Monthly Archives: February 2014

Danske antenner holder styr på OL

Når skiskyderne ved årets vinter-OL står klar til at tage af sted på deres rute omkring den russiske by Sochi, er det dansk teknologi, der gør det muligt for de russiske officials at give dem et ‘go’. Og det er samme teknologi, der sikrer, at redningsfolk hurtigt får besked, hvis de skal ud til en løjpe eller en skøjtebane for at hjælpe.

Det er nemlig Frederikssund-virksomheden Procom, der har udviklet udstyret til tovejskommunikation på 140 kanaler mellem officials, redningsfolk, dommere og security under legene. Procom har leveret antenner, combinere, filtre og basestationer til tyske Riedel, som har fået opgaven af OL-arrangørerne.

De russiske myndigheder har tildelt systemet nogle frekvenser, og i Sochi var udfordringen for Riedel og dermed Procom, at kanalerne lå tæt på hinanden, hvilket gør det sværere at isolere frekvenserne, så flere kanaler kan være i luften på samme tid.

»Myndighederne skæver ikke så meget til, om der opstår interferens­problemer med andre radiosystemer på tætliggende frekvenser,« siger udviklingschef i Procom Adnan Ahmad med et smil.

»Men det er en sjov og udfordrende opgave for os i udviklingsafdelingen, og udviklerne føler, der er prestige i det,« fortæller udviklingschefen, der dog som underleverandør ikke selv kommer til at se det endelige resultat.

Politi, opera og Formel 1

Procom har specialiseret sig i antenner til professionelle, der arbejder med mennesker i livstruende situationer, og som derfor har brug for sikker og hurtig kommunika­tion – for eksempel er det Procoms antenner, der sidder på politiets motorcykler.

Teknologien bag løsningerne findes i bund og grund i forvejen og anvendes også af andre. Men Procom har haft succes med at få kunder, der har skullet bruge specialtilpasset udstyr – f.eks. Formel 1-biler (hvor antennen skulle være så lille som muligt for at reducere vindmodstand) og Operaen i København (hvor den helst ikke skulle skæmme designet).

Og så var det også Procoms udstyr, der muliggjorde kommunikationen mellem vovehalsen Felix Baumgartner og kontroltårnet, da han tog sit rekordspring fra strato­sfæren i 2012.

Støjknusende filtre

I forbindelse med den specifikke ordre til OL i Rusland har opgaven populært sagt været at designe og levere et combinersystem til at samle 140 radiokanaler ud til 7 antenner i 450 MHz-båndet og et 9-kanals combinersystem til 60 MHz-båndet til én antenne. Båndbredden ved vinter-OL er som nævnt ret smal, og det har været en udfordring for Procom, forklarer udviklingschefen Adnan Ahmad.

»Det frekvensområde, man får tildelt, har en bestemt båndbredde, og at presse mange kanaler ned i den båndbredde, er udfordringen for os,« siger han.

Hvis man sætter en antenne op til hver kanal, vil det dels skabe en masse støj mellem kanalerne, dels være en dyr løsning. Så man har behov for at samle dem i én eller få antenner.

Procom har derfor skullet sætte komponenterne sammen, så der er tilstrækkelig dæmpning mellem kanalerne på de frekvenser, der er blevet tildelt.

Løsningen består af basestations­antenner samt combinere, der indeholder kavitetsfiltre med meget skarpe flanker rundt om signalet, så kanalerne ikke forstyrrer hinanden.

Eftersom den danske virksomhed tidligere havde leveret lignende udstyr til OL i London gennem samme kunde, Riedel, kunne kunden genbruge en del af udstyret, så opgaven i Rusland endte med udstyr til 62 af de 140 kanaler.

Produktion og R&D hånd i hånd

Ifølge Adnan Ahmad skyldes Procoms succes, at virksomheden er i stand til at levere fleksible produkter hurtigt, og en af hemmelighederne bag den hurtige levering af specialprodukter er, at alt fra salg over udvikling til produktion er samlet på virksomheden i Frederikssund.

En tur gennem lokalerne viser en klassisk opbygning – administration, produktion, lager og forsendelse. Udviklingsafdelingen med tilhørende værksteder er integreret i selve produktionshallen, hvor langt de fleste af virksomhedens 115 medarbejdere arbejder med at samle og teste antennerne. Dermed bliver afstanden mellem ingeniører og smede, elektrikere og montører så kort som muligt.

