Monthly Archives: February 2014

En videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Earth’s Future spår, at temperaturudviklingen i Arktis kan tage mere fart end hidtil antaget, hvis ikke udledningen af drivhusgasser begrænses markant.

Inden år 2100 kan temperaturen være steget med 13 grader, lyder advarslen. Det skriver Information.

De nye beregninger er lavet ud fra tre scenarier afhængig af den klimapolitiske udvikling. Den mest positive af de tre stiller som kriterium, at udledningen af drivhusgasser reduceres med 70 procent inden år 2050.

»Et scenarie, der er højst usandsynligt, set i lyset af de nuværende tendenser inden for udslip samt fraværet af fremskridt inden for begrænsende tiltag,« skriver forskerne selv om scenariet i artiklen.

Den mellemste model forudsætter, at den globale udledning af drivhusgasser stabiliseres i 2060 på en koncentration af 650 parts-per-million (ppm) CO2-ækvivalenter i atmosfæren. Det vil resultere i en arktisk temperaturstigning på 3 grader om foråret og 7 om efteråret.

Den dystre spådom om en 13 graders temperaturstigning om efteråret og 5 om foråret er således målt ud fra en model, hvor menneskehedens udledning fortsætter sin nuværende totale stigning og i år 2100 vil ende i en koncentration af 1.370 ppm CO2-ækvivalenter i atmosfæren.

Selvforstærkende effekt

Den sæsonprægede afsmeltning af havis i Arktis fortsætter med at slå rekorder, og i februar var udbredelsen af havis i klodens nordligste område lavere end samme tidspunkt sidste år, hvor udbredelsen nåede et nyt lavpunkt i september på bare 3,4 millioner km2.

Det er forskernes spådom, at den galoperende afsmeltning i de varmeste perioder kan resultere i et helt isfrit Arktiske Hav inden for en periode på 10 til 20 år. Det fremgår af artiklen, at den arktiske havis er svundet med 75 procent siden 1980’erne.

Reduktionen af havis skaber det, der kaldes ‘arktisk forstærkning’. Et begreb, der dækker over, at temperaturstigninger vil være mere drastiske ved polerne, da afsmeltning af is skaber en selvforstærkende effekt som følge af sænkningen af områdets albedo-tal.

Albedo-tallet er et udtryk for, hvor stor en del af lyset der kastes tilbage af en given overflade. Jo mere lys der reflekteres, jo mindre ophobning af varme forekommer. Når isen smelter og albedo-tallet falder, ophobes der mere varme i den underliggende overflade.

Afsmeltningen af havis har dog ikke direkte betydning for stigninger i vandstanden i verdenshavene, da isen i vandet allerede har fortrængt det volumen, den selv udgør i smeltet tilstand.

Modellerne regner dog ikke på effekterne af en 13 graders temperaturstigning på Grønlands indlandsis, som, hvis den smelter, vil tilføre havene ekstra vand og kan føre til voldsomme stigninger i vandstanden.

Det er det tidligste eksempel på massedød blandt havpattedyr i fossilhistorien. Skeletter fra flere end 40 hvaler, der skyllede i land for mellem seks og ni millioner år siden, bliver gravet ud ikke langt fra Chiles nordkyst.

Nicholas Pyenson fra Smithsonian Institution’s National Museum of Natural History i Washington D.C. leder udgravningerne. Desværre mener han, at meget af ‘massegraven’ ligger under den nordgående Pan-American motorvej. Det skriver New Scientist.

Graven gemte på mindst 40 store bardehvaler, en uddød art kaskelothval og en uddød hvalroslignende art. Der var også skeletter fra andre havpattedyr som næbfisk og sæler.

Nicholas Pyenson og hans kolleger tror, at hvalerne døde af at spise forgiftede alger fra en algeopblomstring, og at de så skyllede i land, hvor der engang var kyst. Mange moderne hvalstrandinger er også forårsaget af algeopblomstringer.

Skeletterne har ligget helt uforstyrret, indtil sand begravede dem. De lå i fire lag, som tyder på, at hændelsen er sket gentagne gange.

Forskerne har fotograferet skeletterne i 3D, inden de blev flyttet til museer. 3D-billederne og videoer fra udgravningerne kan ses her.

