommissionen har travlt med at få de nye BAT-noter ud. Derfor anvender man en metode, der tager udgangspunkt i, hvordan man tidligere lavede BAT-noter, hvilket for eksempel giver sig udslag i, at man benytter relativt få referenceanlæg. Det har givet anledning til mange indsigelser, fordi nogle ikke mener, at anlægget er repræsentativt nok,« siger Morten Løber.

Han tilføjer, at kommissionen i fremtiden måske burde finde en anden og mere statistisk baseret måde at angive ‘best available technology’ på, for eksempel ved at udvælge den bedste femtedel af anlæggene.

Chance for dansk teknologi

Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi er godt tilfreds med udkastet til nye miljøkrav, der passer godt til de spidskompetencer, som danske virksomheder besidder inden for luftrensning og effektive kraftværker:

»Nu er det vigtigt for vores virksomheder, at Bref-noterne bliver vedtaget uden yderligere forsinkelser, og at de indføres og håndhæves ens i alle lande,« siger direktør Jørn Jespersen fra Dansk Miljøteknologi, der roser de danske myndigheder for at organisere partnerskaber på området.

De nye miljøkrav træder sandsynligvis i kraft i 2019-2020.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>