»Det betyder rigtig meget, at vi har produktionen lige ved siden af udviklingsafdelingen. Vi kan for eksempel gøre ordren klar og hurtigt tilpasse frekvenserne, hvis kunden endnu ikke ved, hvilke frekvenser, han får tildelt,« siger Adnan Ahmad.

Antennerne er ude

Blandt den danske kommunika­tionsvirksomheds produkter finder man GPS-antenner, marineantenner, mobilantenner og mikrobølgeantenner, men også filtre og combinere, hvilket er et bredt sortiment i forhold til konkurrenterne. Derfor kommer kunderne blandt andet til Procom, når de har brug for en antenne til en speciel frekvens, og når antennen måske skal have en større båndbredde eller en speciel rækkevidde.

Procoms antenner og andet udstyr står allerede klar i ferie- og OL-byen Sochi – klar til skiskydere, curlingkvinder og -mænd, bob­slædekørere, skøjteløbere og alle de andre sportsudøvere, der skal dyste om en plads på skamlen ved verdens mest prestigefyldte sportsbegivenhed fra på fredag og frem til 23. februar.

Posted in computer.

Dansk radiokommunikation i ispaladset

Procoms 8-kanals kavitets-combiner kombinerer forskellige signaler med forskellige frekvenser til et enkelt output. Her ses en sender-combiner.

Posted in computer.

Spørg Scientariet: Er der system i snevejret?

G. Allan-Jensen skriver: Når det sner en helt stille dag, bliver man lidt forvirret over sneens måde at falde på. Forventeligt skulle snefnuggene vel falde helt lodret; men det gør de ikke. De falder nærmest ‘hulter til bulter’. Umiddelbart er der ikke særligt meget system i snevejret – eller er der?

Kim Sarup, meteorolog på DMI, svarer:

Det er helt korrekt: I laboratoriet falder alle legemer lodret ned. Det påviste Galileo Galilei som den første ved at droppe bolde med forskellig vægt fra Det Skæve Tårn i Pisa. Og fjerner vi luftmodstanden og lader legemerne falde i vakuum, så falder de endda lige hurtigt uanset størrelse, form og vægt.

Vi kan dog ikke se bort fra luftmodstanden i atmosfæren, som jo er ren (indimellem kun i én forstand) luft. Som tommelfingerregel gælder det, at jo større et objekts overfladeareal er i forhold til objektets masse, jo større effekt har luftmodstanden. For snefnug betyder det, at de er ekstremt påvirkelige. Deres komplekse, sekstakkede krystalstruktur gør dem uhyre følsomme over for selv de allersvageste luftbevægelser. Og det er netop pointen.

Der er nemlig masser af uro i den jordnære atmosfære, selv på dage vi oplever som vindstille. Der er termiske hvirvler omkring objekter, hvis temperatur afviger blot en smule fra luftens, der er turbulens bag forhindringer og forstyrrelser skabt af objekter i bevægelse. Vi kan sjældent mærke uroen, men vi kan se effekterne af den – f.eks. i snefnuggenes kaotiske dans.

Snefnuggene er derimod for store til at være påvirket af de såkaldte brownske bevægelser, som skabes af kollisioner fra enkelt atomer og molekyler med relativt høj hastighed. Deres bevægelser minder meget om brownske bevægelser, men har altså en anden årsag.

Posted in computer.

Leonardo da Vincis genialitet rykker ind på Koldinghus

Leonardo da Vinci (1452-1519) behøver formentlig ingen nærmere præsentation. Og så alligevel. For selvom vi alle ved, at der var tale om en genial og alsidig herre, så er der stadig overraskelser, når man løber igennem hans portefølje af bedrifter.

Ud over at have ført penslen til blandt andre mesterværkerne ‘Mona Lisa’ og ‘Den sidste nadver’ er han også kendt som billedhugger, opfinder, botaniker og ingeniør – uddannet af sin egen nysgerrighed.

