Monthly Archives: February 2014

App-leverandører skal tvinges til at sætte en stopper for gratis app-model

EU pønser på at sætte en stopper for den udbredte app-praksis, hvor selve app’en er gratis, men hvor man skal betale for at få adgang til særligt indhold i app’en.

En række lande har klaget til EU over den udbredte praksis – heriblandt Danmark, Frankrig, Italien og Storbritannien.

Du kan læse mere om de danske problemer med den udbredte praksis her.

I dag anvender mere end hver anden spil-app, der anvendes i Europa, den pågældende model, hvor selve app’en er gratis, men hvor brugeren inde i selve app’en bliver mødt med krav om at lægge penge for at få adgang til bestemte features.

Strid med markedsføringsregler
Det kan være i strid med EU’s markedsførings-regler, mener EU-kommissionen.

I første omgang mødes EU-kommissær Viviane Reding med blandt andre Apple og Google for at klarlægge de regler, der gælder på området.

“Det er både en forkert forretningsmodel og i strid med ånden i EU’s forbrugerbeskyttelses-regler, hvis man narrer forbrugerne. EU forventer meget konkrete svar fra app-industrien om dette emne,” lyder det fra Viviane Reding.

App-branchen forsvarer dog den såkaldte ‘freemium’-model.

“Forbrugerne får meget ud af freemium-modellen, fordi de har mulighed for at prøve produktet, inden de køber det,” siger formanden for brancheforeningen Association for Competitive Technology, Jonathan Zuck, til Computerworlds nyhedsbureau.

Læs også: Fremtidens app-model: Her er der penge at hente

Posted in computer.

Den store femkamp: Samsung Galaxy S5, Google Nexus 5 og iPhone 5s

07-Samsung-Galaxy-S5-01.jpg

NEXUS 5-2.png

iphone5s-colors-100053674-medium.jpg

Hvert år lancerer Samsung, Google og Apple en ny topmodel, og de har alle i dag et 5-tal til fælles.

Men hvad er forskellige og ligheder egentlig mellem Samsung Galaxy S5, Google Nexus 5 og Apple iPhone 5s?

Her er et hurtigt overblik:

Skærmstørrelser og -opløsning
Begge Android-modeller er udstyret med en skærm på cirka fem tommer med fuld HD-opløsning. Hvis man skal helt ned i de små detaljer, så pixeltætheden en bittesmule bedre på Nexus 5.

Det skyldes, at Samsungs skærm er 0,1 tomme større. Men det vil nok kræve en lup og mikroskopisk målebånd at spotte den forskel.

Apple holder fast i en fire tommer skærm på iPhone, og den er med en opløsning på 640 gange 1.136 pixel væsentlig mindre end hos konkurrenterne. Til gengæld er skærmen heller ikke så stor.

Selv om Apple har været dygtig til at markedsføre sine Retina-skærme, er pixeltætheden bedre på de to Android-modeller – også selv om de er større.

I motorrummet

Både Galaxy S5 og Nexus 5 er udstyret med Qualcomm Snapdragon-processorer. Der sidder dog en lidt nyere og hurtigere version i Galaxy S5. 

Nexus 5 er udstyret med en ældre 2,3 GHz Snapdragon 800-processor.

Begge Android-modeller har to gigabyte ram, mens iPhone nøjes med en enkelt gigabyte. Apples telefon har heller ikke en quadcore, men derimod en dualcore processor i maskinrummet.

Det er en 1,3 GHz A7-processor. Ligesom Galaxy S5 og Nexus 5 har iPhone indbygget en GPU (grafikprocessor), og den er ret kraftig. Derfor har iPhone 5s ved flere benchmark-test placeret sig i top, selv om processoren ikke er ligeså hurtig som hos konkurrenterne.

Lagerplads
Med iPhone har det længe været standard at kunne vælge mellem 16, 32 eller 64 gigabyte intern lagerplads og ingen mulighed for at udvide med hukommelseskort.

Både Samsung Galaxy S5 og Nexus 5 er tilgængelige i versioner med 16 og 32 gigabyte lagerplads, men 32 gigabyte versionen af Googles mobil er ikke sat til salg i Danmark.

Derfor må vi nøjes med den mindre 16 gigabyte version. Det er endnu ikke afklaret, om vi også kun spises af med en 16 gigabyte version af Galaxy S5, når den er klar i løbet af foråret.

Det er i øvrigt muligt at fjerne bagbeklædningen og udvide hukommelsen på Samsungs telefon med Micro SD-kort. Det kan ikke lade sig gøre med Nexus 5.

Fortsættes …

Posted in computer.

Afstemning: Hvordan er dit forhold til din Windows XP?



Hvis du arbejder i it-branchen, har du efterhånden nok fundet ud af, at Microsoft trækker supportstikket til Windows XP 8. april 2014.

Det vil sige, at tirsdag 8. april er den allersidste dag, hvor Windows-fabrikken udsender en sikkerhedsopdatering ud til det 13 år gamle styresystem.