Store dele af udgravningerne er dækket af asfalt, men forskerne mener, at området stadig indeholder hundredvis af fossiler, og University of Chile i Santiago planlægger at åbne et forskningscenter tæt på den såkaldte ‘Cerro Ballena’, som betyder Hvalhøjen på dansk.

Verden har fået endnu en producent af Android-telefoner, nemlig Boeing, der ellers mest er kendt for fly og våbensystemer.

Boeing løfter nu sløret for telefonen Black, der har været undervejs i nogle år og oprindeligt skulle have været lanceret i slutningen af 2012. Det skriver The Verge.

Målet med Black-telefonen er en sikker enhed, der kan godkendes til brug hos kunder, der frygter for spionage og bagdøre plantet i hardwaren eller softwaren på forhånd.

Ud over indbygget kryptering handler sikkerheden i Black-telefonen primært om, at Boeing står inde for hele ‘stakken’, fra hardwarens inderste til softwaren, der er lagt på. Boot-processen skulle også være sikret mod overtagelse. For brugeren skulle Android-oplevelsen være helt normal.

Desuden er telefonen fysisk sikret mod pilleri ved at være limet godt sammen og med særlige skruer. Skulle nogen forsøge at bryde denne forsegling, vil alle data og al software blive slettet automatisk. Telefonen er samlet i USA, understreger Boeing.

Specifikationerne for Black blegner dog lidt i forhold til, hvad Samsung og de andre typiske Android-producenter har præsenteret på Mobile World Congress i denne uge.

Boeings telefon er således over 13 millimeter tyk, bruger en 4,3-tomme skærm med 540 x 960 pixels og vejer 170 gram. Der er to Cortex A9-processorer på 1,2 gigahertz til at drive værket.

Til gengæld er telefonen forberedt til udvidelser som satellitkommunikation, solcelleopladning og biometriske scannere.

Boeing har endnu ikke en pris eller en lanceringsdato klar, men den bliver sikkert ikke billig med et kundegrundlag hos USA’s myndigheder med strikse sikkerhedskrav.

Spørgsmålet er så, om kunder uden for USA vil stole på, om produktet også er sikret mod aflytning fra NSA’s side.

Læs flere detaljer om Black-telefonen hos Boeing.

I fredags kunne Version2 berette, at man i EU er nået frem til en aftale om at afskaffe roaming-afgifter på tale, sms og mobil-data. Lovgivningen skal træde i kraft fra december 2015, og dermed vil det altså være slut med de skyhøje regninger til borgere, der bruger deres mobiltelefoner i andre EU-lande end deres eget.

En større lovpakke om forskellige aspekter af telekommunikation, der blandt andet omfatter netop roaming-aftalen, er på vej igennem EU, og i mandags skulle de have været til afstemning i industri-udvalget, hvor danske Jens Rohde er næstformand. Afstemningen blev dog udskudt, og et af de store stridspunkter i lovforslaget er netneutralitet – og nu tages de reducerede telefonregninger som gidsel i kampen om båndbredden.

Netneutralitet diskuteres heftigt i både Europa og USA, hvor mange har erklæret netneutraliteten for død, efter at Netflix har indgået atale med Comcast om at betale for at få opprioriteret sin trafik – en model som TDC for nylig meldte sig positivt indstillet for som en fremtidig mulighed i Danmark.

I EU har man indtil videre udarbejdet et forslag, der i sin nuværende form stadfæster, at man som udgangspunkt ikke må forskelsbehandle internettrafik – dog med visse undtagelser. Der er gives nemlig plads til det, der hedder ”specialised services” – altså specielle aftaler mellem eksempelvis indholdsleverandører og tele-selskaber.

Skeptikere mener, at begrebet er så åbent for fortolkning i det nuværende forslag, at det i praksis vil udhule den netneutralitet, som forslaget skal sikre – altså lige adgang til al slags indhold på interenttet. Derfor har den franske socialist Catherine Trautmann på vegne af den socialdemokratiske gruppe indleveret en række ændringsforslag til stramninger, der blandt andet skal præcisere, hvad der må kaldes en specialised service.

I ændringsforslagene slår Trautmann fast, at en specialiseret tjeneste ikke må have samme funktion som en anden tjeneste, der er frit tilgængelig via almindelige internetforbindelser. Altså vil en aftale, som den Netflix og Comcast har lavet, umiddelbart ikke være tilladt.