Og så vidste han et og andet om den menneskelige anatomi efter at have fulgt og foretaget adskillige obduktioner – beviset kender vi fra tegningen af ‘Den Vitruvianske Mand’, som blev flittigt benyttet i romanen ‘Da Vinci Mysteriet’. Derudover har han lavet adskillige tegninger af hjernen, organer og skeletter fra både mennesker og dyr.


En af de modeller af da Vinci-konstruktioner, der kan ses på Koldinghus. Svinghjulet er en mekanisk anordning til at sikre jævn rotationshastighed. Når håndtaget drejes hurtigt nok, vil centrifugalkraften få de fire kugler til at stige opad, indtil kæderne er vandret udstrakt. Når den maksimale rotationshastighed er nået, vil kuglerne og akslen køre med konstant hastighed. Svinghjulet bevarer bevægelsen og mindsker den energi, der skal til for at opretholde den. Det er med til at stabilisere akslens rotation, når den udsættes for varierende eller uregelmæssigt tryk. Leonardo kendte princippet fra pottemagerens drejeskive. (Foto: Koldinghus)

Nu kommer en række af da Vincis notitser til skue på Koldinghus sammen med modeller, skabt ud fra hans tegninger – af f.eks. en flyvemaskine, en stribe våben, maskiner og køretøjer.

Spejlvendt dokumentation

Udstillingen byder også på reproduktioner af opfinderens tegninger og skriveteknik, blandt andet er han kendt for at forhindre plagiater ved at skrive sin dokumentation spejlvendt!

Udstillingen er sat op af australske Grande Exhibition, der har bygget videre på en mindre da Vinci-udstilling om kunstnerens opfindsomme maskiner. Denne større udstilling skulle i stedet komme hele vejen rundt om personen og ved hjælp af 3D-animationer tage grundigt fat om de største af da Vincis værker som maler og billedhugger.

Ud over maskiner og kunst kastede Leonardo da Vinci sig desuden over botanik, musikinstrumenter og topografi, og så var han meget optaget af lys og astronomi. Og kanoner. Meget af alt dette vil kunne opleves på Koldinghus.

‘Da Vincis opfindelser’, særudstilling om Leonardo da Vinci på Koldinghus, Markdanersgade 11, 6000 Kolding. Åben 1. februar til 4. maj 2014, alle dage kl. 10-17. Entré 80 kr., børn under 18 år gratis, studerende 40 kr. Mere information på koldinghus.dk

Posted in computer.

Bedste, billigste bærbare (og meget andet), februar 2014

Posted in computer.

Sådan redder man det gamle tv ind i den digitale alder

Posted in computer.

Sådan kan togtiden mellem Aarhus og Hamborg gøres 85 minutter kortere – næsten gratis

To direkte tog mellem Aarhus og Hamborg dagligt er alt for lidt – og en rejsetid på 4½ time er alt for meget, mener 17 syd-, midt- og nordjyske kommuner. De har derfor sat rådgiverfirmaet Atkins til at undersøge mulighederne for hurtigere togtransport og hyppigere tog mellem Aarhus og Hamborg.

Resultatet af analysen viser overraskende, at man ved gratis administrative snuptagsløsninger kan opnå 70 procent af en samlede rejsetidsforkortelse på godt halvanden time.

‘Det er således muligt at reducere rejsetiden med næsten 1 1/4 time i forhold til den nuværende rejsetid uden at foretage nogen investeringer i infrastrukturen men alene ved at optimere køreplanerne således, at det internationale tog mellem Aarhus og Hamburg opprioriteres’.

Det kan altså sagtens lade sig gøre at firdoble antallet af daglige Eurocitytog og skære halvanden time af rejsetiden mellem de to byer, konkluderer Atkins i sin rapport Østjysk initiativ for bedre togforbindelser mellem den østjyske byregion og Hamborg.

Bemærkelsesværdigt nok resulterer store fysiske forbedringer som elektrificering og nyt signalsystem derimod ikke ikke i nogen særlig effekt. Heller ikke dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens og mellem Tinglev og Padborg fører til nogen særlig forkortet rejsetid. De har til gengæld betydning for sporkapaciteten, så der kan sendes flere tog afsted.

