Monthly Archives: February 2014

Måske går du med en lille Android-app i maven, der skriver på at komme ud? Inden du sætter dig til tasterne i håbet om at blive den næste Flappy Bird til Googles platform, så er der en række ting, det er værd at overveje.

»Først og fremmest skal man tage stilling til, om der overhovedet er behov for en app. Man skal jo ikke udvikle den, bare for at udvikle den,« siger ekstern lektor på ITU Jacob Avlund, der underviser i Android-udvikling, og derudover er partner i firmaet Siblingsoft, som laver apps.

Som eksempel nævner Jacob Avlund en webbutik. Her er der ikke nødvendigvis behov for en app, der ligger permanent på folks mobiltelefoner, og som de først skal ind og hente via Google Play, hvilket er besværligt, og der er derfor større sandsynlighed for at de slet ikke orker. I stedet for at bruge tiden på app-udvikling, vil den være bedre brugt på at lave en hjemmeside i responsivt design, der også fungere på en mindre mobil-skærm, påpeger han.

Til udvikling af app’en er der forskellige værktøjer, man kan anvende. Hvilket der er mest egnet, afhænger af app-typen. Hvis det eksempelvis er et grafisk krævende spil eller en app der benytter ny funktionalitet, så kan det være en god idé at kode den direkte til Android-platformen i Java – eksempelvis med Eclipse og Android Development Tools (ADT), selvom det kan være en omstændelig proces, fortæller Jacob Avlund.

I den forbindelse understreger han, at det er vigtigt ikke at undervurdere, at langt de fleste Android- og iOS-udviklere koder native Java/Objective C som udgangspunkt. Og det vil sige, at det som virksomhed er nemmere at finde ressourcer, der kan det, og tilsvarende er nemmere for udviklere at få job med det.

HTML5

Men ofte kan lettere tilgængelige alternativer, være en mulighed. Eksempelvis kan app’en laves i HTML5 via udviklerværktøjet phonegap. Fordelen er, at det let kan testes i en browser, og at det kører nogenlunde uden videre, ikke bare på Android, men også på andre enheder, hvor HTML5 er understøttet, forklarer Jacob Avlund.

Dog kan en app, der bliver afviklet som HTML5 på telefonen, have nogle performence-udfordringer, og så bliver resultatet næppe heller en fuldstændig gnidningsfri integration med telefonens øvrige brugergrænseflade.

»Mit indtryk er, at man som regel godt kan se, når en app er lavet med Phonegap. Det er meget svært at lave noget, der ligner og specielt opfører sig som telefonens øvrige grænseflade. Man skal virkeligt have styr på sit CSS, hvis det skal se ordentligt ud,« siger Jacob Avlund.

Han tilføjer, at selvom HTML5 som sådan ikke understøtter eksempelvis adgang til info fra telefonens accelerometer, så har phonegap implementeret egen api til HTML5, der alligevel gør det muligt at få fat i eksempelvis data fra accelerometeret.

Hybrid-frameworks

En anden tilgang kan være de såkaldte hybrid-frameworks som Titanium. Her kan man skrive sin kode i javascript. Og den bliver også afviklet i telefonens javascript-fortolker, kombineret med native-kald til det underliggende styresystem, hvad enten det er Android, IOS eller i visse tilfælde Windows Phone, forklarer Jacob Avlund.

Lige netop Titanium understøtter dog ikke Windows Phone endnu, selv om det er på vej, fortæller Jacob Avlund.

Fordelen ved native-kaldene er, at telefonens egen brugergrænseflade bliver anvendt, og derfor kommer app’en også til at have samme udtryk, som den øvrige brugergrænseflade. Og så yder app’s lavet på denne måde relativt bedre sammenlignet med app’s lavet via Phonegap og i HTML5, vurderer Jacob Avlund.

»Et hybrid-framework som Titanium vil tit og ofte være godt nok, men det egner sig ikke til at lave store, grafisk tunge spil, der skal man stadig udvikle en native-app,« siger han.

Og så kan der være en anden udfordring med udvikling i et hybrid-framework. Jacob Avlund forklarer, at de af og til kan vise sig at anvende mindre officielle api’er fra Google og Apple, som egentlig ikke er ment til at skulle anvendes af andre end leverandørens egne udviklere. Formålet er tit at opnå en højere ydeevne på det færdige produkt, men problemet kan være, at disse api’er ikke fungerer i nye versioner af eksempelvis Android. Eller at de bliver udskiftet med andre.