Herefter kræver det en særlig og ret dyr aftale med Microsoft at holde Windows XP sikkert.

Så mange læser CW med XP
Antallet af Windows XP-brugere skorter det ellers ikke på.

Globalt er antallet af XP-brugere vurderet til at ligge på knap 30 procent af samtlige computerbrugere i hele verden, hvilket vil sige, at der er hundrede millionvis af XP-brugere derude.

I Danmark lyder opgørelsen fra Danske Medier Research (tidligere FDIM) på, at andelen af Windows XP-brugere på det danske internet ligger på lige godt fem procent.

Da der i Danmark formentlig stadig findes flere pc’er end indbyggere, taler vi altså om hundretusindvis af Windows XP-maskiner. 

Kun fire procent af Computerworlds læsere benytter Windows XP til at læse vores historier med, men det er langtfra ensbetydende med, at folk ikke beskæftiger sig med Windows XP til dagligt.

For at få en større klarhed over, hvor stor problematikken er i det professionelle danske it-miljø, så skal du være meget velkommen, ude til højre for denne artikel, at stemme om, hvorvidt du har siddet foran og betjent en Windows XP-desktop i dag.

Hjælp os med at hjælpe andre
Flere historier her på sitet har afsløret, at de danske regioner med ansvar for landets sygehuse kæmper en hård og dyr kamp om at få bugt med Windows XP-udfordringerne.

Hvordan står det egentligt i kommunerne? I staten? Og ikke mindst i det private erhvervsliv?

Har du selv erfaringer med Windows XP-problematikken og ikke mindst mulige løsningsforslag, så tøv ikke med at byde ind i det nedenstående debatfelt.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Computerworlds redaktion, hvis du ikke ønsker dit navn nævnt i forbindelse med Windows XP-udfordringerne.

Posted in computer.

Regnskabsskandale koster kendt it-firma trecifret millionbeløb

Efter næsten et års interne undersøgelser har den amerikanske it-distributør Tech Data ifølge britiske CRN valgt at nedjustere sine regnskabstal for de sidste tre år med hvad der svarer til næsten 150 millioner kroner eller 27 millioner dollar.

Da sagen kom frem i marts i fjor, valgte Tech Data at udskyde sit endelige årsregnskab for 2012.

Samtidig blev der iværksat en uafhængig intern undersøgelse af bogføringen på en række datterselskabers leverandør-konti og interne beregninger af valutakurser helt tilbage fra begyndelsen af 2011.

Nedjusteringen betyder, at indtjeningen i det samlede koncernregnskab er sænket med tre procent.

Sagen har sit udspring i Tech Datas britiske afdeling, men har også tråde til distributørens aktiviteter i to andre europæiske lande, som Tech Data dog ikke sætter navn på.

At det kunne gå så galt, skyldes det ifølge en meddelelse fra Tech Data “utilstrækkelige kontrol-procedurer” med tilknytning til afregning af blandt andet “producenter garanti-services”.

Kulegravningen af den britiske regnskabsskandale har ført til fyringer af en række af de personer, som har haft ansvaret for de “regnskabsmæssige uregelmæssigheder”, hedder det i en udtalelse.

Her fremgår det også, at Tech Datas bestyrelse har tillid til, at ledelsen har taget hånd om de problemer, som ligger til grund for regnskabsballaden.

Læs også:

Ups: Koncernchef solgte kæmpe aktiepost 14 dage før regnskabsskandale

[b]Av-av: It-kæmpe halverer sælgernes bonus[/b]

Posted in computer.

Her er den mest hullede browser – hvilken bruger du?

Lægger man tallene sammen for antallet sårbarheder, der har ramt de fem mest populære browsere, så bliver cifferet ganske højt.

Helt præcist 727.

Så mange huller var der til sammen i Google Chrome, Mozilla Firefox, Internet Explorer, Opera og Safari i 2013.

Når det er sagt, så er det faktisk et fald på 19 procent i forhold til året før, hvor tallet var 893 sårbarheder.

Det skriver det danske sikkerhedsfirma Secunia i sin årsrapport: Vulnerability Review 2014.

Ligeledes konkluderer sikkerhedsfirmaet, at browser-udviklerne er hurtige til at lukke de sårbarheder, der dukker op.

Indenfor 30 dage er næsten alle huller lukket igen.

En positiv tendens, der gør livet som net-surfer mere sikkert.

Sårbarhedslisten
Secunia har samlet sårbarhederne, og det er Firefox med 270 huller, der bliver det hårdest ramte browser-program på 2013-listen over sårbarheder.

Herefter følger Google Chrome og Internet Explorer.

I 2012 var rækkefølgen lidt anderledes. Google Chrome og Firefox lå således nummer et og to på samme liste.

Du kan finde en sammenlignende oversigt over browsere, antallet af sårbarheder og udbreddelsen her.

Antallet af sårbarheder i de fem browsere fordeler sig således:

Firefox: 270.

Chrome: 245.

Internet Explorer: 126.