Først når timemodellens baneudretning og opgradering af hastighed mellem Aarhus og Fredericia i rapportens 2025-scenarie er etableret, og når jernbanesløjfen ved Rensborg på den tyske side er rettet ud, kommer der igen en mærkbar effekt på 18-19 minutter. Og så er en tredjedel af den nuværende rejsetid elimineret.

Fire scenarier

For de østjyske kommuner er Hamborg ikke alene et vigtigt økonomisk kraftcentrum, men også den transportmæssige port til Europa. Og ligesom korridoren København-Hamborg, er togstrækningen mellem Aarhus og Hamborg nu også avanceret til at være Ten-T-korridor, dvs. en del af det transeuropæiske netværk.

Atkins-Rapporten opregner fire scenarier for forbedrede togforbindelser mellem Østjylland og Hamburg. Og hvis alle scenarier gennemføres, kan rejsetiden altså skæres ned fra 4½ til knapt tre timer – hvilket ifølge rapporten er 20 minutter mindre end bilrejsetiden – og toghyppigheden kan øges til otte daglige tog. Det vil, skønner Atkins, gøre det muligt at fordoble passagertallet mellem Østjylland og Hamborg og fremme den regionale trafik på strækningen, samtidig med at driftsøkonomien er positiv eller i det mindste neutral.

Rejsetiden kan trimmes ved at skære antallet af stop undervejs ned fra 13 til syv, ved at gennemføre de hurtigste køretider for delstrækningerne på hele strækningen og ved at beskære det tekniske tidstillæg, der bliver lagt ind i køreplanerne med 14 procent. På Aarhus-Hamborg-korridoren opererer DSB og DB i dag med 19 procent, hvilket er langt mere, end de 5 procent, som den internationale jernbaneorganisation UIC, der udsteder tekniske anbefalinger til togselskaberne, foreskriver.

Posted in computer.

Blog: Lenovo overtager IBM’s Intel-baserede serverprodukter – måske …

I sidste uge annoncerede IBM, at de havde solgt deres Intel-baserede serverprodukter, herunder System x og PureFlex, til den kinesiske producent Lenovo. Men selvom begge parter har godkendt handlen, er den i realiteten slet ikke indgået endnu. Da IBM er en amerikansk virksomhed, skal handlen nemlig også godkendes af den amerikanske regering, fordi der er tale om højteknologiske produkter, som i princippet kan kompromittere den amerikanske sikkerhed. Men når det så er sagt, er der meget, der tyder på, at alt falder på plads til sommer. Det virker i hvert fald ikke, som om parterne er nervøse for det modsatte.

Set fra IBM’s side

Men hvad er baggrunden for den her handel, og hvorfor har IBM valgt, at de vil sælge deres Intel-baserede servere fra porteføljen, selvom de er teknologisk ledende på området? Mit bud er, at de har haft for svært ved at tjene penge på området, fordi konkurrencen er så stor. Bare her i Danmark er IBM i direkte konkurrence med blandt andet HP, Dell, Fujitsu og HDS, som alle kan levere servere baseret på Intel teknologi.

En anden grund til at indtjeningen måske har været lidt presset på server-siden, kan være, at der begynder at dukke de her kæmpe globalt-favnende datacentre op, med fx Amazon og store it-virksomheder som bagmænd. Disse datacentre begynder efterhånden at overtage de standardiserede workloads rundt om i virksomhederne, og samtidig er det nærmest eksploderet med lokale datacentre, som kan hoste ens servere. I mange tilfælde kan det derfor ikke betale sig at have sit eget datacenter længere.

Det kan godt være, at både de globale og lokale datacentre også skal bruge servere, men de køber ofte mange servere ind på én gang, og de er meget prisfokuserede. Derfor er det svært for IBM at tjene penge på dem.

Set fra Lenovos side

Med alt det i baghovedet kan jeg faktisk godt forstå, at IBM har valgt at sælge server-delen fra. Men hvorfor vil Lenovo købe den? Ifølge Lenovos CFO, Wai Ming Wong, er det meget interessant for Lenovo at tage IBM’s verdensførende teknologi ind under vingerne. De har selv et kæmpe produktionsapparat, hvor de nemt kan tage serverne ind i deres produktlinje, og på den måde kan de producere de samme servere – bare meget billigere. Og hvis de kan producere dem billigere og i samme kvalitet, har de helt sikkert en konkurrencemæssig fordel på markedet.