Jens Rohde er leder af den liberale gruppe, og han forklarer, at selvom han er for netneutralitet, er han nødt til at stemme imod stramningerne. Ellers truer både EPP-gruppen (centrum-højre), ECR-gruppen (konservative), og EFD-gruppen (højre) nemlig med at trække tæppet væk under hele pakken af telelovgivning.

Og hvis det sker, så vil også den aftale om roaming, der skal gøre det markant billigere at bruge sin telefon i andre EU-lande, også ryge på gulvet.

»Jeg har fået klar besked fra EPP-gruppen, ECR-gruppen, EFD-gruppen, og halvdelen af min egen gruppe om, at hvis man stemmer for dette her, så vil de trække støtten til hele forslaget. Og hvis det sker, så bliver der ingen roaming-aftale og slet ingen netneutralitet«, siger Jens Rohde til Version2.

Afstemningen i industri-udvalget er indtil videre udskudt til 18. marts.

Der er en ny blogger på Version2 i denne uge.

Mark Okman Woodhouse er Business Development Manager hos Affecto, som implementerer løsninger inden for Business Intelligence og Information Management. Han vil blogge om alle aspekter af Information Management baseret på sin 19 års erfaring I industrien.

Han lover at dække emner som implementering, strategi, markedsfokus, Enterprise Data Warehousing og meget mere.

I sit første indlæg skriver han blandt andet:

‘Jeg har fået præsenteret løsninger fra en del IT-leverandører, som proklamerer, at de kan levere løsninger, som er fuld fokuseret på at håndtere DW-løsninger langt mere effektivt end tidligere. Disse løsninger kaldes Data Warehouse Appliances-løsninger (DW Appliances). Generelt er Appliances løsninger/komponenter, som skal levere en specifik funktionalitet, som vi kender fra dagligdagen: en støvsuger, en brødrister, en boremaskine mv. Vi kan ikke rigtigt forestille os en komponent, som har samlet alle disse egenskaber (jeg kan i hvert fald ikke), og som vil fungere særligt optimalt.’

I sit indlæg diskuterer Mark flere aspekter af DW Appliances – du kan læse hele indlægget her.

Da jeg for efterhånden en hel del år siden begyndte at interessere mig for Business Intelligence (BI) og Data Warehouse-løsninger (DW), var IT-branchens fokus hovedsageligt rettet mod at:

• sikre rimelige svartider på rapporter og analyser
• give flexibilitet for forretningen til løbende tilpasninger ift. nye krav
• gøre det muligt at sammenstille data fra mange forskellige systemer
• gøre det enkelt at bygge rapporter på komplekse data

Med dette udgangspunkt har mange virksomheder skabt BI- og DW-løsninger for at sikre deres viden om deres egen forretning. Men jeg har også i den seneste tid set mange organisationer, som er begyndt at ramme loftet for effektiviteten af deres DW. Kravene fra brugerne, som har vænnet sig til effektiviteten af deres BI-løsninger, stiger konstant, samtidigt med, at datamængderne, som skal hentes ind i DW’et, nærmest stiger eksponentielt.

Dette medfører blandt andet:

• længere leveringstid på DW-projekterne og stor back-log ift. tilpasninger
• tungere administration og vedligeholdelse
• lang indlæsningstid for nye data til DW’et
• længere tid mellem indlæsning af nye data (refresh)
• længere svartider på forespørgsler fra rapporter og analyser

Jeg har gransket diverse resultater fra diverse analyse-bureauers undersøgelser om DW-løsninger, og ud fra disse oplever 60-70% af virksomhederne svartidsproblemer; og problemerne forværres i takt med konstant stigende datamængder. Det bliver sværere at skalere løsningerne til de store datamængder og den øgede kompleksitet af data, som kræves for at kunne levere de avancerede analyser, der ligger til grund for rapporter og dashboards.

Hvordan kommer vi ud over dette? Svaret på løsning af dette kunne være ”mere af det samme” – dvs. større servere med flere CPU’ere og mere hukommelse, nyere database-teknologier, mere avanceret anvendelse af database-funktionaliteterne og endnu flere udviklere. Men det er jo her, at vi er begyndt at ramme loftet.