Safari: 75.

Opera: 11.

Kilde: Secunia

Husk nummer tre
I øvrigt kan man læse i rapporten, at tre ud af fire sårbarheder opstår i tredjepartprogrammer.

Der er således stadig god grund til at huske, at installere alle opdateringer.  

Tredjepartprogrammer er stadig det værste sikkerhedsproblem. Kilde: Secunia.

Informationerne er indsamlet gennem Secunias sikkerhedsprogram, Personal Software Inspector (PSI).

Læs også:

Nokia vælger speciel browser på sine nye Android-telefoner

Internet Explorer under angreb – hidtil ukendt sikkerhedshul udnyttes

Denne browser beskytter dig bedst mod malware

Posted in computer.

Bedste og billige bærbare her og nu

Expert har i hvert fald tre bærbare på tilbud i denne uge. 2.500 kroner er ikke meget for en bærbar. Det kan være fristende at gå ned i butikken og vælge den pæneste.

Men under motorhjelmen er der enorm forskel på de tre maskiner. Slår vi op i tabellen med processorstyrke, ser det sådan ud:

Det kan nærmest oversættes til

  • Fiat: 92,7 hk
  • Opel: 59,6 hk
  • Audi: 143,8 hk

 

Modsat med biler kan man altså med computere opleve, at en slatten Opel kan koste præcis det samme som en tre gange stærkere Audi.

Den ene 2.500 kroners-bærbar kan være tre gange så stærk som den anden!

Så hvad gør man?

Tjek altid processorstyrke!

Når du ser et tilbud: slå de tilsyneladende købeværdige processorer op i tabellen med processorstyrke. Køb kun maskiner, der rent faktisk er stærke nok.

For folk, der godt kan lide at spille, er det også nødvendigt at tjekke grafikprocessorens styrke.

Her er tidens bedste tilbud på bærbare set fra min kontorstol!

Bedste superbillige bærbare

Asus’er er som regel holdbare, stille og stærke. Skal man ikke lave avanceret billedbehandling, er 2.500-kroners maskinerne fra Expert og Computercity gode køb. Elgiganten har en Packard Bell til samme pris og med cirka samme processorstyrke.

Men Packard Bell ser værre ud, lyder sandsynligvis værre og går – ifølge min førstehåndserfaring og reparationsstatistikken – oftere i  stykker (Packard Bell er Acers discountmærke).

Med 500 ekstra kroner på disken kan man fordoble Asus’ens ram, harddisk og udseende ovre i Fona. Maskinen bliver ikke stærkere af det. Men man kan godt nok

  • have mange faneblade åbne og
  • gemme rigtig mange billeder og videoer på harddisken.

 

Den større udgave anbefales hermed til de lidt mere velbeslåede.

Bedste billige bærbare

I 3-3.500 kroners klassen bliver maskinerne cirka dobbelt så stærke som den stærkeste superbillige.

Altså:

  • Superbillige: 2.500 kroner for 1.500 hestekræfter.
  • Billige: 3.500 kroner for 3.000 hestekræfter.

Her kan man vælge mellem en Toshiba og en Lenovo, begge med fremragende 3110M-processor. Lenovoen har lidt mere batteri. Men vejer så også lidt ekstra. Expert byder ind med en Acer med noget svagere processor. Men den har så til gengæld touch-skærm.

 

Bedste studiebærbare

Studiebærbare skal kunne være i skoletasken og bør derfor ikke være større end 13.3″ eller 14″. Sådan en har Elgiganten i kataloget.

“Maks 1 stk. pr. kunde” formaner El-Giganten. “4.444 kroner”. “Ved køb af mere [sic] end 1 stk. er prisen 5499 kroner pr. stk.”, fortsætter butikken.

Ude i resten af verden koster den mellem 4.795 og 5.885 kroner. Så må 4.444 kroner da rigtig nok være et godt tilbud?

Næh. Ikke rigtigt.

For et par måneder siden solgte El-Giganten maskinen problemfrit til 3.995 kroner, og jeg skrev, at dens processor var for svag til særlig meget andet end skrive- og læsemaskine.

Hurtig konklusion:

  • “Tidsbegrænset tilbud!”
  • “Maks 1 stk. pr. kunde!”
  • “Ved køb af flere end 1 stk. er prisen EN MULLIARD kroner pr. stk.”
  • “Førpris: TO MULLIARDER!”

er gamle salgstrick, der hældes ud over lige så mange gode som dårlige tilbud.

En bedre måde at finde en god studiebærbar på er at gennemse EDBprisers lister over 13.3″- og 14″-maskiner.

Blandt de bedste 13.3″-maskiner ville jeg nok vælge Asus i5-maskine med den stærke 3337U-processor.

Blandt de bedste 14″-maskiner lyser Lenovo Flex 14 til 4.000 kroner op (fås også i ElG). Den vejer beskedent, fylder beskedent, yder meget og kan også bruges til sjov og ballade på touch-skærmen. Men Lenovo S400u er også forholdsvis let og stærk.