»Og hvis du skal bruge noget af det allernyeste funktionalitet, så skal du vente på, dem der laver hybrid-løsningerne, får fulgt op på, hvad man kan på forskellige platforme,« siger Jacob Avlund.

En anden udfordring

En anden udfordring, primært på Android, som Jacob Avlund kalder klassisk, er de mange forskellige skærmstørrelser, der skal tages højde for, og de forskellige Android-versioner, der er på markedet. Hvis app’en ellers skal virke ordentlig på tværs af forskellige enheder, så er det en rigtig godt idé at teste den godt, fortæller Jacob Avlund.

Hvis det bare er til intern brug i en virksomhed, så er det dog ikke nødvendigt at bruge tid på at teste og understøtte eksempelvis ældre versioner af Android, påpeger han.

Sidst men ikke mindst, så er det ikke kun formålet med app’en, man bør have for øje, når udviklingsmetoden skal vælges.

»Man skal ikke undervurdere den fordel det er ikke at skulle til at lære et nyt programmeringssprog. Hvis ellers kravene til app’en er til forhandling, så er det en rigtig god idé at vælge et programmerings framework, der understøtter et sprog, man kender godt, eksempelvis javascript. Det kan tit og ofte lette hele udviklingsprocessen enormt og gøre en stor forskel,« siger Jacob Avlund.

I fredags kunne Version2 berette, at man i EU er nået frem til en aftale om at afskaffe roaming-afgifter på tale, sms og mobil-data. Lovgivningen skal træde i kraft fra december 2015, og dermed vil det altså være slut med de skyhøje regninger til borgere, der bruger deres mobiltelefoner i andre EU-lande end deres eget.

En større lovpakke om forskellige aspekter af telekommunikation, der blandt andet omfatter netop roaming-aftalen, er på vej igennem EU, og i mandags skulle de have været til afstemning i industri-udvalget, hvor danske Jens Rohde er næstformand. Afstemningen blev dog udskudt, og et af de store stridspunkter i lovforslaget er netneutralitet – og nu tages de reducerede telefonregninger som gidsel i kampen om båndbredden.

Netneutralitet diskuteres heftigt i både Europa og USA, hvor mange har erklæret netneutraliteten for død, efter at Netflix har indgået atale med Comcast om at betale for at få opprioriteret sin trafik – en model som TDC for nylig meldte sig positivt indstillet for som en fremtidig mulighed i Danmark.

I EU har man indtil videre udarbejdet et forslag, der i sin nuværende form stadfæster, at man som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle internettrafik – dog med visse undtagelser. Der er gives nemlig plads til det, der hedder ”specialised services” – altså specielle aftaler mellem eksempelvis indholdsleverandører og tele-selskaber.

Skeptikere mener, at begrebet er så åbent for fortolkning i det nuværende forslag, at det i praksis vil udhule den netneutralitet, som forslaget skal sikre – altså lige adgang til al slags indhold på interenttet. Derfor har den franske socialist Catherine Trautmann på vegne af den socialdemokratiske gruppe indleveret en række ændringsforslag til stramninger, der blandt andet skal præcisere, hvad der må kaldes en specialised service.

I ændringsforslagene slår Trautmann fast, at en specialiseret tjeneste ikke må have samme funktion som en anden tjeneste, der er frit tilgængelig via almindelige internetforbindelser. Altså vil en aftale, som den Netflix og Comcast har lavet, umiddelbart ikke være tilladt.

Jens Rohde er leder af den liberale gruppe, og han forklarer, at selvom han er for netneutralitet, er han nødt til at stemme imod stramningerne. Ellers truer både EPP-gruppen (centrum-højre), ECR-gruppen (konservative), og EFD-gruppen (højre) nemlig med at trække tæppet væk under hele pakken af telelovgivning.

Og hvis det sker, så vil også den aftale om roaming, der skal gøre det markant billigere at bruge sin telefon i andre EU-lande, også ryge på gulvet.

»Jeg har fået klar besked fra EPP-gruppen, ECR-gruppen, EFD-gruppen, og halvdelen af min egen gruppe om, at hvis man stemmer for dette her, så vil de trække støtten til hele forslaget. Og hvis det sker, så bliver der ingen roaming-aftale og slet ingen netneutralitet«, siger Jens Rohde til Version2.

Afstemningen i industri-udvalget er indtil videre udskudt til 18. marts.