En anden løsning vil være at begynde at se på teknologier, som er dedikeret til DW-løsninger. I dag benytter vi stort set de samme basisteknologier til såvel DW som til online-løsninger (ERP, CRM, web etc.), selvom der reelt er voldsom stor forskel på, hvordan man håndterer data fra sådanne systemer.

Jeg har fået præsenteret løsninger fra en del IT-leverandører, som proklamerer, at de kan levere løsninger, som er fuld fokuseret på at håndtere DW-løsninger langt mere effektivt end tidligere. Disse løsninger kaldes Data Warehouse Appliances-løsninger (DW Appliances). Generelt er Appliances løsninger/komponenter, som skal levere en specifik funktionalitet, som vi kender fra dagligdagen: en støvsuger, en brødrister, en boremaskine mv. Vi kan ikke rigtigt forestille os en komponent, som har samlet alle disse egenskaber (jeg kan i hvert fald ikke), og som vil fungere særligt optimalt.

Det samme gælder for DW Appliances, som basalt set er en server hardware- og database-platform, som er optimeret til DW-løsninger. Nogle løsninger er meget forskellige og nogle har mange lighedspunkter. Fælles for dem er dog, at de lover ekseptionelle forbedringer på svartider, skalérbarhed og administration – og dermed på økonomien i den sidste ende.

Det lyder som noget vi har hørt før, men jeg skal tilføje, at jeg har set på en del af de erfaringer der er gjort med DW Appliances, og jeg er på ingen måde i tvivl om, at der reelt er kæmpe store gevinster at hente på DW Appliances. Indtil videre har vi set store ydelsesforbedringer både når det gælder svartider på rapporter og når det gælder load-tider af data ind i DW’et.

Selvom vi har erfaret mange fordele, skal vi også være opmærksomme på, at træerne ikke vokser ind i himlen. DW Appliances er ny teknologi til erstatning for eksisterende teknologi, og det er sjældent en god ide at lave et totalt ”floor sweep”, men i stedet lave en gradvis implementering og sikre integration mellem eksisterende Data Warehouse-løsninger og de nye DW Appliances.

Vi mangler dog stadig at se den brede anvendelse af DW Appliances, men den er helt sikkert på vej, efterhånden som virksomhederne erkender, at de ikke kommer ret meget videre på deres nuværende Data Warehouse-platform. Og så er det naturligvis ikke alle virksomheder, som umiddelbart vil have gavn af DW Appliances – det kræver trods alt, at virksomheden har Data Warehouse og BI som vigtigt element i strategien og derfor gode budgetter til netop Data Warehouse-løsninger, da den initielle investering i DW Appliances hurtigt løber op i den tunge ende.

Over 11 millioner euro – 82 millioner kroner – har München kommune sparet på at skifte Microsoft-produkter ud med Linux og LibreOffice de sidste ti år. Nu fortsætter byen med at udbygge open source-platformen for de 15.000 pc-brugere.

E-mail, kalender og en række samarbejdsværktøjer skal nemlig fremover køres med Kolab, et open source-produkt, der oprindeligt blev udviklet af den tyske myndighed for it-sikkerhed. Det skriver The Register.

Softwaren skal rulles ud over de næste fire år, hvor Kolab-pakken erstatter et gammelt Sun-produkt.

München har gjort sig internationalt bemærket ved for ti år siden at beslutte at erstatte Windows NT 4.0 med Linux og MS Office med OpenOffice, der siden er blevet omdøbt til LibreOffice. Målet var at få 80 procent af de omkring 15.500 pc-arbejdsplader væk fra betalingssoftware, men da migrationsprojektet efter ti år kunne erklæres for afsluttet, i december 2013, var man nået helt op på 14.800 af de 15.500 computere.

Ifølge The Register fik byens udmelding dengang selveste Steve Ballmer til at afbryde en skiferie for at tage til München og forsøge at overtale byen til at holde fast i Microsoft.

Om godt en måned vil de mange millioner Windows XP-brugere ikke længere få sikkerhedsopdateringer fra Microsoft, hvilket har fået masser af opmærksomhed, selvom der kom en – godt nok ikke ret populær – afløser for XP tilbage i 2007, altså for syv år siden.