Kort sagt: en af disse.

Bedste bærbare til videoredigering

Her er Toshiba L855 som altid uovertruffen leverandør af ydelse til prisen. Det har den været det sidste halve år. Dens pris varierer et sted mellem 4.500 og 5.000 på en typisk måned.

Husk dog at stærke bærbare bliver varme og larmer, når de nedkøles.

Bedste bærbare til spil

I afdelingen for de billigere og næsten spilleegnede bærbare finder vi fire fine maskiner til under 5.000 kroner, der alle kan levere et hæderligt antal billeder pr. sekund i de nyeste spil (på rimelig opløsning).

Her er flex (skærmen kan drejes rundt) på én af modellerne og touch (berøringsfølsom skærm) på to. De to andre er så udmærkede arbejdsheste med små forskelle.

Acer Timeline M5 er et ret godt køb til 4.250 kroner. Den kostede 6.000 kroner for en måned siden. Mit gæt er, at den snart stiger i pris.

Ved 6.000 kroner og 7.000 kroner er grafikpræstationerne – overraskende nok -  ikke blevet bedre. Der er bare kommet bedre skærme og mere hukommelse i de bærbare.

Så tommelfingerreglen for en spillebærbar er: betal 4.300 kroner for noget rigtig godt. Eller 8.000 kroner for noget vildt.

Bedste bitte-bærbare

Folk med små tasker, små hænder og godt syn kan godt bruge 11.6″-maskiner. Og dem er der et udmærket læs af.

Jeg ville købe Asus S200 i Fona til 3.000 kroner. Den er stærk nok, relativt pæn og måske lidt mere holdbar end Acers tilbud. Men Acers fjervægter (790 gram!) er lige så stærk, men lidt mere fascinerende.

Toshibas flexende U920t er også et kig værd, hvis man er typen, der kan lide at redigere billeder. Toshibaen er dobbelt så stærk som de andre kamphaner.

Pusterum: prisrobotter

Priserne ræser op og ned på de bærbare.

Siden sidst måned er halvdelen steget i pris, mens den anden halvdel er faldet.

Det er lidt af en kunst at købe den bedste maskine til prisen, for i de fleste tilfælde ændrer det sig virkelig fra uge til uge eller dag til dag.

Få maskiner har en fast pris.

Det skyldes prisrobotterne og udbud og efterspørgsel. Det kan du læse mere om i: Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks.

Bedste billige tablet’er

Køb en billig fra Asus.

  • 7″ ligger godt i hånd og taske.
  • 10.1″ er rarere at læse på.

Hvis du nøjes med at bruge 1.000-1.700 kroner nu, kan du altid købe en dyrere. Mit gæt er, at du vil være ovenud tilfreds med en billig, men stærk tablet.

Og til de, der ikke kan få det stort nok: der er stadig en 18,4″ tablet på markedet.

Bedste billige tv

Ah, hvem husker ikke sidste måned. Der kunne man få 50″ tv til 3-4.000 kroner. I dag koster disse modeller 4-8.000 kroner.

Priser stiger og falder en hel del mere på forbrugerelektronik end på letmælk.

Nuvel. De bedste tilbud på tv må, set herfra, være

50″ til 4-5.000 kroner. Bilka kan også være lidt med.

42″-46″ til 3.500-4.000 kroner. Expert har også et Samsung og et Sony, der kan måle sig.

Hvis man kun regner i kroner og ører, er tv-kigning blevet en meget billig hobby.

Du kan læse mere om gode og dårlige skærme i: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!).

Bedste GRATIS software

Det første man gør, når man har fået sin nye bærbare op at køre, er at downloade en masse gratis og god software.

Det gør man ved at gå til ninite.com og sætte en masse hakker ud for software, man ønsker sig.

Husk især Classic Start. Det fjerner en del af problemerne med Windows 8.

Links

Hardwaresiden. Det er her, man får overblik. Og også et af de steder, man kan tjekke…

Processorstyrke. Se om den bærbare kan noget.

Sådan køber du den bedste bærbare. Snyd ikke dig selv med en svag tilbudsbærbar.

Få lavere priser i online-butikkerne med to simple tricks. Overgå prisrobotterne og cookie-læserne i snuhed.

Hvad er den bedste lyd? Den bedste lyd er klar og naturtro. Et lydanlæg, der gengiver lyd, som den lyder i virkeligheden, er et godt anlæg.

Hvad er det bedste billede? Det bedste billede er flimmerfrit, skarpt, farvemættet, lysstærkt, hurtigt opdateret. I et ord: naturtro.

Juleræs 2013: Find den bedste lyd (Hovedtelefoner! Forstærkere! Højtalere!). Lyd kan fås i små injektionssprøjter og i kæmpestore, buldrende kasser. Noget lyder fortryllende. Men her kan man ikke bare regne med, at nyt er bedst.

Juleræs 2013: Find det bedste billede (Tv! Skærm! Projektor!). Tv er billige, skærme er spændende, og projektorer fortsætter bare med at være dyre og besværlige. Her er de gode tilbud.