Det er ikke bare den norske offshore-industri, der kæmper med at skaffe kvalificeret arbejdskraft i øjeblikket. Nu går norsk forsvar også ind i kampen om at tiltrække ingeniører, skriver Teknisk Ukeblad

Kæmpeinvesteringen inden for luftfartsområdet betyder, at forsvaret skal skaffe teknologikyndige i et omfang, der ikke er set tidligere i norsk forsvarshistorie, fortæller Christopher Lindahl, major i FLO DIV LU, der er norsk forsvars tekniske myndighed inden for luftmateriel med ansvar for nyanskaffelser på området.

»Projekterne bliver større både i omfang og kompleksitet. Det kræver et kæmpeløft på ingeniørsiden,« forklarer Cristopher Lindahl til Teknisk Ukeblad.

Læg dit CV på Jobfinder og bliv synlig for arbejdsgiverne

14 nye fregat- og kystvagthelikoptere, 16 nye redningshelikoptere og op mod 52 nye F-35-kampfly er på det norske forsvars indkøbsliste over de kommende år. Både selve anskaffelsen og den fremtidige drift kræver massiv rekruttering på ingeniørområdet.

Alene i denne måned er der slået 13 ingeniørstillinger op i FLO DIV LU. Den boomende olieindustri har dog igennem en længere periode støvsuget markedet for ingeniører, fortæller HR-chef Anne Lunder.

»Vi har tidligere måtte aflyse stillinger flere gange, fordi ingen af ansøgerne var kvalificerede. Nu oplever vi imidlertid, at det er ved at blive mere arbejdsgivers marked, og i den senere tid er det blevet lidt lettere at skaffe kvalificerede ansøgere,« fortæller Anne Lunder.

Både nyuddannede og mere erfarne ingeniører er efterspurgte, og selv om forsvaret som offentlig institution ikke kan matche den private olieindustri på lønningerne, håber Anne Lunder, at udsigten til at skulle håndtere nogle af verdens mest avancerede luftfartøjer vil få kandidaterne til at melde sig.

Leverancen af fregathelikoptere, hvoraf en del skal bruges til antiubådskrigsførsel, forventes afsluttet i 2017 og har en budgetramme på 6,1 milliarder norske kroner (5,5 milliarder danske kroner). Indkøbet af op mod 52 nye F-35 kampfly er estimeret til værdi af 64 milliarder norske kroner (57,7 milliarder danske kroner). De første fly skal leveres i 2015 og 2016, mens de første af de 17 redningshelikoptere forventes leveret i 2017.

I samarbejde med tyske, finske og amerikanske forskere har kemikere fra Københavns Universitet vist, hvordan naturlige dampe fra træer kan udvikle sig til partikler, der kan binde vand.

Opdagelsen er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature og betegnes som gennembrydende, da forskere verden over længe har søgt en nøjagtig forklaring på, hvordan skyer bliver dannet.

Problemet har været, at man ikke har vidst, hvilken kemisk komponent der omdanner træernes gas-molekyler til de større partikler, som vanddamp kan kondensere på. Men det ved vi nu, siger professor Henrik Kjærgaard fra Kemisk Institut på KU i en pressemeddelelse.

Han er ekspert i teoretiske beregninger af, hvordan kemiske stoffer forandrer sig i atmosfæren og medforfatter på det samlede forskningsprojekt, hvor han beregnede resultaterne af tyske klimaforskeres eksperimenter, der startede på forskningsinstitutionen Jülich.

Aerosoler kræver ren luft

Skyer opstår, når vanddamp samler sig om en skykerne. Skykernen består af luftbårne partikler kaldet VOC’er, en gas, som træer naturligt udskiller. Men hvordan de kulholdige gasser bliver til partikler, der vokser sig store nok til, at vanddampen kan samle sig om dem, har hidtil været ukendt.

Vanddamp kan kun blive til skydråber, hvis der er noget vandet kan kondensere på. Man kalder det kondensationskerner eller aerosoler.

De største aerosoler i atmosfæren består af partikler og krystaller, f.eks. sod, støvkorn eller salt fra havskum. Denne slags aerosoler står for dannelsen af cirka halvdelen af skydråberne i atmosfæren.

Den anden halvdel af skydannelsen tilskrives aerosoler dannet i gasfasen. Som udgangspunkt er de meget små, kun omkring 1 nano-meter. Mange af dem går tabt, inden de når at vokse sig til en størrelse, hvor de kan danne skydråber.