Men hos Apple går det hurtigere med at falde i unåde, for det 4,5 år gamle styresystem OS X 10.6 Snow Leopard får heller ikke længere sikkerhedsopdateringer. Det skriver amerikanske Computerworld.com.

Apple har netop sendt opdateringer ud, der skal lukke et kritisk SSL-sikkerhedshul, men hullet optræder ikke i Snow Leopard. Ved tidligere lejligheder er Snow Leopard dog også blevet sprunget over, mens de nyere styresystemer har fået en sikkerhedsopdatering. Den seneste sikkerhedsopdatering til 10.6 Snow Leopard kom således i september 2013.

Snow Leopard blev afløst af OS X 10.7 Lion i sommeren 2011, så har man købt en Mac for lige over 2,5 år siden, uden at opgradere styresystemet siden da, er man i Apples øjne for langt bagud til at få kritiske sikkerhedsopdateringer.

Selvom det typisk er noget billigere og mere overskueligt at opgradere til nyere versioner af OS X, sammenlignet med at skifte til en ny version af Windows, bruger 19 procent af klodens Mac-ejere stadig Snow Leopard.

Apple har tidligere haft et princip om at understøtte den nuværende og den forudgående version af OS X, men i takt med at kadencen gik op, og der kom en ny version cirka en gang om året, blev det udvidet med en ekstra generation. I dag kommer Mac-maskiner med OS X 10.9, så version 10.8 og 10.7 er blevet patchet.

Opdatering: Det fremgik oprindeligt af artiklen, at Snow Leopard også var ramt af SSL-hullet – det er ikke tilfældet.

Hvis nogen allerede skulle have glemt det, så blev der primo 2012 nedsat en kommission (endnu een) med det formål at undersøge mulighederne for at styrke Danmarks Produktivitet. Komissionen har efterfølgende udgivet en række publikationer, der kan ses på http://produktivitetskommissionen.dk/publikationer. Det er interessant læsning og som een af de mange der dels bade er massiv bruger af internettet og DSB så læste jeg analyserapport nr. 5 om infrastruktur en ekstra gang.
Kommissioner og tilhørende rapporter har det desværre med at blive glemt ret hurtigt og får sjældent den opmærksomhed fra politikerne som de fortjener, hvad der der i bund og grund er ret ærgerligt. Navnlig set I lyset af, at regeringen netop har afsat ca. 28, 5 mia. til infrastruktur via togfonden hvoraf knap 15 mia. er afsat til at sikre timedrift imellem de største byer. Trafikstyrelsen har udgivet en fin publikation om togfonden, der kan læses på http://www.trafikstyrelsen.dk/~/media/Dokumenter/04%20Kollektiv%20trafik…

Hvis jeg holder indholdet af de 2 dokumenter op mod hinanden, så matcher mål og midler desværre ikke helt og efter min egen uvidenskabelige analyse, så er det ikke sikkert at de 15 mia. til “timedriften” er nogen fornuftig investering. Kan pengene anvendes bedre ? For min egen del ville det betyde mere for min produktivitet hvis jeg som fast pendler imellem Roskilde og København kunne være sikker på een siddeplads med plads til een lille bærbar eller tablet (kunne også indbygges som på fly med mikrofon og webcamera) og en stabil internetforbindelse på hele strækningen. Desværre er jeg ikke blevet spurgt om hvad jeg kunne tænke mig og desværre er der vist ikke sat penge af til bedre tog eller internet for den sags skyld. Det kunne ellers være interessant at lave en undersøgelse af hvad pendlere egentlig vil foretrække, hvis valget stod imellem hurtigere forbindelser eller en garanteret siddeplads med gratis og stabil internetforbindelse. Jeg spurgte 2 hold elever fra en større handelsskole med et stort opland og her foretrak de fleste bedre internet selvom en overvægt af pigerne foretrak hurtige transport.

Jeg rejser ofte rundt i landet til møder og foredrag og betaler gerne lidt ekstra for at få et bord, kaffe og en halvsløv internetforbindelse. Jeg bilder mig faktisk ind, at jeg kan være rimelig produktiv på toget og så gør det ikke så meget at rejsen tager 15 minutter eller mere i forhold til at køre i bil. Kunne man forestille sig at gode “arbejdsforhold” i togene blev opprioriteret og reelt kunne føre til at jeg kunne forhandle mig frem til et lavere antal faste timer på kontoret ? For over 20 år siden pendlede jeg en overgang imellem Nykøbing F. og København og det lykkedes mig faktisk at få lov til at møde en time senere på arbejde, da jeg kunne læse en del på mine arbejdsopgaver i toget.