Juleræs 2013: Køb den rigtige tablet og mobil. Man kan få aldeles fremragende tablet’er og mobiler til 1.000 kroner. De bliver bestemt ikke dobbelt så gode af at koste det dobbelte.

Køb aldrig på afbetaling. Du kommer i sidste ende til at betale 400 kroner pr. måned for den samme bærbare, som jeg køber kontant til 200 kroner pr. måned. 

Køb de bedste tv’er, skærme og projektorer. Størst er bedst. Smart er ligegyldigt.

Fornøjelse med en surround-forstærker. Selv under pres.

Tablets kan ikke så meget som en bærbar. Sådan er det bare.

Find det bedste kamera. Eller behold dit gamle, og lær at bruge det bedre.

Find de gratis glæder. Ikke alting her i verden drejer sig om hardware. Selvfølgelig skal man ikke købe dumt, men nytten og fornøjelsen af de smarte dimser hænger ikke udelukkende sammen med processorstyrke.

Posted in computer.

EU-krav truer danske kraftværker

Nye EU-krav til medlemslandenes kraftværker kan blive en bombe under de danske kraftværkers fremtid og dermed også planerne om at omlægge driften fra kul til biomasse på en række værker.

»Hvis de skrappeste krav gennemføres, som de ser ud i forslaget, må vores medlemmer lukke værkerne,« fastslår chefkonsulent i brancheforeningen Dansk Energi, Kristine van het Erve Grunnet.

De nye krav er fremkommet i forbindelse med en revision af så­kaldte Bref-noter, der rummer EU’s miljø- og effektivitetskrav til kraftværker over 50 MW. Krav, der bliver bindende, og som vil omfatte mindst 29 værker i Danmark.

Læs også: Bindende EU-miljøkrav på vej til mange brancher

Ifølge Dansk Energi tager effektivitetskravene ikke højde for den danske model, hvor fjernvarme ikke er et biprodukt fra elproduktion – snarere omvendt:

»Effektivitetsmålene er designet til kraftværker, der kører maksimal elproduktion. Danske kraftværker kører undertiden primært for at producere fjernvarme, mens el er biprodukt. Derfor vil de få svært ved at opfylde de foreslåede effektivitetskrav – og problemet vil vokse med stigende mængder strøm fra sol og vind,« siger chefkonsulenten.

Strammere grænseværdier

Samtidig lægger udkastet op til at stramme grænseværdierne for udledning af bl.a. svovl, NOx og HCl (saltsyre) fra biomasseanlæg. Det vil ifølge Dansk Energi true økonomien i konverteringen fra kul til biomasse, fordi ombygningen vil kræve ekstra og dyr røggasrensning.

Sektionsleder i Energinet.dk Kim Behnke peger på, at kravene netop modarbejder den type kraftværker, som fremtidens fleksible energi­system efterspørger:

»Ifølge udkastet stiller man de samme miljøkrav til anlæg, der kører hele tiden, og dem, der kører under 500 timer om året som spidslast. Vi risikerer, at økonomien i sådanne anlæg ikke kan bære, hvis der er krav om dyre miljøanlæg.«

Det er Miljøstyrelsen, der koordinerer indsatsen med at påvirke Bref-processen til gavn for danske interesser, og der er foreløbig afgivet 375 tekniske svar til udkastet.

»Kraftværkernes indvendinger er reelle nok. For eksempel stilles de samme NOx-emissions-krav, uanset hvilket brændsel der bruges. Det vil i praksis betyde, at halmfyrede værker tvinges til at foretage dyre investeringer i røggasrensningsanlæg og drift af disse,« siger kemiinge­niør Marianne Ripka fra Miljøstyrelsen og tilføjer, at det dog ikke betyder, at miljøkravene slet ikke bliver strammet for de store kraftværker.

Arbejdsgrupper skal se på stridspunkter

Om kravene bliver ændret efter de danske ønsker, er på nuværende tidspunkt et meget åbent spørgsmål. I øjeblikket sidder Bref-sekretariatet og tygger på de tilsammen 8.500 indsigelser fra alle landene.

Marianne Ripka tror på, at kommissionen ­– som i sidste ende skal godkende noterne – ikke vil sidde de mange indsigelser fra Danmark og andre lande overhørig. I første omgang har sekretariatet dog afvist at udarbejde et nyt noteudkast. I stedet vil man måske nedsætte arbejdsgrupper omkring specifikke emner. Hvilke er ikke meldt ud.

Danmarks Naturfredningsforenings industrimiljøekspert, Jens Peter Mortensen, tror, at det bliver svært at få ændret i noterne:

»Det er en prestigesag for kommissionen at vise, at man kan få disse Bref-noter hurtigt igennem. Derfor tror jeg ikke, at man vil ændre på grænseværdierne, for så starter hele processen forfra,« siger han og tilføjer, at flertallet af lande ikke vil få problemer med effektivitetskravene, da de ikke har fjernvarme.

