Nye afsløringer fra dokumenter, som Edward Snowden lækkede fra NSA, viser nu, hvordan organisationen Wikileaks fik en ordentlig omgang i overvågningsnettet.
Den britiske efterretningstjeneste GCHQ har således på en fortrolig konference i 2012 fremlagt, hvordan man har holdt øje med trafikken til Wikileaks.org-hjemmesiden. Det skriver The Intercept, et nyt medie anført af journalisten Glenn Greenwald, som Edward Snowden betroede alle NSA-dokumenterne til.
Ved at udnytte den løbende overvågning af internettrafik generelt, kunne de britiske spioner løbende se, hvilke IP-adresser der besøgte Wikileaks-siden og hvilke søgeord, der var brugt.
Målet med overvågningen af Wikileaks var at kortlægge det ’menneskelige netværk’ omkring Wikileaks, så der kunne lægges pres på ikke bare Julian Assange, men også andre personer omkring Wikileaks.
Dermed kunne enhver, der besøgte Wikileaks.org blive inddraget i overvågningen, hvilket en privacy-gruppe kritiserer skarpt. Det kan ikke være nødvendigt eller proportionalt at overvåge alle, der besøger en webside, lyder det fra Privacy International.
Hvad der helt præcist er foregået, står ikke helt klart ud fra dokumenterne, men der er flere diskussioner og spørgsmål om, hvordan Wikileaks skulle kategoriseres hos NSA. Lovgivningen i USA beskytter nemlig landets egne indbyggere mod overvågning fra NSA, i hvert fald på papiret. For i praksis er der mange måder at omgå loven på, og ved at give Wikileaks stempler ’malicious foreign actor’, altså ’fjendtlig fremmed aktør’, var der grønt lys for overvågning også at amerikanske statsborgere.
Samme overvejelser har NSA gjort sig om The Pirate Bay, selvom tjenesten kun var anklaget for at hjælpe andre med at bryde ophavsretten. Om det nogensinde skete, fremgår ikke af dokumenterne.
Til gengæld viser de, hvordan GCHQ og NSA kunne hjælpe hinanden, ved at de britiske spioner også kunne overvåge amerikanske statsborgere i Wikileaks-overvågningen og så give de amerikanske kolleger oplysningerne. Tidligere har de amerikanske myndigheder ellers slået fast, at en aftale mellem USA og Storbritannien sikrer, at de to lande ikke spionerer på hinandens statsborgere.
Wikileaks faldt for alvor i unåde hos de amerikanske myndigheder, da whistleblower-tjenesten i samarbejde med flere store aviser offentliggjorde store mængder fortrolige telegrammer fra den amerikanske hærs operationer i Afghanistan og fra diplomatiske kanaler verden rundt. Netop samarbejdet med aviserne gjorde det umuligt for myndighederne at retsforfølge Julian Assange, da for eksempel New York Times i så fald skulle have samme straf for at have offentliggjort materialet. Men amerikanerne opfordrede med diplomatisk pres på andre lande til, at Julian Assange kunne blive retsforfulgt af dem. Han har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London for at undgå at blive udleveret af briterne til Sverige, hvor han har en voldtægtsanklage hængende over hovedet. Ifølge Julian Assange frygter han, at svenskerne udleverer ham til USA.
Leave a Reply