Det interessante ved denne handel er, at IBM har et produktområde, som virksomheden har haft svært ved at tjene penge på: Et område, hvor de samtidig havde store ambitioner om at blive markedsledende, uden at det er lykkedes for dem. I stedet kommer der en anden virksomhed, som har produktionsapparatet og et helt andet produktionsmiljø, som derfor kan levere produkterne til den samme kvalitet og til en lavere pris. Hvis handlen går igennem her til sommer, tror jeg, at IBM’s produkter via Lenovo har potentiale til at blive den største spiller på det her marked.

Hvad betyder det for dit datacenter?

Men hvad betyder det for dig og dit datacenter, hvis de Intel-baserede IBM-servere ryger over til Lenovo? Mit bud er, at serverne måske bliver en anelse billigere, og at der kommer til at ske nye spændende ting på produktudviklingssiden. Men ud over det, tror jeg ikke, at du kommer til at mærke det store til skiftet. Lenovo køber efter planen nemlig hele server-virksomheden; det vil sige både R&D, service-forretningen, produktionslinjen m.v., så fx bliver man ved med at kunne få supporteret de produkter, man har købt og det af den samme organisation og de sammen mennesker. Derudover fremhæver Lenovo, at de har planer om at bruge mere på R&D, end IBM bruger i dag, og det er jo en god nyhed for os, der allerede synes, at IBM har nogle gode produkter.

Posted in computer.

Verdens bedste Windows? Historien om en gigantisk succes

Det hele startede den 5. februar 1999.

Dengang hed det slet ikke XP, men Windows Neptune.

Neptune var i første omgang tænkt som en efterfølger til (fiaskoen) Windows Me i form af en “Home Edition” af Windows 2000, som Microsoft arbejdede på højtryk med at færdiggøre i denne periode.

Windows 2000 udkom i februar 2000.

Derfor blev udviklerne bag Windows 2000 også hevet med ind i puljen af Neptune-folk. Projektet blev dog hurtigt skrinlagt til fordel for et styresystem, der både kunne ramme privatbrugere og erhvervslivet i den samme pakke.

XP-programmet blev således udvidet til at være efterfølger til både Me og Windows 2000. 

Sammenlægningen betød ligeledes, at XP bliver det første forbrugerorienterede operativsystem, som er blevet bygget på Windows NT’s kerne og arkitektur.

Og den beslutning skal senere vise sig at være den helt rigtige for Redmond-firmaet.

Den NT-baserede version af Windows, der er skabt i C, C++ og Assenbly, var nemlig mere stabil og mere effektiv i forhold til 9x-versionerne af Windows, der havde MS-Dos som platform.

I dette klip fra 25. oktober 2001 fra TechTV fortæller Microsoft-bossen Bill Gates om XP og siger farvel til MS-Dos-æraen på nørdet vis.

Endnu et kodenavn blev hevet op af posen, og XP begynder endnu et liv under navnet Whistler efter et skiområde i British Columbia, hvor mange af Microsofts ansatte står på ski.

Microsofts originale pressemeddelelse om Windows XP fra den 4. februar 2001 findes stadig på nettet.

I meddelelsen fortæller Microsoft, at XP-navnet er en forkortelse for “experience”, der kan oversættes til “oplevelse”.

Fløjet ind i helikoptere
Kodearbejdet løb frem til den 25. oktober 2001, hvor XP blev lanceret til de hungrende masser i form af to hovedprodukter.

Én version til den almindelige bruger og én til professionelle brugere.

Pc-leverandørerne fik programmet en anelse tidligere, nemlig den 24. august, og frigivelsen bestod blandt andet i en event på Microsofts Redmond Campus i Seattle, hvor der blev uddelt kopier i kufferter, som blev fløjet ind af helikoptere prydet med XP-logoet.

Der var med det samme en voldsom hunger efter et nyt styresystem, for på verdensplan kunne man tælle 400 millioner officielle kopier af operativsystemet i januar 2006. XP var i øvrigt den første version af Windows, som anvendte produktaktivering i et forsøg på at undgå pirateri.

Den massive succes blev hjulpet godt på vej af et marketingbudget på en milliard dollar.