Bref-noterne forventes at være på plads i 2015 og skal indarbejdes i kraftværkernes miljøgodkendelser senest fire år efter.

Posted in computer.

Forskere udvikler verdens mindste lysdiode

Det er lykkedes forskere fra universitet i Strasbourg at udvikle en lysdiode baseret på ét enkelt molekyle. Dioden er en ultratynd ledning bestående af en enkelt kæde af polythiophen-molekyler – et materiale, der allerede bruges i større kommercielle dioder i dag.

Ved at forbinde den ene ende af ledningen til et Skanning Tunnel-mikroskop og den anden til en guldoverflade kunne forskerne måle udsendelse af lys fra ledningen, når elektroner blev sendt fra mikroskopet mod guldoverfladen.


Den ultratynde ledning består af en enkelt kæde af polythiophen-molekyler. Illustrationen viser en elektron, der udsender en foton (lys-partikel) på vej igennem ledningen.

Da forskerne sendte elektroner i den anden retning udsendte ledningen ikke lys, og afslørede dermed, at ledningen kunne betegnes som en diode. For hver 100.000 elektron, der passerede igennem ledningen udsendte dioden én foton, og lysets bølgelængde blev målt til at være i det røde område.

Læs også: Ildfluer inspirerer forskerne til mere effektive lysdioder

Polythiophen er en sammensætning af hydrogen, kulstof og svovl. Det har halvleder-egenskaber, hvilket gør det idéelt at anvende i dioder, og det bruges da også allerede i dag i lysdioder i en langt større skala.

Ensretningen af strøm er det, der karakteriserer dioder og i dag anvendes meget små dioder eksempelvis i nyere fladskærmstv, hvor de bruges til baggrundsbelysningen af LCD-skærme. Det giver skærmen en bedre kontrast og mindre energiforbrug end tidligere belysningsteknologier.

Med den nye teknologi vil det være muligt at rykke dioderne helt frem, så en skærm vil kunne bestå af mange enkelte lysdioder, men selvom en skærmopløsning med pixels på størrelse med molekyler kunne være en spændende tanke, er det ikke målet med lysdioden.

Den forsvindende lille diode kan nemlig hjælpe forskere til at forstå sammenhængen mellem elektriske ledere og lys på molekylært niveau, hvor kvantefysikkens mystiske love gælder.

Læs også: Gennembrud i molekylær computing

Endelig peger forskerne også på, at teknologien vil blive anvendelig i computer-industrien, hvor mindre altid er bedre.

»Denne forskning er det første skridt imod udviklingen af komponenter i molekylestørrelse, der kan udnytte en kombination af elektroniske og optiske egenskaber. Lignende komponenter kunne danne grundlag for en molekylær computer,« skriver forskerne selv i en pressemeddelelse.

Posted in computer.

Kronik: Svovlholdige slagger fra stenuldsproduktion skader miljøet

Svovlfyldte slagger fra produktion af stenuld spredes for alle vinde i genvindings- og stålindustrien. Dermed bliver svovlholdigt affald håndteret forkert ved afbrænding i stålværker i Tyskland, ligesom ætsende svovl bliver udledt fra omsmeltning under mere eller mindre ukontrollerede forhold i Tyrkiet, Indien og Pakistan. Det giver syreregn og en række andre skadelige miljøpåvirkninger i omgivelserne.

Produktion af stenuld er en global forretning. Der produceres dagligt flere tusind ton stenuld og dermed slagger fra produktionsovnene. Det betyder, at der alene i Danmark håndteres et sted mellem 8.000 og 12.000 ton slagger årligt. Internationalt drejer det sig om mere end 100.000 ton årligt. Den præcise mængde er dog svær at opgøre, fordi producenterne ikke redegør for hverken slaggernes omfang eller svovlindhold.

Svovlen kommer ind i processen med råvarerne; den svovl- og jernholdige stenart basalt og aluminiumsmalmen bauxit. De to råvarer smeltes sammen med en række rest- og affaldsprodukter samt ler, kalk og cement og spindes til stenuld. Slaggen fra ovnenes produktion indeholder jern i store mængder – og svovl.


Morten Harboe-Jepsen er cand. merc. og genvindingsspecialist med mange års erfaring som leder af virksomheder i jern- og metalindustrien samt genvindingsindustrien.

Jernindholdet betyder, at restproduktet bliver solgt til produkthandlere, som opmagasinerer slaggerne i store haller. Herfra går det ad mange veje ud i verden. Indledningsvis bliver det solgt til danske og udenlandske genvindingsvirksomheder, som ikke ved, at materialet indeholder stærkt svovlholdige slagger. Det er nemlig praktisk talt umuligt at se, fordi slaggerne er blandet med andet jernskrot.