Kilde: Københavns Universitet

Forsøg med VOC’erne har nemlig tidligere vist, at de holder op med at vokse, så snart de kom i forbindelse med byluft. Så da forskerne undersøgte gasserne fra fyrretræerne i finske skove, hvor luften var ren, gjorde de en overraskende opdagelse.

For her voksede VOC’erne lynhurtigt og blev til store mængder aerosoler. Samtidig fandt de ud af, at det er NOx-gasser byen, der gjorde, at VOC’erne ikke kunne vokse og blive til aerosoler.

Her kom professor Henrik Kjærgaards beregninger ind i billedet, da eksperimentet ikke viste, hvordan omdannelsen skete. Han kunne så beregne, hvordan ilt var en vigtig komponent, som også samtidig forklarede, hvorfor NOx-gasserne brød reaktionskæden.

»Når NOx-gasserne reagerer med VOC’erne, stopper de for yderligere optag af ilt. Derved kan de ikke vokse sig større og tiltrække flere VOC’er og blive til en aerosol. Derfor er det en helt anden proces, der foregår, når NOx-gasser er til stede i forhold til, når de ikke er til stede,« siger Henrik Kjærgaard til Videnskab.dk.

Professoren håber, at den nye indsigt i dannelsen af skykerner vil gøre det muligt at forudsige klimaets udvikling mere præcist end i dag.

Forskere har nemlig længe vidst, at aerosoler har indflydelse på jordens klima, fordi de netop danner skyer, der er med til både at reflektere sollys og holde på jordens varme.

Elon Musk, grundlægger af Tesla Motors, har travlt. Om bare tre år skal elbilproducentens fjerde model, med tilnavnet E, stå klar til en pris omkring 35.000 dollars på det amerikanske marked. I år 2020 forventer Tesla at sælge 500.000 elbiler om året.

Se Teslas egen præsentation af projektet her.

Til det skal der bruges batterier – rigtig mange batterier. Derfor har Tesla Motors og Elon Musk netop annonceret, at man vil opføre en gigantisk batterifabrik. Når den fulde kapacitet nås i 2020, vil den spytte flere lithiumion-batterier ud end verdens samlede produktion i dag.

Det bliver ikke kun nye batterier, der skal produceres på fabrikken, som får til huse på et 500-1.000 hektar stort område, sandsynligvis i New Mexico. Fabrikken skal også genanvende brugte batterier, så materialerne kan indgå i nye batterier.

Ifølge Elon Musk vil Tesla investere omkring to milliarder dollars i fabrikken. Tesla har i et stykke tid samarbejdet med japanske Panasonic om produktion og køb af batterier, og det forventes, at Panasonic bliver partner på projektet. Med mindst endnu en partner kommer den samlede investering op på cirka fem milliarder dollars eller godt 27 milliarder danske kroner.

Tesla kommer selv til at stå som hovedaftager af batterierne til sine elbiler. Men Elon Musk har andre tanker med de mange batterier. Han er nemlig også involveret i solcelleproduktion, og i USA er det meget attraktivt at lagre sin solcellestrøm lokalt. Især i Californien, hvor sommeren ofte giver store problemer for forsyningsnettet på grund af et enormt forbrug af aircondition. Derfor køber folk batterisystemer i kombination med solceller for at slippe for ubehagelige strømafbrydelser og høje sommerpriser på el.

Ved at opføre en kæmpe batterifabrik håber Elon Musk at kunne presse batteriprisen ned med 30 procent allerede i 2017, når Tesla E gerne skulle være klar til kunderne.

Der er dog analytikere, som tvivler på, at Tesla, selv med den nye fabrik, kan levere varen. Prisen for en Tesla S, den billigste model i programmet lige nu, ligger i dag på 71.000 dollars.

Selv ved at indregne alle de besparelser, som Tesla E kan opnå ved at være en mindre bil, samt en lavere pris for batterierne nås kun 48.000 dollars, altså stadig et stykke fra de 35.000 dollars, som Elon Musk har annonceret som prisen på Telsa E.

De københavnske miljøpolitikere er lune på Renescience-teknologien, som kan genanvende kartoffelskræller og andet organisk affald, uden at borgerne behøver at sortere det i en særlig pose.

Derfor har de nu for anden gang afvist en indstilling fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning om at starte kildesortering af det organiske affald fra 20.000 villaer i 2015. Det usorterede affald skulle behandles på firmaet Biovæksts biogasanlæg i Audebo ved Holbæk.