Kunne nogle af de utallige halvkedelige og halvtomme DSB – bygninger ikke indrettes bedre med flydende “arbejdspladser” møderumsfaciliteter og kantiner ? Hvis det ikke var et krav, at en medarbejder skulle passe en bestemt maskine eller udføre et meget fysisk arbejde, så kunne medarbejderen og arbejdsgiveren jo supplere deres gensidige aftaler med mulighed for at arbejde hjemme, “lokalt” (f.eks. på “delekontor” ved stationen”) eller i toget ? Jeg sætter stor pris på at møde mine kollegaer ansigt til ansigt men boede jeg 1-2 timer fra min arbejdsplads ville jeg nok overveje i højere grad at kombinere de fysiske møder med virtuelle møder , hvis kvaliteten på f.eks. internetforbindelse og webudstyr var tilstrækkelig høj. Hvis der i nærheden af min bolig tilmed var mulighed for at møde andre “lokale” , med gode kontor og mødefaciliteter, så ville jeg nok også overveje om ikke det indimellem var mere attraktivt end at arbejde hjemme ved køkkenbordet og det halvtomme køleskab.

Hører gerne fra andre “rejsende” derude – er det for sent at påvirke beslutningstagerne og er jeg den eneste der kan se fordelene ved en god rejse- og arbejdsoplevelse fremfor en hurtigere forbindelse ?

PLS

I 2010 stiftede tre danske iværksættere it-firmaet Tradeshift, der blandt andet tilbyder cloudbaseret e-fakturering mellem virksomheder verden over. Knap fire år senere har virksomheden 150 medarbejdere i 31 lande verden, og planen er at vokse sig dobbelt så store i 2014.

»Vi regner med at have 300 medarbejdere, inden året er omme. Og vi fordobler antallet af danske kontorer,« siger administrerende direktør og medstifter Christian Lanng til P1.

Opret et cv på Jobfinder – og lad arbejdsgiveren finde dig.

Selv er Christian Lanng flyttet til software-mekkaet Silicon Valley, hvor Tradeshift har kontor – såvel som i London, Kina og snart også Tokyo. Alligevel holder firmaet fast i sine danske rødder og hovedkontoret i København, hvor 60 medarbejdere er beskæftiget med produktudvikling.

Vækstmeldingen fra Christian Lanng kommer, efter at det singaporeanske ventureselskab Scentan Ventures har skudt mere end 400 millioner kroner i virksomheden. Det betyder, at Tradeshift på mindre end fire år er vokset ud af et garage-kontor og nu har en værdi i omegnen af 3 milliarder kroner.

Det hele startede med NemHandel, som var et offentligt netværk til e-fakturering udviklet til danske virksomheder. Sammen med daværende kolleger og siden medstiftere Mikkel Hippe Bruun og Gert Sylvest besluttede Christian Lanng sig for at forsøge at gøre konceptet globalt, så både store og små virksomheder i hele verden kunne få lige adgang til samhandel og data og hinanden.

Det har resulteret i 500.000 brugere i mere end 190 lande, som i Danmark tæller blandt andet TDC og Vestas. Og nu altså også muligheden for endnu en gang at vokse sig større.

Medarbejdere skal stikke ud over det normale

Tradeshift har tidligere søgt efter danske softwareudviklere. Noget, som teknisk chef Gert Sylvest i 2011 betegnede som en mangelvare over for Version2.

Dengang søgte virksomheden 15-20 nye udviklere. Kodeordene var kreativ, entreprenør-gen og kontrol med den nyeste teknologi. Gert Sylvest efterlyste især folk, som var villige til at træde uden for deres eget trygge felt.

Tradeshift bryster sig af at vælge medarbejdere, der stikker ud over det normale, tør sige deres mening lige ud og ser det som deres pligt at træffe egne beslutninger.

Noget tyder altså på, at der venter firmaet en udfordrende opgave, når de de går i gang med at hyre medarbejdere til de nye danske kontorer.