I løbet af mine år i branchen og som del af ledelsen i store genvindingsvirksomheder har jeg gentagne gange oplevet, hvordan de problematiske slagger rutinemæssigt sælges uden oplysninger om svovlindholdet til genvindingsvirksomhederne og videre til stålværkerne. Svovlindholdet kan nemlig først opdages ved kontrol af smelteprøver på f.eks. stålværkerne. Hos produkthandlerne er slaggen til gengæld populær, fordi slaggen er tung uden at fylde særlig meget og dermed giver en god merpris.

Genvindingsvirksomhederne bruger jernskrottet som såkaldt shredder-materiale. Det vil sige, at det bliver hakket i småstykker og blandet sammen med andet shreddet jernskrot, f.eks. biler eller genbrugsjern fra kommunale indsamlingsordninger. Derefter bliver shredder-skrottet sorteret i flere fraktioner. Den svovlholdige jernslagge ender i den magnetiske fraktion, som oftest sælges til tyske eller tyrkiske stålværker, eller lastes i søcontainere til Indien og Pakistan.

Når jernskrottet omsmeltes på stålværkerne, bliver svovlen til svovloxid, som havner i den fri natur, medmindre der er effektiv røggasrensning. Miljøreguleringen i Tyskland sikrer til dels en effektiv røggasrensning, hvilket dog ikke ophæver det faktum, at det er en forkert håndtering af svovlholdigt affald at brænde det af i stålværker. Miljøreguleringen i andre store aftagerlande som Tyrkiet, Pakistan og Indien har kun sjældent en gennemgribende rensning af røgen. Svovloxiden giver derfor forsuring, syreregn og andre uønskede miljøpåvirkninger mange steder i verden.

En del af svovlen bindes til stålslaggen, som alt efter landets miljøregulering ender rundt omkring på mere eller mindre kontrollerede lokale deponier. Endelig bindes en del af svovlen til selve færdigstålet, hvilket forringer stålets egenskaber. Altså stålkvaliteten. Det er med andre ord meget uheldigt i alle sammenhænge, at de svovlholdige slagger ender i stålproduktionen.

De svovlholdige slagger er ganske enkelt uegnede som input til stålproduktion på alle planer, hvilket diskvalificerer slaggen som handelsvare i genvindingsindustrien. Det er ærgerligt, fordi slaggen indeholder op mod 92 procent jern. Hvis svovlen blev fjernet fra jernslaggerne, ville de altså være et værdifuldt materiale, som stenuldsproducenterne med god samvittighed kunne afsætte på markedet. I dag afsættes det på markedet – men ikke ansvarligt.

Slaggens nuværende svovlindhold betyder, at det egentlig skal håndteres som affald til deponi. Men det er ikke særlig indbydende for stenuldsproducenterne. Så skal der nemlig betales afgifter og bortskaffelse, og det kan nemt løbe op i mange hundrede kroner pr. ton. Når slaggen derimod sælges som skrot til de aktuelle råvarepriser, indbringer det mellem 1.000 og 1.500 kroner pr. ton til slaggeejeren. Gevinsten er til at få øje på.

Samtidig kan stenuldproducentens miljøredegørelse slutte den cirkelrunde fremstilling af et forløb, hvor rester fra produktionen af stenuld bliver genbrugt. I Rockwools seneste miljøredegørelse er processen fra smeltningen af sten og malm til færdigt og genbrugt produkt f.eks. fremstillet som et stort set lukket kredsløb, der tilmed genbruger restprodukter fra andre industrier.

Slaggen fra ovnene indgår i genbrugsprofilen som ressource til genvinding – ikke affald. Svovlindhold og slagger omtales ikke i miljøredegørelsen. Slaggen sælges til produkthandlere som en fumlevare. Producenten slipper dermed af med slagger, svovl og ansvar for det videre forløb, når restproduktet forlader matriklen.

Det endda i så stor udstrækning, at lande som f.eks. Indien har indført et importforbud mod materialet. De mest professionelle stålværker skriver ind i deres kontrakter (negativlisten), at slaggerne – ligesom stålsand, radioaktive materialer og lignende – ikke må være i fraktionen.

Nogle partier bliver solgt direkte til stålværker i Indien. Hvis de svovlholdige slagger bliver identificeret, bliver skrottet kasseret eller afsat til landområdernes små (virkelige små) familievirk-somheder, som forsøger at omsmelte affaldet til dårlig kvalitetsstål. Omsmeltningen foregår uden røggasrensning eller ordentlige deponier.

Ansvarlig slaggehåndtering ville gavne alle. Derfor undrer det mig, at en så innovativ og ansvarsbevidst virksomhed som Rockwool ikke arbejder stålsat på at fjerne svovlen fra jernslaggerne. I sin Mandatory Report for CSR, 2012, skriver Rockwool blandt mange andre lignende politikker, at ‘virksomheden skal tage initiativer til at fremme større miljøansvar’, og at virksomheden skal opfattes som ‘ansvarlig og pålidelig’ og endelig, at virksomheden skal ’enten overholde eller overgå alle relevante nationale og internationale miljøstandarder og miljøregulering’.