I stedet har teknik- og miljøudvalget bedt forvaltningen om at gå hjem og udarbejde et nyt beslutningsgrundlag, ’hvor grønt genbrug af dagrenovation fra villaer indgår i et forsøg baseret på Renescience-teknologi.’

Renescience-teknologien vasker populært sagt det organiske affald ud af usorteret husholdningsaffald og kan dermed udnytte en højere procentdel af affaldet end ved kildesortering.

Ifølge teknik- og miljøborgmester Morten Kabel fra Enhedslisten er beslutningen blot et udtryk for, at politikerne vil være helt sikre på, at affaldssorteringen i København bliver så grøn og fremtidssikret som muligt:

»Hvis vi skal i gang med en stor sorteringsløsning, så vil vi være helt sikre på, om det er det rigtige,« siger han.

»Som udgangspunkt vil vi nemlig hellere Renescience-teknologien, fordi den er grønnere, og derfor har vi sat forvaltningen til at undersøge, hvad Renescience-teknologien kan håndtere i forhold til de mængder af affald, som vi skal have behandlet,« siger han og tilføjer, at der jo er tale om mange penge, hvis man går ind i at bygge et Renescience-anlæg.

Indtil videre er det dog ikke afklaret, om restproduktet fra Renesceince-biogasanlægget kan køres ud på marken, fordi der kan være afsmitning fra plast og andre ingredienser i affaldet. Morten Kabel vil ikke i dag forholde sig til, om det bliver et krav for at acceptere teknologien.

Uenighed om sortering

Ifølge Peter Thiele fra SF, som deltog i teknik- og miljøudvalgsmødet mandag, dækker afvisningen af forvaltningens forslag over en uenighed i udvalget om kildesortering:

»I SF synes vi, at det er ærgerligt, at vi ikke kommer i gang nu med at sortere og behandle det organiske affald fra villaerne efter en kendt og afprøvet teknologi. Men der er et flertal, som tror på dette Renescience-anlæg, hvor affaldet ikke skal sorteres, så nu må vi have undersøgt, hvad det konkret kan bidrage med,« siger han.

Flemming Steen Munch fra Venstre afviser at skulle have noget imod sortering. Han mener blot, at man bør undersøge andre alternativer, inden man kaster borgerne ud i en sorteringsløsning, som ifølge oplægget koster husstandene 8 kroner ekstra pr. år:

»Når der nu er kommet denne her nye Renescience-teknologi på banen, så er det da rimeligt at få undersøgt, hvad der er af muligheder i den og at få den afprøvet i større skala,« siger han.

Ifølge Flemming Steen Munch er der ikke tale om en langvarig udsættelse af sagen. Han forventer, at forvaltningen vender tilbage med et nyt udspil snarest.

Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2018, som blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 13. december 2012, har som mål, at genanvendelse af husholdningsaffald skal øges fra de nuværende 27 pct. til 45 pct. i 2018.

Radium, plutonium og cæsium 137. Det er nogle af de radioaktive stoffer, der er fundet i store mængder på Treasure Island midt mellem Oakland og San Francisco.

Øen er kunstig og blev anlagt i 1936-1937 for at huse en stor international udstilling i 1939. I 1942 overtog flåden øen, og i tiden herefter begyndte en omgang med radioaktive materialer, som kan få hårene til at rejse sig på de fleste.

Hele historien er afdækket af journalisterne Matt Smith og Katharine Mieszkow fra den uafhængige og nonprofit organisation ‘The Center for Investigative Reporting’ og offentliggjort i ‘Bulletin of the Atomic Scientists’. Den organisation blev oprettet af videnskabsfolk og ingeniører, der havde medvirket til udviklingen af den amerikanske atombombe. Formålet var at informere offentligheden om risici ved atomvåben.

I 1993 forlod flåden øen, og planen var, at der skulle ryddes op, så almindelige mennesker kunne flytte ind på den attraktivt beliggende ø midt i San Francisco-bugten.

Oprydningsarbejdet gik i gang, og i 2007 var man ved at være færdig. Da bliver strålingsspecialist Robert McLean af sin arbejdsgiver, ‘New World Environmental’, sat til at gennemgå øen for radioaktivitet.

Det bliver en chokerende oplevelse. For øen rummer så mange ikke-kortlagte depoter med radioaktivt materiale, at det visse steder svarer til, at en person får fem gange så meget stråling på en time, som en arbejder på et atomkraftværk maksimalt må få på et helt år.

