Udstilling sætter fokuks på bæredygtighedens bagside

Kan gipsplader kaldes bæredygtige, når de indeholder affald fra kulkraftproduktion – og dermed støtter den forurenende kulkraft?

Kan genbrug af eksotiske træsorter kaldes bæredygtigt, hvis det medfører en hel industri i Asien, som nedriver lokale træbygninger, som ikke engang er nedslidte?

En ny udstilling, ‘Behind the ­Green Door’, på Dansk Arkitektur Center i København stiller nogle af de ubehagelige spørgsmål om bagsiderne af den bæredygtighedsbesættelse, som har ramt byggebranchen i stadig stigende omfang, siden den såkaldte Brundtland-rapport blev lanceret i 1987.

Kuratorerne fra det belgiske arkitektfirma Rotor har indsamlet 600 genstande, som alle bliver betegnet som bæredygtige af deres ophavsmænd – som f.eks. gipsplader, isoleringsmaterialer, genadskillelige byggesystemer eller planer for hele byområder.

Målet er at starte en diskussion om, hvad bæredygtighed er, og få tilskuerne til at tænke selv i stedet for bare at stole på producentløfter og certificeringssystemer.

Rundt langs udstillingslokalets ydervægge kan man følge bæredygtighedsbølgens fremskyllen fra 1987 til dagens stadig mere avancerede genbrugsmaterialer.

Rundt omkring i de to lokaler, som udstillingen fylder, står borde med forskellige temaer som ‘beton’ eller ‘skønhed’. På hvert af bordene er der en lyserød blok, hvor kuratorerne sætter ord på nogle af de overvejelser, de selv har haft om bæredygtigheden af de fremviste løsninger: Er det eksempelvis bæredygtigt at bruge alternative brændstoffer i cementovne, hvis det medfører, at lave niveauer af forurenende kemikalier på den måde bliver spredt i millioner af kubikmeter beton?

Fordi spørgsmålene står på en afrivningsblok, kan alle gæster tage arkene med hjem til inspiration for egne overvejelser. En god idé.

Rammer dansk virkelighed

Udstillingens paradokser rammer rigtig godt ned i dagens danske virkelighed. For på den anden side af havnen har Christiansborgpolitikerne allerede lanceret en såkaldt ressourceplan, som skal øge genanvendelsen i det danske samfund – blandt andet med ideer om at genanvende beton til andet end vejfyld og vindmøllevinger.

Men selvom det er teknisk muligt at findele beton og tilsætte det i ny beton, så betyder styrkekrav, at der skal tilsættes endnu mere cement, end der allerede bliver i dag. Er det bæredygtigt?

Ligeledes kan forskellige byggevareprodukter forstærkes med fibre fra genbrugte vindmøllevinger. Men er det bæredygtigt, hvis det besværliggør genbruget af de produkter, der indeholder de genbrugte fibre?

I disse dage er regeringen desuden på vej med en strategi for bygningsrenovering – mens Dansk Byggeri fører kampagne for at rive mere ned og bygge nyt – af bæredygtighedshensyn.

Turen gennem alle de potentielle faldgruber, der er for bæredygtighed i byggebranchen, kan let gøre én frustreret. Politikerne og interesseorganisationer kræver, at vores bygninger bliver mere bæredygtige og laver krav om certificeringer og miljøvaredeklarationer – men udstillingen viser, at selv den mest omfattende tjekliste ikke er nogen garanti for en god løsning. På den anden side er arkitekter – og ikke mindst ingeniører – nødt til at foretage valg og operationalisere det luftige bæredygtighedsbegreb. Så godt man kan. Udstillingen her gør forhåbentlig branchen bedre til det.

‘Kan det bære? – Tre internationale udstillinger om bæredygtighedens paradokser’. Dansk Arkitektur Center 7. februar til 25. maj 2014.

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>