For at leve op til det ansvar må Rockwool og alle andre stenuldsproducenter, der afsætte svovlholdige jernslagger til genvinding, begynde at tage ansvar for deres produkt og produktion i alle faser, bl.a. ved at redegøre eksplicit for omfanget af slaggerne og svovlindholdet og den ansvarlige håndtering af svovlen. Først da vil snyderiet af genvindingsindustri og stålværker kunne undgås, og miljøet i både Danmark og andre lande slippe for svovl under ukontrollerede forhold.

Hvis Rockwool havde samme ambition for slaggehåndtering i egen produktion som for råvarer, andre industriers restaffald og slutproduktets klimaeffekt, ville virksomheden kunne udvikle den teknologi og proces, der skal til for at fjerne svovlen. Den rene teknologi vil i sidste ende være en bedre forretning end den dårlige samvittighed.

Posted in computer.

Bank blotlagde personinformation og jpeg af pas med ny webformular: »Det er flovt«

I it-regi er det eneste, der er værre en dårlig it-sikkerhed, nok falsk it-sikkerhed. Det var nogenlunde det, der var tilfældet, da en Version2-læser bemærkede en mildest skrevet uheldig omgang med personfølsomme data, da han blev bedt om at sende data til legitimations-oplysninger til banken som konsekvens af den såkaldte hvidvaskningslov.

Det foregik via en nyoprettet webformular, der skulle være til sikker kommunikation med Vestjysk Bank. Men i stedet endte dataene med at blive sendt over nettet i ukrypteret mail-format ligesom pasbilledet, Version2-læser Bjørn Damborg Froberg havde vedhæftet, endte med at være tilgængelige for alle med den rette URL.

Sikkerhedsproblemet er nu fikset, men udviklingschef i banken, Carsten Anderson er dog ikke stolt af implementeringen, der i princippet blotlagde personoplysninger stik mod Datatilsynets anbefalinger på området.

»Det er noget rigtig skidt, vi har lavet. Vi er selvfølgeligt enige i Datatilsynetes anbefalinger,« siger Carsten Anderson.

Banken havde netop lanceret webformularen, der skulle sikre krypteringen. Formularen have kun været i luften i omkring seks dage, før Bjørn Damborg Froberg 25. februar gjorde banken opmærksom på problemer i forhold til sikkerheden. Herefter blev sikkerheds-hullet lukket i løbet af et kvarter, fortæller Carsten Anderson.

Pas kunne tilgås af alle

Hullet skyldes, at selvom informationerne sendt via formularen ganske vist blev krypteret, så fik kunden automatisk en retur-mail med oplysninger, som ikke var krypteret. Eksempelvis indeholdende CPR-nummer. Og hvad værre er, et link til billedmateriale sendt via webformularen, i Bjørn Damborg Frobergs tilfælde, et indscannet pas.

Linket havde format af:

http://www.vestjyskbank.dk/Files/Files/FormUpload/XXXXXXXXXXXXXXXX_Pas.jpg

Bjørn Damborg Froberg testede, om billedets-url’en kunne tilgås af andre, det kunne det. Carsten Anderson bedyrer, at udover der ikke længere bliver sendt en autogenereret og ukrypteret mail retur til kunderne med personfølsomme oplysninger, så skulle det heller ikke længere være muligt for uvedkommende at tilgå indhold på http://www.vestjyskbank.dk/Files/Files/FormUpload/

Vestjysk Bank har selv i samarbejde med bankens it-leverandør udviklet løsningen, som Carsten Anderson medgiver, har været for dårligt testet.

»Vi har ikke fået det testet ordentligt. Normalt er vi meget omhyggelige med at få testet den slags ordentlig. Hvis der er nogen, der går ind for datasikkerhed, så er det os, det er en beklagelig fejl, og det er ikke noget, vi normalt sløser med,« siger udviklingschefen og fortsætter:

»En bank skal man jo kunne stole på. Hvis man indtaster noget personfølsomt på vores hjemmeside, skal man jo kunne stole på, det kun er banken der modtager det og ingen andre.«

Vi er flove

I forhold til webforumularen med den problematiske implementering, lyder det ærligt fra Carsten Anderson:

»Vi er egentlig flove over den.«

Bjørn Damborg Froberg oplevelser med it-sikkerheden i Vestjysk Bank er dog ikke helt slut. Han fortæller i en henvendelse til Version2, hvordan han i første omgang blev opfordret til at sende alle informationer i en mail. Det afviste han dog at gøre, og blev først derefter gjort opmærksom på den – på daværende tidspunkt – ikke så sikre webformular. Men at sende personfølsomme oplysninger i en mail, er ikke i overensstemmelse med bankens politik, lyder det fra Carsten Anderson.

»Bankens anbefaling er, at man bruger den krypterede formular eller gør det via vores netbank, der også er sikker. Det er ikke bankens politik, at sende den slags på mail. Det er ikke noget, banken anbefaler, og det er ikke noget, vi anbefaler nogen som helst at gøre. Det er også imod vores it-sikkerhedspolitik,« siger Carsten Anderson.

Posted in computer.