Treasure Island husede i årtier den amerikanske flådes akademi for nuklear krigsførelse. Det betød, at der blev opbevaret store mængder af radioaktivt materiale. Soldater skulle lære at detektere stråling, hvis USA blev udsat for et angreb med atomvåben. Men flåden havde ifølge talrige kilder, som journalisterne har gravet frem, en temmelig lemfældig omgang med materialet, og store mængder forsvandt eller blev dumpet i havet ud for San Francisco.

Oven i det blev et af de skibe, der overværede den første sprængning af en atombombe ved Bikini-atollen i Stillehavet, lagt til kaj på Treasure Island og forsøgt renset for radioaktivt materiale. Men det lykkedes ikke, og skibet blev senere sænket ud for kysten.

Siden det kom frem, har flåden hårdnakket benægtet, at det skulle være så slemt, som Robert McLean og andre hævder. Flåden har derfor i samarbejde med bystyret i San Francisco ladet civile flytte til øen, samtidig med at flere forskellige offentlige instanser i Californien skændes om, hvor slemt det står til.

I november 2013 erklærede flåden og bystyret, at der ikke længere var nogen risiko ved at bo på Treasure Island.

Men i dag bor folk op og ned ad områder, der er blevet afspærret på grund af radioaktivitet. For eksempel er der fundet et lille ottekantet objekt, der var så varmt, at det ville give strålingsskader og hårtab, hvis man holdt det i hånden i en time.

Havvindmølleparker kunne have reduceret de voldsomme orkaner Katrina og Sandy med op til 79 procent. Det mener amerikansk professor Mark Z. Jacobsen, civilingeniør inden for klima ved Stanford University. Han vurderer, at tophastigheden kunne være reduceret med næsten 150 km/h, skriver Science Daily.

Mark Z Jacobsen har i 24 år arbejdet på en kompleks computermodel, der kan beregne forskellige klimaparametre. Seneste tilføjelse til hans model er at beregne, hvordan orkaner opstår, og hvor meget kraft vindmøller kan ‘trække’ ud af globale vindstrømme.

Teorien og resultaterne er oprindeligt offentliggjort i en artikel i Nature Climate Change.

»Vi fandt ud af, at hvis der er vindmøller til stede, bremser de den ydre rotation i en orkan. Det reducerer bølgehøjden, som igen reducerer bevægelsen af luft ind mod orkanens øje. Det øger presset inde i centrum, som formindsker vindkraften for hele orkanen og får den til at aftage hurtigere,« forklarer professoren.

Der skal tusindvis af vindmøller til at bremse en orkan, men de vil også kunne forhindre skader for milliarder af dollars.

Orkanen Katrina, der ramte New Orleans i 2005, var den mest ødelæggende og dyreste orkan nogensinde. Den var skyld i omkring 1.800 dødsfald, og skaderne løb op i over 81 mia. dollars.

Mark Z. Jacobsens model har beregnet, at der skulle have været 78.000 vindmøller placeret ud fra Louisianas kyst, hvis Katrina skulle være bremset, inden den nåede land. Computermodellen viste, at da Katrina ville være gået i land, ville den være aftaget med 36-44 m/s, og stormen ville være reduceret med 79 procent.

Orkanen Sandy, der ramte den amerikanske østkyst i 2012, kunne være reduceret med 35-39 m/s og begrænset med 34 procent, viser modellen.

I USA har der været politisk modvilje mod blot at opføre få hundrede havvindmøller, men Mark Z. Jacobsen mener, at der nu er et stort økonomisk incitament for at genoverveje det – ud over de kendte grunde til at producere strøm ved hjælp af vind og dermed reducere CO2-udledning og i øvrigt stabilisere energiforsyningen.

En alternativ plan for at beskytte kystbyer har været at bygge kæmpe vægge ude i havet. Jacobsen siger, at en sådan væg nok ville kunne bremse en kæmpe bølge, men ville ikke reducere vindhastigheden i orkanen. Løsningen er beregnet til at koste mellem 10 og 40 mia. dollars pr. installation.

»De vindmøller, man kan lave i dag, kan modstå vindhastigheder på 180 km/h, som svarer til en kategori 2 til 3 for en orkan,« forklarer Mark Z. Jacobsen.

Hans beregninger viser, at hvis en række havvindmøller er til stede, vil orkanerne slet ikke nå op på sådanne hastigheder.