XP kom i en stribe versioner, hvor de mest anvendte var Windows XP Home Edition, som henvender sig til hjemmebrug, og Windows XP Professional, som også understøtter eksempelvis Windows Server Domains, to fysiske processorer og henvender sig til avancerede brugere og virksomheder.

Men programmet kom også i mere medievenlige og servervenlige udgaver.

Kort over XP-versioner. Kilde: Wikipedia

Græseng i fokus
XP blev også introduktionen af det berømte baggrundsbillede af en smuk sommereng i vindistriktet Napa Valley i Californien.

Fotografiet hedder Bliss, og det er taget af National Geographic-fotograf Charles O’Rea i 1996. Billedet er efter sigende ikke blevet billedbehandlet eller på anden måde udsat for digital makeup.

Måske det mest kendte it-foto til dato.

I øvrigt er den samme bakke siden blevet plantet til med vinstokke. Hvilket du kan se på Google Maps.

Samtidig blev der pyntet på brugerfladen med en række visuelle ansigtsløftninger til eksempelvis ikoner og fonte, og så fik startmenuen en ekstra kolonne.

Opdateret Startmenu. Nu med to kolonner.

XP bliver danskernes yndling
Danskerne kom hurtigt til at elske XP, der i en periode var nærmest enerådende på kongerigets harddiske.

FDIM/Danske Medier Research fører blandt andet statistik over vores valg af operativsystem, og statistikken går helt tilbage til maj 2007.

I 2007 oplevede XP sin storhedstid på de danske pc’er med en samlet andel af markedet på næsten 88 procent.

Den nærmeste konkurrent i denne periode var Windows Vista, der blev lanceret den 30. januar 2007. Men versionen tegnede sig bare for 5,5 procent på andenpladsen.

Og XP holdt sig på toppen af listen over danskernes foretrukne styresystem helt frem til 2011, da Windows 7 overtog den placering – og har beholdt den lige siden. Windows 7 udkom den 22. oktober 2009.

Siden er det dog gået støt ned ad bakke, og i november 2013, hvor FDIM’s statistik stopper, var XP dumpet langt ned i hierarkiet. Blot 5,7 procent har på dette tidspunkt XP på harddisken.

Muligvis en logisk konsekvens af at programmet udfases, og supporten (måske) lukkes ned den 8. april.

Selv om tallene i Danmark hurtigt falder, er der dele af verden, hvor XP stadig er uhyre populært.

XP-brugere i Danmark. Y-aksen er procent. X-aksen er årstal fra 2007 til 2013. Alle tal er for maj måned i det givne år. Kilde: FDIM/Danske Medier Research

R.I.P. XP
XP er undergået tre store renoveringer siden lanceringen i form af service-pakker.

Det skete med Service Pack 1 i september 2002, Service Pack 2 i august 2004 og Service Pack 3 i april 2008.

Windows Security Center kom med Service Pack 2.

Men trods vedligeholdelse er koden ved at være slidt op, og den 8. april 2014 er det slut. Måske. Noget tyder nemlig på, at det ikke er helt slut endnu.

XP spiller nemlig stadig en stor rolle og er samtidig fundamentet i mange erhvervsløsninger samt i eksempelvis hæveautomater verden rundt.

Microsoft er naturligvis interesseret i at få programmet ud af verden, så der ikke skal bruges mere energi på support-delen, men virksomheden er også tvunget til at dække sig ind på sikkerhedssiden.

De store mængder XP-maskiner, der stadig er i spil, kan udvikle sig til det rene slaraffenland for it-kriminelle, hvis supporten bare droppes, og huller i programmet kan udnyttes uden nogen form for konsekvenser.

Redmond-fabrikken virker da også til at se tiden lidt an.

Først udmeldte firmaet, at nu blev der lukket for udviklingen af firmaets gratis sikkerhedsprogram Microsoft Security Essentials (MSE) til XP.

Men den idé blev hurtigt sløjfet.

Microsoft understreger over for Computerworld, at den såkaldte ‘end-of-service’ ikke er udskudt, og at den som planlagt vil finde sted til april. Hvis man efterfølgende skal have hjælp med XP, kommer det til at koste kassen.

Rest in peace, XP.

Posted in computer.