Udslippene af metan fra bl.a. det amerikanske naturgasnet er så store, at det er meget tvivlsomt, om der er nogen klimamæssig gevinst at hente i transportsektoren ved at skifte til naturgas. Derfor skal man bruge naturgas med varsomhed, hvis man ønsker en sikker klimagevinst, eftersom metan er en drivhusgas, der molekyle for molekyle, slår omkring 25 gange så hårdt som CO2.
Det fremgår af en artikel i Science, som er konklusionen på et større studie af forskere ved førende amerikanske universiteter, som har inddraget resultater fra flere end 200 undersøgelser.
Selv om lækken af metan i det amerikanske naturgassystem i den officielle opgørelse er undervurderet med mellem 25 og 75 pct., så er det stadig klimamæssigt fordelagtigt at erstatte kul med naturgas til elproduktion.
Men med hensyn til transportsektoren, stiller sagen sig altså anderledes:
»Det kan forbedre luftkvaliteten at bruge gas i lastbiler og busser, men det vil sandsynligvis ikke reducere udledningen af drivhusgasser,« forklarer Adam Brandt fra Stanford University, som er førsteforfatter til artiklen, i en pressemeddelelse udsendt fra Stanford University i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen.
Det skyldes, at dieselmotorer er meget effektive. Hvis naturgas klimamæssigt skal udkonkurrere diesel, så skal læk af metan bringes under det nuværende skøn for læk, som er udarbejdet af Environmental Protection Agency (EPA). Og det bliver svært, for dette skøn undervurderer problemet, påpeger forskerne.
Pressemeddelelsen referer, at EPA har estimeret, at lækken af metan fra det amerikanske naturgassystem er 1,5 pct.
En anden opgørelse fra organisationen Berkeley Earth har baseret på EPA’s tal udregnet, at lækken er 1,65 pct.
Men en undersøgelse foretaget af Harvard University skønnede sidste år, at udslippet af metan i hele USA er mellem 1,5 og 1,7 gange højere end de officielle tal. I områder med produktion af naturgas er metanudslippet endog næsten fem gange højere end de officielle tal.
Harvard-undersøgelsen er en af de mange, der peger i samme retning, fremgår det af den nye artikel, der konkluderer, at metanudlippet er mellem 1,25 og 1,75 gange højere end EPA’s tal.
Usikkerhed omkring de ekstra lækager
EPA vurderer, at det største bidrag til lækket stammer fra distributionsnettet, hvor lækken er 0,7 pct. Udvindingen på enten konventionel vis eller ved fracking giver en læk på 0,2 pct.
Den nye undersøgelse konkluderer, at der er betydelig usikkerhed omkring, hvor de ekstra lækager kan henføres til. Men højst sandsynligt skyldes det fra endnu højere læk i distributionsnettet eller kilder, som EPA slet ikke har taget i betragtning, som f.eks. tidligere olie- og gasbrønde, der ikke længere anvendes, eller fra geologiske udsivninger.
Adam Brandt og Co. konkluderer, at der er usandsynligt, at fracking spiller en større rolle. I den forbindelse skal det tilføjes, at forskningsprojektet er støttet af en bevilling fra Cynthia and George Mitchell Foundation (George Mitchell, der døde sidste år, var pioneren bag det amerikanske skifergaseventyr).
Forskerne gør opmærksom på, at en stor del af lækken burde være let at få bedre styr på.
I et kemisk behandlingsanlæg med 75.00 komponenter blev der fundet 1.600 utilsigtede lækager. Kun 50 af disse stod for 60 pct. af den samlede læk.
Samlet set konkluderer forskerne dog, at hvis naturgas skal være en ‘bro’ til en mere bæredygtig fremtid, er det en bro, der skal passeres med varsomhed. Og der skal udvises omhu for at sikre, at lækagerne kan reduceres for at opnå målet om bæredygtighed.
Dansk naturgasnet nyere og tættere
Ifølge vicedirektør Jan K. Jensen fra Dansk Gasteknisk Center findes der ingen systematiske, samlede opgørelser over metan-udslippet fra utætheder i det danske gassystem:
»Men det danske gasnet regnes for meget tæt, fordi det er relativt nyt – for eksempel set i forhold til det europæiske og det amerikanske. Vores estimat ligger på, at mellem 0,1 pct og 1 pct. af metanen slipper ud via utætheder, men 1 pct. regner vi slet ikke med som sandsynligt,« siger han.
Han tilføjer, at der er andre forskelle på det europæiske og det amerikanske system. For eksempel styres ventilerne på det amerikanske net med pneumatik, der anvender naturgas, hvilket naturligt nok øger udslippet.
Jan K. Jensen er ikke synderligt overrasket over, at de nye amerikanske tal for udledning af metan fra naturgassystemet fjerner den CO2-mæssige fordel ved at lade tung trafik køre på naturgas:
»CO2-fordelen ved at køre tung trafik på naturgas frem for diesel har aldrig været særlig stor, fordi CO2-udslippet fra de meget effektive dieselmotorer i forvejen er lavt. Men snakker vi derimod partikler, så er der stadig en stor miljøfordel ved at køre på naturgas,« siger han.
Det danske gastransmissionsnet er fremstillet af stål og inspiceres fra luften tre gange om året. Udledning fra distributionsnettene som følge af ledningsbrud indrapporteres årligt af de enkelte gasselskaber.
Opbygning af det danske naturgasnet startede i 1980 med anlæg af de første transmissionsledninger.
Leave a Reply